Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 199
Offentligt
1660565_0001.png
1
Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser
(Begrænsning af dobbeltuddannelse)
§1
I lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014 som
ændret ved § 7 i lov nr. 1377 af 16. december 2014, foretages følgende ændring:
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter »institutioner med videregående uddannelser«: », herunder om regulering af
adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående uddannelse«.
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0002.png
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en videregående
uddannelse på samme eller højere niveau (begrænsning af dobbeltuddannelse)
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
I 2014 påbegyndte flere end 2.200 personer en ny ordinær videregående heltidsuddannelse, efter at de havde
gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.
Dobbeltuddannelse er som udgangspunkt en stor omkostning for samfundet.
Lovforslaget har til formål at begrænse dobbeltuddannelse ved at regulere adgangen til videregående
uddannelse for personer, der allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere
niveau.
Det foreslås, at det som udgangspunkt ikke længere skal være muligt at gennemføre mere end én fuldt
statsfinansieret videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau.
Forslaget indebærer, at personer, der allerede har gennemført en eller flere videregående uddannelser, som
udgangspunkt kun kan optages på en ny, fuldt statsfinansieret videregående uddannelse, hvis denne
uddannelse er på et højere niveau end den eller de allerede gennemførte videregående uddannelser.
Denne begrænsning af dobbeltuddannelse skal gælde for optagelse på alle ordinære, hele videregående
uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, dvs. uddannelser, der finansieres med fuldt
statstilskud i form af heltidstaxameter.
Ved vurderingen af, om en ansøger allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller
højere niveau, indgår alle statsfinansierede uddannelser, dvs. også videregående uddannelser på andre
ministeriers område. Det afgørende for vurderingen er, om der er tale om en videregående uddannelse, og
om uddannelsen er gennemført med fuld statsfinansiering.
En person kan have god grund til at søge optagelse på en ny videregående uddannelse, selvom den
pågældende allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.
Der vil derfor være mulighed for dispensation med den virkning, at den pågældende person ikke bliver
omfattet af en begrænsning af dobbeltuddannelse.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0003.png
3
Endvidere kan generelle samfundshensyn m.v. føre til, at adgangen til bestemte uddannelser ikke bør
begrænses, uanset om ansøgere til disse uddannelser allerede har gennemført videregående uddannelse på
samme eller højere niveau med fuld statsfinansiering.
Forslaget begrænser ikke adgangen til videregående uddannelse på højere niveau eller adgangen til
videregående uddannelse, der finansieres ved delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling, i efter- og
videreuddannelsessystemet. Forslaget begrænser heller ikke adgangen til heltidsuddannelse tilrettelagt som
en deltidsuddannelse eller til uddannelser udbudt i henhold til lov om åben uddannelse.
Forslaget berører ikke studerende, der skifter uddannelse undervejs i et uddannelsesforløb.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Lovforslaget fremsættes på baggrund af aftale af maj 2016 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne
og Dansk Folkeparti om tilvejebringelse af udestående finansiering i forbindelse med Aftale om et tryggere
dagpengesystem indgået den 22. oktober 2015 mellem regeringen (Venstre), Socialdemokraterne og Dansk
Folkeparti.
Partierne er enige om at begrænse omfanget af dobbeltuddannelse. Der indføres derfor en begrænsning af
antallet af videregående uddannelser, der kan gennemføres med fuldt statstilskud.
Lovforslaget har således til formål at begrænse dobbeltuddannelse ved at regulere adgangen til videregående
uddannelse for personer, der allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere
niveau.
Der vil blive mulighed for at meddele dispensation fra begrænsningen af dobbeltuddannelse til personer, der
af helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført uddannelse på
arbejdsmarkedet og til personer, der har en forældet videregående uddannelse.
Herudover vurderes det at være hensigtsmæssigt, at der på videregående uddannelser med et særligt
arbejdsmarkedsbehov, fortsat er mulighed for at tage mere end en videregående uddannelse på samme eller
et lavere niveau.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at personer med en videregående uddannelse, der blev
gennemført for et nærmere fastsat antal år siden, ikke omfattes af begrænsningen af dobbeltuddannelse.
Begrænsningen af dobbeltuddannelse vil få virkning fra og med sommeroptagelsen 2017.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Regulering af adgang til ny videregående uddannelse for personer, der har gennemført en
videregående uddannelse på samme eller højere niveau (begrænsning af dobbeltuddannelse)
3.1.1. Gældende ret
Uddannelses- og forskningsministeren er efter § 1, stk. 1, i lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014 som ændret ved lov nr. 1377 af 16. december 2014,
bemyndiget til at fastsætte regler om adgangsregulering ved institutioner med videregående uddannelser.
Bemyndigelsen omfatter uddannelser ved universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime
uddannelser samt videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Med denne bemyndigelse er der udstedt en række bekendtgørelser om adgang til de videregående
uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Bekendtgørelserne fastlægger regler om
adgangskrav, optagelse, indskrivning og orlov m.v. Disse adgangsbekendtgørelser har tillige hjemmel i
bemyndigelser i de uddannelses- eller institutionslove, der gælder for de nævnte uddannelsesområder.
De enkelte videregående uddannelsesinstitutioner bestemmer som udgangspunkt selv, hvor mange
studerende institutionen vil optage på de uddannelser, som institutionen udbyder. Ministeren kan dog
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0004.png
4
fastlægge et maksimalt antal studiepladser (eller studerende) for den enkelte uddannelse (dimensionering).
Dette følger af § 4, stk. 5, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 med senere
ændringer, § 25 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23. oktober 2014 med senere ændringer, lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner (§ 16 c, stk. 1, for så vidt angår Designskolen Kolding), jf. lovbekendtgørelse nr. 59
af 26. januar 2015, og § 12 b i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015
med senere ændringer.
De gældende bemyndigelser til at dimensionere antallet af studiepladser (eller studerende) på videregående
uddannelser gælder generelt for den enkelte uddannelse. Fastsættelse af dimensioneringen inddrager ikke
den enkelte ansøgers uddannelsesmæssige baggrund og eventuelle tidligere uddannelsesforløb på
videregående niveau.
Afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger træffes af den eller de institutioner, hvor den pågældende har
søgt optagelse, hvilket følger af adgangsbekendtgørelserne for de enkelte uddannelser.
Som et element i regulering af adgangen til de videregående uddannelser er det i dag i de ovennævnte
adgangsbekendtgørelser fastlagt, at ansøgere, der har afsluttet en kandidatuddannelse, kun kan optages på
en ny videregående uddannelse, hvis der er ledige pladser. Reglen indebærer, at ansøgere, der har afsluttet
en kandidatuddannelse, kan søge optagelse på videregående uddannelser med frit optag, men at adgangen til
uddannelser med et begrænset antal studiepladser ikke er mulig, med mindre der er ledige pladser på den
enkelte uddannelse. Der henvises til § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved
universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen), § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om adgang til
kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen), § 13, stk. 1, i bekendtgørelse
om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og § 12, stk. 1, i
bekendtgørelse
om
adgang
til
bacheloruddannelser
ved
de
videregående
kunstneriske
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
De videregående uddannelsesinstitutioner modtager flere forskellige typer tilskud til uddannelse. Langt den
største del tildeles som uddannelsestaxameter på baggrund af antal beståede eksamener. Til ordinære
heltidsuddannelser modtager uddannelsesinstitutionerne heltidstaxameter, hvilket indebærer, at der ikke er
deltagerbetaling. Disse uddannelser er dermed fuldt statsfinansierede. Til hele ordinære uddannelser
tilrettelagt på deltid, uddannelseselementer og enkeltfag fra ordinære uddannelser samt efter- og
videreuddannelse modtager uddannelsesinstitutionerne deltidstaxameter, hvilket indebærer, at
uddannelserne finansieres delvist ved taxametertilskud og delvist med deltagerbetaling.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Mere end 2.200 studerende påbegyndte i 2014 en ny videregående uddannelse til trods for, at de allerede
havde gennemført en uddannelse på samme eller højere niveau.
Dobbeltuddannelse er som udgangspunkt en stor omkostning for samfundet. Det er ikke som udgangspunkt
hensigtsmæssigt, at staten finansierer dobbeltuddannelse, dvs. ordinær videregående uddannelse for
personer, der allerede har afsluttet én videregående uddannelse på samme eller højere niveau.
Det foreslås på denne baggrund, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om begrænsning af
dobbeltuddannelse, så det som udgangspunkt ikke længere er muligt at gennemføre mere end én fuldt
statsfinansieret videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau.
Begrænsningen skal gælde for ansøgning om optagelse på ordinære videregående uddannelser under
Uddannelses- og Forskningsministeriet og vil omfatte ansøgere, der allerede har gennemført en videregående
uddannelse med fuld statsfinansiering, uanset hvilket ministerieområde uddannelsen er omfattet af.
Forslaget omfatter alene adgangen til hele, videregående uddannelser uden deltagerbetaling, dvs.
uddannelser, der finansieres med fuldt statstilskud i form af heltidstaxameter, på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0005.png
5
Muligheden for at blive optaget på videregående uddannelse på et højere niveau med fuldt statstilskud
påvirkes ikke af begrænsningen af dobbeltuddannelse.
Endvidere begrænser forslaget ikke adgangen til videregående uddannelse, der finansieres ved delvist
statstilskud og delvis deltagerbetaling, i efter- og videreuddannelsessystemet. Forslaget begrænser heller ikke
adgangen til universiteters udbud af uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid,
tilrettelagt som en deltidsuddannelse, jf. universitetslovens § 5, stk. 2, eller adgangen til uddannelser udbudt
af de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet i henhold
til lov om åben uddannelse. Disse uddannelser finansieres ligeledes med delvist statstilskud og delvis
deltagerbetaling.
Det vil fortsat også være muligt at blive optaget på videregående uddannelse og uddannelseselementer fra
videregående uddannelse, hvis den nye uddannelse eller uddannelseselementet er tilrettelagt på deltid, dvs.
med delvist taxametertilskud og delvis deltagerbetaling. Endvidere vil det fortsat være muligt at blive optaget
på uddannelsesaktivitet i voksen- og efteruddannelsessystemet. Dette gælder f.eks. meritlæreruddannelsen.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastætte regler om undtagelse og dispensation fra
begrænsningen af dobbeltuddannelse med henblik på at give relevante muligheder for at tage mere end én
videregående uddannelse på samme eller et lavere niveau med fuldt statstilskud.
Det forventes, at ministeren således vil fastsætte regler om mulighed for dispensation for den enkelte ansøger
og om generelle undtagelser for adgang til bestemte videregående uddannelser på ministeriets område.
Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at dispensation fra begrænsningen af dobbeltuddannelse
for den enkelte ansøger kan meddeles af uddannelsesinstitutionen, eksempelvis til personer, der af
helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført uddannelse på arbejdsmarkedet,
eller som har en forældet videregående uddannelse.
Endvidere vil ministeren kunne fastsætte regler om, at personer med en videregående uddannelse, der blev
gennemført for et nærmere fastsat antal år siden ikke berøres af begrænsningen af dobbeltuddannelse.
Herudover vil uddannelses- og forskningsministeren kunne fastlægge, at bestemte videregående uddannelser
undtages fra begrænsningen af dobbeltuddannelse, når dette findes begrundet i samfundsmæssige hensyn,
eksempelvis et særligt arbejdsmarkedsbehov for personer med den pågældende uddannelse.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at generere et provenu på mere end 300 mio. kr., når initiativet er fuldt indfaset i 2020,
afhængigt af de konkrete undtagelses- og dispensationsmuligheder, således at den økonomiske virkning af
lovforslaget som minimum tilvejebringer den udestående finansiering af et nyt dagpengesystem fra 2017 og
frem og samtidig tager højde for relevante dispensationsmuligheder.
Der er i beregningerne taget højde for personer, der af helbredsmæssige årsager søger en ny uddannelse på
samme eller et lavere niveau. Der er endvidere taget højde for undtagelser for personer, som har en forældet
videregående uddannelse, der ikke har været benyttet i fem år. Det skønnes, at omkring 30 pct. af de
personer, der som udgangspunkt omfattes af begrænsningen af dobbeltuddannelse, kan undtages på den
baggrund, hvilket er indregnet i beregningen af provenuet. Derudover er der taget højde for en
uddannelsesrelateret undtagelse vedr. arbejdsmarkedsrelevans.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0006.png
6
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Akademirådet, Akademisk
Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus, Billedkunstnernes Forbund, Copenhagen
Business School – Handelshøjskolen, C3, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Innovationsfond, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og
Journalisthøjskole, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Arkitektur Center, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Idrætsforbund,
Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Musikerforbund, Dansk Musikpædagogisk Forening, Dansk
Skuespillerforbund, Dansk Sø-Restaurations Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Designere, Danske Erhvervsakademier, Danske Handicaporganisationer,
Danske Kunsthåndværkere, Danske Landskabsarkitekter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner,
Danske Revisorer – FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, DDA (Danish
Design Association), Den Danske Filmskole, Den Danske Scenekunstskole, Designskolen Kolding, De
Studerendes Landsråd (DSL), Det Centrale Handicapråd, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige
Danske Kunstakademis Billedskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og
Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger),
Erhvervsakademi Aarhus, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midt-
Vest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsakademiet Copenhagen Business
Academy, Erhvervsakademiet, Dania, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet,
Fredericia Maskinmesterskole, Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende, FTF, Ingeniørforeningen i
Danmark, IT-Universitetet i København, KL, Konservative Studerende, Kulturministeriets Rektorer,
Københavns Erhvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Universitet, Lederne,
Lærernes Centralorganisation, Lærerstuderendes Landskreds, Maritime Studerende Danmark,
Maskinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, MARTEC, Frederikshavn, Metal Søfart, Nordisk
Konservator Forbund, Nyborg Søfartsskole, Professionshøjskolen Metropol, Professionshøjskolen UCC,
Pædagogstuderendes Landssammenslutning, Rederiforeningen af 2010, Rektorkollegiet for de kunstneriske
og kulturelle uddannelser, repræsentanter for forstandere for de maritime institutioner, repræsentanter for
de studerende på de maritime uddannelsesinstitutioner, repræsentanter for undervisere på de maritime
institutioner, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Rytmisk
Musikkonservatorium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser,
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, SIMAC, Svendborg, Skagen Skipperskole,
Skoleskibet Georg Stage, Svendborg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet,
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, Søfartens Ledere, Teatrenes Interesseorganisation, Teknisk
Landsforbund, Tekniq, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, University College Lillebælt,
University College Nordjylland, University College Sjælland, University College Syddanmark, VIA University
College, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Århus Maskinmesterskole.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Stat: Mere end 300 mio. kr. årligt,
når initiativet er fuldt indfaset
Ingen
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
offentlige
Administrative konsekvenser
det offentlige
Økonomiske konsekvenser
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser
erhvervslivet m.v.
det
for
for
for
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0007.png
7
Miljømæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Efter de gældende regler kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om adgangsregulering
ved institutioner med videregående uddannelser, jf. § 1, stk. 1, i lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni 2014 som ændret ved lov nr. 1377 af 16. december 2014.
Der er med denne bemyndigelse fastsat regler i en række adgangsbekendtgørelser på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område.
De videregående uddannelsesinstitutioner bestemmer som udgangspunkt selv, hvor mange studerende de vil
optage på de enkelte uddannelser. Ministeren kan dog fastlægge et maksimalt antal studiepladser eller
studerende for den enkelte uddannelse (dimensionering).
Det er den enkelte videregående uddannelsesinstitution, der træffer afgørelse om optagelse af studerende på
institutionens uddannelser.
Med den foreslåede bestemmelse vil ministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om begrænsning af
dobbeltuddannelse. Reglerne forventes fastsat i de bekendtgørelser om adgang og optagelse, der gælder for
de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Begrænsningen af dobbeltuddannelse vil indebære, at personer, der har gennemført en videregående
uddannelse, som udgangspunkt ikke kan optages på en ny videregående uddannelse på samme eller lavere
niveau med fuld statsfinansiering på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Dette indebærer
eksempelvis, at personer, der har gennemført en professionsbacheloruddannelse, som udgangspunkt ikke
kan optages på en ny professionsbacheloruddannelse eller på en bacheloruddannelse på et universitet.
Ved vurderingen af, om en ansøger til en studieplads tidligere har gennemført en videregående uddannelse
på samme eller højere niveau, vil der blive taget udgangspunkt i kvalifikationsrammen for videregående
uddannelse, der er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
Kvalifikationsrammen omfatter det ordinære uddannelsessystem og videreuddannelsessystemet for
voksne. For hver af gradstyperne giver kvalifikationsnøglen en generel beskrivelse af kravene til viden og
forståelse, færdigheder og kompetencer. Kvalifikationsrammen er knyttet til den overordnede europæiske
kvalifikationsramme, som er udviklet inden for Bologna-processen (et mellemstatsligt europæisk samarbejde
om at skabe et fælles rum for videregående uddannelser i Europa, jf. Bologna-deklarationen).
Ministeren vil kunne fastsætte regler om dispensation fra begrænsningen af dobbeltuddannelse for den
enkelte ansøger.
Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at dispensation fra begrænsningen af dobbeltuddannelse
for den enkelte ansøger kan meddeles af uddannelsesinstitutionen, eksempelvis til personer, der af
helbredsmæssige årsager ikke længere kan anvende en tidligere gennemført uddannelse på arbejdsmarkedet,
eller som har en forældet videregående uddannelse. Dispensation vil kunne gives på grundlag af
lægeerklæring vedrørende fysisk eller psykisk sygdom, nedslidning m.v. eller på grundlag af
revideringsforløb m.v. Der vil desuden kunne gives dispensation, hvis uddannelsen ikke har været anvendt
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0008.png
8
på arbejdsmarkedet i et nærmere fastsat antal år, eller hvor den oprindelige uddannelse er væsentligt ændret
eller helt bortfaldet.
Endvidere vil der kunne fastsættes regler om, at personer med en videregående uddannelse, der blev
gennemført for et nærmere fastsat antal år siden, ikke omfattes af begrænsningen af dobbeltuddannelse.
Ministeren vil også på baggrund af på forhånd fastlagte, generelle kriterier kunne fastlægge, at bestemte
uddannelser undtages fra begrænsningen af dobbeltuddannelse. Undtagelse af bestemte uddannelser vil
herunder kunne fastsættes for en afgrænset tidsperiode.
Undtagelsen af visse uddannelser vil få virkning for de personer, der søger optagelse på disse uddannelser.
Listen over undtagne uddannelser kan ændres, eksempelvis hvis vurderingen af uddannelserne i forhold til
de fastlagte kriterier ændrer sig, eller hvis kriterierne ændres. Listen over undtagne uddannelser forventes at
fremgå af et bilag til den relevante bekendtgørelse om adgang og optagelse til dette uddannelsesområde.
Afgørelse af, om en ansøger vil være omfattet af begrænsningen af dobbeltuddannelse, og dermed ikke kan få
adgang til en af de søgte uddannelser, træffes af institutionen som et led i behandling af ansøgningen om
optagelse på en videregående uddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.
Ved vurderingen af, om en ansøger allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller
højere niveau, indgår alle statsfinansierede uddannelser, dvs. også videregående uddannelser på andre
ministeriers område. Det afgørende for vurderingen er, at uddannelsen er gennemført med fuldt
statsfinansiering.
De videregående uddannelsesinstitutioner bestemmer selv, hvilke uddannelser de vil udbyde inden for deres
område.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 199: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse), fra uddannelses- og forskningsministeren
1660565_0009.png
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 1. juni
2014 som ændret ved § 7 i lov nr. 1377 af 16.
december 2014, foretages følgende ændring(-er):
§ 1.
Uddannelses- og forskningsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om
adgangsregulering ved institutioner med
videregående uddannelser.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler om, at ansøgning og øvrig
kommunikation om optagelse på en videregående
uddannelse skal ske helt eller delvis digitalt.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om
obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system
og sikker identifikation.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde
ansøgning uanset bestemmelsen i stk. 2 kan indgives
i papirform, og hvilke afgørelser og meddelelser der
uanset bestemmelsen i stk. 2 kan afgives i
papirform.
1.
I § 1, stk. 1, indsættes efter »institutioner med
videregående uddannelser«: », herunder om
regulering af adgang til ny videregående uddannelse
for personer, der har gennemført en videregående
uddannelse«.