UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 206: Henvendelse af 26/8-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget den 20/9

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 206
Offentligt

impact

veje til forsknings-

Samfundet investerer løbende i forskning gennem blandt

andet Det Frie Forskningsråd. Forskning er en væsent-

lig vækstmotor for dansk økonomi og konkurrencekraft, og

forskning bidrager med løsninger på samfundsudfordringer.

Der er en stigende interesse for at estimere økonomisk,

samfundsmæssigt og kulturelt udbytte af forskningen.

Det er afgørende for Det Frie Forskningsråd, at de ud-

møntede midler til fri forskning har nyttige effekter for

samfund og erhvervsliv. Forskning for frie midler bi-

drager til at forstå og forbedre de vilkår, vi lever under.

5 veje til impact

Viden, der skabes i projekter finansieret af Det Frie Forsk-

ningsråd, kan optages i samfundet ad mange veje.

Impactfaktorer baseret på forskeres publi-

kationer og andre bibliometriske indikatorer

kan være vigtige redskaber til at måle den

akademiske kvalitet.

Et lige så vigtigt red-

skab er at kunne vurdere forskningens

kort- og langsigtede samfundsimpact

og måle på forskningens effekt på et afgrænset

udsnit af samfundet - uanset om der er tale

om specifikke brancher, konkrete områder

i undervisningssektoren eller forskningens

indflydelse på lovgivning og regulering.

Det Frie Forskningsråd 2016

Den frie forskning er resultatgivende for

Erhvervslivet

og central for forskningstunge og globalt markedsledende

koncerner, fordi den leverer grundlæggende nybrud og

baner vejen for nye konkurrencefordele.

Högni Kunoy Dávason

11 år og lider af cystisk fibrose.

Han er særligt udsat for bakterie-

infektioner. Forskning i nye og

effektive behandlinger af cystisk

fibrose kan have stor betydning.

I samfundet kan ny viden skabe grundlag for yderligere

samarbejder eller være direkte kilde til effektiviseringer i

Den offentlige sektor

gennem forskningen i nye teknolo-

gier, metoder eller processer.

Forskningens effekter går også via vores

Uddannelses-

system,

som er en af grundstenene i vores samfund. Forsk-

ningsbaseret uddannelse sikrer, at den nyeste viden udbre-

des gennem de kandidater, der uddannes fra de videregåen-

de uddannelser og bliver aktiveret i alle samfundets sektorer.

Optagelsen af ny viden i samfundet understøttes af mål-

rettet information til samfundet, og kan påvirke

Lovgiv-

ning og regulering.

Forskningen er med til at gøre os klogere på vores sam-

fund og præge den

Kulturelle udvikling

. I en global verden

tilvejebringer forskningen analyser af forandringsprocesser

og bidrager til den offentlige debat med klarhed og relevans.

Det Frie Forskningsråd 2016 - 5 veje til forskningsimpact

1/4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 206: Henvendelse af 26/8-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget den 20/9

Hvordan sikrer

Det frie forskningsråd,

at midlerne går til forskning med impact?

At investere i forskning er at investere i en fremtid, vi

endnu ikke kender. Forskningens resultater er nydannel-

ser, nye svar på kendte og ukendte spørgsmål, men også

nye spørgsmål, der rækker ud over et snævert forsknings-

felt og ind i et nyt. Det Frie Forskningsråd støtter bredt,

da det også er ved brudfladerne mellem forskningsområ-

derne, at nytænkning opstår.

For Det Frie Forskningsråd er det vigtigt, at dansk forsk-

ning er på højde med den bedste internationale forskning.

Jo højere det forskningsmæssige niveau er og jo bredere

faglige rammer, der afsøges inden for, desto stærkere bli-

ver impacten af forskningsmæssige nydannelser.

“

1/3 af projekterne

foregår i samarbejde

med virksomheder”

Det frie forskningsråd investerer i

forskerdrevne idéer og projekter

Det er svært at forudsige hvilken forskning, der er relevant

for fremtidens behov. Derfor investerer Det Frie Forsk-

ningsråd i forskningen i hele dens bredde og uafhængigt af

strategiske og politiske prioriteringer. Det er en helt afgø-

rende forudsætning for opbygningen af videnmæssig kapi-

tal i vores samfund.

Det Frie Forskningsråd støtter forskerinitierede projekter,

hvor forskeren er optaget af at opnå dybere erkendelse,

eller hvor forskeren er opmærksom på konkrete problem-

stillinger i samfundet og via sin forskning ønsker at

bidrage til løsninger.

Uanset hvorfra forskeren henter sin inspiration og sin mo-

tivation, bidrager et projekt finansieret af Det Frie Forsk-

ningsråd til vores videnberedskab, der på både kort og lang

sigt bidrager til et bedre samfund.

Processen fra idé til impact går ofte på tværs af fagområder,

og den påvirkes af omverdenen. Det Frie Forskningsråd

understøtter forskning, som er i dialog med det civile

samfund og erhvervslivet lokalt og globalt.

Det enkelte forskningsprojekt forventes ikke nødvendigvis,

hverken før eller efter gennemførelsen at kunne redegøre

for den langsigtede samfundsmæssige impact, hvorimod

summen af forskningsindsatsen i vores samfund bør have

det sigte at opretholde og udvikle et bæredygtigt samfund

i bred forstand.

“forskningens

effekter

går også via vores

uddannelsessystem,

som er en af grund-

stenene i vores

samfund”

Det Frie Forskningsråd investerer i

• originalitet og kvalitet med udgangspunkt i for-

skernes egne idéer

• nye initiativer på tværs af traditionelle forsknings-

områder og i emner, der favner bredt

• forskning, der er på niveau med den bedste in-

ternationale forskning, og som er integreret i den

globale idéudvikling

Det Frie Forskningsråd 2016 - 5 veje til forskningsimpact

2/4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 206: Henvendelse af 26/8-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget den 20/9

Inklusion i det

danske skolesystem

Professor Charlotte Højholt har, i et projekt støttet af

Det frie forskningsråd, studeret konflikter i skolelivet ved

systematisk at kortlægge forholdet mellem de relevante aktører:

børn, lærere, forældre, ledere og politiske institutioner.

Det har givet nye muligheder for at forstå mekanismerne bag

en af de helt centrale intentioner i dansk uddannelsespolitik,

nemlig ideen om inklusion. Denne viden er siden blevet

brugt til rådgivning af politikere om inklusion i det

danske skolesystem.

Vækst og

arbejdspladser i industrien

Professor troels skrydstrup har forsket i, hvordan man kan

transformere den livsfarlige gas kulilte til et helt ugiftigt pulver,

der kan bruges til kemisk syntese i industrien.

Denne forskning førte til dannelsen af et lille spin-off firma, der

med stor succes har arbejdet med at levere know how til medi-

cinalindustrien. forskningen gav samtidigt inspiration

til helt ny forskning, der i dag støttes af Dan-

marks grundforskningsfond.

Fra forskning

til impact

Rensning af spildevand

Professor Per Halkjær nielsen har forsket i biologisk

rensning af spildevand. i den forbindelse førte genetiske

analyser af mikroorganismer til fundet af en type bakterie,

som omsatte kvælstof på en hidtil uafset måde.

forskningen har ført til samarbejde med rensningsan-

læg om at bruge opdagelsen i praksis.

”Big Data” som sikring mod storm-

flod i de danske kommuner

Professor lars Arge blev hentet hjem fra en karriere i UsA med en

projektbevilling fra Det frie forskningsråd, hvor han udforskede udvik-

lingen af algoritmer til effektiv behandling af “Big Data”.

specielt forskede han i, hvordan detaljerede opmålinger af Danmarks terræn

med lasere monteret på fly kan bruges til at vurdere oversvømmelsesrisiko i

forbindelse med stormflod og skybrud.

forskningen ledte til flere andre projekter, inklusive et center støttet af

Danmarks grundforskningsfond, samt et spin-off firma som bl.a.

har leveret kortlægning af skybrudsrisiko til over halvdelen

af landets kommuner.

Bedre prognoser

for hjertepatienter: Etablering

af fem hjertecentre

Professor Henning rud Andersen har stået i spidsen for et stort studie,

som viste, at patienter med akut blodprop i hjertets kranspulsårer fik en

bedre prognose, når der udførtes ballonudvidelse på et hjertecenter sam-

menlignet med behandling med blodpropopløsende medicin.

fundet var internationalt epokegørende for behandlingen af patien-

ter med akut blodprop i hjertet og medførte, at behandlingen

af akut blodprop i Danmark blev centraliseret på fem

hjertecentre.

Udvikling af

arbejdsmarkeds- og

socialpolitik

Professor og nobelprismodtager Dale t. Mortensen har sammen

med danske forskere udviklet økonomiske modeller, som udnytter

de meget detaljerede oplysninger om personer og virksomheder, der

har været tilgængelige siden begyndelsen af 1989’erne takket være

de danske administrative registerdata.

forskningen har givet mulighed for at indrette arbejdsmarkeds-

og socialpolitikken således, at der blev det bedst mulige

samspil mellem uddannelse, arbejdsmarkedstilknyt-

ning og sociale ydelser.

Det Frie Forskningsråd 2016 - 5 veje til forskningsimpact

3/4

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 206: Henvendelse af 26/8-16 fra Det frie Forskningsråd vedrørende foretræde for udvalget den 20/9

“jo

højere det forskningsmæssige niveau er og jo bredere

faglige rammer, der afsøges inden for,

desto stærkere

bliver impacten af forskningsmæssige nydannelser”

Effekter af Det Frie Forskningsråds

investeringer

• 70 % af forskerne mener, at deres forskning har

bidraget til forståelsen af nye sammenhænge

med betydning for at håndtere konkrete sam-

fundsudfordringer

• 51 % af forskerne mener, at deres forskningsakti-

vitet har bidraget til direkte løsning af konkrete

samfundsudfordringer

• 77 % af forskerne mener, at deres forskningsaktivitet

har styrket deres undervisning

• 23 % af forskerne svarer, at deres forskning har

medført rådgivning af beslutningstagere

• 44 % af forskerne svarer, at deres forskning har

involveret aktører, for hvem forskningen har

direkte betydning

• 1/3 af projekterne foregår i samarbejde med

virksomheder

• 97 % af forskerne svarer, at deres forskning har

ført til helt nye forskningsidéer

respondenter: 641 bevillingshavere fra 2005 til 2011

Kilde:

effektanalyse 2015 tns gallup for

Det frie forskningsråd

FAKTA:

Det frie forskningsråd finansierer årligt

ca. 400 banebrydende forskningsidéer for et samlet

beløb på knap 1 milliard kroner. rådets midler

udbydes i fri national konkurrence uden tematiske

eller faglige begrænsninger for at fremme originale

forskerdrevne idéer og initiativer i dansk forskning.

Det Frie Forskningsråd 2016 - 5 veje til forskningsimpact

4/4