UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 195
Offentligt

AUGUST 2016

DANSK DEKOMMISSIONERING

SIKKERHED, ØKONOMI OG

DRIFT FOR EN DANSK

MELLEMLAGERLØSNING

FOR RADIOAKTIVT AFFALD

RAPPORT

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport) UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

AUGUST 2016

DANSK DEKOMMISSIONERING

SIKKERHED, ØKONOMI OG

DRIFT FOR EN DANSK

MELLEMLAGERLØSNING

FOR RADIOAKTIVT AFFALD

RAPPORT

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A079528

100

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

August 2016

LISA/TFI

JMN/CASK

LISA

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

3.1

4.1

4.2

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

6.1

6.2

7.1

7.2

Baggrund og formål

Principper for beskyttelse af mennesker og miljø

Beskyttelse af mennesker og miljø

Beskyttelse af fremtidige generationer

Acceptkriterier

Affaldstyper, -mængder og aktivitet

Konditionering af affaldet

Grundlag for estimering af økonomi og drift

Specifikation af faciliteter på mellemlageret

Drift af mellemlageret

Økonomioverslag

Indledende udgifter

Engangsudgifter

Driftsudgifter

Lukning og dekommissionering

Samlede udgifter

Indledende sikkerhedsevaluering

Mellemlager

Slutdepot

Sammenligning af løsning med og uden

mellemlager

Sikkerhed

Økonomi

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Referencer

BILAG

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Situationsplan

Evalueringsproces

Ordliste

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Baggrund og formål

I 2003 besluttede Folketinget - sammen med beslutningen om at afvikle de nu-

kleare anlæg på Risø - at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et

dansk slutdepot. (Folketingsbeslutning B48, Ministeriet for Videnskab, Teknologi

og Udvikling, 2003).

Beslutningsgrundlaget, der var færdigt i 2008 (Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse, 2008), beskriver de fundamentale sikkerheds- og miljømæssige prin-

cipper for depotet samt retningslinjer for processen omkring etableringen. Det er

en forudsætning, at det radioaktive affald deponeres på dansk grund. Det eksi-

sterende affald omfatter affald fra 50 års forskning og drift på Risø, affald fra

afviklingen af de nukleare anlæg og affald fra resten af Danmark, f.eks. industri,

hospitaler og læreanstalter.

I januar 2009 blev en redegørelse om beslutningsgrundlaget for et slutdepot

forelagt Folketinget (Ministeren for Sundhed og Forebyggelse, 2009), hvorefter

tre parallelle forstudier blev igangsat, varetaget af hhv. Dansk Dekommissione-

ring, GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)

og SIS (Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen, tidl. Statens Institut for Stråle-

beskyttelse).

I maj 2011 blev konklusioner og anbefalinger fra forstudierne præsenteret for

repræsentanter fra Folketingets partier (Dansk Dekommissionering (DD), De

Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) & Sund-

hedsstyrelsen, Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), 2011), hvorefter ho-

vedrapporter og resumé blev offentliggjort. Forstudierne omfattede bl.a. forelø-

bige sikkerhedsanalyser og udpegede 22 – og anbefalede seks - mulige områder

til placering af depotet.

Næste fase i slutdepot-sporet omfattede områdestudier i de seks anbefalede

mulige områder omfattende supplerende boringer samt en opgørelse af særlige

forhold, f.eks. fortidsminder og områdereservationer, som kan have betydning

for valget af placering (Gravesen et al., 2012). Derudover er der gennemført

miljøvurderinger (VVM) af de seks områder (Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse & Rambøll, 2014) og afholdt tilknyttede borgermøder i perioden marts

til maj 2014.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Efter færdiggørelsen af områdestudierne blev det besluttet, at en løsning med

etablering af et mellemlager før etableringen af et slutdepot skulle undersøges

yderligere. Mellemlagerstudierne igangsattes i 2014 og Beslutningsgrundlag for

et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald blev færdiggjort i februar

2015 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015b). Efterfølgende blev det

politisk besluttet, at muligheden med etablering af et mellemlager skulle under-

søges yderligere i studier omfattende lokalisering, sikkerhed, økonomi og drift

På den baggrund gennemføres to studier relateret til en mellemlagerløsning:

›

Et indledende sikkerhedsstudie, der inkluderer et studie vedrørende den til

et mellemlager tilknyttede drift og økonomi.

Et studie om lokaliseringskriterier for et mellemlager, som gennemføres af

GEUS.

I beslutningsgrundlaget af februar 2015 er det beskrevet, at der ikke som led i

mellemlagerstudierne skal udføres generiske sikkerhedsstudier:

"Der skal foretages sikkerhedsanalyser og -vurderinger, som overordnet demon-

strerer, at kravene om beskyttelse af mennesker og miljø mod skadelige virk-

ninger af ioniserende stråling er overholdt. Der vil ikke blive foretaget generiske

sikkerhedsanalyser, men kun lokalitetsspecifikke sikkerhedsanalyser og -

vurderinger med inddragelse af relevante konklusioner fra slutdepot-

forstudierne."

(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015b, s. 74 – 75)

Studiet vedrørende sikkerhed er således en indledende evaluering af forskelle og

ligheder i sikkerheden af henholdsvis 1) et mellemlager med efterfølgende slut-

depot og 2) et slutdepot, for hvilket der foreligger generiske sikkerhedsstudier.

Det er i forbindelse med udbuddet af opgaven fremhævet, at meget af det ma-

teriale, som skal anvendes i studierne, allerede vil være eksisterende og tilgæn-

geligt, idet man dog ønsker at relevante internationale erfaringer inddrages.

Grundlaget for studiet vedrørende drift og økonomi er i udgangspunkt beskrivel-

sen i beslutningsgrundlaget af februar 2015 af, hvilke delelementer et mellemla-

ger skal omfatte, samt de retningslinjer, som det skal være baseret på.

Nærværende rapport beskriver resultaterne af disse to studier.

I henhold til præamblen til Rådets direktiv 2011/70/Euratom er oplagring af

radioaktivt affald, herunder langtidsopbevaring, en foreløbig løsning, men ikke

et alternativ til deponering. I de fleste europæiske lande, som ikke allerede har

et depot, er der da også ved at blive etableret eller planlagt slutdepoter for lav-

og mellemaktivt affald.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Kapitel 2 giver en kort sammenfatning af de grundlæggende principper for be-

skyttelse af nuværende og fremtidige generationer mod radioaktiv stråling samt

deres udmøntning i konkrete kriterier, der ligger til grund for både forslaget om

indretning af et mellemlager samt de indledende sikkerhedsevalueringer.

Kapitel 3 giver en oversigt over affaldstyper, - mængder og den dertil knyttede

strålingsaktivitet (og dennes forventelige udvikling over tid) samt beskriver om-

fanget af konditioneret affald, der ligger til grund for dimensioneringen af mel-

lemlageret.

Kapitel 4 indeholder forslaget til omfang og indretning af mellemlageret samt

dettes drift. Det danner grundlag for både det økonomiske overslag og den ind-

ledende sikkerhedsevaluering samt sammenligningen af økonomisk overslag og

sikkerhedsevaluering for en løsning omfattende først et mellemlager og dernæst

et slutdepot med en løsning, der alene omfatter et slutdepot.

Kapitel 5 omfatter økonomioverslaget for et mellemlager (etablering, drift og

afvikling).

Den indledende sikkerhedsevaluering og dens forudsætninger er beskrevet i Ka-

pitel 6.

Sammenligningen af økonomi og sikkerhed for en løsning bestående af både et

mellemlager og et slutdepot og en løsning alene bestående af et slutdepot findes

i Kapitel 7.

Referencer til litteratur og hjemmesider anvendt i studiet findes i Kapitel 8.

Bilag 1 viser en skitse over en foreslået situationsplan for et mellemlager, Bilag

2 giver en oversigt over den i studiet anvendte evalueringsproces, herunder ind-

dragelsen af internationale erfaringer, og Bilag 3 indeholder en ordliste over ge-

nerelle begreber og forkortelser.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Principper for beskyttelse af mennesker

og miljø

Nedenstående er en sammenfatning af IAEA´s grundlæggende kriterier for strå-

lebeskyttelse, som har tilslutning fra en lang række internationale organisationer

(Fundamental Safety Principles, IAEA, 2006), samt hvorledes de foreslås ud-

møntet i konkrete acceptkriterier i nærværende studie.

2.1

Beskyttelse af mennesker og miljø

Radioaktivt affald skal håndteres, således at der sikres et acceptabelt niveau af

beskyttelse af mennesker og miljø.

Enhver eksponering af mennesker skal holdes så lav som rimeligt opnåelig under

hensyn til økonomiske og samfundsmæssige faktorer. Stråling kan skade alle

levende væsener, ikke bare mennesker. Strålebeskyttelse indbefatter derfor og-

så planter, dyr og miljøet i øvrigt. Et mellemlager skal udformes, så stråling ikke

udgør en risiko mod den biologiske mangfoldighed. Der er i nærværende studie

ikke foretaget en evaluering af dette, ligesom det heller ikke indgik i slutdepot-

studierne.

For at beskytte mennesker og miljø fra den skadelige virkning af ioniserende

stråling fra radioaktivt affald må affaldet isoleres fra omgivelserne. Dette opnås

ved at benytte flere typer af barrierer.

Beskyttelse af arbejdstagere og lokalbefolkningen under såvel normal drift som i

uheldssituationer reguleres via de relevante myndigheder, og der skal gennem-

føres målinger og øvrige passende foranstaltninger med henblik på strålebeskyt-

telse af de potentielt berørte grupper. Når der er tale om et nukleart anlæg i

drift, som det er tilfældet med et mellemlager, skal der også træffes foranstalt-

ninger mod uautoriseret fjernelse af nukleart materiale og sabotage

. Dette vil

omfatte både fysisk beskyttelse i form af design af mellemlageret og alarmsy-

stemer samt udarbejdelse af beredskabsplaner og træning i disse.

Dette vil også være tilfældet for f.eks. et overfladenært slutdepot, især hvis

det er konstrueret reversibelt, hvorved affaldet vil være lettere tilgængeligt.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Håndtering af radioaktivt affald omfatter også miljøfarlige stoffer, som kan re-

sultere i forurening. Med hensyn til disse stoffer bør der iagttages et niveau af

sundheds- og miljøbeskyttelse, der svarer til kravene for andre aktiviteter, der

indbefatter håndtering af miljøfarlige stoffer. Dette er ikke medtaget konkret i

nærværende studie, da det vil komme an på de specifikke forhold på den kon-

kret valgte lokalitet. Det bør således vurderes i den sammenhæng.

2.2

Beskyttelse af fremtidige generationer

Radioaktivt affald skal håndteres således, at forudsigelige sundhedseffekter på

fremtidige generationer ikke bliver større end tilsvarende niveauer af effekter,

der er acceptable i dag. Ligeledes skal det sikres, at radioaktivt affald håndteres

således, at der ikke pålægges fremtidige generationer urimelige byrder.

Hensynet til fremtidige generationer er af fundamental vigtighed ved håndtering

af radioaktivt affald. Dette princip udspringer af en etisk interesse for de fremti-

dige generationers helbred og miljø samt et princip om, at den generation, der

nyder fordel af egne gøremål, også bør bære ansvaret for at håndtere det resul-

terende affald. Intentionen er at skabe acceptabel sikkerhed for, at der ikke sker

påvirkninger af menneskers helbred og af miljøet, som rækker ud over de be-

skyttelsesniveauer, der er gældende i dag.

Beliggenhed, indhold og indretning af et mellemlager til radioaktivt affald skal

registreres og bevares på passende vis, så fremtidige generationer har fuld vi-

den om forholdene i og omkring mellemlageret.

2.3

Acceptkriterier

De nukleare tilsynsmyndigheder (Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen og Nu-

kleart Kontor i Beredskabsstyrelsen) har i Danmark udmøntet de ovenfor be-

skrevne principper for beskyttelse af mennesker og miljø i form af principper

samt grænser for stråleudsættelse af ansatte og enkeltpersoner i befolkningen. I

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgræn-

ser for ioniserende stråling er fastsat følgende principper for begrænsning af

stråledoser:

›

Berettigelse: Ved enhver anvendelse af ioniserende stråling skal fordelene

opveje den forventede skadevirkning af strålingsudsættelsen.

Optimering: Alle retfærdiggjorte strålingsdoser skal holdes så lave, som det

med rimelighed kan opnås under hensyntagen til økonomiske og sam-

fundsmæssige forhold (As Low As Reasonably Achievable, ALARA, (ICRP,

2007).

›

Dosisbegrænsning: Ingen personer må modtage effektive doser, der over-

stiger de i bekendtgørelsen fastsatte dosisgrænser (Grænse for effektiv do-

sis (helkropsbestråling)):

›

Arbejdstagere over 18 år:

20 mSv pr. år

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Enkeltpersoner i befolkningen: 1 mSv pr. år

Fordi dosisgrænsen er gældende for samtlige de kilder til radioaktiv dosis, den

repræsentative person udsættes for, er det nødvendigt at afgøre, hvor stor en

brøkdel af dosis, der kan tilskrives eksponering fra depotet. Her gives både kri-

terier for planlagt eksponering (forventede langtidseffekter) og eksponering som

følge af uheld.

For medlemmer af offentligheden er i slutdepotstudierne (Dansk Dekommissio-

nering, 2011) foreslået anvendt en dosisgrænse på 0,1 mSv pr. år i den operati-

onelle fase, altså den fase hvor slutdepotet etableres og affaldet overføres til

slutdepotet, samt de efterfølgende 30 år, hvor slutdepotet stadig forudsættes

åbent for modtagelse af nyt affald. Denne værdi er i overensstemmelse med de

krav, myndighederne i dag stiller til de nukleare anlæg på Risø-området, og sva-

rer også til de tilsvarende generelle krav i f.eks. Holland for ikke-medicinsk rela-

teret udsættelse for stråling (Besluit Stralingsbescherming, 2016).

Det foreslås, at disse kriterier også anvendes for mellemlageret i hele driftsperi-

oden.

I slutdepotstudierne (Dansk Dekommissionering, 2011) er der for perioden efter

lukningen af slutdepotet foreslået anvendt følgende kriterier:

›

Dosisgrænsen for medlemmer af offentligheden som følge af forventede og

vedvarende udslip af radionuklider fra depotet foreslås fastsat til 0,01 mSv

pr år.

Det er tilsvarende de nukleare tilsynsmyndigheder, der fastsætter værdien af en

dosisbinding knyttet til potentielle uheldshændelser. I slutdepotstudierne (Dansk

Dekommissionering, 2011) er det forudsat, at man som udgangspunkt for studi-

erne opererer med en dosisbinding for uheldshændelser på 1 mSv pr. år. Denne

dosisbinding foreslås derfor også anvendt i nærværende studie. Sammenlignet

med den normalt anvendte dosisbinding på 10 mSv per uheld indeholder kriteri-

et på 1 mSv pr. uheld en sikkerhedsfaktor på 10 for at tage højde for den usik-

kerhed, der findes i datagrundlaget for disse typer generiske analyser, og er så-

ledes udtryk for et forsigtighedsprincip.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Affaldstyper, -mængder og aktivitet

Komprimeret lavaktivt fast affald (papir, plast, arbejdstøj, glas, metal m.v.)

Kasseret, radioaktivt udstyr

Restprodukt fra rensning af vand fra Risøs anlæg (bitumenindesluttet ind-

dampnings-koncentrat, ionbytteraffald m.v.)

Kasserede radioaktive kilder (fra sundhedssektoren, forskning og industri)

Affald fra afvikling af de nukleare anlæg (dekommissioneringsaffald, især

metaldele og beton)

Særligt affald, dvs. forskellige typer affald, der ikke har oprindelse i de øv-

rige kategorier. Det er f.eks. mindre stykker af bestrålet brændsel, som har

været brugt til materiale-forskning, naturligt og forarmet uran, samt kerne-

opløsningen fra DR 1, en af de tidligere reaktorer.

Affaldet kan inddeles i kategorier efter oprindelse:

Estimatet af den overordnede sammensætning af det samlede danske radioakti-

ve affald efter dekommissionering af anlæggene på Risø-området har ikke æn-

dret sig væsentligt siden opgørelsen i beslutningsgrundlaget for et slutdepot i

2008 (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008, s. 14-17.). Der er dog

sket mindre ændringer, f.eks. er 100 kg tungt vand afhændet.

Det danske radioaktive affald består af følgende typiske materialetyper:

›

Metal; f.eks. stål, aluminium, bly.

Beton

Brændbart driftsaffald så som handsker, plast, arbejdstøj osv.

Kilder, som er sammensat af et eller to radioaktive metaller

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Bitumenaffald (slam indstøbt i asfalt)

PCB-holdigt affald

Uranholdigt affald (herunder både metallisk og ikke-metallisk uran).

Affaldet opbevares hovedsageligt i 210 liter ståltromler

, 10-fods ISO-

containere, i halv højde, og i Dansk Dekommissionerings specialfremstillede

stålcontainere (2,12 x 1,47 x 1,39 m). Hertil kommer A-bøtter samt et mindre

antal flasker; begge dele til opbevaring af særligt affald.

Affaldsmængden er senest opgjort i forbindelse med forstudierne til et slutdepot

(Dansk Dekommissionering, 2011, kapitel 2 og 3) og siden opgørelsen er der

ifølge Dansk Dekommissionering tilkommet 4 stk. jumbocontainere. Den samle-

de mængde af eksisterende affald, der danner grundlag for mellemlagerløsnin-

gen, vil således i omtrentlige mængder komme til at bestå af:

›

125 stk. stålcontainere med L x B x H = 2,12 x 1,47 x 1,39 m

på maks. 13 ton/stk.

518 stk. ISO-containere med L x B x H = 3,00 x 2,50 x 1,30 m

på maks. 23 ton/stk.

4 stk. jumbocontainere med L x B x H = 3,13 x 3,13 x 2,13 m

på maks. 100 ton/stk.

5.500 stk. 210 l tromler med D x H = Ø59 x 80 cm på maks. 650 kg/stk.

ca. 250 stk. 280 l tromler med D x H = Ø63 x 93 cm på maks. 800 kg/stk.

Der er tale om ompakkede 210 l tromler.

ca. 60 stk. enheder til særligt affald, i f.eks. A bøtter, som forudsættes op-

bevaret i en særlig betonenhed, se afsnit 4.1.4

Ud over de eksisterende affaldsmængder

vil mellemlageret være åbent for til-

fyldning af yderligere affald i hele mellemlagerets funktionsperiode (100 år). I

dette studie forudsættes, at den fremtidige årlige affaldsmængde vil være afta-

gende i forhold til den nuværende, pga. mere omfattende tilbagetagningsaftaler,

jf. beslutningsgrundlaget for et slutdepot (Ministeriet for Sundhed og Forebyg-

gelse, 2008).

Det fremtidige affald, der skal modtages i mellemlagerets 100-årige levetid, for-

udsættes emballeret som hidtil i 210 l betonforede tromler:

Nogle af disse er ompakket i 280 l ståltromler.

Alternativt kan de pakkes i stålcontainere som forudsat i nogle af alternativer-

ne i slutdepotredegørelsen. Det vil i givet fald dreje sig om ca. 30 stålcontainere.

Hvoraf noget som ovenfor nævnt endnu ikke er konditioneret, da dekommissi-

oneringen ikke er tilendebragt. Antallet af beholdere er således et overslag.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Fremtidigt affald 8 m³/år i 100 år, svarende til 2.900 stk. 210 l tromler med

D x H = Ø59 x 80 cm på maks. 650 kg/stk.

Ud over det ovenfor nævnte affald findes der affald, som jf. beslutningsgrundla-

get for et mellemlager potentielt skal lagres. Det drejer sig bl.a. om 3670 ton

uforarbejdet uranmalm (uran i naturlig bjergart). Uranmalmen er lavaktiv (inde-

holder ca. 400 ppm uran) og har en aktivitetskoncentration, der er ca. 200 gan-

ge højere, end hvad der naturligt forekommer i størstedelen af dansk jord (i

gennemsnit 2 ppm uran) og ca. 100 gange højere end i bornholmsk grundfjeld

(indeholder 4-5 ppm uran).

Malmen blev hentet fra Kvanefjeld i Grønland i forbindelse med uranekstrakti-

onsprojekterne i 1970’erne og -80’erne, men er ikke blevet anvendt til forsøg.

Malmen er som sådan ikke radioaktivt affald, da den anses som råstof. Det må

derfor vurderes særskilt, hvordan malmen og den underliggende kontaminerede

jord skal håndteres.

Det er endnu ikke besluttet, om malmen skal placeres i et eventuelt mellemla-

ger. I nærværende studie er det forudsat, at malmen ikke skal placeres i mel-

lemlageret.

Desuden opbevares affaldsmateriale fra, uranekstraktionsprojekterne i 1970erne

og 1980erne, såkaldte tailings, i to særlige bassiner, der holdes vandmættede

for at forhindre udsivning af den radioaktive gas radon. Tailings udgør ca. 600

, og bassinernes beton udgør omtrent 500 m

. Om denne type affald vil kun-

ne langtidsmellemlagres sammen med det øvrige affald er tvivlsomt af hensyn til

sikring af radonkoncentration i luften i en sådan mellemlagerbygning. Det er

derfor forudsat i nærværende studie, at tailings ikke skal placeres i mellemlage-

ret.

På nuværende tidspunkt er der heller ikke en endelig afklaring vedrørende den

fremtidige håndtering af NORM-affald. Det danske NORM-affald stammer pri-

mært fra udvinding af olie og gas i Nordsøen. NORM-affald har generelt lav akti-

vitet. NORM- affaldet er forudsat ikke at blive placeret i mellemlageret og derfor

heller ikke medtaget i vurderingerne i nærværende studie.

Affaldsmængderne kan enten angives som vægt eller volumen af selve affaldet

eller som vægt/volumen af færdigkonditioneret affald. Ved konditioneret affald

forstås, at affaldet er pakket og emballeret i en form, så det er egnet til at blive

deponeret eller mellemlagret.

I forstudierne til et slutdepot blev de enkelte affaldstyper opgjort med tilhørende

mængde, konditioneret volumen og aktivitet, se Tabel 3.1 og 3.2. (Dansk De-

kommissionering, 2011, s. 13 - 14).

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Klassificeringen i forhold til aktivitet er sket i henhold til Det Internationale

Atomenergiagenturs (IAEA) anbefalinger til klassificering af affaldet (Classificati-

on of Radioactive Waste. IAEA Safety Standards. General Safety Guide No. GSG-

1. IAEA Vienna (2009c)), som Danmark følger. I henhold til anbefalingerne klas-

sificeres affaldet som henholdsvis lav- og mellemaktivt affald, kortlivet, og lav-

og mellemaktivt affald, langlivet. Kortlivet affald har overvejende radioaktive

isotoper med en halveringstid på under 30 år, mens det langlivede affald inde-

holder betydelige mængder af isotoper med en halveringstid på 30 år eller der-

over.

I forbindelse med slutdepotstudierne har Dansk Dekommissionering oplyst, at

størstedelen af affaldstyperne 5, 6 og 7 forventes at kunne frigives (Ministeriet

for Sundhed og Forebyggelse, 2008, Appendiks A, note 3).

Tabel 3.1

Estimerede mængder affald fra afviklingen, anslået bortskaffelsesvolumen

og aktivitet i affaldet per 1. juni 2008 (Dansk Dekommissionering, 2011, s.

13 – 14 og side 25).

Vægt/

enheder

Volumen,

Konditio-

neret (m

)

Kortlivet

ß/γ-

aktivitet

(GBq)

Lang-

livet

ß/γ-

aktivitet

(GBq)

Lang-

livet α-

aktivitet

(GBq)

Ty-

Affald

Affald fra afvikling af DR1, DR2, og DR3

Grafit

Aluminium

Rustfrit stål og bly

17 t / 10

stålcontai-

nere

17 t /10

ISO con-

tainere

345 t /3

stålcontai-

nere og

101 ISO

containere

1.313 t /

230 ISO

containere

4.000

120

20.400

0,7

732

66.600

18.000

1,5

Tung beton og be-

ton

1.129

570

38.000

108

Affald fra afvikling af "Hot Cell"

Rustfrit stål, stål og

bly

Beton

Forskellige kompo-

nenter

Sekundært affald

TOTAL

3 t / 2 ISO

containere

20 t / 6

ISO con-

tainere

3 t / 3 ISO

containere

100 210 l

tromler =

20 t

3.000

160

2.082

94.570

56.121

270

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Det særlige affald indeholder en betydelig andel af langlivede nuklider i forhold

til den samlede mængde langlivede nuklider i det danske affald. Som det frem-

går af Tabel 3.2, består affaldet af ca. 20 større kilder, kerneopløsningen fra DR

1 samt bestrålet og ikke-bestrålet uran. Det særlige affald er mellemaktivt og

langlivet.

Tabel 3.2

Eksisterende affaldsmængder, estimeret bortskaffelsesvolumen og affal-

dets aktivitet per 1. juni 2008 (Dansk Dekommissionering, 2011, s. 13 -

14). "C" står for beholder for "CCA-blade". "A" er "A-bøtte"

Vægt/

enheder

Volu-

men,

konditi-

oneret

)

Kortlivet

ß/γ-

aktivitet

(GBq)

Lang-

livet

ß/γ-

aktivi-

tet

(GBq)

Lang-

livet α-

aktivi-

tet

(GBq)

Type

Affald

Lav-aktivt affald

Affald fra spilde-

vandsbehandling

Sammenpresset

affald og jord

1.100 210

l tromler

4.400 210

l tromler

920

1.100

1.800

2.600

0,5

0,6

130

170

Mellem-aktivt affald

Affald fra DR3

17 C + 40

tromler =

40 tromler

og 16 ISO

containere

180 210 l

tromler +

40 A bøtter

+ diverse

18 210 l

tromler +

diverse

5.400

18.000

Affald fra "Hot

Cell"

430

33.000

147

1.300

Eksterne radioak-

tive kilder

370.000

300

1.500

Særligt affald

I alt

TOTAL, Tabel 3.1 plus Tabel 3.2

Ca. 20 større

kilder

1,2 kg bestrålet,

opløst uran

12 kg bestrålet

brændsel

222 kg bestrålet

brændsel

Kerneopløsning

fra DR1

Ikke-bestrålet

uran

Diverse

3 A bøtter

20 A bøtter

13 A bøtter

3 flasker

2 t /4 stål-

containere

2.735

4.817

1.169.920

1.264.490

23.713

79.834

4.000

23.000

730.000

120

5.200

1.000

400

1.500

31.000

37.054

37.324

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Det kan for de enkelte affaldstyper beregnes, hvor meget aktiviteten vil være

reduceret efter 100 år, se Tabel 3.3. Beregningen er foretaget på basis af viden

om aktivitetens fordeling på de enkelte nuklider i 2008 samt den forventelige

halveringstid, også for datternukliderne (bl.a. beskrevet i Danish Decommission-

ing, 2011a).

Tabel 3.3

Type

Estimeret aktivitet efter mellemlagring i 100 år

Affald

Volumen,

Konditioneret

)

Kortlivet

ß/γ-

aktivitet

(GBq)

Lang-livet

ß/γ-

aktivitet

(GBq)

Lang-livet

α-

aktivitet

(GBq)

Affald fra afvikling af DR1, DR2, og DR3

Grafit

Aluminium

Rustfrit stål og bly

Tung beton og beton

732

1.129

250

1,5

120

8.000

18.000

0,5

Affald fra afvikling af "Hot Cell"

5, 6,

7, 8

Stål, beton, forskellige

komponenter og se-

kundært affald

107

280

110

Lav-aktivt affald

Affald fra spilde-

vandsbehandling

Sammenpresset affald

og jord

920

1.100

165

170

0,5

0,6

105

Mellem-aktivt affald

Affald fra DR3

Affald fra "Hot Cell"

Eksterne radioaktive

kilder

430

1.100

18.000

8.800

600

850

3.500

Særligt affald

Ca. 20 større kilder

1,2 kg bestrålet, op-

løst uran

12 kg bestrålet

brændsel

222 kg bestrålet

brændsel

Kerneopløsning fra

DR1

Ikke-bestrålet uran

4.817

400

2.200

68.000

90.620

2.500

0,5

38.130

1.700

260

950

20.000

27.700

Total, afrundet

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Hertil kommer så den aktivitet, der er knyttet til det affald, som tilføres mellem-

lageret i løbet af den 100-årige periode. Aktiviteten i dette affald, inkl. det hen-

fald der vil ske i løbet af perioden, er estimeret på samme måde, som det blev

estimeret for slutdeponiet, hvor det var antaget, at der blev tilført affald i 30 år

inden endelig lukning, se Tabel 3.4. I Danish Decommissioning (2011a) blev det

forudsat, at det fremtidigt tilførte affald med hensyn til nuklidsammensætning

og aktivitet svarede til det tilførte affald fra de seneste år, bortset fra to større

kilder. Med en tilsvarende forudsætning kan nuklidsammensætning og aktivitet

efter 100 år estimeres under hensyntagen til den stadige tilførsel samt henfalds-

hastigheden for det allerede tilførte affald. Som en tilnærmelse er der regnet i

10 års perioder.

Tabel 3.4

Estimeret aktivitet af affald tilført mellemlageret i løbet af de 100 år samt

af den samlede affaldsmængde – beregnet ved udgangen af de 100 år.

Vægt/

enheder

Volumen,

Konditio-

neret

)

770

Kortlivet

ß/γ-

aktiv-

tet(GBq)

490

Lang-

livet

ß/γ-

aktivitet

(GBq)

2.300

Lang-

livet α-

aktivitet

(GBq)

6.200

Ty-

Affald

frem

tid

Eksterne radio-

aktive kilder

2.900

tromler

Samlet, afrundet

(inkl. data fra Tabel 3.3)

5.590

91.100

40.400

33.900

Det ses, at den samlede aktivitet fra de kortlivede ß/γ nuklider er reduceret med

mere end 90 %, fra de langlivede ß/γ nuklider med mere end 50 % og fra de

langlivede α nuklider med knapt 10 % i løbet af de 100 år, som affaldet opbeva-

res på mellemlageret (inkl. den aktivitet, der knytter sig til affaldet tilført gen-

nem de 100 år).

3.1

Konditionering af affaldet

Det forudsættes, at det også efter ibrugtagningen af mellemlageret er nødven-

digt med løbende ompakning, at den nødvendige ompakning med henblik på

slutdeponering således ikke kan tilendebringes på Risøs nuværende faciliteter,

og at mellemlageret derfor skal indrettes med konditioneringsfaciliteter til ude-

stående og fremtidige ompakninger, og til konditionering af fremtidigt affald.

Det foreslås derfor, at der etableres en konditioneringsfacilitet i forbindelse med

lagerbygningen, som giver mulighed for ompakning af de forskellige typer af

tromler og containere.

Det eksisterende danske radioaktive affald opbevares på nuværende tidspunkt

af Dansk Dekommissionering. Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen og Bered-

skabsstyrelsen er tilsynsførende myndigheder. Affaldet opbevares i midlertidige

lagre, som er konstrueret til korttidslagring (en titals årrække). Lagrenes til-

stand kontrolleres og vurderes løbende, og er indtil videre fundet i acceptabel

stand (Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen, 2015).

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

At lagrene ikke er konstrueret til langtidsopbevaring betyder f.eks. at det ikke er

muligt at opnå tilstrækkelig fugtkontrol til at hæmme tæring. Tromler, som har

stået på lagrene i op til 50 år, viser spor af tæring (rust) i de yderste lag. De

fleste af tromlerne består af flere lag (hhv. indertromle af stål, 5 cm beton og

ydertromle af stål), så affaldet, som er på fast form, stadig befinder sig intakt i

beholderne. Tæringen betyder imidlertid, at tromlerne skal kontrolleres og evt.

ompakkes. Tromlernes tilstand er en væsentlig parameter i den samlede vurde-

ring af lagerets tilstand.

Tromlernes tilstand kontrolleres jævnligt, hvor det er muligt, men måden, lagre-

ne er konstrueret på, betyder, at det ikke er praktisk muligt at kontrollere de

tromler, som befinder sig inderst i stakkene.

På baggrund af tilstanden af de yderste tromler er det i Beslutningsgrundlaget

for et mellemlager vurderet, at det inden for en kort tidshorisont (maks. 5–10

år) er nødvendigt med en langsigtet løsning for alle tromler (Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse, 2011).

Det er i forbindelse med økonomiestimatet for mellemlageret forudsat, at det er

nødvendigt at rekonditionere/ompakke et antal tønder, før det er muligt at flytte

dem til mellemlageret, se afsnit 5.2.4.

De lagrede ISO-containere og stålbeholdere har været i brug i mindre end 10 år

og viser ingen tegn på tæring. Lageret med ISO-containere og stålbeholdere har

desuden – indtil videre – plads til at beholderne kan flyttes og kontrolleres en-

keltvis. Som dekommissioneringen skrider frem, vil lagrene fyldes, hvilket resul-

terer i mindre plads til inspektion af beholderne.

Det forudsættes:

›

at samtlige eksisterende tromler skal ompakkes inden for mellemlagerets

driftsperiode på 100 år,

at behovet for ompakning af tromlerne vil forøge det samlede volumen af

tromlerne med 25 % i forhold til det nuværende volumen,

at ompakningen for størsteparten af tromlerne kan udføres ved at anbringe

tromlerne i større tromler og udstøbe mellemrummet med beton, og

at konditioneringen af fremtidigt affald fortsætter uændret, som den udfø-

res i dag.

Det forudsættes desuden, at stålcontainerne, ISO-containerne og jumbo-

containerne ikke skal ompakkes før evt. i forbindelse med forberedelse til slut-

deponeringen. Denne aktivitet er således ikke taget med i det økonomiske over-

slag; dog er det sikret, at konditioneringsdelen af mellemlageret er tilstrækkelig

stor, til at en evt. ompakning af containerne kan foregå her.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Grundlag for estimering af økonomi og

drift

Grundlaget for estimering af det nødvendige omfang af mellemlageret og de til-

knyttede aktiviteter baserer sig dels på Beslutningsgrundlaget for et mellemla-

ger (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015,) dels på et besøg på COV-

RA's langtidsmellemlager i Holland (http://www.covra.nl/), på Studsvik Consul-

ting AB’s erfaringer (http://www.studsvik.com/sv/Kontakt/Sverige/Studsvik-

Consulting-AB/)

samt besigtigelser og drøftelser hos Dansk Dekommissionering

(http://www.dekom.dk/) vedrørende deres nuværende praksis m.m. Design

med henblik på sikring af mellemlageret er baseret på anbefalingerne i IAEA

(2011). En nærmere beskrivelse af evalueringsprocessen findes i Bilag B. Det

skal understreges, at der i forbindelse med en konkret etablering af et mellem-

lager skal indhentes godkendelser fra de relevante myndigheder, som kan have

specifikke krav, der ikke indgår i det her anvendte grundlag.

4.1

Specifikation af faciliteter på mellemlageret

Beslutningsgrundlaget for et mellemlager indeholder en række specifikationer

vedr. omfang og funktionskrav til mellemlageret, bl.a. at der bør etableres be-

søgsfaciliteter, så offentligheden kan informeres om drift og overvågning. Et så-

dant besøgscenter kan også anvendes til anden udadrettet virksomhed, hvilket

bl.a. er tilfældet på COVRA’s mellemlager i Holland, hvor der afholdes maleriud-

stillinger, koncerter, lokal revy m.m.

Det samlede anlæg der prissættes omfatter følgende faciliteter:

›

Vagtbygning, 50 m²

Besøgscenter, 400 m²

Kontor- og medarbejderfaciliteter, 300 m²

Mellemlager, 4.600 m²

Aflæsseområde, 600 m²

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Garage, værksted og konditioneringsfaciliteter, 1.400 m²

Parkeringsplads til ansatte og besøgende, 1000 m²

Vejarealer omkring bygninger

Hegn og perimeterkontrol omkring anlægget

4.1.1 Vagtbygning

Vagtbygningen prissættes som en selvstændig tung bygning, inddelt i flere rum,

således at der ikke er indkig til kontrolrummet gennem vinduerne i rummet, der

betjener porten. Det skal tillige kunne sikres, at der opretholdes kontrol i tilfæl-

de af uønsket indtrængen (hærværk, sabotage etc.) Overvågning af selve mel-

lemlageret, f.eks. klimakontrol, brand m.m., sker også fra dette kontrolrum. Det

foreslås, at der i forbindelse med etableringen af kontrolrummet inddrages erfa-

ringer fra Institutt for Energiteknikks forskning vedr. interaktion mellem menne-

sker og kontrolsystemer, se f.eks. Brårud (2015) og Fernandes et al (2015).

Vagtfunktionen kunne muligvis integreres i kontorbygningen, men dette afhæn-

ger af den konkrete grundudformning.

4.1.2 Besøgscenter, kontor og medarbejderfaciliteter

Besøgscenter, kontor- og medarbejderfaciliteter samles i én bygning i 2 etager,

der prissættes som en tung bygning med muret facade.

I besøgscenteret er det forudsat, at der etableres mulighed for udstilling og et

biograf/auditorie-lokale, hvor sidstnævnte kræver et dobbelthøjt rum, hvilket

naturligt giver en bygning i to etager. Det kan nævnes, at besøgscenteret på

mellemlageret i Holland modtager ca. 2500 besøgende om året, og slutdepotet

for lavaktivt affald i Aube i Frankrig modtager ca. 700 besøgende om året i for-

bindelse med deres åbent hus arrangementer (der er ikke et egentligt besøgs-

center).

Bygningen er på i alt 700 etage-m² med et grundareal på 450 m² og indeholder:

›

Besøgscenter på 200 m² med tilhørende biograf/auditorie på 200 m²

Kontorareal på 250 m² med kontorer for 15 personer med tilhørende køk-

ken, toiletter og møderum

Reception på 50 m² med tilhørende toiletter, garderobe og trappe til 1. sal

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

4.1.3 Mellemlagerbygning

Opmagasineringen

af affaldet i mellem-

lageret

Containerne stables parvist i rækker med en 1,3 m bred inspektionsgang imel-

lem de parvise rækker. Rækker placeres på tværs i hallen, og der efterlades en

3,0 m bred adgangs- og løftegang på langs i hallen, således at der kan udtages

containere fra alle rækkerne fra midtergangen. Rækkerne bygges helt ud til

sidevæggene i hallen.

Opmagasineringen forudsættes at foregå på forskellig måde, alt efter hvilken

type affaldsenhed der opmagasineres.

Figur 1, Placering af stålcontainere og ISO-containere i hal

Tromlerne stables som COVRA’s mellemlager i Holland, hvor tre tromler samles i

et sæt på en ramme, som kan håndteres af en palleløfter. Det forudsættes i dis-

se mellemlagerstudier, at der bygges bærende rammer til tromlerne, så de kan

stables oven på hinanden i samme højde som i Holland. Der stables således seks

sæt oven på hinanden i højden og fem sæt ved siden af hinanden i bredden i

hver tværgående række, før der kommer en 1,3 m bred inspektionsgang. I hver

side af hallen efterlades en 1,3 m bred inspektionsgang, idet det ikke er nød-

vendigt med en bred løftegang, fordi stablerne ikke er højere end at der kan løf-

tes hen over disse, således at der kan udtages tromler fra alle rækkerne uden

en egentlig løftegang.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Figur 2, Placering af tromlesæt i hal

Jumbocontainerne har en relativt høj aktivitet på ydersiden, og de placeres der-

for i et afskærmet område, hvor afskærmningen bygges på stedet af �½ m tykke

betonblokke, der kan stables så de griber fat i hinanden som dubloklodser – kal-

det for "megaduplo" betonblokke. Containerne placeres inden for afskærmnin-

gen med indvendig afstand/gangbredde på 0,8 m.

Figur 3, Placering af jumbocontainere i hal

Jumbocontainerne er så tunge, at de skal flyttes med specialtransporter, og de

placeres derfor hævet over gulvet på et antal robuste stålsokler, således at

transportvognen kan køres ud og ind under containerne, uden at der skal rigges

særligt løftegrej til inde i hallerne.

Opmagasineringen af affaldet i mellemlageret forudsættes altså at foregå på

følgende måde:

›

De 125 stk. stålcontainere stables i 4 lag, parvis ved siden af hinanden,

med 1,3 m inspektionsgangbredde og 3,0 m midtergang, svarende til et

samlet gulvareal på 200 m².

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

De 518 stk. ISO-containere stables i 4 lag, parvis ved siden af hinanden,

med 1,3 m inspektionsgangbredde og 3,0 m midtergang, svarende til et

samlet gulvareal på 1.650 m².

›

De 4 stk. jumbocontainere stables ikke, men placeres ved siden af hinan-

den, og omgives af "megaduplo" betonblokke, med indvendig gangbredde

0,8 m og udvendig gangbredde 1,3 m, svarende til et samlet gulvareal på

250 m².

›

De 5.500 stk. 210 l tromler stables i 6 lag i sæt af tre tromler, med 5 sæt i

hver række, med 1,3 m inspektionsgangbredde og 3,0 m midtergang, sva-

rende til et samlet gulvareal på 1.150 m², inkl. en volumenforøgelse på

25% på grund af fremtidige ompakninger.

›

De ca. 250 stk. 280 l tromler

stables i 6 lag i sæt af tre tromler, med 5 sæt

i hver række, med 1,3 m inspektionsgangbredde og 3,0 m midtergang, sva-

rende til et samlet gulvareal på 200 m², inkl. en volumenforøgelse på 25%

på grund af fremtidige ompakninger.

›

Det fremtidige affald svarende til 2.900 stk. 210 l tromler stables i 6 lag i

sæt af tre tromler, med 5 sæt i hver række, med 1,3 m inspektionsgang-

bredde og 3,0 m midtergang, svarende til et samlet gulvareal på 600 m²,

inkl. en volumenforøgelse på 25% på grund af fremtidige ompakninger.

Arealbehovet til affaldsdeponeringen kan således opgøres til et nødvendigt la-

gergulvareal inklusiv gangarealer på 4.050 m². Det foreslås, at der bygges med

550 m² lagergulvareal i reservekapacitet og som bufferzone i forbindelse med

omrokeringer af affaldsenhederne, som led i den løbende overvågning.

Mellemlageret prissættes som en tung bygning, med et robust gulv der tåler

truckkørsel og punktlaster fra de oplagrede affaldsenheder, og med facade i

sandwich-betonelementer, for at opnå en samlet betontykkelse i ydervæggene

på min. 35 cm. Taget opbygges af TT-dæk med overbeton, for at opnå en sam-

let betontykkelse i taget på min. 25 cm.

Betonvæggene vil blive udformet til at forhindre revnedannelse forårsaget af

jordskælv. Det forventes, at de vil blive udformet til at modstå jordskælv med

en returperiode på mindst 100 år.

Mellemlageret tænkes indrettet, således at oprensning efter evt. spild er gjort så

nemt og sikkert for personalet som muligt. Der er således mulighed for opsam-

ling af udsivet væske eller spild samt systemer til registrering af lækager.

Ompakkede 210 l tromler

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Bygningen indeholder:

›

Indkørsels- og aflæsseområde inkl. teknikrum for bygningen på 600 m²

3 stk. lagerhaller på i alt 4.600 m²

Bygningen indrettes med et centralt indkørsels- og aflæsseområde og med la-

gerhaller til den ene side og konditioneringen til den anden side.

Bygningen udføres med 8 m etagehøjde, hvor de øverste 2 m er afsat til tra-

verskranerne, således at affaldsenhederne kan stables i op til 6 m's højde.

Der etableres adgangskontrol til både mellemlager og konditioneringsanlæg. Der

forudsættes etableret måling af ydre forurening af personale m.fl. ved udgange

fra kontrollerede områder eller ved bevægelse fra områder med forventelig hø-

jere radioaktivitet til områder med lavere radioaktivitet. Alt udstyr skal have må-

leområder, der er dækkende for det forventede interval og skal testes og kali-

breres periodisk.

Lagerhallerne udstyres med traverskraner under loftet, med en løftekapacitet på

hver 25 tons, og hallerne inddeles på langs i tre haller af hensyn til spændvidden

af tagkonstruktion og traverskraner.

Lageret tænkes forsynet med ventilation, herunder kontrol af fugtindhold som

en sikring mod tæring af beholderne.

Der etableres driftssikker belysning til brug for drift, inspektion og fysisk beskyt-

telse af det oplagrede affald, samt nødvendige interne kommunikationssystemer

for at sikre driften både under normal drift og i tilfælde af uheld. Der etableres

desuden nødsystemer for lys, kommunikation og drift generelt.

Luften i mellemlageret filtreres, før den udledes til atmosfæren. Filteret forven-

tes at tilbageholde alle partikler. Filtrene antages at blive udskiftet med relevant

interval. På baggrund af viden om de deponerede affaldstyper forventes der ikke

forhøjede niveauer af Radon (Rn) i mellemlageret; indholdet af Radon i luften

bør blive overvåget via det løbende moniteringsprogram.

Derudover er mellemlageret (og konditioneringsanlægget) udstyret med til-

strækkeligt brandudstyr.

4.1.4 Garage, værksted og konditioneringsfaciliteter

Garage, vedligeholdelsesværksted, konditioneringsfaciliteter, vaskeri og om-

klædning for medarbejderne er her foreslået placeret i den ene ende af lager-

bygningen, og prissættes som en tung bygning med en god etagehøjde, et ro-

bust gulv, der tåler truckkørsel og muliggør opsamling af evt. spild, og med fa-

cade i sandwich-betonelementer.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

I forbindelse med afløbssystemet for hele bygningen etableres en tank, til op-

samling af potentielt forurenet vand, der har været i kontakt med oplagret af-

fald, f.eks. i tilfælde af brand. Tanken udstyres med niveaumåler og alarm. En

sonde måler det radioaktive niveau i tanken. Tanken placeres, så eventuelle læ-

kager er synlige og kan opsamles, og således at den kan tømmes regelmæssigt

på en sikker måde, når der er 1 m

i tanken, eller mindst en gang i kvartalet.

Bygningen på i alt 1.400 m² indeholder:

›

Garage og vedligeholdelsesværksted, 200 m²

Safeguard område, 250 m², inkl. en 70 m³ betonblok nedfældet i gulvet,

med "huller" til oplagring af særligt aktivt materiale. Dette område etable-

res i en særligt sikret zone med adgangskontrol og særskilt alarmsystem i

overensstemmelse med anbefalingerne i IAEA (2011).

›

"Hot Cell", 100 m² med fjernstyret udstyr til håndtering af radioaktivt affald

i forbindelse med karakterisering af nyt affald, ompakning af tromler, her-

under karakterisering og evt. sortering af historisk affald

›

Laboratorie, 50 m²

Destillation, 50 m²

Øvrige konditioneringsfaciliteter, 400 m²

Bl.a. indeholdende modtagesortering, 40 tons presse, betonsaks til tromler,

løfteudstyr, lille betonblandestation, disponible rum, og et lokale med skri-

veborde.

›

Vaskeri til forurenet arbejdstøj m.m., 50 m², med tilhørende renseanlæg

Toiletter, omklædning og bad for medarbejderne, 100 m², med en aktiv og

en ikke aktiv side

Teknikrum for bygningen, 200 m².

Bygningen placeres således, at der kan etableres adgangskontrol og overvåg-

ning af adgangen til bygningen i overensstemmelse med anbefalingerne i IAEA

(2011).

4.1.5 Parkering, vejarealer, hegn og perimeterkontrol

Grundarealet skal være på ca. 20.000 m² for at kunne rumme et layout som vist

i bilag A, Situationsplan. Der forudsættes i disse mellemlagerstudier dog et no-

get større grundareal på 30.000 m², for at sikre mulighed for fremtidige udvi-

delser af aktiviteterne på området, hvilket man også har valgt at gøre hos

COVRA, hvor der allerede har været behov for at udnytte noget af det ekstra

areal.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Parkeringsplads for 30 biler og 2 busser placeres uden for hegnet. Besøgscenter

og kontorbygningen er foreslået placeret ifm. hegnet, således at der er mere

direkte adgang til bygningen fra parkeringspladsen, dog stadigt med behørig

adgangskontrol.

Mellemlager og konditioneringsbygning placeres inden for hegnet, således at

man skal forbi vagten for at komme ind til bygningerne, og der anlægges vej

rundt om bygningerne og en større vendeplads for lastbiler foran konditione-

ringsanlægget. Veje og parkeringsplads belægges med asfalt med en vejkasse-

opbygning svarende til tung trafik.

På og omkring anlægget etableres udstyr til overvågning af strålingsmiljøet samt

af evt. udledning af radioaktive stoffer til luft, vand m.m.

Hegnet er tænkt som et almindeligt trådhegn med pigtråd på toppen. Hele det

indhegnede område dækkes af kameraovervågning fra vagtbygningen som et

led i etableringen af den nødvendige sikring af området i overensstemmelse med

anbefalingerne i IAEA (2011). Overvågningssystemet skal sikres mod evt. sabo-

tage og via vagten være tilknyttet det af myndighederne fastlagte beredskab,

ligesom der generelt skal være nødstrømsforsyning. Hegnet har således til for-

mål at markere området og er ikke i sig selv tænkt som en robust barriere, der

kan stoppe køretøjer mv., men vil ud over markeringen også have en forsinken-

de effekt. Dette svarer til indhegningsprincippet på COVRA’s anlæg i Holland.

Ved COVRA’s anlæg er der etableret lave vandbassiner ved indgangspartiet til

anlægget, som både giver en arkitektonisk effekt og forhindrer passage direkte

ved bygningen. Der skabes dermed en barriere imod indgang til bygningen uden

om indgangspartiet. Sådanne tiltag kan indtænkes i det arkitektoniske design af

mellemlageret.

4.2

›

Drift af mellemlageret

Driften af mellemlageret omfatter følgende funktioner:

Ledelse

Sekretariat og økonomi

Placering og overvågning af affaldet

Rekonditionering af affaldet efter behov

Konditionering af nyt affald

Monitering af potentielle emissioner til omgivelserne

Generel overvågning

Drift af besøgscenteret

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

I alt forudsættes mellemlageret bemandet med 15 personer:

›

En chef

En kontormedarbejder

Tre akademiske medarbejdere til karakterisering, sikkerhedsvurderinger,

deltagelse i internationale samarbejder og forskning, planlægning af slutde-

ponering samt dekommissionering af mellemlageret mv.

›

En laborant/miljøtekniker

Tre lager- og konditioneringsarbejdere

Fem vagter til at opretholde 24-7 bemanding af hensyn til etablering af den

nødvendige sikring af anlægget

En medarbejder til besøgscenter og rundvisninger

Medarbejdere til rengøring, bygningsvedligehold og pasning af udearealer hyres

ind over driften, og vil ikke være en del af det faste personale.

På COVRA’s mellemlager i Holland indgår lager- og vagtpersonale i den samme

ressourcepulje med henblik på at sikre mere alsidighed i arbejdsopgaverne samt

en bredere forståelse af sikkerhedsproblemstillingerne. En tilsvarende ordning

kunne implementeres i den danske løsning.

Antal af ansatte til lager og konditionering er fastsat i forhold til et behov for

kontrol med beholdernes tilstand samt rekonditionering af affaldet mindst én

gang i løbet af den samlede driftsperiode, konditionering af alt nyindkommet

affald samt evt. rekonditionering af dette efter behov.

Tromlerne skal håndteres løbende over hele driftsperioden, idet alle tromler for-

udsættes efterset hvert 10. år

, og for at det kan lade sig gøre, er det nødven-

digt at flytte/omplacere samtlige tromler hvert 10. år. Der er ikke indregnet ar-

bejdstid til evt. sortering af affaldet under rekonditionering i større omfang. Det

er også forudsat, at lagerpersonalet forestår mindre vedligeholdelsesopgaver.

Omkostninger til drift af selve lageret omfatter også omkostninger til konditione-

ring af nyt affald samt rekonditionering af oplagret affald efter behov. Dette om-

fatter både de relevante beholdere samt drift af udstyr til håndtering af affaldet

under konditionering samt opmagasinering af beholderne.

Dette er samme størrelsesorden som anvendt hos COVRA

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Personalet tilknyttet besøgscenteret kan derudover varetage almindelig informa-

tion om mellemlageret såsom information til en hjemmeside, udarbejdelse af

årsrapporter m.m. Det er en vigtig funktion i forbindelse med et mellemlager at

sikre fortsat offentlig opmærksomhed omkring mellemlageret samtidig med, at

faciliteten så vidt muligt udnyttes til gavn for lokalbefolkningen.

En af akademikergruppens funktioner vil - udover at registrere indkommende

affald samt planlægning af den løbende rekonditionering/ompakning af dette -

være at sikre vedligeholdelse af dataoplysninger (også historiske) omkring affal-

dets sammensætning og konditionering samt en vidensoverførsel over tid om-

kring den hidtidige håndtering af affaldet. Det kan i den sammenhæng nævnes,

at man i den franske organisation til håndtering af radioaktivt affald, ANDRA,

http://www.andra.fr/international/

arbejder med at bevare informationer på

permanent papir i stedet for elektronisk. Herudover bør personalet deltage i in-

ternationalt forskningsarbejde både med henblik på den fremtidige slutdepone-

ring samt i det hele taget for at sikre en løbende opdatering af medarbejdernes

vidensniveau.

En del af moniteringsarbejdet samt vedligeholdelse af bygninger og materiel kan

udføres af eksterne, forudsat at der er afsat tilstrækkelige midler til dette. Hos

COVRA er det en vigtig pointe, at så meget udstyr som muligt kan serviceres

uden for selve mellemlagerets område, både af sikkerhedsmæssige årsager og

for at minimere udefrakommendes risiko for strålingsudsættelse.

Ud over det faste personale skal der i tilfælde af, at mellemlageret organisato-

risk ikke placeres direkte under et ministerium, etableres en bestyrelse eller lig-

nende, og endelig skal der sikres midler til de faglige reviews, som skal udføres i

henhold til den nationale implementering af EURATOM og IAEA's regler samt de

nordiske og andre bilaterale aftaler (se f.eks. Sundhedsstyrelsen & Beredskabs-

styrelsen, 2015, afsnit 2.6). Det er essentielt for sikring af institutionel kontrol,

at der kan opretholdes den nødvendige viden til at drive mellemlageret og op-

retholde en attraktiv arbejdsplads, der vedvarende kan tiltrække kvalificeret ar-

bejdskraft. Det er derfor vigtigt at der er tilstrækkelige midler til træning, efter-

uddannelse samt deltagelse i relevante faglige arrangementer og internationale

forskningsprojekter.

Desuden er det vigtigt, at der er midler til at sikre information om mellemlageret

bl.a. via drift af besøgscenteret, herunder afholdelse af arrangementer, der er

interessante for især lokalbefolkningen i mellemlagerets nærområde.

Det foreslåede personaleomfang vurderes at være et minimum i forhold til vare-

tagelse af de løbende driftsopgaver. Til sammenligning kan det nævnes, at der

på COVRA’s mellemlager er ansat ca. 55 heltidsansatte til modtagelse af ca. 150

m³ lavradioaktivt affald, ca. 1500 m³ mellemaktivt affald (i containere) og ca.

10 m³ højradioaktivt affald årligt, overvågning og evt. rekonditionering af den

akkumulerede affaldsmængde samt til guidning og øvrig håndtering og af ca.

2500 besøgende årligt i besøgscenteret.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Økonomioverslag

De samlede udgifter til et langtidsmellemlager vedrørende udformning, etable-

ring, drift og afvikling skal beregnes for hele dets levetid

. Den økonomiske op-

gørelse vil bestå af følgende hovedelementer:

›

Indledende udgifter

Engangsudgifter

Driftsudgifter

Udgifter til lukning og dekommissionering

5.1

›

Indledende udgifter

De indledende udgifter dækker over udgifter til

Planlægning af det videre forløb

Mellemlagerstudier og miljøvurdering

Udpegning af mulige lokaliteter

Detaljerede feltundersøgelser på lokaliteterne

VVM-proces og skitseprojektering.

Sådanne udgifter er både relevante i forbindelse med etableringen af mellemla-

geret og senere i forbindelse med etableringen af det efterfølgende slutdepot.

I Kapitel 7 sammenlignes økonomien for de to løsninger: et slutdepot alene og

et mellemlager efterfulgt af et slutdepot.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Rådgiverarbejdet med de indledende udgifter fastsættes som en procentsats på

15 % af anlægssummen, hvor der er anvendt et usikkerhedsinterval på estima-

tet i form af en minimum og maksimum procentsats på hhv. 75 % og 150 % i

forhold til den mest sandsynlige pris. Det er valgt på nuværende tidspunkt at

operere med et stort usikkerhedsinterval, da der er tale om en generisk evalue-

ring uden kendskab til de stedsspecifikke forudsætninger. Det anvendte usikke-

kerhedsinterval svarer til intervallet anvendt ved prissætningen af øvrige facilite-

ter ved et slutdepot i forbindelse med prissætningen af disse (Dansk Dekommis-

sionering, 2011, s. 208).

For arbejdet med de indledende udgifter giver dette en sandsynlig pris på 28,5

mio. kr., med en mulig variation inden for minimum 21,4 mio. kr. og maksimum

42,8 mio. kr.

I Beslutningsgrundlaget for et mellemlager er den videre proces for et mellemla-

ger beskrevet nærmere og det fremgår heraf, at de involverede processer i store

træk svarer til processerne i det videre arbejde for et slutdepot som beskrevet i

slutdepotrapporten (Dansk Dekommissionering, 2011, Bilag J). I slutdepotstudi-

erne blev der skønnet et samlet budget for denne proces på i alt 27 – 39 mio.

kr. Hertil skal lægges arbejdet med de mellemlagerstudier, som endnu ikke er

udført, herunder mere detaljerede og stedsspecifikke sikkerhedsanalyser og -

vurderinger samt studier vedr. mellemlagerets organisationsform.

5.2

›

Engangsudgifter

Engangsudgifter dækker over udgifter til:

Arealerhvervelse

Bygning og indretning af mellemlager og supplerende bygninger

Projektering og udbudsmateriale

Omkostninger til indledende konditionering inden flytning af affaldet

5.2.1 Arealerhvervelse

Placeringen af mellemlageret forudsættes enten at ske i landzone eller i et indu-

striområde (svarende til det hollandske mellemlager). Generelt er lokalisering af

et mellemlager mindre afhængig af geologiske forhold end et slutdepot. Om-

kostningerne til arealerhvervelsen vil kunne variere betydeligt alt efter den en-

delige lokalitets anvendelse, geografiske placering, bonitet m.m. Baseret på ak-

tuelle markedspriser kan omkostningerne til arealerhvervelse variere mellem 50

kr./m² og 500 kr./m², hvor der til prisestimatet er valgt en pris på 250 kr./m².

For de 30.000 m² grund giver det en sandsynlig pris på 7,5 mio. kr., med en

mulig variation inden for minimum 1,5 mio. kr. og maksimum 15,0 mio. kr.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

5.2.2 Bygning og indretning af mellemlager og supplerende

bygninger

Bygningerne antages udformet som beskrevet i afsnit 3 og vist på Bilag 1, Situa-

tionsplan.

Det er forudsat i prisestimatet, at bygningerne kan funderes direkte på bære-

dygtig grund i frostfri dybde. Der er således ikke forudsat særlige geotekniske

forhold som f.eks. kunne medføre pælefundering. Omkostninger til særlig funde-

ring m.m. vil være meget stedsspecifikke og er derfor ikke søgt estimeret i nær-

værende studie.

Det er forudsat, at grunden ikke er forurenet med deraf følgende udgifter til

f.eks. jordudskiftning og bortskaffelse af forurenet jord. Omkostninger hertil vil

være meget stedsspecifikke og er derfor ikke søgt estimeret i nærværende stu-

die.

Det er ligeledes forudsat i prisestimatet, at vejkassen kan funderes direkte i af-

rømningsniveau, uden yderligere udskiftning af jord. Omkostninger til særlig

opbygning af vejkassen vil være meget stedsspecifik og er derfor ikke søgt esti-

meret i nærværende studie.

Under bygningerne er der medregnet udskiftning af jorden under terrændækket

til bæredygtigt lag i 1 m's dybde.

Priserne i estimatet er baseret på erfaringstal fra lignende byggerier, og usik-

kerheden på estimatet er inddraget ved at bruge minimum og maksimum pro-

centsatser for den mest sandsynlige pris på hhv. 75 % og 150 %.

For bygning og indretning af mellemlager og supplerende bygninger giver det en

sandsynlig pris på 230,0 mio. kr., med en mulig variation inden for minimum

172,5 mio. kr. og maksimum 345,0 mio. kr. I beløbet er indeholdt en overslags-

post på 40 mio. kr. til de 3 traverskraner, gaffeltrucks, 40 tons presse og øvrigt

udstyr til konditioneringsarbejder og drift af bygningen.

5.2.3 Projektering og udbudsmateriale

Rådgiverarbejdet for ingeniør og arkitekt med projektering af komplekset, udar-

bejdelse af udbudsmateriale, kontrahering, tilsyn og byggeledelse fastsættes

som en procentsats på 15 % af anlægssummen med en usikkerhed på estimatet

på en minimum og maksimum procentsats for den mest sandsynlige pris på hhv.

90 % og 125 %

For rådgiverarbejdet giver det en sandsynlig pris på 28,5 mio. kr., med en mulig

variation inden for minimum 25,7 mio. kr. og maksimum 35,6 mio. kr.

Her er anvendt et mindre usikkerhedsinterval, da det er gængs praksis at ope-

rere med en projekteringsudgift på 15 % af anlægssummen.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

5.2.4 Omkostninger til indledende konditionering inden

flytning af affaldet

Omkostningerne til pakning af det resterende affald fra Risø i ISO-containere og

stålcontainere forudsættes indeholdt i DD’s driftsbudget frem til flytningen til

mellemlageret, således også indkøb af resterende containere.

Flytning af containerne forudsættes at kunne foregå uden indledende omkost-

ninger, hvorimod en del af tromlerne er i så dårlig stand, at de skal ompakkes

inden de kan flyttes.

Det præcise omfang kendes ikke, men det antages til disse mellemlagerstudier,

at det drejer sig om ca. 500 stk. tromler, med en usikkerhed på antallet på mi-

nimum 200 stk. og maksimum 1000 stk. Derudover kan der i forbindelse med

strålingsmyndighedernes krav til et nyt mellemlager og processen omkring over-

flytningen af affaldet til dette blive behov for yderligere ompakning

. Dette ind-

går ikke i forudsætningerne for nærværende studie.

Den sandsynlige omkostning pr. tromle ansættes til 5.000 kr./stk. (inkl. arbejds-

tid og materialer) med en usikkerhed på estimatet på en minimum og maksi-

mum procentsats for den mest sandsynlige pris på hhv. 75 % og 150 %.

For omkostninger til indledende konditionering inden flytning af affaldet giver

det en sandsynlig pris på 2,5 mio. kr., med en mulig variation inden for mini-

mum 0,8 mio. kr. og maksimum 7,5 mio. kr.

Udgifter til selve flytningen af affaldet til et ukendt sted i landet er ikke indeholdt

i overslaget.

5.3

Driftsudgifter

Udgiften til drift af mellemlageret er opgjort i nutidskroner og for en driftsperio-

de på 100 år. Udgiften indeholder:

›

Lønudgifter til personale

Driftsudgifter til personale

Udgifter til løbende arbejde og bygninger

5.3.1 Lønudgifter til personale

Lønudgifter til personale dækker ud over den direkte lønudgift for personalet på

stedet også udgifter til bestyrelse og eksterne faglige review.

Der regnes med 15 ansatte jf. afsnit 4.2.

Herunder evt. at alle tromler skal ompakkes

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Der regnes med gennemsnitlig timeløn for personalet på 350 kr./time, hvilket

svarer til en dagsudgift på 2.625,- kr./person, 220 dage/år i 100 år, med en

usikkerhed på antallet af ansatte på en minimum 10 personer og maksimum 20

personer. Udgifter til eventuel bestyrelse og til eksterne faglige review sættes til

0,5 mio. kr./år.

For omkostninger til lønudgifter til personale, bestyrelse og review i 100 år giver

det en sandsynlig pris på 866,3 mio. kr., med en mulig variation inden for mini-

mum 577,5 mio. kr. og maksimum 1.155,0 mio. kr.

5.3.2 Driftsudgifter til personale

Driftsudgifter til personale dækker udgifter til kontorhold, tjenesterejser, efter-

uddannelse, beredskabstræning

, dokumentation (datavedligeholdelse), infor-

mation og adgangskontrol.

Der regnes med en dagsudgift på 250 kr./person, 220 dage/år i 100 år, med

samme usikkerhed på antallet af ansatte som under lønudgifter

For omkostninger til driftsudgifter til personale giver det en sandsynlig pris på

82,5 mio. kr., med en mulig variation inden for minimum 55,0 mio. kr. og mak-

simum 110,0 mio. kr.

5.3.3 Driftsudgifter til løbende arbejder og bygninger

Driftsudgifter til løbende arbejder og bygninger dækker udgifter til el, varme,

afgifter og skatter, bygningsvedligeholdelse, vedligehold og udskiftning af ma-

skiner mv.

Desuden medregnes omkostninger til dokumentation af sikkerhedsforskrifter og

overvågning, til monitering af emissioner, og til opbygning og vedligehold af ud-

stillinger i besøgscenteret.

Der regnes med en årlig udgift på 2,5 mio. kr. i 100 år, med en usikkerhed på

estimatet på en minimum og maksimum procentsats for den mest sandsynlige

pris på hhv. 75 % og 150 %.

For omkostninger til driftsudgifter for løbende arbejder og bygninger giver det

en sandsynlig pris på 250,0 mio. kr., med en mulig variation inden for minimum

187,5 mio. kr. og maksimum 375,0 mio. kr.

Hertil kommer udgifter til bl.a. beredskabstræning af øvrige involverede i be-

redskabet (politi, brandvæsen m.m.) i tilfælde af f.eks. brand, uønsket ind-

trængning m.m., hvilket ikke er indregnet i nærværende budget.

Dette er højt sat for at kunne tage hensyn til forventelige høje omkostninger

til træning, efteruddannelse og deltagelse i internationalt arbejde.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

For udgifter til modtagelse og karakterisering samt behandling af nyt affald og

konditionering i tromler, herunder frigivelse af affald, og til løbende konditione-

ring af materialer, hvor emballagerne ikke længere er holdbare (der regnes med

én ompakning af alt nuværende affald i tromler), regnes der med en materiale-

udgift pr. tromle på 1.000 kr. og samlet set 8.700 tromler, med en usikkerhed

på estimatet på en minimum og maksimum procentsats for den mest sandsynli-

ge pris på hhv. 75 % og 150 %. Arbejdet udføres af den faste stab, så arbejds-

tiden er indeholdt under driftsudgifter.

For omkostninger til behandling af nyt affald og løbende konditionering af mate-

rialer giver det en sandsynlig pris på 8,7 mio. kr., med en mulig variation inden

for minimum 6,5 mio. kr. og maksimum 13,1 mio. kr.

5.4

Lukning og dekommissionering

Udgiften til lukning og dekommissionering af mellemlageret er opgjort i nutids-

kroner (prisniveau 2016) og indeholder:

›

Udgifter til dekommissionering og nedrivning

Udgifter til planlægning af lukning og til afrapportering til internationale

myndigheder

Der er ikke i nærværende overslag medregnet udgifter til ompakning til slutde-

ponering; dog er det sikret, at konditioneringsdelen af mellemlageret er til-

strækkelig stor, til at en evt. ompakning af containerne kan foregå her.

5.4.1 Udgifter til dekommissionering og nedrivning

Udgifter til dekommissionering og nedrivning dækker udgifter til fjernelse af

kontaminerede overflader og i værste fald bygningsdele, og derefter en traditio-

nel nedrivning og bortskaffelse af maskiner, bygninger, anlæg og veje mv.

Der regnes med en udgift på 30 mio. kr. i nutidskroner, med en usikkerhed på

estimatet på en minimum og maksimum procentsats for den mest sandsynlige

pris på hhv. 50 % og 200 %

For omkostninger til dekommissionering og nedrivning giver det en sandsynlig

pris på 30,0 mio. kr., med en mulig variation inden for minimum 15,0 mio. kr.

og maksimum 60,0 mio. kr.

Her er anvendt et større usikkerhedsinterval, idet det er forbundet med stor

usikkerhed at evaluere den potentielle kontaminering af mellemlager og tilknyt-

tede faciliteter, der vil skulle tages højde for i forbindelse med en dekommissio-

nering af mellemlageret m.m.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

5.4.2 Udgifter til planlægning af lukning

Udgifter til planlægning af lukning dækker rådgiverarbejdet med fastlæggelse af

omfanget af kontaminerede overflader og bygningsdele, og projektering af de-

kommissionerings- og nedrivningsarbejdet, og til afrapportering til internationale

myndigheder, fastsættes som en procentsats på 50 % af entreprenørudgifterne.

For rådgiverarbejdet giver det en sandsynlig pris på 15,0 mio. kr., med en mulig

variation inden for minimum 7,5 mio. kr. og maksimum 30,0 mio. kr.

5.5

Samlede udgifter

Udgifterne i de foregående afsnit samles her i nedenstående oversigt over de

samlede udgifter i nutidskroner (2016) til mellemlageret i 100 år.

Afsnits

henvisn.

Titel

Sandsynlig

pris, mio.

kr.

5.1

5.2.1

5.2.2

5.2.3

Indledende udgifter

Arealerhvervelse

Bygning og indretning

Projektering og

udbudsmateriale

5.2.4

Indledende

konditionering

5.3.1

5.3.2

5.3.3

5.4.1

Lønudgifter personale

Driftsudgifter, personale

Driftsudgifter, bygninger

Dekommissionering og

nedrivning

5.4.2

I alt

Planlægning af lukning

Samlede omkostninger

for et mellemlager

15,0

1.549,5

7,5

1.070,9

30,0

2.189,0

866,3

82,5

258,7

30,0

577,5

55,0

194,0

15,0

1.155,0

110,0

388,1

60,0

2,5

0,8

7,5

28,5

7,5

230,0

28,5

Minimum

pris, mio.

kr.

21,4

1,5

172,5

25,7

Maksimum

pris, mio.

kr.

42,8

15,0

345,0

35,6

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Indledende sikkerhedsevaluering

Dette kapitel indeholder en indledende evaluering af sikkerheden ved et mellem-

lager med udgangspunkt i de generiske studier udført i forbindelse med forstu-

dierne til et slutdepot. Disse studier resulterede udover hovedrapporten (Dansk

Dekommissionering, 2011) i en række arbejdsrapporter (på engelsk) vedr. bl.a.

sammensætning og aktivitet af det historiske affald på Risø samt det forventede

fremtidigt genererede affald (Danish Decommissioning, 2011a), den forventelige

langtidspåvirkning fra slutdepoter af forskellig type og med forskellig konditione-

ring af affaldet og forskellig omgivende geologi (ikke specifikke lokaliteter men

generiske typiske danske geologier) (Danish Decommissioning, 2011b & 2011c),

samt den forventelige korttidspåvirkning fra uheldshændelser af forskellig art på

basis af den forventelige sandsynlighed, hvormed disse hændelser indtræffer

(Danish Decommissioning, 2011d). Mere detaljerede og stedsspecifikke sikker-

hedsanalyser kan udføres, når man kender en konkret lokalitet, koncept, etc.

En nærmere beskrivelse af evalueringsprocessen findes i Bilag B.

Til brug for sammenligningen i Kapitel 7 er tillige angivet resultaterne af den

generiske sikkerhedsvurdering foretaget for de forskellige depottyper i slutde-

potstudierne (Dansk Dekommissionering, 2011 med tilhørende arbejdsrappor-

ter).

Sikkerheden ved et slutdepot er vurderet i de sikkerhedsstudier, der udgjorde en

stor del af forstudierne udført i perioden 2009 til 2011. Et af hovedresultaterne

af disse studier var en række kurver over den forventelige udvikling i den poten-

tielle dosispåvirkning ved langsigtet eksponering af en repræsentativ person i

nærområdet omkring slutdepotet (Danish Decommissioning, 2011 b & c). Et an-

det hovedresultat var oplistning af de mulige hændelser omkring slutdepotet –

både i forbindelse med opfyldningen af depotet, en evt. senere udtagning af af-

faldet samt ved ulykker eller forsætlig indtrængning i depotet efter lukning af

dette – og tilhørende beregning af sandsynligheden for, at en repræsentativ per-

son i den sammenhæng udsættes for en effektiv dosis på mere end 1 mSv (Da-

nish Decommissioning, 2011d).

Der foreligger således en omfattende analyse af hvilke hændelser, der kan fore-

komme ved overjordiske anlæg både ved almindelig daglig drift og ved evt.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

ulykker eller ændringer i omgivelsernes potentielle påvirkning af de overjordiske

dele af et slutdepot, f.eks. grundvandsstigninger. I den sammenhæng er der

også foretaget evalueringer af, hvorledes forekomsten af hændelserne og deres

konsekvenser kan modvirkes, både via fysiske tiltag, f.eks. anlæggets udform-

ning, samt via organisatoriske tiltag, f.eks. procedurer og træning af personale.

Disse resultater er udgangspunkt for dels en vurdering af, hvilken betydning det

vil have for den potentielle langsigtede eksponering, at etableringen af slutdepo-

tet udskydes i 100 år, dels vurderingen af relevante hændelser i tilknytning til et

mellemlager, samt disses sandsynlighed for at påføre en repræsentativ person i

befolkningen en uønsket grad af eksponering.

Resultaterne er desuden suppleret med resultater fra vurderinger foretaget for

relevante udenlandske mellemlagre og slutdepoter. Specifikt er langtidsmellem-

lageret i Holland besøgt. Information om foretagne sikkerhedsvurderinger, lø-

bende moniteringer og viden om hyppighed af hændelser, der kan påvirke sik-

kerheden, er indhentet.

Som det er påpeget i beslutningsgrundlaget for et mellemlager (Ministeriet for

Sundhed og forebyggelse, 2015, s. 63), afhænger sikkerheden i et mellemlager i

høj grad af institutionel kontrol, og der er i sammenligningen lagt vægt på at

beskrive de overvejelser og erfaringer, andre anlæg har gjort sig med henblik på

at sikre sig opretholdelsen af denne institutionelle kontrol.

6.1

Mellemlager

Nærværende afsnit indeholder evalueringen af potentielle langtids- og korttids-

påvirkninger tilknyttet et langtidsmellemlager.

6.1.1 Forudsætninger vedr. placering af mellemlageret

Det er som for slutdepotet forudsat, at mellemlageret vil ligge på et sted, hvor

det ikke er udsat for oversvømmelse af havvand med den nuværende vand-

stand. Det antages ligeledes, at man har indregnet en forholdsvis høj stigning af

vandstanden i havet som følge af global opvarmning, og at mellemlageret der-

med ikke vil være udsat for oversvømmelse i tilfælde af, at havets vandstand

stiger mindre end den forventelige havstigning for de næste 100 år. DMI-

beregninger for fremtidige havstigninger omkring Danmark viser stigninger på

mellem 0,3 og 0,9 meter i et middelscenarie med en øvre grænse på 1,2 meters

stigning i slutningen af århundredet (år 2081-2100) i forhold til referenceperio-

den 1986-2005 (DMI, 2012 & DMI, 2014).

Herudover henvises der til beslutningsgrundlaget for et mellemlager for flere

informationer om forudsætninger vedrørende placering af mellemlageret (Mini-

steriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015b, kapitel 8).

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

6.1.2 Drift af mellemlageret

Institutionel kontrol

Det er en væsentlig forudsætning for vurderingen af både de langsigtede og de

kortsigtede påvirkninger for et langtidsmellemlager, at der opretholdes instituti-

onel kontrol med lagerets funktion og drift

, altså at det i hele driftsperioden

kan sikres, at der er kvalificeret arbejdskraft til stede på mellemlageret, både i

forhold til drift og overvågning af det oplagrede affald (herunder sikring imod

uønsket adgang til affaldet) og i forhold til den konditionering af affaldet, der

skal ske, både løbende for at sikre en tilstrækkelig lav stråling langs mellemla-

gerets grænser, og inden der kan ske en slutdeponering af affaldet. Endelig ud-

gør tilstedeværelsen af kompetent personale også en sikring mod en række

uheldstyper og en sikring af, at der sker en hurtig og målrettet indsats, hvis der

skulle ske uheld.

I denne forbindelse er det tillige vigtigt, at der kan sikres vedligeholdelse af da-

taoplysninger (også historiske) omkring affaldets sammensætning og konditio-

nering samt en vidensoverførsel over tid omkring den hidtidige håndtering af

affaldet, f.eks. i henhold til IAEA's anbefalinger (IAEA, 2005). Ovenstående be-

tyder bl.a., at der skal være et sikret budget til driften af mellemlageret, som

ikke reduceres i løbet af mellemlagerets levetid, samt at det skal sikres, at mel-

lemlageret er en tilstrækkelig interessant arbejdsplads, således at kvalificeret

arbejdskraft kan fastholdes.

Sidstnævnte kunne f.eks. sikres via tilknytning af supplerende aktiviteter til mel-

lemlageret. Det er i dette studie forudsat, at der sker en løbende rekonditione-

ring af affaldet, som kunne suppleres med en videre karakterisering og sortering

af det historiske affald i forbindelse med rekonditioneringen

, således at noget

affald evt. kunne frasorteres og frigives. Der er ikke i denne sammenhæng

grundlag for at sætte en størrelsesorden på hvor stor en mængde, der på denne

måde kunne frigives.

Dette arbejde vil også kunne indgå i arbejdet vedr. planlægning og forberedelse

af slutdeponeringen, som hensigtsmæssigt kunne knyttes til mellemlageret,

samt være en del af relevante forskningsaktiviteter ligeledes knyttet til mellem-

lageret.

6.1.3 Forudsætninger om hændelser som er relevante for

et mellemlager

Naturkatastrofer

Nærværende analyse omfatter i lighed med slutdepotstudierne ikke risici

forbundet med naturkatastrofer, hvor sandsynligheden enten er ekstremt lav,

eller hvor konsekvenserne af katastrofen er betydeligt større end konsekvenser-

ne af et udslip af det radioaktive materiale. Eksempler herpå omfatter voldsom-

me jordskælv, store meteornedslag, istider og vulkansk aktivitet.

Herunder at de økonomiske midler, som er vurderet nødvendige, er til stede

Hvor dette ikke er sket i forbindelse med overflytningen til mellemlageret,

f.eks. for det ikke allerede karakteriserede og konditionerede historiske affald.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Giftighed af kemikalier

Med hensyn til uheld vurderes det, at konsekvenser forbundet med affaldets

giftighed er mindre end de, der er forbundet med radioaktiviteten

. Derfor be-

tragtes primært konsekvenser i form af spredning af radioaktive stoffer i forbin-

delse med uheld.

I en endelige stedsspecifik sikkerhedsanalyse bør der også indgå en konkret

vurdering af betydningen af tilstedeværelsen af en række tungmetaller og kemi-

kalier, f.eks. i forhold til risiko for påvirkning af nærliggende vandløb.

Det er generelt forudsat, at der udarbejdes planer for tiltag mod både sandsynli-

ge og mindre sandsynlige uheldshændelser, så tiltagene - uafhængigt af hinan-

den - er med til at forhindre og/eller reducere konsekvenserne af hændelserne.

Tiltagene kan være af organisatorisk, praktisk eller af konstruktionsmæssig ka-

rakter. Ligeledes er det forudsat, at der udarbejdes sikrings- og beredskabspla-

ner for uønsket indtrængen.

6.1.4 Langtidspåvirkninger

Langtidspåvirkninger tilknyttet et mellemlager omfatter dels den stråling, der

kan registreres ved hegnet omkring mellemlageret, dels den påvirkning der po-

tentielt kan ske ved bortledning af radioaktivt overflade- og spildevand fra drift

af mellemlageret.

Som et grundlag for at vurdere de potentielle langtidspåvirkninger fra et mel-

lemlager i løbet af dets 100-årige driftstid er der set på, hvilke påvirkninger

Dansk Dekommissionerings nuværende aktiviteter giver anledning til samt de

påvirkninger som henholdsvis COVRA's mellemlager og det franske overfladede-

pot for lavradioaktivt affald i Aube tilsvarende giver anledning til.

For Dansk Dekommissionering (DD) er grænserne for årlig udledning af radioak-

tive stoffer fra drift og afvikling af de nukleare anlæg baseret på en effektiv refe-

rencedosis (dosisbinding) for medlemmer af en referencegruppe i befolkningen

uden for DD på 0,05 mSv/år for det enkelte anlæg og 0,1 mSv/år for DD betrag-

tet som ét anlæg. På baggrund af disse kriterier er der opstillet specifikke græn-

ser for udledning af enkelte radionuklider til atmosfæren og til Roskilde Fjord fra

DD. De fastlagte betingelser for Drift og Afvikling for DD fastsætter endvidere

specifikke rapporteringsniveauer for udledning af radioaktive stoffer til det om-

kringliggende miljø. Værdierne for disse rapporteringsniveauer er typisk en fak-

tor 100 til 1.000 lavere end den fastsatte årlige udledningsgrænse. Der foreta-

ges ugentlige målinger af indholdet af nuklider i luften ved hegnet og i spilde-

vandet samt månedlige målinger af nuklidindholdet i regnvand, græs og i Ros-

kilde Fjord. Der har ikke været overskridelse af rapporteringsniveauerne for DD

på noget tidspunkt (se f.eks. DTU Nutech's halvårsrapporter for 2014 og 2015).

I lighed med vurderingerne i slutdepotstudierne.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

På COVRA's mellemlager i Holland foretages tilsvarende målinger, og her viser

årsrapporterne, at de gennemsnitlige målinger af udslip af α- og β/γ aktivitet

ligger under 1 % af de fastsatte grænser, mens den specifikke emission af H

ligger på 2 til 11 % af den fastsatte grænse i luft og under 1 % i udledt vand

(se f.eks. COVRA, 2015a).

På det franske overfladeslutdepot for lav- og mellemradioaktivt kortlivet affald i

Aube, som er opbygget som haller svarende til opbygningen af et mellemlager,

indtil der sker en permanent lukning af depoterne, måles på luft, regnvand,

vand, sedimenter i vandløb, planter og fødekæden. I 2012 var den samlede på-

virkning på en repræsentativ person 0,0013 μSv (ANDRA 2015c). I 2014 var

gennemsnitskoncentrationerne målt i ovennævnte strømme, som vist i Tabel 6.1

(ANDRA, 2015a)

Det vurderes på det grundlag, at såfremt mellemlageret udformes som beskre-

vet i Kapitel 4, og der løbende foretages en overvågning af beholdernes tilstand

og tilsvarende løbende foretages vedligehold af alle relevante faciliteter, vil der

ikke kunne forventes overskridelse af krav, der svarer til, hvad der er fastlagt

for DD i dag. En forudsætning herfor er, at kvalificeret personale kan rekrutteres

og fastholdes, og at de nødvendige driftsmidler er til rådighed.

Tabel 6.1

Gennemsnitskoncentrationer målt omkring overfladeslutdepotet i Aube,

Frankrig, 2014 (ANDRA, 2015 a)

Luft

mBq/m³

α-stråling

β-stråling

Tritium

Cesium 137

u.d.

0,43

u.d.

Regnvand

Bq/l

u.d.

Over-

fladevand

Bq/l

u.d.

0,12

u.d.

Sediment

Bq/kg TS

u.d.

Grund-

vand

Bg/l

u.d.

0,13

u.d.

Græs

Bq/kg TS

u.d.

u.d. = under detektionsgrænsen

- = måles ikke

6.1.5 Korttidspåvirkninger

Hændelserne behandlet i forstudierne til et slutdepot blev inddelt i grupper efter

den initierende hændelse (Dansk Dekommissionering, 2011, afsnit 8.3). Disse

grupper er listet nedenfor:

›

Håndteringsuheld

Mekanisk beskadigelse af depot

Utilsigtet udslip af drænvand

Flystyrt/nedslag af meteorit

Nedbrydning af emballage

Brand

Gasudvikling og udslip af energi

Hærværk, terror og krigshandlinger

Indtrængen af levende organismer

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Håndteringsuheld

Naturfarer

Arbejdssikkerhed.

Hovedscenarierne forbundet med disse uheld er:

›

Emballage beskadiges under håndtering.

Ineffektiv afskærmning af stråling pga. defekt emballage.

Begge typer af uheld kan i princippet forekomme ved et mellemlager, og risicie-

ne er sammenlignelige med et slutdepot. Den anden type af uheld vil blive op-

daget ved den løbende overvågning af beholdernes tilstand under fuld institutio-

nel kontrol og medtages derfor ikke.

I den foreløbige sikkerhedsanalyse i forstudierne til et slutdepot er der set på

følgende mulige underhændelser:

›

Beholder tabes fra gaffeltruck

Beholder tabes fra kran

Beholder beskadiges ved påkørsel med gaffeltruck

Der er desuden set på hvilke affaldstyper, der potentielt kan give anledning til

påvirkning af en repræsentativ person med en effektiv dosis på 1 mSv. Det dre-

jer sig primært om de affaldstyper, der kan give anledning til udslip af støv, dvs.

type 4 (tung beton og beton) og 8 (sekundært affald fra Hot Cell).

Det er antaget, at et uheld, der involverer en gaffeltruck, forekommer med en

hyppighed på ca. 3

-5

per flytning af en affaldsbeholder

. Hyppigheden for,

at en affaldsbeholder rammes af en gaffeltruck, vurderes til ca. 1

-4

per flyt-

ning af affaldsenhed

. Begge hyppigheder er baseret på studier udført af COWI

for et dansk produktionsselskab. Det er endvidere anslået, at tab af en affalds-

beholder fra en kran sker med en hyppighed på 7,8 per en million driftstimer

på basis af Lee (1980) (Danish Decommissioning, 2011d, s. 50).

På denne baggrund og på baggrund af beregninger af konsekvenserne af de en-

kelte hændelser er det beregnet, at for de to terrænnære slutdepottyper vil

hyppigheden af hændelser, der kan medføre en påvirkning på en nabo på 1 mSv

eller mere ligge på ca. 1

-4

for opfyldningsperioden, som i den sammenhæng

er sat til at være ét år. Eller sagt på en anden måde, at hvis opfyldningsperioden

tog 10.000 år, ville der ske ét uheld, der kunne give den beskrevne påvirkning.

Dvs. at der i gennemsnit sker et uheld en gang i løbet af flytningen af

ca.33.333 beholdere.

Dvs. at en gaffeltruck i gennemsnit rammer 1 ud af 10.000 tromler, den

håndterer.

Dvs. at det på baggrund af driftsstudier er observeret, at der i gennemsnit

tabes knapt 8 beholdere fra traverskranen i løbet af én million driftstimer.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Ved slutdeponeringen er der forudsat 2 flytninger af beholderne over en periode

på 30 år (én ved tilkørselen af beholderen til depotet og én ved den endelige

placering af beholderen i depotet, inden det lukkes)

). I mellemlageret vil det

være en forudsætning, at beholderne skal flyttes flere gange i løbet af den 100-

årige driftstid. I COVRA flyttes beholderne én gang hvert 10. til 15. år i forbin-

delse med inspektion eller behov for ompakning. Det foreslås derfor, at der i

denne sammenhæng regnes med, at beholderne skal flyttes i alt 8 gange i mel-

lemlagerets levetid. I forhold til det gennemsnitlige antal flytninger per år, vil

det svare til en forøgelse på ca. 20 %. I mellemlagerets 100 årige levetid er det

skønnet, at der vil blive tilført 2.900 nye tromler med affald. I gennemsnit vil

det således medføre ca. 23 % flere flytninger af affaldsenheder.

Alt i alt vil det således øge den gennemsnitlige årlige hyppighed for et håndte-

ringsuheld, der kan medføre en påvirkning af en repræsentativ person på 1 mSv

med knap 50 %, hvilket selvfølgeligt skal ses i forhold til, at den faktiske hyp-

pighed er meget lille.

Det er primært affaldstype 8, sekundært affald, som vil kunne give anledning til

denne dosis, og derfor anbefales det i slutdepotstudiet (Dansk Dekommissione-

ring, 2011, afsnit 11.4), at der altid foretages konditionering med supplerende

fyldmaterialer for beholdere med affaldstype 8 med henblik på at minimere risi-

koen for støvspredning i tilfælde af et håndteringsuheld.

Det foreslås, at dette også tages i betragtning ved konditioneringen af denne

type affald samt ved placeringen af affaldet i mellemlageret.

Mekanisk beskadi-

gelse på grund af

menneskelige akti-

viteter

Hovedscenarierne forbundet med disse uheld omfatter:

›

Beskadigelse af mellemlageret under opførelse eller under driften.

I forstudierne til et slutdepot er der alene set på betydningen af dette i forhold

til en hurtigere indtrængen af vand i depotet. Efter drøftelse med COVRA og

Studsvik Consulting AB er det vurderet, at denne type hændelse ikke er relevant

for mellemlageret, fordi skader eller evt. konsekvenser af sådanne, f.eks. ind-

trængen af regnvand eller forhøjede strålingsniveauer uden for bygningen vil

blive opdaget hurtigt som følge af det almindelige vedligeholdelsestilsyn med

mellemlageret og den løbende monitering, forudsat at den fornødne institutio-

nelle kontrol er opretholdt.

Utilsigtet udslip af

drænvand

Denne type hændelse regnes ikke som relevant af COVRA i forbindelse med det

hollandske mellemlager, da de i høj grad har valgt at basere sig på mobilt ud-

styr, men da det for et evt. dansk mellemlager i større omfang end i Holland

foreslås, at der etableres faste elektriske installationer (f.eks. traverskran), og

brandrisikoen derfor øges med tilhørende potentielt behov for opsamling af

brandvand, er det foreslået etablere en drænvandstank, hvorfor uheldstypen er

medtaget.

Evt. 3 over en periode på 100 år hvis depotet er forudsat reversibelt, og affal-

det skal kunne fjernes igen.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

I slutdepotstudierne er hyppigheden af, at der sker en utilsigtet tømning af en

dræntank, beregnet til ca. 6

-3

per år i den 30 årige opfyldningsperiode (Da-

nish Decommissioning, 2011d, s. 62)

. Konsekvensen med hensyn til effektiv

dosis for en repræsentativ person er dog ikke beregnet, idet den vurderes som

meget begrænset på grund af den relativt lille vandmængde, der kan slippe ud.

I sammenhæng med et mellemlager vil der primært kunne være tale om vand

opsamlet i forbindelse med brand i mellemlageret, da beholderne i øvrigt anta-

ges at være intakte som følge af den løbende overvågning, og at der ikke under

normal drift vil ske opsamling af drænvand, igen på grund af den løbende over-

vågning. Det samlede nuklid-indhold i drænvandet vurderes således at være

begrænset. Denne hændelse vurderes derfor ikke yderligere.

Flystyrt/nedslag af

meteorit på lokalite-

ten

Disse scenarier eksemplificerer objekter, der falder ned fra himlen og medfører

beskadigelse af mellemlageret, samt evt. eksplosion, brand eller varmeudvik-

ling. Store meteornedslag, hvor skaden ved nedslaget i sig selv overstiger ska-

den ved udslip af radionuklider, ligger uden for denne analyse.

Risiciene er sammenlignelige for et slutdepot placeret oven på jorden, og data til

vurdering af hyppigheden af denne type hændelse kan derfor hentes fra slutde-

potrapporterne.

I slutdepotstudierne er der på basis af statistik for de forskellige typer af hæn-

delse beregnet hyppigheder af flystyrt med forskellige flytyper og for meteorit-

nedslag med meteoritter af forskellig størrelse. Der er regnet på, hvor store

mængder af en given affaldstype, der skal til for at forårsage en effektiv dosis

på 1 mSv på en repræsentativ person, og det er fundet, at det drejer sig om

forholdsvis begrænsede mængder for alle affaldstyper, når størrelsen af de for-

skellige skader tages i betragtning.

På denne baggrund er den potentielle hyppighed af hændelser, der resulterer i

en effektiv dosis på 1 mSv eller mere per år, beregnet for overfladedeponityper-

ne (Danish Decommissioning, 2011d, s. 68 & s. 71), herunder et depot under,

men tæt på overfladen, som derfor har en tagkonstruktion af beton. Der er der-

for taget udgangspunkt i tal for denne depottype, hvilket giver en samlet hyp-

pighed for begge typer hændelser på 1,4

-8

, svarende til at der kan ske så-

dan et uheld én gang i løbet 70 mio. år.

Brand

Brand kan finde sted inden i eller uden for mellemlageret. Følgende årsager til

brande er identificeret: brand i lastbil, gaffeltruck eller kran i/uden for mellem-

lageret og brand i installationer i mellemlageret. En brand kan også starte efter

et flystyrt eller et lynnedslag.

Svarende til, at hvis opfyldningsperioden tog 5000 år ville der ske én utilsigtet

tømning

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

I slutdepotstudierne er den årsag til brand, der er evalueret: brand i en gaffel-

truck, hvor branden kan brede sig til beholdere med affaldstype 9, bituminiseret

affald fra spildevandsbehandling. Ved beregningen er der inddraget viden om

sandsynligheden for brand i en gaffeltruck, sandsynligheden for at branden ikke

slukkes med det samme, samt sandsynligheden for at affaldstype 9 er placeret

tilstrækkeligt tæt på brandstedet, og at temperaturen bliver tilstrækkeligt høj, til

at branden kan udvikle sig.

På dette grundlag er hyppigheden af, at en brand kan medføre en effektiv dosis

på 1 mSv eller mere for en repræsentativ person, vurderet til ca. 2

-6

per år

for et overfladenært depot i løbet af den periode, hvor depotet fyldes

. Som

beskrevet under håndteringsuheld vil der være flere håndteringer af flere behol-

dere i et mellemlager i forhold til i et slutdepot med de foreliggende forudsæt-

ninger, hvorfor den estimerede hyppighed vil blive større, her svarende til en

resulterende hyppighed på ca. 3

-6

, altså svarende til at der ville ske ét så-

dant uheld i løbet af en periode på 340.000 år.

Gasudvikling og ud-

slip af energi

Radon-gas (Rn) vil opstå fra Radium (Ra), som hos Dansk Dekommissionering

primært findes i tailings. Da tailings ikke tænkes placeret i mellemlageret, vur-

deres dette ikke nærmere her.

Følgende hændelse relateret til udslip af energi er vurderet i slutdepotrapporten,

og risici og sandsynligheder er sammenlignelige for et mellemlager:

›

Frigivelse af Wigner energi fra ikke hærdet grafit i affaldstype 1.

I forstudierne til slutdepot er det beregnet, at der skal mere end 20 gange den

fulde mængde af nuklider tilstede som

C i den samlede affaldsmængde for at

kunne medføre en effektiv dosis på 1 mSv eller mere hos en repræsentativ per-

son. Sandsynligheden for en sådan hændelse er derfor ikke vurderet.

Nedbrydning af em-

ballage

Denne hændelse er ikke relevant for mellemlageret, da emballagernes tilstand

overvåges løbende, og der foretages ompakning om nødvendigt, forudsat den

fornødne institutionelle kontrol er opretholdt i hele mellemlagerets levetid.

Hærværk, terror og

krigshandlinger

Slutdepotrapporten berører kort risikoen for hærværk og krigshandlinger, som

dog generelt anbefales analyseret og vurderet særskilt. En sådan nærmere vur-

dering er derfor ikke medtaget i nærværende vurdering, da den baserer sig på

foreliggende oplysninger.

Eksempler på farer er:

Og hvor der ikke endnu er yderligere konditionering af tromlerne m.m. end

konditioneringen af selve beholderne

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Tyveri af aktivt affald, hvor tyvene ikke har kendskab til den potentielle fa-

re.

Tyveri af aktivt affald med den hensigt at anvende det enten til terror eller

andre formål.

Tilsigtet/utilsigtet bombning af mellemlageret under en krig.

Eksplosioner i mellemlageret som følge af terrorhandlinger.

For mellemlageret kan der desuden peges på det tab af den nødvendige institu-

tionelle kontrol, som krigshandlinger kan medføre. Dette vil have mindre betyd-

ning for et lukket slutdepot.

Det er i beslutningsgrundlaget for et mellemlager beskrevet, at der skal udføres

lokalitets-specifikke sikkerhedsanalyser og -vurderinger med inddragelse af re-

levante konklusioner fra slutdepot-forstudierne. Affaldet vil alt andet lige være

lettere tilgængeligt i et mellemlager end i et irreversibelt slutdepot, da affalds-

enhederne ikke er indstøbt i mellemlageret. Sikringsdelen i forhold til de ovenfor

beskrevne hændelser bør derfor tænkes ind i en sådan lokalitetsspecifik sikker-

hedsvurdering af mellemlageret.

Indtrængen af le-

vende organismer

Sådanne hændelser anses ikke for at være relevante for mellemlageret, hvor det

forudsættes, at der fast er personale til stede hele tiden, som kan sikre imod

dette.

Hændelser relateret

til naturfænomener

Denne type hændelser omfatter

›

Oversvømmelse af mellemlageret med overfladevand.

Oversvømmelse af mellemlageret med grundvand.

Jordskælv og sætninger.

Stigning i havvandstanden.

Risikoen forbundet med naturfænomener er ikke blevet kvantificeret i slutdepot-

rapporten og vil heller ikke blive kvantificeret i nærværende analyse for mellem-

lageret. Hvis der tages beslutning om etablering af et mellemlager, skal der ud-

føres en lokalitetsspecifik sikkerhedsvurdering, hvor denne type hændelser bør

medtages.

Eksempler på meget usandsynlige hændelser eller hændelser, hvor konsekven-

sen af hændelsen er så ødelæggende, at spredning af det radioaktive affald er et

mindre problem kunne være en ny istid (forventes ikke inden for de næste ca.

100 år) eller vulkanudbrud, da der er ikke aktive vulkaner til stede i Danmark

eller i tilgrænsende områder. Indtræffen af en evt. tsunami, som rammer kyst-

egne i nærhed af en specifik mellemlager-lokalitet, må også anses for at være

relativt usandsynlig.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Arbejdssikkerhed

Denne gruppe af hændelser omfatter alle typer af normale arbejdsulykker på en

arbejdsplads.

Risikoen for sådanne ulykker håndteres ved normale beskyttelsesforanstaltnin-

ger på arbejdspladsen. Hvis myndighederne godkender arbejdsforholdene, anses

risikoen for arbejderne at være acceptabel. Derfor er risikoen for arbejderne ik-

ke kvantificeret som del af analysen i slutdepotrapporten og vil heller ikke blive

kvantificeret i nærværende analyse for et mellemlager. Det skal dog bemærkes,

at der jo i sagens natur vil foregå flere arbejdsoperationer på et mellemlager

end på et depot, hvilket alt andet lige vil forøge risikoen for arbejdsulykker.

Eksempler på sådanne risici er:

›

Samlet hyppighed

af uheldshændelse

Fald fra højder.

Uheld under byggearbejder.

Uheld under håndtering af affaldsbeholdere.

Brand i eller uden for depotet.

Utilstrækkelig afskærmning mod stråling.

Den samlede estimerede hyppighed af uheldshændelser per år, som kan medfø-

re at en repræsentativ person (en nabo til mellemlageret) modtager en effektiv

dosis på 1 mSv eller mere, er altså samlet i størrelsesordenen 2

-4

, svarende

til at det i gennemsnit vil indtræffe ét uheld i løbet af 5000 år. Det ses, at det

primært er håndteringsuheld, der bidrager til den potentielle udsættelse for en

effektiv dosis på 1 mSv eller mere i løbet af mellemlagerets levetid, på grund af

behovet for at håndtere beholderne relativt hyppigt for at sikre sig, at de er i

god stand og ikke giver anledning til forhøjede aktivitetsniveauer i og omkring

mellemlageret.

6.1.6 Konsekvenser af tab af institutionel kontrol

Som nævnt er det væsentligt for ovenstående vurdering af langtids- og korttids-

påvirkningerne tilknyttet et mellemlager, at der sikres institutionel kontrol med

mellemlageret i hele dets levetid.

I det følgende er oplistet de konsekvenser, som et tab af institutionel kontrol

kan have i forhold til påvirkningerne.

Langtidspåvirkninger

Såfremt der ikke er tilstrækkelige driftsmidler til at sikre f.eks. vedligehold af

mellemlageret, overvågning af beholdernes tilstand, træning af personalet i

brandslukning samt generel håndtering af affaldet og rekonditionering af dette

om nødvendigt, vil dosisniveau ved de repræsentative personer (naboerne) po-

tentielt kunne øges og i værste fald overskrides.

Korttidspåvirkninger

For uheldshændelser, der kan give anledning til korttidspåvirkninger, vil et tab

af institutionel kontrol potentielt kunne give anledning til:

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Flere håndteringsuheld pga. mangelfuld træning af personalet.

Manglende observation og vedligehold af eventuelle mekaniske beskadigel-

ser af mellemlageret.

Manglende observation af nedbrydning af emballage og opfølgning herpå,

med deraf følgende større risiko for både ansatte og naboer.

Manglende observation af situationer, der kan føre til brand samt potentielt

større konsekvenser af brand pga. forringet træning og forsinket indgriben.

Manglende observation af indtrængen af levende organismer, der kan forår-

sage skade på beholderne samt bygningens funktion.

Generelt forringet arbejdssikkerhed pga. forringet træning.

6.2

Slutdepot

Nærværende afsnit indeholder en sammenfatning af de tidligere vurderinger af

de potentielle langtids- og korttidspåvirkninger tilknyttet et slutdepot samt en

evaluering af, hvorledes disse kan ændres som følge af etableringen af et lang-

tidsmellemlager.

6.2.1 Langtidspåvirkninger

I forstudierne til slutdepot (Dansk Dekommissionering, 2011) er der regnet på

den samlede langtidspåvirkning af en repræsentativ person via luft, vand, samt

indtagelse af potentielt påvirkede fødevarer dyrket i nærheden af slutdepotet.

Resultatet af de generiske sikkerhedsvurderinger var, at såfremt en række an-

befalinger blev overholdt vedr. konditionering af affaldet, hensigtsmæssig place-

ring af affaldet i depotet samt hensigtsmæssig placering af depotet i forhold til

nærhed af vandførende lag, ville det årlige tillægsbidrag til den effektive dosis

fra affaldsdepotet maksimalt ligge på 0,00001 mSv for den repræsentative per-

son. I vurderingerne var der fastsat en usikkerhedsmargin pga. den usikkerhed

der knyttede sig til den mulige variation i de ved beregningerne anvendte para-

metre. Dette vil således give sikkerhed for, at tillægsdosis fra den langsigtede

eksponering ikke overstiger en effektiv dosis på 0,01 mSv per år, hvilket var

fastsat som acceptkriterium.

Som det ses af Kapitel 3, vil der over en 100-årig periode ske en væsentlig re-

duktion i både den kortlivede og den langlivede β/γ-aktivitet knyttet til affaldet.

Det er ikke muligt på nærværende grundlag at vurdere, om det er muligt i for-

bindelse med rekonditioneringen på mellemlageret at foretage en udsortering af

affald, der kan frigives. Det er heller ikke muligt på nærværende grundlag at

vurdere, i hvilket omfang konditioneringsbehovet i forhold til en slutdeponering

evt. kan reduceres. En sådan vurdering vil formentligt kræve at der foretages

forsøgssorteringer og en grundig karakterisering af relevante affaldsemner. Det-

te kunne f.eks. være led i en særlig forskningsaktivitet, evt. i internationalt

samarbejde.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

6.2.2 Korttidspåvirkninger

De potentielle korttidspåvirkninger vurderet for slutdepoterne afhænger af de-

pottypen, altså om der er tale om et overfladenært depot eller ej, samt hvorle-

des depotet er opbygget og tænkes fyldt. I tabel 6.1 er vist de samlede sand-

synligheder for de forskellige typer af depoter og for de enkelte driftsperioder og

samlet.

Ud over de uheldshændelser der også er relevante for et mellemlager indgår et

muligt uheld omfattende blotlægning af dele af affaldet pga. en boring eller

gravning i depotet efter at det ikke længere er velkendt.

Tabel 6.2

Hyppigheden af uheld per år der forårsager en effektiv dosis på 1 mSv

eller mere for den repræsentative person (en nabo) i den omfattede perio-

Omfattet

periode

1. år ved

fyldning af

depotet

Hele perio-

den

1. år ved

fyldning af

depotet

Efter depo-

tet er glemt

(300 år)

Depot på

terræn

Depot lige

under ter-

ræn

1.6

-4

Mellemdybt

depot

Borehul

Uhelds-

hændelse

Håndteringsuheld

1.0

-4

2.0

-5

Ikke relevant

Flystyrt/ meteorit

3.1

-8

1.4

-8

Ikke relevant

Brand

2.0

-6

2.0

-6

6.4

-6

Ikke relevant

Mekanisk skade

2.1

-4

8.6

-5

1.8

-8

1.8

-8

Det ses af tabellen, at hyppigheden af uheld, der kan medføre en effektiv dosis

på 1 mSv eller mere for en repræsentativ person generelt er størst for de over-

fladenære depoter. Det er for denne depottype primært risikoen for spredning af

nuklider som følge af mekanisk skade pga. boring eller gravning, der bidrager til

denne hyppighed. Det skal bemærkes, at et borehul ikke kan stå alene som

slutdepotløsning, men alene er beregnet til deponering af særligt affald i kombi-

nation med en anden depottype.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Sammenligning af løsning med og uden

mellemlager

I nærværende kapitel er foretaget en sammenfatning af sammenligningen af de

to løsninger:

›

Slutdepot alene

Slutdepot med forudgående mellemlager.

7.1

Sikkerhed

I beslutningsgrundlaget for et mellemlager er opstillet en sammenligning mellem

mellemlager og slutdepot (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015b, s.

57). Denne er gengivet i let modificeret form som Tabel 7.1 nedenfor med hen-

syn til forhold, der vedrører sikkerhed, samt suppleret med de i Kapitel 6 gen-

givne størrelsesordener for den potentielle langsigtede og kortsigtede påvirkning

fra de to anlægstyper.

Det fremgår af Tabel 7.1, at den forventelige langtidspåvirkning fra henholdsvis

mellemlager og slutdepot vil være af samme størrelsesorden.

I den periode, hvor et mellemlager er i funktion, vil hyppigheden af hændelser

der vil udsætte en repræsentativ person (en nabo) for en effektiv dosis på 1

mSv eller mere være af samme størrelsesorden eller ca. 1000 gange større (af-

hængigt af den valgte slutdepottype) end den tilsvarende hyppighed i de første

300 år af et slutdepots levetid, herunder den periode, hvor det er under fyldning

(30 år). Den absolutte hyppighed er dog meget lille for begge typer anlæg.

Det er primært risikoen for mekanisk skade, der vægter for slutdepoterne - i

hvert fald for nogle af depottyperne. Derudover er det den samme type af

uheldshændelser, der bidrager til den estimerede hyppighed af kortsigtede på-

virkninger for både mellemlager og slutdepot med en effektiv dosis for den re-

præsentative person på 1 mSv eller mere, nemlig uheld knyttet til brud på be-

holdere i forbindelse med håndteringen.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Opbevaringen af affaldet i et mellemlager i 100 år kan estimeres til at medføre

en reduktion i den samlede β/γ aktivitet i affaldet i størrelsesordenen 50 %. Det

vil ikke medføre en væsentlig reduktion af de potentielle langsigtede påvirknin-

ger knyttet til et slutdepot på sigt, da disse primært er knyttet til

α-aktiviteten, som ikke reduceres væsentligt i løbet af de 100 år (i størrelsesor-

denen 10 %). En vurdering af den konkrete reduktion i den estimerede effektive

tillægsdosis fra et slutdepot kræver nye modelleringer af langtidspåvirkningerne

baseret på ændringen i koncentrationen af de enkelte nuklider. En mere nøjagtig

vurdering af, hvilken betydning etableringen af et mellemlager vil have på risi-

koen for udsættelse for en effektiv dosis på mere end 1 mSv pga. uheld vil lige-

ledes kræve specifikke beregninger på nuklidniveau af de forventelige udslip fra

de forskellige affaldstyper efter 100 års henfald. Det foreslås, at begge typer

beregninger udføres i forbindelse med de lokalitetsspecifikke vurderinger.

Om det er muligt at reducere det nødvendige omfang af slutdepotet ved i mel-

lemlagringsperioden at foretage en detaljeret karakterisering og sortering af af-

faldet med henblik på frigivelse af dele af affaldet, kan ikke vurderes på det fo-

religgende grundlag, men er under alle omstændigheder en arbejdskrævende

proces, og de tilknyttede doser skal være retfærdiggjort. Udførelsen af dette

arbejde i kombination med den bagvedliggende forsknings- og udviklingsopgave

kunne være med til at sikre kompetencebevarende aktivitet på mellemlageret.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Tabel 7.1

Sammenligning af et mellemlager og et slutdepot med hensyn til sikker-

hedsforhold

Mellemlager

Generelt

Sikkerheden omkring et mellemlager er i

høj grad baseret på, at mennesker er til

stede på mellemlageret i hele dets levetid

og kan overvåge affaldsbeholdernes til-

stand, og i mindre grad på kemiske og

fysiske barrierer, som skal adskille affaldet

fra mennesker og miljø.

Anlægget skal derfor indeholde faciliteter

til håndtering og løbende ompakning af

affaldsenhederne i takt med, at de ned-

brydes (tæres).

Affaldsbeholderne samt miljøet i mellem-

lageret (luftfugtighed og -kemi) er, næst

efter menneskeligt opsyn, de vigtigste

barrierer, som skal adskille affaldet fra

mennesker og miljø.

Det er således essentielt for sikkerheden i

et mellemlager, at der kan opretholdes

institutionel kontrol i hele mellemlagerets

levetid, dvs. at der kan sikres tilstedevæ-

relse af personale med den fornødne viden

om overvågning og håndtering af affalds-

beholderne samt midler til at udføre den

nødvendige monitering af beholdernes

tilstand samt ompakningen af dem, så-

fremt det er påkrævet.

Slutdepot

Sikkerheden omkring et slutdepot er base-

ret på, at depotet består af en række fysi-

ske og kemiske barrierer, som alle er ud-

valgt, så de tilsammen i størst muligt om-

fang forhindrer, hæmmer og forsinker

udslip fra depotet til omgivelserne uden

yderligere menneskelig indgriben, og sik-

rer at man til enhver tid ikke udsætter

mennesker og miljø for en påvirkning over

det tilladte.

Barriererne består af:

›

Affaldsbeholderne med affald og

fyldmateriale

Selve depotbygningen med affalds-

beholdere og fyldmateriale

Den omgivende geologi

For at et slutdepot skal være så sikkert

som muligt, skal det fyldes med et fyld-

materiale, når alt affald er placeret i depo-

tet. Når et slutdepot er lukket, kan og skal

der derfor ikke færdes mennesker i depo-

tet. Dog skal der stadig foretages over-

vågning omkring slutdepotet.

Slutdepotet kan konstrueres således, at

det anvendte fyldmateriale er af en type,

som gør adgang mulig, således at man

f.eks. kan udtage affaldet eller dele heraf,

hvis det senere ønskes. Denne depottype

kaldes et reversibelt depot. I slutdepot-

studierne er der redegjort for, at det er

overordentligt vanskeligt at etablere et

reversibelt depot.

Sikkerhed

Institutionel kontrol. Menneskelig tilstede-

værelse i hele lagerets levetid bl.a. med

henblik på udførelse af kontinuerlig over-

vågning og sikring imod uønsket adgang

til affaldet (hærværk, sabotage etc.)

Umiddelbar adgang til den enkelte affalds-

enhed og til faciliteten som helhed. Dette

medfører større risiko for tilsigtet eller

utilsigtet indtrængen (terror eller uheld).

Det må forventes at myndighederne med

tiden kan stille ændrede krav til driften på

lageret.

Drift og vedligehold påfører doser til per-

sonalet.

Passiv sikkerhed baseret på et multibarrie-

resystem samt et overvågningsprogram

for sikring af barrierernes funktion. Her

udgør de fysiske barrierer i sig selv sikrin-

gen mod uønsket adgang til affaldet.

Affaldsenhederne og faciliteten er ikke

umiddelbart tilgængelige, men kan i et

reversibelt depot tilgås, hvis det ønskes,

hvilket vil kræve fjernelse af konditione-

ringsmidler mellem beholderne, f.eks.

beton.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Overvågning forventes ikke at give doser

til personalet.

Ulemper for kommende generationer,

f.eks. i form af behov for ompakning af

affaldsbeholderne med medfølgende doser

til personale.

Tab af institutionel kontrol kan i værste

fald føre til spredning af radioaktivt mate-

riale til omgivelserne, idet der så ikke

længere er den nødvendige sikring imod

uønsket adgang til affaldet eller sikring af

vedligehold af bygninger og beholdere.

Tab af kompetencer vedr. håndtering af

radioaktivt affald i Danmark er en reel

risiko, da der ikke eksisterer nuklear indu-

stri og ikke længere er større forsknings-

programmer, som omfatter det nukleare

område.

Overvågning medfører ingen doser.

Overvejelser om fortsat overvågning over-

ladt til kommende generationer.

Kræver ikke institutionel kontrol.

Hvis der vælges et depot af den reversible

type, er det vigtigt, at kompetencer vedr.

håndtering af radioaktivt affald oprethol-

des, i fald man på et tidspunkt ønsker

f.eks. at udtage affaldet eller dele heraf.

Man skal dog være opmærksom på, at

dette kan være vanskeligt, idet beholder-

ne kan være svækkede eller på anden

måde ikke intakte.

Estimeret tillægsdosis

For mellemlageret er det antaget at kravet

til tillægsdosis til den samlede effektive

dosis for et mellemlager vil svare til DDs

nuværende krav på i alt 0,1 mSv/år. De

løbende moniteringer fra forskellige sam-

menlignelige nukleare anlæg i drift ligger

dog i størrelsesordenen 100 til 1.000 gan-

ge lavere end de på basis af kravet til til-

lægsdosis fastsatte udledningsgrænser.

Det årlige tillægsbidrag til den effektive

dosis fra et slutdepot som følge af de

langsigtede påvirkninger vil maksimalt

ligge på 0,00001 mSv for den repræsenta-

tive person, såfremt en række anbefalin-

ger vedr. placering af depotet og konditio-

neringen af affaldet overholdes. Dette er

under hensyntagen til de usikkerheder de

foretagne generiske beregninger blev fo-

retaget med, og det svarer - uden inddra-

gelse af denne usikkerhed - til overholdel-

se af en årlig tillægsdosis til den samlede

effektive dosis på 0,01 mSv i en 10.000

årig periode.

Hyppighed af kortsigtet påvirkning over 1 mSv

Hyppigheden af kortsigtede påvirkninger

med en effektiv dosis for den repræsenta-

tive person på 1 mSv eller mere pga.

uheldshændelser m.m. vil for hele mel-

lemlagerets levetid ligge på omkring

5 · 10

-4

, svarende til at der potentielt vil

ske én sådan hændelse i løbet af 2000 år.

Hyppigheden af kortsigtede påvirkninger

med en effektiv dosis for den repræsenta-

tive person på 1 mSv eller mere pga.

uheldshændelser m.m. vil ligge mellem

2 · 10

-8

og 2 · 10

-4

afhængigt af depotty-

pe, svarende til at der potentielt vil ske én

sådan hændelse i løbet af 5000 op til 50

mio. år.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

7.2

Økonomi

I forstudierne til slutdepot (Dansk Dekommissionering, 2011, kapitel 10) blev de

samlede omkostninger til etablering af et slutdepot estimeret til mellem ca. 200

og ca. 800 mio. kroner afhængigt af depottype og den usikkerhed, der knyttede

sig til estimatet. Disse omkostninger indeholdt ikke omkostninger til indledende

konditionering af affald hos Risø, før det ville være muligt at flytte affaldet, og

heller ikke transportomkostninger fra Risø til et slutdepot.

Ud over de ovenfor nævnte omkostninger kommer omkostninger mellem 1 og 5

mio. kroner til fyldmaterialer i slutdepotet og et ikke specificeret beløb til behol-

dere

til endnu ikke dekommissioneret affald på det pågældende tidspunkt. Dis-

se omkostninger vil til dels være indeholdt i omkostningerne tilknyttet et mel-

lemlager afhængigt af, hvorledes affaldet konditioneres på mellemlageret, og

hvorledes det evt. emballeres yderligere

med henblik på slutdeponering. End-

videre skal der tillægges mellem ca. 30 og ca. 40 mio. kroner til den videre pro-

ces i tilknytning til beslutning, projektering m.m. for slutdepotet.

Etableres der et mellemlager vil dette, som det fremgår af Kapitel 5, medføre en

omkostning på i størrelsesordenen mellem 1.100 og 2.200 mio. kroner. Det væ-

sentligste bidrag til denne omkostning er aflønning af det til mellemlageret til-

knyttede personale i en 100 årig periode. Dette estimat indeholder omkostninger

til indledende konditionering af affald hos Risø, før det ville være muligt at flytte

affaldet, men ikke transportomkostninger fra Risø til et mellemlager.

Hverken overslaget til slutdepot eller til mellemlageret omfatter omkostninger til

særlig fundering eller evt. håndtering af forurenet jord.

Som nævnt tidligere vil oplagringen i et mellemlager i 100 år kunne medføre en

reduktion af både mængden af affald og potentiel påvirkning fra dette i slutde-

potet, hvilket principielt kan medføre lavere omkostninger til etablering af slut-

depotet. Det er – som også tidligere nævnt - vanskeligt at vurdere den potenti-

elle reduktion i affaldsmængden, som en gennemgående karakterisering og sor-

tering af affaldet vil kunne medføre, også fordi denne proces i sig selv vil medfø-

re produktion af nyt affald (f.eks. i form af kasserede beholdere og forbrugt ar-

bejdstøj m.m.). Om den potentielle reduktion i langtidspåvirkning fra et slutde-

pot vil kunne medføre en reduktion i kravene til et slutdepot, herunder til de an-

vendte fyldmaterialer, kan først vurderes på baggrund af specifikke sikkerheds-

vurderinger med udgangspunkt i den ændrede nuklidsammensætning af affal-

det.

En række forudsætninger vedrørende beholdernes udførelse var endnu ikke

afklaret på rapporteringstidpunktet.

Herunder valg af fyldmaterialer i og omkring containere.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Etablering af et mellemlager i 100 år vil således medføre en samlet meromkost-

ning for den samlede håndtering af det radioaktive affald på i størrelsesordenen

mellem 1.100 og 2.200 mio. kroner. Her skal det dog tages i betragtning, at en

fortsat oplagring i Risø også giver anledning til omkostninger, hvis omfang vil

afhænge af den periode, hvor dette er nødvendigt, beroende på hvor lang be-

slutnings- og udførelsesprocessen for henholdsvis et mellemlager og et slutdepot

er.

I Tabel 7.2 er givet en sammenfatning af økonomien for både et mellemlager og

et slutdepot. De indledende omkostninger vil omfatte yderligere forberedende

studier samt projektering, arealerhvervelse, etablering og indretning af facilite-

ten samt indledende konditionering af affaldet

. De yderligere omkostninger vil

omfatte drift, herunder monitering, dekommissionering og nedrivning for mel-

lemlagerets vedkommende samt endelig lukning for slutdepotets vedkommende.

For slutdepotløsningen er angivet et interval for omkostningerne svarende til de

forskellige depottyper, inkl. de reversible løsninger. En slutdepotløsning med

mulighed for udtagning af affald på et senere tidspunkt (en såkaldt reversibel

løsning) vil forøge omkostningerne ved et slutdepot med anslået 10-25 %. Re-

versibilitet vil alt andet lige øge omkostningerne ved depotet med i størrel-

sesordenen 10 til 25 %, især afhængigt af depotets dybde. Heri indgår ikke ud-

gifter til den efterfølgende håndtering af affaldet samt afrensning af beholdere

og containere for fyldmateriale og efterfølgende håndtering af dette fyldmate-

riale, som må forventes at indeholde et vist niveau af aktivitet afhængigt af,

hvor længe der går, inden affaldet tages ud.

Tabel 7.2

Sammenfatning af økonomi for mellemlager og slutdepot

Sandsynlig

pris, mio.

kr.

Minimum

pris, mio.

kr.

Maksimum

pris, mio.

kr.

Mellemlager

Indledende omkostninger

Yderligere omkostninger

Samlede omkostninger

for et mellemlager

297

1253

1.550

222

849

1.071

446

1743

2.189

Slutdepot

Indledende omkostninger

Yderligere omkostninger

Samlede omkostninger

for et slutdepot

91 - 341

223 - 317

314- 619

70- 277

167 - 245

237 - 486

120 - 414

333 - 393

453 - 825

For de forskellige slutdepottyper er de tidligere i afsnittet omtalte øvrige om-

kostninger medtaget i forhold til de angivne omkostninger i kapitel 10 i forstudi-

erne til slutdepot (Dansk Dekommissionering, 2011)

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Referencer

ANDRA (2006): Disposal facilities. Preserving a collective memory for future

generations.

ANDRA (2015a): Rapport Annuel 2014. Centre de Stockage de L'Aube.

Rapport d'information sur la sûreté.

ANDRA (2015b): Responsibility in action. 2014 Activity Report.

ANDRA (2015c): The waste disposal facility in the Aube District.

Atkins & Oslo Economics (2016): Oppbevaring av norsk radioaktivt avfall.

Kvalitetssikring (KS1) utarbeidet på oppdrag fra Finansdepartementet og

Nærings- og Fiskeridepartementet.

›

Bennett, P. & Reistad, O. (2016): Hva gjør IFE med det historiske atom-

avfallet? Præsentation 10. februar 2016. Institutt for Energiteknikk

(www.ife.no).

›

Braarud, P.Ø. (2015): An overall framework for the definition of require-

ments, criteria and human engineering discrepancies for control room vali-

dation. International Conference on Nuclear Plant Instrumentation, Control

& Human-Machine Interface Technologies, 9. NPIC&HMIT 2015, Charlotte,

North Carolina, 2015-02-23--02-26, p. 1082-1088.

›

COVRA (2013): Samenvatting. Milieueffectrapportage.

COVRA (2015a). Jaarrapport 2014

COVRA (2015b): Kerngegevens COVRA 2014

COVRA (2016a): Algemene Voorwaarden 2016

COVRA (2016b): Tarieven Ophaaldienst 2016

COVRA (2016c): Technische Voorwaarden 2016

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Danish Decommissioning (2011a): Pre-feasibility study for final disposal of

radioactive waste. Working Report 3. Nuclides in the waste.

Danish Decommissioning (2011b): Pre-feasibility study for final disposal of

radioactive waste. Working Report 9. Overall groundwater model.

Danish Decommissioning (2011c): Pre-feasibility study for final disposal of

radioactive waste. Working Report 6. Biosphere modelling

Danish Decommissioning (2011d): Pre-feasibility study for final disposal of

radioactive waste. Working Report 14. Modelling of accidents.

Dansk Dekommissionering (2011): Forstudier til slutdepot for radioaktivt

affald. Hovedrapport. Udarbejdet af COWI A/S for DD.

Dansk Dekommissionering (DD), De Nationale Geologiske Undersøgelser for

Danmark og Grønland (GEUS) & Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for

Strålebeskyttelse (SIS) (2011): Forstudier til slutdepot for lav – og mellem-

aktivt affald – sammendrag indeholdende hovedkonklusionerne og anbefa-

linger fra tre parallelle studier. Rapport til den tværministerielle arbejds-

gruppe vedr. udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik på etable-

ring af et dansk slutdepot for lav – og mellemaktivt affald.

›

Dansk Dekommissionering (2015): Årsrapport 2015. DD-77 (DA)

DMI (2012): Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacen-

ter rapport 12-04.

DMI (2014): Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Danmarks Klimacen-

ter rapport nr. 6.

DTU Nutech (2015): Radioactivity in the Risø District January-June 2015

Elfwing, M.; Evins, L.Z.; Gontier, M.; Grahm, P.; Mårtensson, P. & Tun-

brant, S. (2013): SFL concept study. Main report. Technical Report. TR-13-

›

EU (2010): Konsolideret udgave af Traktaten om oprettelse af det Europæi-

ske Atomenergifælleskab. 2010/C 84/01.

Fernandes, A., Braarud, P.Ø., Svengren, H. & Strand, S. (2015): A checklist

for integrating and planning human factors engineering activities in control

room modernization projects. International Conference on Nuclear Plant In-

strumentation, Control & Human-Machine Interface Technologies, 9.

NPIC&HMIT 2015, Charlotte, North Carolina, 2015-02-23--02-26.

›

Forshaug, E.; Jullum, R.; Parelius, O.- M. og Andresen, B. (2011): Etable-

ring av nytt mellomlager for høyaktivt avfall. Lagringsbehov, alternative

tekniske løsninger og momenter for valg av teknisk løsning og lokalisering.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Utredning gjennomført av Fase 1 - utvalget i perioden januar – juni 2004 på

oppdrag fra Nærings- og handelsdepartementet.

›

Grahm, P; Luterkort, D.; Mårtensson, P.; Nilsson, F.; Nyblad, B.; Oxfall, M.

& Stojanovic, B. (2013): Technical design and evaluation of potential repos-

itory concepts for long-lived low and intermediate level waste. SFL Concept

study. R-13-24.

›

Gravesen, P., Nilsson, B., Binderup, M., Larsen, T. & Pedersen, S.A.S.

(2012): Lav -og mellem radioaktivt affald fra Risø, Danmark. Omegnsstudi-

er. 6 rapporter publiceret i GEUS Rapport Serie.

›

IAEA (1997): Joint Convention on the Safety of Spent Fuel Management

and the Safe of Radioactive Waste Management. IAEA information Circular.

IAEA (2003a): “The Long Term Storage of Radioactive Waste: Safety and

Sustainability”, A Position Paper of International Experts, International

Atomic Energy Agency.

›

IAEA (2003b): Predisposal Management of Low and Intermediate Level Ra-

dioactive Waste. Safety Guide No. WS-G-2.5.

IAEA (2003c): Selection of efficient options for processing and storage of

radioactive waste in countries with small amounts of waste generation.

IAEA-TECDOC-1371.

›

IAEA (2005): Methods for maintaining a record of waste packages during

waste processing and storage methods. Technical Reports Series No. 434.

IAEA (2006a): Fundamental Safety principles. IAEA Safety Standards for

protecting people and the environment. Safety Fundamentals No. SF-1.

IAEA (2006b): Storage of Radioactive Waste. Safety Guide. No. WS-G-6.1.

IAEA (2009c): Classification of Radioactive Waste. IAEA Safety Standards

No. GSG-1.

IAEA (2011): Nuclear Security Recommendations on Physical Protection of

Nuclear Material and Nuclear Facilities (INFCIRC/225/Revision 5). Nuclear

Security Series No 13.

›

IAEA (2013): The Safety Case and Safety Assessment for the Predisposal

Management of Radioactive Waste. IAEA Safety Standards for protecting

people and the environment, General Safety Guide No. GSG-3.

›

ICRP (2007): The 2007 Recommendations of the International Commission

on Radiological Protection, ICRP Publication 103, Ann. ICRP 37 (2-4).

Lees, F P (1980): Loss Prevention in the Process Industries, 1st edition. Vo-

lume 2, 1980.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008): Beslutningsgrundlag for et

dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Udarbejdet af en arbejds-

gruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (tidligere Indenrigs-

og Sundhedsministeriet).

›

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse (2009): Redegørelse om Beslut-

ningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald. Præ-

senteret for Folketinget.

›

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2014): Plan og miljøvurdering for

etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse & Rambøll (2014): Forslag til ”Plan

for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald” med tilhø-

rende scoping.

›

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2015a): Plan og miljøvurdering

for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald. Samlende

redegørelse. Udarbejdet af Rambøll.

›

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2015b): Beslutningsgrundlag for

et dansk mellemlager for lav- og mellemaktivt affald. Udarbejdet af GEUS

og DD for en Tværministeriel arbejdsgruppe.

›

Ministeriet for Videnskab og Teknologi (2003): Folketingsbeslutning om af-

viklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø. 2002/1 BSV 48 af

13. marts 2003.

›

OECD (2006): The Roles of Storage in the management of Long-lived Radi-

oactive waste. Practices and potentialities in OECD Countries. NEA No.

6043.

›

Overheid.nl (2016): Besluit Stralingsbescherming, gældende fra 1. januar

2015.

http://zoekdienst.overheid.nl/

Pettersson, S. (2013): Feasibility study of waste containers and handling

equipment for SFL. R-13-07.

Rådets direktiv (2009): Rådets Direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009

om EF-rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed.

Rådets direktiv (2011): Rådets direktiv 2011/70/EURATOM af 19. juli 2011

om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig håndtering af brugt

nukleart brændsel og radioaktivt affald.

›

Rådets direktiv (2014): Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december

2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse

mod farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om

ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom,

97/43/Euratom og 2003/122/Euratom.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

›

Sundhedsstyrelsen & Beredskabsstyrelsen (2015): Statusrapport for den

nukleare sikkerhed. Statusrapport fra de nukleare tilsynsmyndigheder til

sundheds- og ældreministeren

›

Sundhedsstyrelsen (1997): Bekendtgørelse om dosisgrænser for ioniseren-

de stråling. BEK nr. 823 af 31/10/1997.

Svensk Kärnbränslehantering AB (2014): Waste form and packaging pro-

cess report for the safety assessment SR-PSU. Technical Report TR-14-03.

Udenrigsministeriet (2005): Bekendtgørelse om Danmarks godkendelse af

international fælles konvention af 5. september 1997 om sikker håndtering

af brugt brændsel og radioaktivt affald. BKI nr. 41 af 10/12/2004.

›

Verhoef, E. & Welbergen, J. (2015): Design and Operational Aspects of the

Interim Storage Facility in the Netherlands. COVRA N.V.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Bilag A

Situationsplan

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

140,0

110,0

10,0

Indkørsel og aflæsning

600 m

Mellemlager

4600 m

fordelt i 3 haller

Garage/vedligehold

Mandskabsfaciliteter

Teknik

700 m

Konditionering

700 m

80,0

60,0

30,0

Vendeplads

40,0

25,0

Parkering for 30 biler og 2 busser

1000 m

5,0

Besøgscenter med

biograf/auditorie

Kontor

Reception

700 m

i to etager

15,0

10,0

Vagt

50 m

100,0

DANSK DEKOMMISSIONERING

MELLEMLAGER FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Forslag A

Situationsplan

Udarb/tegn

Dato

Mål

Tegnings nr.

Rev.

COWI

TFI

15-06-2016

1:500 i A3

SK-01

1.0

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Bilag B

Evalueringsproces

Første punkt i løsningen af opgaven har været opstilling af dels en oversigt over

hvilke delfaciliteter, et mellemlager skal omfatte, samt funktionskravene til dis-

se, dels en oversigt over hvilke hændelser, der foreslås inkluderet i en evalue-

ring af sikkerheden ved et mellemlager, samt hvorledes etableringen af et mel-

lemlager vil influere på sikkerheden knyttet til et slutdepot.

Oversigten over mellemlagerets opbygning gav tillige forslag til, hvorfra data

kan hentes fra allerede foreliggende materiale til brug for skitseringen af mel-

lemlageret samt prissætningen af anlæg og drift af dette.

Sammen med Dansk Dekommissionering blev det aftalt, at der skulle tages ud-

gangspunkt i Beslutningsgrundlagets specifikationer (Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse, 2015b), samt de i slutdepotrapporten foretagne skøn over areal-

behov til de supplerende bygninger (udover selve mellemlageret/slutdepotet).

Derudover vil de i slutdepotstudierme foretagne anlægs- og driftsoverslag (her-

under omkostninger til ompakning og konditionering af affaldet) være et supple-

rende grundlag for det økonomiske overslag, idet nogle af disse udgifter vil være

relativt sammenlignelige med tilsvarende udgifter for et mellemlager.

Udover ovenstående blev det foreslået og aftalt, at data vedr. krav til bygnings-

udformning og de dertil knyttede omkostninger primært ville blive indhentet hos

COVRA suppleret med Studsvik Consulting AB's erfaringer.

Forudsætninger om indledende ompakning og konditionering af det eksisterende

affald er diskuteret med Dansk Dekommissionering, herunder om en evt. om-

pakning skal foregå på mellemlageret eller før transporten hertil. Omfanget af

den fremtidige modtagne affaldsmængde er ligeledes aftalt med Dansk Dekom-

missionering.

Oversigten over hændelser af relevans for en indledende sikkerhedsevaluering

for et mellemlager er udarbejdet på basis af beslutningsgrundlaget for et slutde-

pot (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2008) og forstudierne (Dansk De-

kommissionering, 2011) samt generelt foreliggende viden, og denne er diskute-

ret med Dansk Dekommissionering og revideret på dette grundlag.

På basis af de indledende oversigter er der dels planlagt et besøg hos COVRA's

mellemlager i Holland, som er det eneste eksisterende langtidsmellemlager, dels

foretaget en gennemgang af foreliggende litteratur fra IAEA og ICRP vedr. krav

til oplagring af radioaktivt affald, herunder krav til sikkerhedsvurderinger af dis-

se, og endelig er der søgt indhentet foreliggende data m.m. fra andre europæi-

ske lagre og overjordiske depoter for lavaktivt radioaktivt affald.

Der blev inden besøget hos COVRA fremsendt en række spørgsmål vedr. indret-

ning, drift og økonomi til COVRA's kontaktperson. Disse spørgsmål blev gen-

nemgået under besøget, og spørgsmål og svar har udgjort en del af grundlaget

for nærværende studie.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Inden udarbejdelsen af den endelige rapport er der udarbejdet 2 grundlagsnota-

ter om forudsætninger for henholdsvis indretning, drift og økonomi for mellem-

lageret samt for de indledende sikkerhedsevalueringer. Disse grundlagsnotater

er diskuteret med Dansk Dekommissionering for at sikre inddragelse af alle rele-

vante forhold. Grundlagsnotaterne har tillige dannet grundlag for input fra

Studsvik Consulting AB med hensyn til sikring af inddragelse af deres internatio-

nale erfaring.

Som led i nærværende indledende sikkerhedsevaluering er der således indhentet

relevante data vedr.

›

mulige hændelser

sandsynlighed for disse

konsekvenser af hændelserne

mulig reduktion af hændelsernes indtræffen samt deres konsekvenser.

Data er hentet via foreliggende studier (primært via de udførte slutdepotstudier)

samt via besøget hos og interviewet med den sikkerhedsmæssige ledelse af det

hollandske langtidsmellemlager. Vurderingen af relevante hændelser er diskute-

ret med COVRA, som har givet deres evaluering af sandsynligheden for specifik-

ke hændelser.

I forbindelse med evalueringen af betydningen af institutionel kontrol er Institutt

for Energiteknikks (IFE) arbejde med den menneskelige faktors betydning for

opretholdelse af et sikkert system under drift inddraget.

Som grundlag for evalueringen af den potentielle langsigtede påvirkning fra mel-

lemlageret på repræsentative personer i den almene befolkning er der skelet til

foreliggende målinger af den registrerede strålingsdosis ved grundgrænsen om-

kring det hollandske mellemlager og det franske deponi for lav- og mellemradio-

aktivt affald.

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Bilag C

Ordliste

Dette bilag indeholder en ordliste med kortfattede forklaringer til en række be-

greber. Forklaringerne er primært hentet fra Ministeriet for Sundhed og Fore-

byggelse (2008).

Begreb

α-stråling

Betydning

Stråling bestående af positivt ladede heliumkerner. Har

kort rækkevidde, men høj energi, og er derfor primært

skadelig ved indtagelse af stof, der indeholder α-aktivitet.

Stråling bestående af elektroner/positroner (positivt lade-

de elektroner). Har længere rækkevidde end α-stråling.

Elektromagnetisk stråling (det vil sige ”i familie med lys-

og radiobølger”, men mere energirig). Udsendes normalt

sammen med α- og β-stråling. γ-stråling rækker generelt

længere end β-stråling.

Beholder brugt til opbevaring af affald med et højt strå-

lingsniveau og/eller et væsentligt indhold af fissilt materi-

ale.

Aktivitet er defineret som antallet af atomkerne-

omdannelser (henfald) pr. tidsenhed. Aktivitet måles i

enheden becquerel (Bq). I en stofmængde, der indehol-

der en aktivitet på 1 Bq, henfalder ét atom pr. sekund.

Agence nationale pour la gestion des déchets radioactifs,

det franske National Radioactive Waste Management

Agency, driver bl.a. et depot for lav og mellemradiokativt

kortlivet affald, CSA, i Aube distriktet,

En fysisk, kemisk eller menneskelig forhindring, der skal

adskille affaldet fra mennesker og miljø, samt hæmme,

reducere og forsinke udsivning af nuklider eller andre

stoffer fra en facilitet, f.eks. et depot eller lager.

Se aktivitet

Centrale Organisatie Voor Radioactief Afval, det holland-

ske Central Organisation for Radioactive Waste, driver

bl.a. et langtidsmellemlager for radioaktivt affald i Ni-

euwdorp i det sydlige Holland.

Nuklid som dannes ved henfald af et andet nuklid, bruges

f.eks. i forbindelse med beskrivelse af henfald af uran og

plutonium.

En dosisbinding er en brøkdel af strålingsgrænsen (se

dosisgrænse). En dosisbinding fastsætter den maksimale

årlige effektive dosis, en strålingsudsat arbejdstager må

modtage fra alle arbejder og operationer i en praksis.

β-stråling

γ-stråling

A-bøtte

Aktivitet

ANDRA

Barriere

Becquerel (Bq)

COVRA

Datternuklid

Dosisbinding for erhvervs-

mæssigt strålingsudsatte ar-

bejdstagere

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Dosisgrænse

Den grænse en strålingsdosis ikke må overskride på et

år. For strålingsudsatte arbejdstagere er dosisgrænsen en

effektiv dosis på 20 mSv/år. For befolkningen i Danmark

er dosisgrænsen en effektiv dosis på 1 mSv/år for en gi-

ven referenceperson. Dosisgrænser finder ikke anvendel-

se ved strålingsudsættelse fra naturligt forekommende

strålings-kilder (f.eks. kosmisk stråling og radon i boliger)

og for medicinsk strålingsudsættelse (diagnostik og tera-

pi).

1 GBq = 1 Giga becquerel = 10

becquerel. Se også akti-

vitet

Den tid det tager før aktiviteten af en given isotop er fal-

det til det halve. Halveringstiden er forskellig for forskelli-

ge isotoper og kan være fra brøkdele af et sekund til

hundredtusinder af år.

International Atomic Energy Agency er en organisation

under FN. Formålet med IAEA er at fremme sikkerhed og

sundhed i forbindelse med udvikling af fredelige nukleare

teknologier. IAEA driver og støtter forskningslaboratorier,

udarbejder standarder, står for konventioner og udfører

inspektioner for at sikre, at nukleare materialer alene

anvendes til fredelige formål. IAEA’s standarder er inter-

nationalt anerkendte, og anvendes som baggrund for

national lovgivning og udarbejdelse af standarder, herun-

der i EU. Efterlevelse af anbefalingerne i standarderne

anses internationalt for at være en væsentlig bestanddel

af ‟best practice”.

The International Commission on Radiological Protection

er et uafhængigt internationalt netværk af specialister

inden for forskellige felter af strålings-beskyttelse. ICRP

tilbyder deres anbefalinger og rådgivning til myndigheder

og operatører med ansvar inden for strålingsbeskyttelse.

Selvom ICRP ikke har kompetence til at pålægge nogen

deres forslag, følger praksis i mange lande tæt ICRP’s

anbefalinger.

Institutt for Energiteknikk, IFE driver et anlæg for be-

handling af fast og flydende lav- og mellemradioaktivt

affald fra industri og handel, forsvar, sundhedsvæsen og

forskning. IFE har også ansvar for driften af det kombine-

rede lager og depot for lav- og mellemradioaktivt affald i

et fjeldanlæg i Himdalen i Aurskog-Høland kommune

samt for forskningsreaktorerne i Kjeller og Halden.

Hændelsesforløb, hvor mennesker eller dyr trænger ind

(med eller uden overlæg).

Atomer tilhørende samme grundstof, men med forskellige

antal neutroner i kernen. Visse isotoper er ustabile (ra-

dioaktive), og vil spontant henfalde til et andet grundstof

under afgivelse af ioniserende (radioaktiv) stråling.

Ved konditioneret affald forstås, at affaldet er pakket,

emballeret og forseglet.

Isotop med en halveringstid på 30 år eller mindre.

Isotop med en halveringstid på mere end 30 år.

Radioaktivt affald, der kan håndteres uden særlig strå-

lingsbeskyttelse. Omfatter for eksempel kitler og afdæk-

ningsmateriale.

GBq

Halveringstid

IAEA

ICRP

IFE

Indtrængen

Isotop

Konditionering

Kortlivet isotop

Langlivet isotop

Lavaktivt affald

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)

SIKKERHED, ØKONOMI OG DRIFT FOR EN DANSK MELLEMLAGERLØSNING FOR RADIOAKTIVT AFFALD

Mellemaktivt affald

NEA

Radioaktivt affald, der kræver afskærmning ved håndte-

ring.

Nuclear Energy Agency er et specialiseret samarbejdsor-

gan uden formelle forpligtigelser under OECD. NEA har en

”Radioactive Waste Management Committee” (RWMC),

der udelukkende beskæftiger sig med forhold omkring

radioaktivt affald. RWMC har blandt andet udarbejdet

flere publikationer vedrørende beslutningsprocesser i for-

bindelse med håndtering af radioaktivt affald. RWMC ud-

mærker sig således ved specifikt at have fokus på beslut-

ningsprocesserne og de afledte reaktioner fra samfund og

interessenter.

Naturally Occurring Radioactive Material; naturligt fore-

kommende radioaktivt materiale, hvor menneskelig akti-

vitet har øget potentialet for strålingsudsættelse. Fx ud-

taget malm, tailings og belægninger på rør ved olie- og

gasproduktion.

En praksis er en planlagt drift af en facilitet, der anvender

strålingskilder. Eksempler på en praksis er kernekraft-

værker, nukleare forskningscentre, medicinske røntgen-

og strålingsterapiafdelinger og industrielle virksomheder,

der anvender strålingskilder.

Enkeltpersoner i befolkningen kan blive udsat for stråling

fra mange forskellige menneskabte strålingskilder (prak-

sisser). En enkelt praksis må derfor ikke kunne udsætte

en repræsentativ gruppe i befolkningen for hele dosis-

grænsen, der er en effektiv dosis på 1 mSv/år. Hver

praksis har således en referencedosis, som en kritisk

gruppe maksimalt må blive udsat for. I Danmark er refe-

rencedosis en effektiv dosis på 0,3 mSv/år pr. praksis,

men sættes ofte lavere. Referencedosis bruges specielt i

sikkerhedsanalyser og -vurderinger.

Måleenhed for strålingsdoser (se strålingsdosis) modtaget

af mennesker. En millisievert (mSv) er en tusindedel sie-

vert (Sv).

En vurdering af alle aspekter af en praksis, der er rele-

vant for beskyttelse og sikkerhed. For en given facilitet

omfatter dette placering, konstruktion og drift af facilite-

ten.

En strålingsdosis angiver den energi, strålingen har afsat

pr. vægtenhed ved en bestråling. Enheden for dosis er Sv

(sievert), hvor 1 Sv = 1 joule/kg. For en person, der ek-

sempelvis har modtaget en dosis på 1 mSv (0,001 Sv =

0,001 joule/kg) til hele kroppen (kropsvægt på 70 kg),

har strålingen afsat en samlet energi i hele kroppen på 70

kg x 0,001 joule/kg = 0,07 joule.

Tailings består af rester efter uranekstraktionsprojekterne

i 1970’erne og 80’erne med uranmalm fra Kvanefjeldet i

Grønland. Disse tailings opbevares i dag under vand i to

særlige bassiner, for at forhindre udsivning af den radio-

aktive gas radon.

NORM

Praksis

Referencedosis (dosisbinding)

for befolkningen

Sievert (Sv)

Sikkerhedsvurdering

Strålingsdosis

Tailings

C:\Users\LISA\Documents\DD\Ny opgave\DD Langtidsmellemlager Sikkerhed økonomi og drift august 2016 final (3).docx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 195: Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald (COWI-rapport)