LBK nr 365 af 10/04/2014 (Gældende)
Ministerium:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin.,
Styrelsen for Forskning og Innovation, j.nr. 14/006294
Udskriftsdato: 12. september 2016
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Bekendtgørelse af lov om forskningsrådgivning m.v.
Herved bekendtgøres lov om forskningsrådgivning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 6. september
2010, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 623 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 310 af 29. marts
2014.
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Til styrkelse af forskningskvaliteten, koordinering og internationalisering af dansk forskning og
formidling og anvendelse af forskningsresultater nedsætter uddannelses- og forskningsministeren Dan-
marks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd og Det Frie Forskningsråd.
Stk. 2.
Til efterprøvelse af den videnskabelige redelighed i dansk forskning nedsætter uddannelses- og
forskningsministeren Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, jf. § 31.
Stk. 3.
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til hovedformål at fremme udviklingen
af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn for samfundet ved at give uddannelses- og
forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre en uafhængig og sagkyndig rådgivning inden for
forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet niveau. Rådet har alene en rådgivningsfunkti-
on, jf. § 3.
Stk. 4.
Det Frie Forskningsråd har både en bevillingsfunktion og en rådgivningsfunktion. Rådet har til
hovedformål at støtte konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer og give rådgiv-
ning om forskning i tilknytning hertil, jf. §§ 7 og 8.
Stk. 5.
Det Frie Forskningsråd skal sikre, at alle statslige forskningsbevillinger, der ikke er basisbevillin-
ger knyttet til bestemte institutioner eller bevillinger til forskningsbaseret myndighedsbetjening, uddeles i
åben konkurrence og efter en forskningsfaglig kvalitetsvurdering.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Anerkendte forskere: Personer, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæftiget sig med
forskning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau.
2) Forskningskyndige: Personer på ph.d.-niveau, som enten i en årrække på nationalt eller internationalt
plan har opnået indsigt i eller erfaring med varetagelse af forskningsopgaver eller på ledelsesplan i en
institution, organisation eller virksomhed har beskæftiget sig indgående med forskningsadministrati-
on, forskningsledelse, forskningsformidling eller forskningspolitik.
3) Videnskabelig uredelighed: Forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god vi-
denskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse el-
ler rapportering af forskningsmæssige resultater.
4) Rådgivning om forskning: Rådgivning, som kan vedrøre alle aspekter af forskning, herunder politiske
og faglige aspekter.
1