Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald
Denne status er opfølgning på tidligere status af 15. april 2016 til udvalget.
Der foreligger nu en delrapport fra undersøgelserne af en mellemlagerløsning.
Rapporten er udarbejdet af COWI A/S for Dansk Dekommissionering og omhand-
ler sikkerhed, drift og økonomi for et dansk mellemlager. Rapporten indeholder en
indledende sikkerhedsevaluering af et mellemlager sammenlignet med et slutdepot
og et overslag over den samlede økonomi.
Den forventelige langtidspåvirkning fra henholdsvis mellemlager og slutdepot vur-
deres at ville være af samme størrelsesorden. Med hensyn til hyppigheden af hæn-
delser/uheld vurderes den at være af samme størrelsesorden for de to anlægstyper.
Den absolutte hyppighed af hændelser/uheld er dog meget lille for begge typer
anlæg.
Det anslås i rapporten, at de samlede udgifter til etablering og drift af en dansk
mellemlagerløsning i 100 år vil beløbe sig til mellem 1.100 og 2.200 mio.kr.
Jeg vedlægger rapporten til udvalgets orientering. Udvalget vil senere modtage en
invitation til en teknisk gennemgang af rapporten.
Jeg vil desuden orientere udvalget om, at der nu er nedsat følgende organer i sagen:
En tværministeriel arbejdsgruppe, der følger arbejdet med mellemlagerløsnin-
gen og rapporterer til mig inden udgangen af 2016.
Et kontaktforum, der samler de væsentligste interessenter i sagen med henblik
på løbende diskussion af løsningsforslag og spørgsmål af fælles interesse.
Et uvildigt ekspertpanel, som bistår offentligheden med svar på spørgsmål af
faglig karakter. Panelets medlemmer er udpeget af Det Frie Forskningsråd.
Arbejdet med sagen kan følges på denne hjemmeside:
http://ufm.dk/aktuelt/temaer/deponering-af-radioaktivt-affald-i-dk
24. august 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
16/035415-02
Side
1/2