UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Teknologi til

danske virksomheder

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

1. Indledning

2. Introduktion til GTS-nettet

3. Udviklingen i GTS-nettet

Hvem er GTS-institutterne, og hvad er formålet med dem?

s. 3

s. 4

s. 6

En kort gennemgang af de overordnede udviklingstendenser

i GTS-nettet og årets hovedtal.

4. Sådan udvikler GTS-institutterne

ny viden og teknologi

Her kan du bl.a. læse om, hvordan GTS-institutterne udvikler

sine kompetencer igennem forsknings- og udviklingsprojekter.

4.1 Tema: GTS-institutter understøtter produktion i Danmark

s. 10

5. GTS-nettets indgreb med danske

virksomhedskunder

5.1 Tema: GTS i hele Danmark

Kapitlet har fokus på det kommercielle samspil mellem GTS-institutterne

og danske virksomheder og på de ydelser, som virksomhederne køber.

s. 16

6. Videnspredning og videnopbygning

er en kerneopgave

Forsidefoto:

Billedet viser test på Store-

bæltsbroen af en nyudviklet,

fjernstyret prototype-robot

fra FORCE Technology.

Robotten kan hurtigt og

sikkert inspicere broer, vind-

møllevinger, bygningskon-

struktioner og andre svært

tilgængelige steder.

Den er udviklet i innova-

tionsnetværket RoboClu-

ster, som er finansieret af

Styrelsen for Forskning og

Innovation.

6.1 Tema: Samarbejde på tværs gavner virksomhederne

GTS-institutterne forsøger på forskellig vis at nå bredt ud med deres viden

og har et tæt samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner.

s. 24

Faciliteter i topklasse

Her gives en smagsprøve på nogle af de faciliteter,

der findes hos GTS-institutterne.

s. 30

Det gør GTS

Denne overordnede kategorisering af GTS-ydelserne

giver et indtryk af bredden i aktiviteterne.

s. 31

Fakta om GTS-nettet og centrale nøgletal

Her er der en kort præsentation af de enkelte GTS-institutter

samt centrale tal for udviklingen.

s. 32

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Indledning

Performanceregnskabet stiller i år skarpt på tre

temaer: GTS-institutternes rolle inden for produk-

tion; landsdækkende aktiviteter; og samarbejde

på tværs af innovationssystemet.

Dette performanceregnskab markerer

afslutningen på resultatkontraktperioden

for 2013-15. Interesserede kan på porta-

len bedreinnovation.dk læse om aktivite-

terne i den nye resultatkontraktperiode for

2016-18.

2016 markerer flere ændringer blandt

GTS-institutterne. AgroTech blev ved års-

skiftet en del af Teknologisk Institut og i

april 2016 annoncerede DELTA og FOR-

CE Technology en forestående fusion. Det

medfører en øget synergi mellem GTS-in-

stitutterne til gavn for danske virksomhe-

der. Effekten af dette er en samling af tek-

nologiske serviceydelser og en styrkelse

af aktiviteterne i nationalt og internationalt

perspektiv.

Performanceregnskabet gennemgår GTS-

nettets udvikling i 2015, med særlig fokus

på GTS-institutternes indsats inden for

“produktion”, “landsdækkende aktiviteter”

og “samarbejde på tværs af innovations-

systemet”. Hvor temaet om produktion

fokuserer på GTS-nettets særlige indsats

for at hjælpe danske virksomheder med

at løfte deres produktion gennem innova-

tion, fokuserer temaet om landsækkende

tilbud på, at GTS-institutterne formår at

række ud til virksomheder i hele Danmark

med deres tilbud. Endelig redegør temaet

om samarbejde på tværs af innovations-

systemet for GTS-institutternes samspil

med andre innovations- og erhvervsfrem-

meaktører.

Som noget nyt er der i 2016, indgået

selvstændige udviklingskontrakter med

udvalgte mål for de enkelte institutters

udvikling frem mod 2018. Udviklingskon-

trakterne skal supplere GTS-institutternes

egne strategiplaner og resultatkontrak-

terne med nye udviklingsmål for de en-

kelte GTS-institutter og deres strategiske

rolle i GTS-nettet. Udviklingskontrakterne

sætter således retning for institutternes

udvikling og bidrager, sammen med per-

formanceregnskabernes løbende rappor-

tering, til at synliggøre værdien af GTS-

nettet for virksomhederne og samfundet.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

GTS-institutterne er en central del af den danske indsats for at skabe

innovation og udvikling i dansk erhvervsliv.

FORCE Technologys referencemåler bliver primært benyttet til kalibrering af målere, der måler kraft (krafttransducere). Foto: FORCE Technology

Introduktion til GTS-nettet

GTS-institutterne sikrer, at danske virksomheder har gode betingelser

for innovation og udvikling igennem anvendelse af ny teknologi.

Dansk innovationspolitik er med til at skabe rammerne for

langsigtet vækst i dansk erhvervsliv. GTS-nettet er en del

af denne indsats for at skabe gode betingelser for dan-

ske virksomheder, så dansk erhvervsliv fortsat kan være

innovativt og konkurrencedygtigt. Når det handler om,

at udvikle nye produkter og processer spiller teknologi

en nøglerolle. Udfordringen for især små og mellemstore

virksomheder er, at det er svært at følge med i den tekno-

logiske udvikling, fordi den udvikler sig med ekspresfart i

hele verden. Herudover er det ofte både kostbart og usik-

kert at investere i ny teknologi. Derfor er det langt fra alle

virksomheder, der på egen hånd griber de muligheder,

teknologi giver for at skabe innovation og vækst.

Det er baggrunden for, at Styrelsen for Forskning og In-

novation hvert år investerer godt 300 mio. kr. i GTS-nettet

via resultatkontrakter med GTS-institutterne. Investerin-

gen giver mulighed for udvikling af ny teknologi målrettet

især små og mellemstore danske virksomheder. Aktivi-

teterne sker på områder af stor betydning for dansk er-

hvervsliv, og hvor markedet ikke løfter opgaven selv.

Investeringen i GTS-nettet giver GTS-institutterne mulig-

hed for at påtage sig en rolle som dem, der på virksom-

hedernes vegne kan følge den teknologiske udvikling,

hente teknologier hjem og gøre dem anvendelige for en

bred gruppe af virksomheder.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det gør GTS-nettet:

Følger den teknologiske udvikling tæt i Danmark og

resten af verden og henter relevante teknologier hjem

og tilpasser dem, så de matcher behovene i dansk

erhvervsliv

Udvikler nye teknologiske serviceydelser på forkant af

markedets behov

Opbygger og vedligeholder en teknologisk infrastruk-

tur, der gør det nemmere og hurtigere at få udviklet,

testet og certificeret produkter

Arbejder med anvendt forskning og teknologi i tæt

samarbejde med forskningsinstitutioner i ind- og ud-

land

Formidler sin viden bredt ud til virksomheder fra alle

brancher i hele landet.

I denne publikation får du først og fremmest et overordnet

blik på GTS-nettet, men det er vigtigt at være opmærksom

på, at der er store individuelle forskelle på GTS-institutter-

ne, og at udviklingen i det enkelte GTS-institut derfor kan

adskille sig fra den samlede udvikling.

Kort om GTS

GTS-institutterne er kommercielle virksomheder med

et almennyttigt formål, og de er godkendt som GTS-

institut af Uddannelses- og Forskningsministeren.

Samlet set dækker GTS-institutterne et bredt felt af

faglige områder fra IKT; landbrug og fødevarer; elek-

tronik og mikroelektronik; skibs- og byggeindustri;

vand og miljø; biomedicin, sikkerhed; produktion og

velfærdsteknologi.

De tre største GTS-institutter har mere end 1.000

ansatte, mens det mindste GTS-institut har knap 30

medarbejdere. Nogle GTS-institutter er meget inter-

nationale, mens andre primært har danske aktiviteter.

De ni GTS-institutter var i 2015: AgroTech, Alexandra

Instituttet, Bioneer, DBI, DELTA, DFM, DHI, FORCE

Technology og Teknologisk Institut.

Læs mere om GTS-nettet og de enkelte GTS-insti-

tutter på www.gts-net.dk og www.bedreinnovation.dk

samt på de følgende sider.

GTS-nettets særkende

En omfattende og avanceret teknologisk infrastruktur.

Den benytter virksomheder i

deres udviklingsarbejde og til at få testet og certificeret produkter, så de kan leve op til

de krav, der er til produkter, før de kan komme på markedet.

Det tætte og omfangsrige indgreb med dansk erhvervsliv.

GTS-nettet løser hvert år

kommercielle opgaver for cirka 17.000 danske virksomheder og samarbejder med flere

tusinde virksomheder i forsknings- og udviklingsprojekter. Dette samarbejde er et godt

udgangspunkt for at vide, hvad erhvervslivet har behov for af nye teknologiske ydelser.

Medarbejdernes faglige og teknologiske indsigt.

GTS-nettets medarbejdere udgør

et godt miks af forskere, akademikere og teknisk uddannede, der alle har fokus på tek-

nologi i anvendelse.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

GTS-institutterne har fokus på at udvikle og tilbyde teknologier,

der skaber værdi og vækst i virksomheder.

I Bioneers laboratorium for oprensning af proteiner kan virksomheder få hjælp til at få fremstillet proteiner i ren form. Foto: Jon Norddahl

Udviklingen i GTS-nettet

GTS-nettet var i 2015 generelt set udfordret på sine

danske aktiviteter. Ambitionen om en stigende dansk,

kommerciel omsætning og flere danske kunder blev ikke

indfriet. En af forklaringerne er, at flere GTS-institutter

blev ramt af det kraftige fald i energipriserne ved årskif-

tet 2014/2015, der ramte GTS-institutternes kunder. Det

førte til et voldsomt fald i efterspørgslen efter ydelser fra

energisektoren og et pres på priserne.

Flere GTS-institutter oplever desuden, at danske virk-

somheder fortsat er tilbageholdende med at investere

i forskning og udvikling. De seneste tal fra Danmarks

Hvordan klarede GTS-nettet sig i 2015? Det kan du få et overblik over her. I de

følgende kapitler er der en uddybning af tendenserne. For de interesserede er

alle nøgletal samlet bagerst i publikationen på de orange sider.

Statistik underbygger dette. En analyse om innovation i

erhvervslivet fra 2015

viser, at der er blevet lidt længere

imellem de innovative virksomheder. 44 % af virksom-

hederne var innovative i perioden 2012-2014, og det var

2 % færre end i perioden 2011-2013. Samtidig viser en

anden analyse fra Danmarks Statistik

et fald i erhvervsli-

vets udgifter til forskning og udvikling fra 1,92 % af BNP

i 2013 til 1,89 % i 2014. Udviklingen betyder, at GTS-

institutterne i dag er mere udfordrede i deres arbejde

med at nå ud til de danske kunder end tidligere. Mens

GTS-institutterne således har været udfordret på det

danske marked, har den internationale omsætning været

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

stigende siden starten af årtusindeskiftet. Denne tendens

med en stigende international omsætning, og en stil-

stand i den danske, kommercielle omsætning ses også

i den danske rådgivningsbranche. Det viser tal fra blandt

andet Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

. En ny-

lig opgørelse herfra viser, at rådgivervirksomhederne de

sidste fem år har haft en stor stigning i den internationale

omsætning, hvorimod omsætningen i Danmark stort set

har holdt sig på samme niveau

kunderne. Det giver et mere sammenhængende og der-

med styrket tilbud om teknologisk service, rådgivning og

innovation inden for planter, fødevarer og miljøteknologi til

agro- og fødevareindustrien.

Med fusionen af DELTA og FORCE Technology er der

skabt en solid platform for dansk industri. FORCE Tech-

nology har allerede en stærk position i det danske produk-

tionsmiljø med kompetencer inden for eksempelvis ma-

teriale-, simulerings- og robotteknologi. DELTA er blandt

andet stærke inden for sensorer samt kompleks elektro-

nik og elektroniske systemer. Fusionen gør det muligt at

koble erfaringerne fra driften tilbage til produktudviklingen

og dermed at servicere industrien i hele værdikæden, fra

den første idé til godkendelse af produktet og eftersyn i

produktionen. Målet er at skabe vækst i industrien og gøre

det muligt at implementere Industri 4.0 i Danmark.

Da ændringerne først træder i kraft efter 2015, optræder

alle GTS-institutter selvstændigt i dette regnskab.

GTS-institutter fusionerer

2016 markerer to fusioner i GTS-nettet. AgroTech er ble-

vet en division under Teknologisk Institut, og samtidigt

har DELTA og FORCE Technology annonceret en fore-

stående fusion. Begge fusioner medvirker til en national

og international styrkelse af GTS-nettet og til udvikling af

en stærk og sammenhængende national innovationsin-

frastruktur. Dansk erhvervsliv kommer til at få gavn af den

synergi i faglighed og teknologiske serviceydelser, som

fusionerne medfører.

Med Teknologisk Instituts position som Danmarks største

rådgiver inden for fødevarer, fødevareteknologi og bio-

masse – og AgroTechs kompetencer inden for plantetek-

nologi, fødevarer og miljøteknologi til landbruget – kom-

plementerer de to GTS-institutter hinanden godt. Med

fusionen får Danmark et samlet GTS-tilbud om innovation

til fødevare- og agroindustrien og en fælles indgang for

Årets tal

Den samlede omsætning i GTS-nettet var i 2015 på 3.775

mio kr., hvilket er et lille fald i omsætningen på 1 % i forhold

til året før (Figur 1, orange sider). Bag udviklingen gemmer

sig en stigning i den udenlandske, kommercielle omsætning

på 3 % og et fald i den danske, kommercielle omsætning

på 5 % og i omsætningen fra øvrig FoU på 10 %.

Årets hovedtal 2015

1.824

1.221

Samlet

omsætning

19.201

Antal unikke

danske kunder

3.775

mio. kr.

FoU fra resultatkontrakter

Øvrig FoU

29.600

415

315

Antal kursister

4.021

Antal ansatte

Dansk,kommerciel omsætning

Udenlandsk, kommerciel omsætning

1) Nyt fra Danmarks Statestik, 17. november 2015, nr. 546.

2) Nyt fra Danmarks Statestik, 17. november 2015, nr. 547.

3) FRI’s medlemmer er ikke almennyttige som GTS-institutterne og har ikke en forpligtigelse i forhold til at servicere små og mellemstore danske virksomheder.

4) http://www.frinet.dk/media/517178/fri-branchebeskrivelse-2015.pdf

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

De teknologiske serviceydelser sælges både i Danmark og internationalt.

Den internationale omsætning har i flere år været stigende.

Teknologisk Institut kan i deres klimakamre i Århus teste varmepumper for bl.a. effektivitet, ydelse og lyd. Foto: Teknologisk Institut

Nedgangen i den danske, kommercielle omsætning skyl-

des især et fald i omsætningen fra de store virksomheder

på 9 %, mens der blandt både små og mellemstore virk-

somheder var en stigning i omsætningen (Figur 4, orange

sider). Det sidste kan hænge sammen med, at midler fra

køb under InnoBooster-ordningen nu tæller med som

dansk, kommerciel omsætning, og dermed har haft en

positiv effekt på denne omsætning. At midler fra Inno-

Booster nu medregnes som kommerciel omsætning har

modsat haft en negativ effekt for FoU-omsætningen.

En af årets positive udviklinger er stigningen i GTS-nettes

kursusaktiviteter (Figur 16, orange sider). Med en stigning

på 13 % var antallet af kursister det højeste siden 2009.

ligget i GTS-opgaven, men omfanget af aktiviteterne

er en forholdsvis ny tendens. Udviklingen skyldes først

og fremmest globaliseringen, som har ført til en gene-

rel stigning i den internationale udveksling af viden og

i salg af viden på tværs af landegrænser. Internationale

kunder og samarbejdspartnere er i dag en nødvendig

forudsætning for at kunne bibeholde spidskompetencer

og faciliteter i verdensklasse. Indtjeningen fra den inter-

nationale omsætning bidrager i høj grad til, at GTS-insti-

tutterne løbende kan investere i ny teknologi og udvikle

nye serviceydelser.

Et eksempel på en international, kommerciel opgave,

som kan lade sig gøre i kraft af de spidskompetencer,

som DHI og FORCE Technology har opbygget, er en

analyse udarbejdet for Brisbane Havn af de to GTS-in-

stitutter i fællesskab. Brisbane Havn ønskede at tiltræk-

ke større containerskibe, og derfor havde de brug for en

undersøgelse af, om det kunne betale sig at grave sejl-

randen dybere. Analysen blev købt hos DHI og FORCE

Technology. Med udgangspunkt i softwareprogrammet

“MIKE” beregnede DHI, hvordan bølgerne og havstrøm-

mene i farvandet opfører sig fx ved tidevand og storme.

FORCE Technology simulerede, hvordan et stort contai-

nerskib ville opføre sig i det pågældende bølgesystem.

Sammen fandt GTS-institutterne en acceptabel risiko-

grænse og dermed den nødvendige vanddybde.

Udviklingen i den udenlandske, kommercielle

omsætning

Mens GTS-nettet generelt set har været udfordret på at

fastholde omsætningen på det danske marked, har der

været en stigning i den udenlandske, kommercielle om-

sætning. Fra 2014 til 2015 var der en stigning på 3 % og

set over en periode på fem år har der været en stigning

på 17 % (Figur 1, orange sider).

For GTS-nettet er det ikke nyt at være aktiv i en inter-

national sammenhæng. Hjemtagning af viden og sam-

arbejde med internationale vidensinstitutioner har altid

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

En opgave som denne betyder en indtjening til GTS-

institutterne, som kan investeres i nye teknologier og

faciliteter til gavn for dansk erhvervsliv. Samtidig er det

en blåstempling af de kompetencer, som de to GTS-

institutter besidder, og det er et godt eksempel på, at

GTS-institutterne i fællesskab kan byde ind på bredere

opgaver, end de ellers ville kunne hver for sig.

Det internationale samarbejde

Den kraftige stigning i de udenlandske, kommercielle

aktiviteter dækker over en stor variation fra GTS-insti-

tut til GTS-institut. Det fremgår af tabellen herunder.

Der er flere forklaringer på forskellen i internatio-

naliseringsgrad. Det kan have stor betydning, hvor

længe et GTS-institut har eksisteret, om det er

stort eller lille, hvilken sektor det tilhører, og i hvor

høj grad GTS-instituttet er specialiseret med mere

nicheprægede ydelser. Det er ikke graden af inter-

nationalisering, der er afgørende. Det vigtige er, at

GTS-institutterne kan reflektere de behov, som de

danske kunder har.

De store, “gamle” GTS-institutter har udviklet spids-

kompetencer og nicheydelser, hvor det er nødven-

digt at søge internationale markeder for at bibehol-

de et højt fagligt niveau. Det gælder i særlig grad for

et specialiseret GTS-institut som DHI, som regnes

blandt de tre mest kompetente i verden inden for

vandområdet. Den position, som DHI har opbygget,

har kun været mulig i kraft af de internationale kun-

der. Positionen kommer også dansk erhvervsliv til

gavn, fordi de har nem adgang til viden om vand, og

fordi samarbejdet med DHI åbner døren ud til et in-

ternationalt marked. Det gælder fx tegnestuen Has-

løv & Kjærsgaard, hvor det mangeårige samarbejde

med DHI har medvirket til, at virksomheden har fået

adgang til projekter i Østafrika og Emiraterne.

De to andre store GTS-institutter, Teknologisk In-

stitut og FORCE Technology, dækker over mange

fagområder og ydelsestyper. På udvalgte områder

har de som DHI oparbejdet særlige spidskompe-

tencer målrettet både et dansk og internationalt

marked, men i kraft af deres meget brede porte-

følje er deres internationaliseringsgrad betydeligt

mindre end DHI’s.

Da omsætning fra international forskning og ud-

vikling medregnes i den internationale omsætning,

spiller omfanget af midler fra internationale puljer

og fonde også ind på GTS-institutternes interna-

tionaliseringsgrad. Det gælder fx for Bioneer, hvor

den internationale omsætning primært kommer fra

internationale puljer og fonde.

Ud over det internationale samarbejde, der finder

sted i forbindelse med den internationale omsæt-

ning, foregår der også et bredt internationalt sam-

arbejde mellem GTS-institutter og internationale

forskningsinstitutter. Derfor kan et GTS-institut,

der ikke er så internationalt, når det handler om

omsætning, sagtens være internationalt, når det

handler om samarbejde på tværs af landegrænser.

Det gælder fx for Alexandra Instituttet, der har tæt

samarbejde med en række europæiske universite-

ter og forskningsinstitutioner.

GTS-institutternes internationaliseringsgrad

Samlet

GTS-net

Agro-

Tech

Alexandra

Instituttet

Bioneer

49 %

DBI

13 %

DELTA

68 %

DFM

27 %

DHI

82 %

FORCE

Techno-

logy

55 %

Tekno-

logisk

Institut

30 %

52 %

5) Beregning: Samlet udenlandsk omsætning (inkl. omsætning i udenlandske datterselskaber) delt med totalomsætning (samlet

indenlandsk og udenlandsk omsætning). Med samlet omsætning forstås både kommerciel omsætning og FoU-projektmidler.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Resultatkontrakter med Styrelsen for Forskning og Innovation gør det muligt

at igangsætte udviklingsaktiviteter til gavn for dansk erhvervsliv.

Bioneers cellelaboratorium anvendes til fremstilling af stamceller, som bruges til at undersøge lægemiddelkandidaters effekt på sygdom.

Foto: Jon Norddahl

Sådan udvikler GTS-institutterne

ny viden og teknologi

GTS-institutterne udvikler og tilpasser løbende teknologiske serviceydelser

målrettet behovene i dansk erhvervsliv. Det sker i et tæt parløb med andre

vidensinstitutioner og danske virksomheder.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter er afgørende for

GTS-institutternes mulighed for at være på forkant af

den teknologiske udvikling og for at kunne tilbyde danske

virksomheder state-of-the-art faciliteter og kompetencer.

Ikke mindst de 3-årige resultatkontrakter med Styrelsen

for Forskning og Innovation er et væsentligt bidrag til, at

GTS-institutterne kan fastholde et højt niveau af teknolo-

giske kompetencer. Men også andre danske og interna-

tionale puljer og fonde bidrager til udvikling af ny viden.

Det kan fx være EU-midler, udviklings- og demonstrati-

onsprogrammer eller projekter under Innovationsfonden.

Desuden bliver et overskud i GTS-institutterne geninve-

steret i nye faciliteter og kompetencer.

Som part i danske og internationale forsknings-og udvik-

lingsaktiviteter er rollen ofte at være bindeled mellem virk-

somheder, universiteter og andre forskningsinstitutioner.

Samtidig varetager GTS-institutterne en vigtig videns-

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

spredningsrolle som dem, der sikrer, at den generiske

viden, der bliver opbygget i et projekt bliver til gavn for

mange virksomheder, og ikke kun for de virksomheder,

der er en del af projektet.

GTS-nettets forsknings- og udviklingsindsats

I 2012 toppede GTS-nettets forsknings- og udviklingsind-

sats med et niveau på 1.158 mio. kr. Indsatsen har siden

været faldende til en indsats på 1.000 mio kr. i 2015 (Figur

10).Udviklingen har især været præget af et fald i omsæt-

ningen fra øvrig FoU og i GTS-institutternes egenfinan-

siering af FoU.

Faldet i øvrig FoU hænger tæt sammen med nogle struk-

turelle ændringer. Det gælder fx oprettelsen af Innovations-

fonden, der fra d. 1. april 2014 samlede innovationsordnin-

ger fra Højteknologifonden, Det strategiske Forskningsråd

og dele af virkemidlerne fra Rådet for Teknologi og Innova-

tion under sig. Med den nye struktur nedtones kravet om

“videnspredning”, hvilket ellers er en opgave GTS-institut-

terne ofte tog på sig i fx innovationskonsortierne. Samti-

dig oplever GTS-institutterne en hårdere konkurrence om

midlerne under Innovationsfonden og endelig er kravene

til institutternes egenfinansiering blevet øget. Kampen om

EU-midler i Horizon2020 er også blevet langt hårdere, end

den var i FP7, som sluttede i 2013.

459

474

463

461

415

270

315

Der udføres brandtest af produkter og materialer i DBI’s brandlaboratorium.

Foto: DBI

Da GTS-institutterne er almennyttige, skal et eventuelt

overskud i GTS-institutterne geninvesteres. Det sker bl.a.

ved at egenfinansiere forsknings- og udviklingsaktiviteter

og ved at igangsætte projekter i eget regi. Siden 2012

har der været et fald i GTS-nettes egenfinansiering. Det

skyldes blandt andet ændringer i de puljer og fonde, der

har haft størst betydning for GTS-institutterne.

Den egenfinansierede FoU-indsats bliver suppleret af, at

et overskud i GTS-nettet bliver investeret i ny teknologi og

faciliteter. Det gælder fx når Teknologisk Institut årligt in-

vesterer i størrelsesordenen 75 mio. kr. i nye faciliteter. El-

ler når FORCE Technology i forbindelse med etableringen

af Lindoe Offshore Renewables Center (LORC) investerer

op imod 80 mio. kr. i udstyr, der kan teste vindmøllekom-

ponenter i stor skala.

331

246

327

FoU-indsats, mio. kr.

288

(Figur 10)

353

334

304

310

Resultatkontrakter skaber ny teknologisk viden

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1.039

459

246

334

2011

1.158

474

1.094

463

1.059

461

1.000

415

270

315

2015

I 2015 afsluttede GTS-institutterne resultatkontrakter for

perioden 2013-2015 og indgik nye resultatkontrakter

med Styrelsen for Forskning og Innovation for perioden

2016-2018. Forud for indgåelse af de nye resultatkon-

trakter kunne interessenter kommentere på de mere end

100 forslag til nye aktiviteter på bedreinnovation.dk, hvil-

ket resulterede i mere end 2.000 kommentarer.

I 2015 udgjorde resultatkontrakterne 315 mio. kr. Det sva-

rede til 8 % af den samlede omsætning i GTS-nettet (Figur

2, orange sider). Midlerne fra resultatkontrakterne har bi-

beholdt et nogenlunde konstant niveau de sidste fem år.

En af DBI’s afsluttede resultatkontraktaktiviteter er “Risi-

kovurdering af nye materialer”, hvor sigtet var at udvikle

en enkel og effektiv metode til at introducere nye mate-

rialer i byggeriet og den maritime sektor. Nye materialer

rummer ofte brandtekniske udfordringer og fravælges

derfor ofte på trods af deres gode egenskaber. Gennem

eksperimenter og værktøjer til modellering af materialer

og konstruktioners brandtekniske egenskaber har aktivi-

teten skabt et bedre grundlag for anvendelse af innova-

tive løsninger, herunder bæredygtige materialer.

331

353

2012

327

304

2013

288

310

2014

Øvrig FoU-omsætning

Egenfinansiering af FoU

Resultatkontraktmidler

GTS-nettets FoU-indsats faldt i 2015 med knap 6 % til 1 mia. kr. Faldet

i FoU-indsatsen var især forårsaget af et fald i den øvrige FoU-omsæt-

ning på 10 % fra 461 mio. kr. i 2014 til 415 kr. i 2015. Herudover faldt

FoU-egenfinansieringen med 6 % fra 288 mio. kr. i 2014 til 270 mio. kr.

i 2015. (note 1)

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Da GTS-institutterne er almennyttige bliver et eventuelt overskud

geninvesteret i fx udvikling af ny teknologi eller i indkøb af nye faciliteter.

reført i en ny resultatkontakt. Det vil betyde nye produkter

og åbne nye markeder for de danske virksomheder, som

tilbyder serviceydelser inden for inspektion, tilstands- og

kvalitetskontrol til ejere af offshore installationer og stats-

lige infrastrukturer fx bro- og havneanlæg. Ejerne får en

bedre og hurtigere tilstandsvurdering gennem inspektion

samt tilstands- og kvalitetskontrol, så de kan lægge en

strategi for kommende reparationer og udskiftninger.

Danske FoU-virkemidler

I Danmark er der en række virkemidler, der har til formål

at stimulere virksomheders lyst til at indgå i forsknings-

og udviklingsprojekter. Et af de mest anvendte virkemid-

ler for GTS-institutterne er InnoBooster under Innovati-

onsfonden.

InnoBooster er målrettet danske virksomheder med en

god idé – det kan være til et nyt produkt, en ny service eller

forbedring af en proces, der øger virksomhedens konkur-

renceevne. Med en InnoBooster kan virksomheden købe

sig til viden udefra fx gennem et samarbejde med et GTS-

institut. Investeringen kan være op til 5 mio. kr.

GTS-institutterne er i stort omfang involveret i aktiviteter

under InnoBooster. I 2015 købte 105 virksomheder med

hjælp fra en InnoBooster viden af GTS-nettet.

En af dem er RSP Systems A/S, der i et InnoBooster-

samarbejde med DFM, har udviklet nye referencemateri-

aler, der skal bruges til test af instrumenter, der anvender

Raman spektroskopi

. Materialerne imødekommer et be-

hov i industrien for pålidelig og nøjagtig karakterisering af

den stadigt voksende portefølje af denne type instrumen-

ter, der i stigende grad bliver anvendt til kemisk analyse.

RSP Systems A/S udvikler produkter baseret på Raman

spektroskopi til monitorering af glukose i blod ved at måle

på hudens overflade. Projektet har konkret understøttet

afprøvningen af egenskaber for firmaets produkter. De

nye referencematerialer består af et antal lag af polymer-

film, hvor strukturen er valideret af de avancerede mikro-

skopteknikker, der er til rådighed hos DFM.

Eldon Biologicals A/S er en anden virksomhed, der med

hjælp fra en InnoBooster har købt sig til et vidensamar-

bejde. Virksomheden sælger “Eldonkortet”, der bruges til

at bestemme, hvilken blodtype en person har. Som led i

en modernisering og forbedring af kortet, ville virksomhe-

den gerne digitalisere det. Derfor indgik de i et samarbej-

de med Alexandra Instituttet, som har ført til udvikling af

en prototype på en mobilapplikation, der kan konstatere

5) Raman Spektroskopi er en universel analytisk teknik til identifikation af

molekyler i gasser, væsker og faste stoffer ved spredning af laserlys.

I DHI’s vandbassin er det muligt at lave undersøgelser af både vind og

bølger. Foto: Jon Norddahl

Helt konkret har DBI arbejdet med at udvikle værktøjer,

som kan anvendes til en tidlig vurdering af nye materialer

og produkter eller til en komparativ analyse af materialeal-

ternativer. De nye metoder bidrager til at øge træfsikker-

heden i produktudviklingen. Det øger sandsynligheden

for, at et nyt produkt består den obligatoriske klassifika-

tionstest første gang og letter vejen frem til det nødven-

dige CE-mærke. Effekten for virksomhederne er, at de

kan introducere nye produkter på markedet hurtigere og

til lavere omkostninger.

Et andet eksempel er arbejdet med at udvikle en ny tek-

nik til digital undervandsradiografi, der muliggør røntgen-

inspektion af konstruktioner under vand, som FORCE

Technology står bag. Baggrunden for aktiviteten er, at

antallet og kompleksiteten af konstruktioner under vand

– og dermed behovet for tilstandskontrol – er stærkt sti-

gende. De nuværende teknikker til at dokumentere til-

standen af fx olieledninger er langt fra optimale, da de

ofte giver begrænsede informationer eller kræver megen

dykkerforberedelse. Brug af undervandsradiografi sam-

men med digital detektorteknologi muliggør helt nye in-

spektioner under vand.

I 2015 viste en demonstration i testbassinet hos FORCE

Technology, at deres nye teknik kan anvendes under

vand. Udviklingsarbejdet er så lovende, at det bliver vide-

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Sparegrisen fik sparring

I august 2016 kommer den digitale sparegris “ERNIT” på markedet.

Den er allerede solgt til børn i hele verden. DELTA’s IdemoLab

udviklede den første prototype.

ERNIT minder om en gammeldags spa-

regris, men den har tilknyttet en app, der

bruges til at sende penge ned i grisens

mave. Grisen registrerer, når den mod-

tager et nyt beløb. Dermed kan børnene

følge med i, hvordan opsparingen vokser.

I efteråret 2014 blev den første prototype

udviklet i tæt samarbejde med DELTA. Der

var tale om en fysik hardware med lyd og

med øjne, der lyste.

Vi er selv kyndige i forhold til

digitale medier, men vi havde

ingen forudsætninger for at arbejde

med hardware, og her var DELTA de

første, der udstyrede os med nogle

værktøjer til at kunne arbejde med det.

Samarbejdet med DELTA tog udgangs-

punkt i DELTAs IdemoLab, hvor DELTA

arbejder med “proof-of-concept”. Her kan

virksomheder i den tidlige produktfase

komme og afprøve gode ideer og få en uvil-

dig vurdering af, om ideen har potentiale til

at møde markedet. Det sker blandt andet

igennem udvikling af prototyper og designs

– og ved hjælp af test, der viser, hvordan

målgruppen tager imod produktet.

Søren Nielsen fortæller, at DELTA har spar-

ret med iværksættervirksomheden under

hele idéprocessen. Ud over udviklingen

af den første prototype validerede DELTA

igennem fokusgrupper, at børn kan bruge

systemet, og at børnene synes, det er sjovt.

DELTA har fortalt om kravene til certificering,

og hvad iværksætter-virksomheden skal

være opmærksom på i den forbindelse.

“DELTA har også introduceret os til mas-

seproduktion ved at vise, hvordan vi kan

skalere op. Herudover vil investorer gerne

vide, at der er en forretningsmodel, og her

har samarbejdet med DELTA været med

til at validere, at der er efterspørgsel efter

produktet”, fortæller Søren Nielsen.

Foto: Ernit

blodtypen, og som fortæller, hvis blodtypebestemmelsen

ikke er korrekt udført. I arbejdet har Alexandra Institut-

tet blandt andet anvendt computerteknikker, der bruger

visuel genkendelse samt “machine learning” til at afgøre,

om blodet klumper sammen eller ej. Digitaliseringen af

kortet kan blive et vigtigt værktøj på hospitaler, da det

muligør en sikker og hurtig fremsendelse af ens blodtype

til blodbanken.

Et eksempel på et større projekt finansieret af Innovati-

onsfonden, og som involverer de to GTS-institutter DHI

og Teknologisk Institut, er INNO+ partnerskabet DRIP

(Danish partnership for Resource and water efficient In-

dustrial food Production). Partnerskabet vil over de næ-

ste fem år (2015-2020) udvikle, teste og dokumentere

økonomisk attraktive løsninger for sikkert genbrug af

vand i industrien i første række i fødevarevirksomheder.

Innovationsfonden har investeret 50 millioner kr. i part-

nerskabet og de involverede virksomheder, universiteter

og GTS-institutter bidrager med et tilsvarende beløb.

Ambitionen er at bruge væsentlig mindre grundvand og i

stigende omfang bruge renset genbrugsvand. Omstillin-

gen skal ske uden, at man rykker ved kravene til fødeva-

resikkerhed og -kvalitet. De nye teknologier skal skabe

nye eksportsucceser for dansk viden og teknologi på

vandområdet. Samtidig vil fødevareindustriens konkur-

renceevne blive forbedret. DHI bidrager i projektet med

generel kortlægning og udvikling og dokumentation af

alternative teknologiscenarier inden for mejerier, bryg-

gerier og fiskeindustrien. Teknologisk Institut har særligt

fokus på vandeffektivitet i slagterier og bidrager derud-

over med ekspertise om energi, mikrobiologi samt ud-

vikling af forretningsmodeller.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tema

Robotteknologi har nået et prisleje, der gør det muligt for flere virksomheder at implementere teknologien i produktionen. Foto: Teknologisk Institut

GTS-institutter understøtter

produktion i Danmark

Kan eksisterende state-of-the-art teknologier være et springbræt for små og

mellemstore virksomheders innovationsindsats, styrke konkurrenceevnen og

skabe flere jobs? Ja, det er resultatkontrakten “Produktion i Danmark” et bevis

på. Mere end 700 små og mellemstore danske virksomheder har haft glæde af

aktiviteten, som FORCE Technology og Teknologisk Institut stod bag.

Danske produktionsvirksomheder spiller en afgørende

rolle for vores velstand, da de står for en betydelig del

af væksten og for 40 % af Danmarks samlede eksport.

Det giver derfor god mening, at stimulere lysten og evnen

til innovation blandt de danske produktionsvirksomheder.

Det var rationalet bag den lidt utraditionelle resultatkon-

trakt “Produktion i Danmark”, som Teknologisk Institut og

FORCE Technology var involveret i i perioden 2013-2015.

Det, der adskilte resultatkontrakten fra traditionelle aktivi-

teter, var, at formålet ikke var at udvikle nye teknologiske

ydelser, men derimod at udnytte eksisterende faciliteter

til at give små og mellemstore virksomheder mulighed for

at teste state-of-the-art-teknologier af på egne produk-

ter og processer. Aktiviteten har været en succes. Mere

end 700 danske virksomheder har været involveret i ak-

tiviteten på forskellige niveauer: I workshops, seminarer,

open-lab-arrangementer, demonstrationsforsøg og pilot-

produktion.

En af de virksomheder, der har været med i aktiviteten,

er BUUS Ice, der sælger industrielle ismaskiner til blandt

andet slagterier og fisketrawlere. I aktiviteten ønskede

virksomheden at finde frem til en reparationsvenlig be-

lægning til ismaskinerne. Normalt bruger virksomheden

hårdforkromning til ismaskinens tromle, men materialet er

på vej ud af fødevarebranchen, og der var derfor brug for

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

at finde en anden overflade. Med hjælp fra lasersvejsning

i FORCE Technologys state-of-the-art-faciliteter var det

muligt at pålægge en ny belægning af slidstærk stellite

med en lang levetid, og som kan repareres på stedet.

Den nye overflade af stellite er godkendt af den ameri-

kanske fødevare- og lægemiddelmyndighed, FDA, og

det åbner for helt nye markeder for BUUS Ice i USA og

Canada.

En anden virksomhed, der har været involveret i “Pro-

duktion i Danmark”, er møbelfabrikanten Aksel Kjers-

gaard. Virksomheden er vokset stødt de seneste år og

har derfor været udfordret i forhold til at følge med efter-

spørgslen. I aktiviteten blev virksomheden præsenteret

for en ny robotteknologi, der kan automatisere slibning af

overflader på boligmøbler. Der er tale om et fleksibelt ro-

botværktøj udviklet af Teknologisk Institut. Værktøjet kan

holde et konstant tryk på et emne, og trykker hverken

for blødt eller for hårdt. Automatiseringen af slibearbejdet

betyder, at de ansatte nu kan koncentrere sig om at mon-

tere virksomhedens møbler i stedet for at være optaget

af den slidsomme proces med at slibe møblerne. Sam-

tidig har det betydet, at virksomheden nu kan følge med

efterspørgslen.

Bred pallette af virkemidler taget i brug

Undervejs i arbejdet med “Produktion i Danmark” har

Teknologisk Institut og FORCE Technology taget en ræk-

ke virkemidler i brug for at synliggøre, demonstrere og

implementere konkrete muligheder for virksomhederne

og nå bredt ud til så mange virksomheder som muligt.

En fælles hjemmeside med information om projektet

og om aktivitetens seks indsatsområder sørgede for at

samle al information ét sted. Der blev brugt mentorvirk-

somheder til at fortælle om, hvilken effekt de havde haft

af eksisterende state-of-the-art teknologier. En stor del

af indsatsen med videnformidling foregik igennem klyn-

gesamarbejde, open-labs og workshops. Herudover

indsamlede de to GTS-institutter systematisk viden om

tiltag, der har fremmet produktiviteten i eksisterende virk-

somheder.

Teknologisk Institut har udviklet en robotløsning, som via visionsteknologi

selv kan lokalisere skruehullerne på et emne og herefter skrue skruerne i.

Foto: Teknologisk Institut

forskellige teknologiske problemstillinger. Inddragelsen af

udenlandske videninstitutioner og teknologileverandører

betød en hurtig og nem adgang til international viden for

de danske virksomheder”, siger Anne-Lise Høg Lejre,

Teknologisk Institut, og fortsætter:

“Konkret arbejdede vi på den måde, at vi sammen med

2-3 virksomheder spottede en interessant teknologi, fik

den til Danmark ofte med en specialist, hvorefter vi gen-

nemførte nogle demonstrations- og pilotprojekter med

virksomhederne, som vi så efterfølgende formidlede vide-

re til en bredere kreds. Det har været meget inspirerende

at se, hvordan den måde at arbejde på virkelig har givet

effekt for de pågældende virksomheder, og det er klart en

tilgang, vi vil tage med os i vores fremtidige samarbejde

med industrien”.

Læring for GTS-institutterne

Som beskrevet var det ikke målet for “Produktion i Dan-

mark” at udvikle nye teknologiske ydelser. Alligevel har

aktiviteten været udviklende for GTS-institutterne.

“Det nye i “Produktion i Danmark” var vores fokus på

demonstration og implementering af state-of-the-art tek-

nologi. Den måde at arbejde på førte til en stor involve-

ring fra virksomhedernes side, og det har skabt mange

klynger, hvor virksomhederne er fundet sammen omkring

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Langt størstedelen af kunderne i GTS-nettet er små og mellemstore

virksomheder. Kunderne kommer fra hele landet og alle brancher.

Ved en vibrationstest hos DELTA bliver et objekt eller et produkt placeret i en maskine, der simulerer påvirkningerne fra omgivelserne i den virkelige verden.

Foto: DELTA

GTS-nettets indgreb med

danske virksomhedskunder

GTS-institutterne har i kraft af deres GTS-rolle en særlig forpligtigelse til at

bidrage til innovation i danske, private virksomheder i hele landet. I dette

kapitel kan du læse om, hvordan GTS-nettet løser denne helt centrale opgave.

I 2015 havde GTS-institutterne tilsammen 16.629

unikke virksomhedskunder (Figur 5), hvilket er tæt på

niveauet fra året før, hvor der var 16.729 kunder. Bag

det lille fald i antallet af private virksomhedskunder på

knap 1 % lå et fald i antallet af små virksomheder på 1 %

og et fald i antallet af store virksomheder på 14 %. Om-

vendt steg antallet af mellemstore virksomheder med 13

%. Langt størstedelen af de private virksomhedskunder

er små og mellemstore virksomheder (94 %), hvilket er

med til at vise, at GTS-institutternes aktiviteter er mål-

rettet dem.

I 2015 var der et fald i omsætningen til de private virk-

somhedskunder på 3 % i forhold til året før (Figur 4).

Faldet skyldes alene et fald i omsætningen fra de store

virksomheder på 9 %. I samme periode var der en

mindre stigning i omsætningen til små og mellemstore

virksomheder på 3 %. Stigningen er hjulpet på vej af,

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

at InnoBooster nu indgår som dansk, kommerciel om-

sætning.

Udviklingen betyder, at de store virksomheder nu ud-

gør 53 % af den samlede omsætning til private virk-

somhedskunder mod 56 % i 2014.

Den kommercielle omsætning til de danske private

virksomheder har ligget på et stabilt niveau på omkring

1 mia. kr. over de seneste fem år (Figur 4).

Opstilling til måling af ledningsevne af rent vand udført af DFM.

Foto: DFM

Antal unikke, private virksomheds-

kunder i Danmark fordelt på

virksomhedsstørrelse (Figur 5)

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2011

2012

2013

2014

2015

13.691

13.334

13.448

13.458

13.254

Omsætning blandt private

virksomheder i Danmark, mio. kr.

(Figur 4)

1.200

1.000

800

600

400

200

976

970

1.043

1.023

988

16.981

1.301

1.989

16.483

1.940

1.209

17.055

1.511

2.096

16.729

1.189

2.082

16.629

1.019

2.356

50 %

52 %

55 %

56 %

53 %

24 %

26 %

2011

23 %

25 %

2012

20 %

25 %

2013

19 %

25 %

2014

21 %

26 %

2015

Store virksomheder (250 ≤ ansatte)

Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte)

Små virksomheder (0-49 ansatte)

Store virksomheder (250 ≤ ansatte)

Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte)

Små virksomheder (0-49 ansatte)

Der var i 2015 et meget lille fald på knap 1 % i antallet af unikke, private

virksomhedskunder i GTS-nettet. Bag den overordnede udvikling lå et

fald i antallet af små virksomheder på 1 % og et fald i antallet af store

virksomheder på 14 %. Omvendt steg antallet af mellemstore virksom-

heder med 13 %. (note 3)

Den samlede kommercielle omsætning fra private danske virksomheder

faldt i 2015 med 3 % til 988 mio. kr. Omsætningen til de små og mel-

lemstore virksomheder gik en lille smule frem, imens omsætningen til

de store virksomheder faldt med 9 % fra 569 mio. kr. i 2014 til 520 mio.

kr. i 2015. De store virksomheders andel af den samlede kommercielle

omsætning fra private danske virksomheder gik derfor tilbage fra 56 %

i 2014 til 53 % i 2015.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Industrien er en af de brancher, der samarbejder mest med GTS-institutterne.

40 % af industrikunderne køber ydelser i GTS-nettet hvert år.

Som det fremgår af Tabel A ligger der dog forskellige

udviklinger bag den stabile omsætning, hvis man bryder

omsætningen ned på brancher. Industrien er den enkelt-

branche, hvorfra den største andel af GTS-nettets dan-

ske, kommercielle omsætning kommer. Med undtagelse

af sidste år, hvor omsætningen fra industrien faldt med

mere end 10 %, så er omsætningen fra industrien steget

stødt siden 2011. I 2011 udgjorde industriens omsæt-

ning med 469 mio. kr. 40 % af omsætningen, imens den i

2015 udgjorde 41 % Som beskrevet tidligere er en del af

forklaringen på faldet i omsætningen fra industrien i 2015,

at faldende energipriser har haft indvirkning på nogle af

GTS-institutternes aktiviteter fx inden for off-shore, der

indgår i denne overordnede kategori.

Industriens store omsætningsandel indikerer, at GTS-

nettet er i godt indgreb med virksomhederne fra netop

denne branche. Hvis man ser på genkøbsgraden blandt

de danske kunder, er det også tydeligt, at kunderne fra

industrien genkøber mere end kunderne fra de øvrige

brancher. En analyse fra 2013

viser, at 40 % af industri-

kunderne er tilbagevendende kunder, der køber ydelser i

GTS-nettet hvert år.

Omvendt fremgår det af Tabel A, at omsætningen fra

kunderne inden for erhvervsservice-sektoren er faldet

over

de seneste år fra 267 mio. kr. i 2011 til 193 mio. kr.

i 2015. Således er erhvervsservicesektoren omsætnings-

andel faldet fra 22 % i 2011 til 16 % i 2015.

Med en stigning i omsætning fra 31 mio. i 2011 til 49 mio.

kr. i 2015, står kunderne fra bygge- og anlægssektoren

bag en af de største relative omsætningsstigninger over

de seneste år.

Markedsadgang kræver viden om standarder

Standarder er en del af den internationale samhandel

og sikrer, at man kan handle på tværs af landegrænser.

Standarder bliver bl.a. brugt til at dokumentere over for fx

bygherrer, forsikringsselskaber og myndigheder, at pro-

dukter og kompetencer lever op til de stillede krav. Når et

produkt lever op til fx en europæisk standard, kan det frit

blive eksporteret til andre EU-lande.

Med hjælp fra resultatkontrakter udfører GTS-institutterne

en betydelig indsats i eksternt fagligt arbejde som stan-

dardiseringsarbejde (Figur 15, orange sider). Det gør de

for at sikre indflydelse på udformningen af standarder på

centrale områder af særlig betydning for dansk erhvervsliv.

Hvor vigtigt det er at være med i standardiseringsarbej-

der, viser et eksempel fra Teknologisk Instituts deltagelse

i EU’s maskindirektiv. Direktivet definerer ensartede regler

for sikkerhedskrav til maskiner og sikrer, at en maskine,

som fx en lift eller en robot, kan sælges frit i alle EU-lande,

når maskinerne lever op til kravene. Da der går fem år

imellem, at standarderne revideres og udviklingen inden

for robotteknologi går særdeles stærkt, risikerer standar-

derne at bremse for indførelse af ny teknologi.

Omsætning fordelt på brancher, mio. kr., (Tabel A)

2011

2012

2013

2014

2015

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Erhvervsservice

Øvrig service*

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Uoplyst aktivitet

Total mio. kr.

469

126

267

169

1.187

482

126

211

172

1.183

536

128

205

198

1.264

556

129

184

195

1.279

497

125

193

205

1.221

*Øvrig service: Information og kommunikation; Finansiering og forsikring; Ejendomshandel og udlejning.

6) Performanceregnskab for GTS-net 2013, s. 11.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Her får virksomheder svar

i verdensklasse

De mere end 4.000 medarbejdere på GTS-institutterne

dækker et bredt spektrum af kompetencer, så de kan service-

re virksomhederne i hele værdikæden fra den første ide til det

færdige produkt. Fælles for alle medarbejdere er ønsket om

altid at bringe virksomheden videre i arbejdet med innovation.

En af dem kunderne møder, når de sam-

arbejder med et GTS-institut, er Ole Sven-

strup Petersen, som er uddannet miljøin-

geniør, og som har en Ph.D. fra Aalborg

Universitet. Ole er globalt ansvarlig for

DHI’s FoU-aktiviteter på det marine områ-

de. I sit arbejde kommer han rundt om alle

aspekter af “GTS-rollen”. Han løser kom-

mercielle opgaver for virksomheder, han

deltager i forsknings- og udviklingsprojek-

ter, og så videreformidler han sin viden til

studerende på danske universiteter.

I sit arbejde tager Ole blandt andet ud-

gangspunkt i DHI’s fysiske forsøgshaller og

en feltafdeling, der tager ud og foretager

målinger ved kysterne og på havet. Herud-

over er softwareprogrammet “MIKE”, der

beregner vandbevægelser, kystudvikling

og vandkvalitet, et ofte benyttet værktøj.

Det er en meget blandet gruppe af både

store og små virksomheder, der har gavn

af Oles kompetencer og DHI’s faciliteter.

Blandt andet inden for vores

viden om bølgeenergi er der

mange mindre virksomheder, der

kommer her til Hørsholm og udnytter

vores fysiske anlæg til at gennemføre

test og afprøve deres ideer.

Ole fortæller, at resultatkontrakter og an-

dre typer af forskningsprojekter i ind- og

udland er afgørende for muligheden for at

udvikle ny viden og en forudsætning for

at fastholde en stærk position på vand-

området. Det er vigtigt at få danske virk-

somheder med i forskningsprojekter, og

samarbejdet med universiteterne i projek-

terne er også højt prioriteret. Den tætte

relation til universitetsverdenen giver viden

om den nyeste forskning, og samtidig gør

den DHI til en stærk og attraktiv partner

i danske og internationale forskningspro-

jekter. Ole værdsætter desuden at under-

vise studerende.

Foto: Jon Norddahl

“Undervisning og afholdelse af kurser giver

mig nye input og mulighed for at skærpe

de studerendes interesse for vand. På den

måde bidrager jeg til at uddanne næste

generation af ingeniører inden for vandom-

rådet”, fortæller Ole Svenstrup Petersen.

Det oplevede den fynske robotproducent Universal

Robots. Virksomheden var udfordret af standarder

gældende for industrirobotter, da sikkerhedssystemet

er anderledes end traditionelle industrirobotters. Det

kunne have bremset den nye industrirobot. Men fordi

Teknologisk Institut varetager rollen som Notified Body

(det bemyndigede organ) inden for Maskindirektivet i

Danmark, kunne de tage problemstillingen op i en af de

arbejdsgrupper i EU, som løbende drøfter ændringer og

fortolkninger af Maskindirektivet.

Med udgangspunkt i en test af industrirobotten påviste

Teknologisk Institut, at sikkerheden er i orden. Testen

blev fremlagt for arbejdsgrupperne med deltagelse af

alle Notified Bodies i EU, og de blev overbeviste om sik-

kerheden. Når det sker, følger alle Notified Bodies denne

afgørelse. Ifølge Teknologisk Institut er det et godt læ-

restykke i, hvordan man tackler en situation, hvor den

teknologiske udvikling overhaler reglerne.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Test af produkters brandsikkerhed eller rådgivning om implementering

af robotteknologi. GTS-institutternes ydelser spænder vidt.

Hvilke typer af ydelser

køber virksomhederne?

Dansk kommerciel omsætning

fordelt på typer af ydelser, mio. kr.

(Figur 9)

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

1.187

10 %

38 %

1.183

10 %

40 %

1.264

10 %

40 %

1.279

10 %

40 %

1.221

11 %

41 %

De to største ydelsestyper i GTS-nettet er “Test, prøvning og kalibrering”

og “Rådgivning og konsulentydelser”. Foto: FORCE Technology

200

40 %

2011

40 %

2012

40 %

2013

40 %

2014

39 %

2015

GTS-institutterne løser mange forskellige kommercielle

opgaver for dansk erhvervsliv, og opgaverne varierer i

omfang og kompleksitet. Fra mindre test til større forsk-

nings- og udviklingsopgaver. Overordnet set kan omsæt-

ningen inddeles i fem forskellige typer ydelser, som det

fremgår af Figur 9.

Set henover de sidste fem år har der kun været små for-

skydninger i omsætningen fra de forskellige ydelsestyper.

Kommerciel FoU

Uddannelse

Varesalg

Test, prøvning og kalibrering

Rådgivning og konsulentydelser

Fordelingen af den danske kommercielle omsætning på forskellige typer af

GTS-ydelser var i 2015 stort set identisk med fordelingen i de foregående

år. Omsætningen var således primært fordelt på test-, prøvning- og kali-

breringsydelser (41 %) samt rådgivning og konsulentydelser (39 %).

1) Test, prøvning og kalibrering

“Test, prøvning og kalibrering” dækker over en række

ydelser, der tager direkte udgangspunkt i GTS-nettets

teknologiske infrastruktur. Man kan sige, at denne ydel-

sestype udgør hjørnestenen i GTS-nettets arbejde med at

bringe virksomhederne fremad i deres innovationsproces.

Det kan fx handle om at få testet elektronik i DELTA’s la-

boratorier for at se om elektronikken overholder gælden-

de standarder, eller det kan være en brandtest hos DBI,

der dokumenterer ydeevne af komponenter og konstruk-

tioner under brand. I 2015 udgjorde denne ydelsestype

41 % af den kommercielle, danske omsætning, hvilket

omsætningsmæssigt gjorde den til den største ydelses-

type i GTS-nettet.

Den nystartede danske virksomhed ReMoni er en af

dem, der i forbindelse med udviklingen af en sensor, der

klikkes omkring kabler og rør for at måle energiforbruget,

har fået testet produktet hos GTS-nettet. Det er blandt

andet sket hos flowcentret på Teknologisk Institut, der

løste nogle tekniske udfordringer og optimerede produk-

tets flowsensorer.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

2) Rådgivning og konsulentydelser

I 2015 kom 39 % af den danske, kommercielle omsæt-

ning fra “Rådgivning og konsulentydelser”, hvilket omsæt-

ningsmæssigt gør denne ydelsestype til den næststørste

i GTS-nettet. Her drejer samarbejdet sig blandt andet om

at udvikle, afprøve og tilpasse teknologier og metoder til

virksomhedens behov.

Et godt eksempel på en længerevarende rådgivnings- og

konsulentydelse, er et samarbejde mellem DHI og den

sydsjællandske virksomhed Biokube. Samarbejdet har

stået på siden 2008, og har handlet om at udvikle og pro-

ducere minirenseanlæg til spildevand i både ind- og ud-

land. Fokus har været på at designe og optimere små ren-

seanlæg, og parløbet har blandt andet betydet, at Biokube

har fået et væsentligt kompetenceløft, så virksomheden i

dag producerer nogle af de mest robuste og selvkørende

renseanlæg, der findes. Det rensede spildevand er så rent,

at det har åbnet et stort marked i Mellemøsten, hvor der på

grund af vandmangel er et stort behov for genbrug af det

rensede spildevand.

Et andet eksempel på, hvordan GTS-institutterne fungerer

som rådgivere, er en opgave om udvikling af en elektronisk

patientjournal til det præhospitale område

, som Alexandra

Instituttet, CSC Scandihealth, Judex, Atea og RadioCom

har arbejdet med i tæt samarbejde med cirka 50 sundheds-

aktører fra de 5 regioner. Den nye patientjournal har fra ef-

teråret 2015 gjort det muligt for ambulancer at dele patient-

journalerne automatisk og at sende patientdata som EKG,

blodtryk, temperatur og iltmætning direkte til landets akut-

modtagelser. Alexandra Instituttets primære leverance har

været at sikre, at behov og arbejdsgange er blevet afdæk-

ket på en velafprøvet måde, og at behovene efterfølgende

er blevet afspejlet i det endelige system.

4) Varesalg

Nogle GTS-institutter sælger varer. Det gælder fx DELTA,

der bistår virksomheder med produktion af asics (chips) i

små serier og Teknologisk Instituts (Danfysik) salg af par-

tikelacceleratorer. I 2015 udgjorde varesalg 6 % af GTS-

nettets danske, kommercielle omsætning.

DELTA udfører bl.a. test af mekanisk udmattelse og slid, hvor typiske

testobjekter er materialeprøver, delkomponenter eller komplette produkter.

Foto: DELTA

3) Uddannelse

Kurser og uddannelse er en vigtig måde at formidle viden

på, og GTS-nettet er blandt Danmarks største kursusud-

bydere. Kurserne favner bredt fra kortere opdateringsfor-

løb til længere uddannelsesforløb. I 2015 udgjorde ud-

dannelse 11 % af omsætningen i Danmark.

Teknologisk Institut er et af de GTS-institutter, der har

en meget omfattende kursusvirksomhed. Deres kur-

ser dækker meget bredt og handler fx om fødevaresik-

kerhed, miljø, materialer, it og byggeri. DBI holder også

mange kurser om sikring og brand.

5) Kommerciel FoU

Her køber en virksomhed sig til et FoU-samarbejde. I

2015 udgjorde denne ydelse 3 % af GTS-nettets dan-

ske, kommercielle omsætning. Et eksempel er et sam-

arbejde mellem Bioneer A/S og virksomheden CHRETO.

Virksomheden er ved at udvikle en ny procesteknologi til

fremstilling af proteinbaserede lægemidler som fx anti-

stoffer til behandling af alvorlige sygdomme som kræft og

gigt. Den traditionelle måde at oprense antistoffer på er

omkostningstung og krævende. Derfor ønsker CHRETO

at udvikle en alternativ single-use teknologi, som er mere

effektiv, nem at håndtere og samtidig eliminerer risikoen

for evt. afsmitning fra ét antistof-produkt til det næste.

For at udvikle teknologien har CHRETO haft et tæt sam-

arbejde med Bioneer omkring produktion af Dual Affinity

Protein (DAP) molekyler, som er en nøglekomponent i den

nye produktionsteknologi. Projektet var først finansieret af

en videnkupon, men senere har CHRETO købt sig til ud-

viklingsopgaver hos Bioneer, som afgørende har bidraget

til udviklingen af teknologien, blandt andet ved at etablere

effektiv produktion af DAP i gensplejsede E. coli bakterier.

7) AMK-vagtcentraler, akutmodtagelser, ambulancer, akutlægebiler, m.fl.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tema

Kundefordeling og overordnet fordeling

af private, danske virksomheder på

forskellige kommunetyper.* (Figur Y)

Kundefordelig

10,2

26,5%

14,0%

49,3%

Virksomheder i Danmark

10,0

27,5%

14,9%

47,6%

Bykommuner

Mellemkommuner

Landkommuner

Yderkommuner

*I udregningen af de fordelinger, der fremgår af Figur Y,

indgår kunder og virksomheder identificeret som CVR-

virksomheder med reel erhvervsmæssig aktivitet.

Kommunerne er klassificeret i forskellige kommunetyper

ud fra landdistriktsklassifikationen. Kilde: Landdistrikternes

befolknings- og beskæftigelsesudvikling, april 2014.

Center for Landdistriktsforskning.

GTS i hele Danmark

GTS-institutterne orienterer sig efter virksomhedernes behov og påtager sig

et særligt ansvar i forhold til at udbrede og nyttiggøre den teknologiske viden

og infrastruktur, de opbygger. Det er grunden til, at det er lykkedes for GTS-

institutterne at nå ud til virksomheder i hele landet.

GTS-institutterne sælger deres ydelser bredt til virksom-

heder i alle dele af Danmark og er godt til stede uden for

de store byer. Det ses, når man sammenligner fordelin-

gen af GTS-institutternes kunder med fordelingen af dan-

ske virksomheder generelt på forskellige kommunetyper.

Af Figur Y fremgår det, at fordelingen af GTS-institutter-

nes kunder på kommunetyper i høj grad stemmer over-

ens med den generelle kommunale virksomhedsfordeling

i Danmark. Samlet set er andelen af kunder i yderkom-

munerne tilmed en lille smule højere end andelen af dan-

ske virksomheder i yderkommuner generelt.

Hvis man går et spadestik dybere og ser på kundefordelin-

gen på brancher, så er GTS-institutternes kundeandel inden

for brancherne “bygge og anlæg”, “handel og transport” og

“industrien” større end den generelle andel af virksomheder

inden for disse brancher i alle fire kommunekategorier. Det

viser, at GTS-institutterne når bredt ud til virksomheder i

hele landet inden for netop disse brancher, der må anses

for at være nogle af GTS-institutternes kernebrancher.

En anden måde, at anskue GTS-institutternes regionale

tilstedeværelse på, er ved at betragte den andel af hen-

holdsvis små, mellemstore og store virksomheder i landets

fem regioner, som GTS-institutterne er i indgreb med.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Af Figur Z fremgår det, at GTS-institutterne i alle fem re-

gioner er i indgreb med 10-12 % af de små virksomheder

med 5-49 ansatte

, 43-50 % af de mellemstore virksom-

heder med 50-249 ansatte og 74-78 % af de store virk-

somheder med over 250 ansatte.

Figur Z illustrerer tydeligt, at der er store forskelle på de

andele, GTS-kunderne udgør af den samlede population

af virksomheder, når man ser på henholdsvis de små,

mellemstore og store danske virksomheder. Når GTS-

institutternes markedsandel blandt de små virksomheder

er væsentligt lavere end andelene blandt de mellemstore

og store virksomheder, så skyldes det især, at der blandt

de små virksomheder er et meget højt antal, der ikke op-

lever et behov for teknologiske serviceydelser. Omvendt

vil der blandt store virksomheder med over 250 ansatte

ofte være et større behov og en parathed i forhold til vi-

den- og teknologianvendelse.

Derudover er der stor variation i de andele af de dan-

ske virksomheder, GTS-institutterne er i indgreb med,

når man ser på de forskellige brancher. Ikke overraskende

er andelene størst i de brancher, som udgør de største

kundeandele i GTS-nettet, heriblandt “bygge- og anlægs-

branchen”, “handels- og transportsektoren”, “erhvervsser-

vicesektoren” og “industrien”. GTS-institutterne er over-

ordnet i indgreb med 34 % af virksomhederne inden for

industrisektoren, hvilket er den klart største andel blandt

brancherne. Fordelt på virksomhedsstørrelse er GTS-insti-

tutterne i indgreb med 24 % af de små virksomheder (med

5-49 ansatte), 74 % af de mellemstore virksomheder og

95 % af de store virksomheder inden for industrien.

Agenter styrker innovation i hele landet

GTS-institutterne står i fællesskab bag “InnovationsA-

genterne”, som har vist sig at være en god metode til at

komme ud i alle kroge af Danmark. InnovationsAgenterne

er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

InnovationsAgenterne tilbyder små og mellemstore virk-

somheder et tjek af deres innovationspotentiale med det

formål at motivere virksomhederne til at komme i gang

med et konkret udviklingsprojekt, hvor viden udefra skal

styrke projektet. Det kan være rådgivere, universiteter,

GTS-institutter eller andre eksterne samarbejdspartnere.

Innovationstjekket er et tilbud til virksomheder i alle bran-

cher og fra alle regioner, der har brug for teknologisk vej-

ledning og inspiration til at se nye udviklingsmuligheder.

Ordningen er målrettet virksomheder, der ikke tidligere

har samarbejdet med innovations- og erhvervsfremme-

systemet. Dermed rammer virkemidlet den underskov af

virksomheder med potentiale for vækst, som kan inspire-

res til at se nye veje og udnytte mulighederne, men som

ikke kommer i gang uden at få et lille skub.

I perioden 2013-2015 udførte InnovationsAgenterne

1.444 tjeks i hele Danmark, heraf 121 i Nordjylland, 439 i

Midtjylland, 371 i Syddanmark, 147 på Sjælland og 366

i Hovedstaden. I 2015 havde InnovationsAgenterne kon-

takt til mere end 1.300 virksomheder. Ud af dem fik 484

gennemført et Innovationstjek, og heraf gik 287 videre

med de anbefalinger, de fik fra InnovationsAgenterne.

En af dem, der gik videre med et udviklingsarbejde ef-

ter at have været i kontakt med InnovationsAgenterne er

Kalk A/S i Store Heddinge på Stevns. Virksomheden fik

henvisninger til samarbejdspartnere inden for bæredyg-

tighed, byggeteknologi, produktudvikling og markedsfø-

ring. Vejledningen fra InnovationsAgenterne satte skub i

en proces, der betød, at Kalk A/S sidst i 2015 lancerede

en ny type mørtel, der muliggør 100 % genanvendeligt

murværk. Mørtlen er bl.a. anvendt ved muring af facader

med genbrugte mursten på Katrinedals Skole i Vanløse.

8) Virksomheder med mindre end 5 ansatte indgår ikke, fordi der

blandt disse virksomheder er et meget højt antal, der ikke har behov for

teknologiske serviceydelser.

GTS-kundernes andel af det samlede

antal af henholdsvis små, mellemstore

og store private virksomheder fordelt

på regioner.* (Figur Z)

11%

12%

10%

12%

11%

43%

78%

75%

77%

74%

49%

50%

47%

50%

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark

Små virksomheder (5-49 ansatte)

Mellemstore virksomheder (50-249 ansatte)

Store virksomheder (over 250 ansatte)

(*I udregningen af de andele, der fremgår af Figur Z, indgår kunder

og virksomheder identificeret som CVR-virksomheder med reel

erhvervsmæssig aktivitet). Kilde: Bisnode Credit.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

GTS-nettet er samlet set blandt Danmarks største kursusudbydere.

I 2015 havde GTS-institutterne mere end 29.000 kursister.

Inspektion med droneteknologi er en omkostningsbevidst og effektiv inspektionsmetode i højden og på svært tilgængelige områder.

Foto: FORCE Technology

Videnspredning og viden-

opbygning er en kerneopgave

Det er helt centralt for GTS-institutterne at dele viden med andre. Derfor

benyttes en række forskellige kanaler til at sikre, at så mange som muligt

får andel i den viden om teknologi, som GTS-institutterne henter hjem

eller frembringer på egen hånd.

Det er en hovedopgave for GTS-institutterne at formidle

og sprede viden så bredt som muligt for at fortælle alle

relevante interessenter om nye innovationsmuligheder for

de danske virksomheder. Der er tale om en bred pallette af

videnspredningsaktiviteter, som blandt andet dækker over

afholdelse af kurser, udgivelse af artikler og publikationer

og et omfattende samarbejde med forskningsinstitutioner

i ind- og udland. Herudover er GTS-institutterne involveret

i undervisning af unge studerende, der dermed kan tage

den nye viden med sig ud på en kommende arbejdsplads.

Videnspredning via kurser og temadag

En af de positive udviklinger i GTS-nettet i 2015 var end-

nu et år med en stigning i antallet af kursister (Figur 16).

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Med en stigning på 13 % var antallet af kursister i 2015

det højeste siden 2009.

Et eksempel på en af dem, der sidste år deltog i et kursus

hos et GTS-institut var kvalitetssikringsleder Olga Kor-

neva fra Aarsleff Rail. Virksomheden arbejder bl.a. med

planlægning og gennemførelse af infrastrukturprojekter

omkring det danske banenet. På kurset fik Olga Korneva

en dybdegående viden om kvalitetsledelse og auditering

af standarder:

“Jeg havde brug for at få dybdegående viden om kvali-

tetsledelse og auditering af standarder. På den første del

af kurset fik jeg grundlaget for at kunne auditere vores

leverandører/underentreprenører. Jeg lærte kommunika-

tionsteknikker, som jeg efterfølgende også har gjort brug

af i mange andre sammenhænge end ved audit. Inden

min deltagelse på anden del af kurset nåede jeg at få er-

faring i at auditere og få ro omkring dette arbejde, så jeg

var klar til at tilegne mig ny viden”, fortæller Olga Korneva.

år til år og afhænger bl.a. af GTS-institutternes deltagelse

i FoU-projekter. GTS-institutterne udgav 11 “Videnskabe-

lige afhandlinger, 249 “Artikler i videnskabelige tidsskrif-

ter” og 154 “Konferencepapers”.

Konferencepapers er artikler, som er skrevet som oplæg

til akademiske konferencer, og nogle gange bliver de til

artikler i tidsskrifter. Videnskabelige afhandlinger dækker

over artikler i videnskabelige tidsskrifter, som er blevet

bedømt af en videnskabelig komité.

Som et eksempel har Bioneer sammen med Københavns

Universitet og Rigshospitalet fået offentliggjort artikler i

det videnskabelige tidsskrift “Stem Cell Reseach”. Her

beskriver de blandt andet, hvordan de laver stamceller

fra en Alzheimer-patient med en særlig genmutation, og

for patienter med demens, som også har særlige gen-

mutationer

. Artiklerne er med til at blåstemple Bioneers

arbejde med stamceller.

Formidling af ny viden via publikationer

Bredt samarbejde med forskningsinstitutioner

Udgivelse af publikationer er også en metode til at gøre GTS-

institutternes arbejde tilgængeligt (Figur 17, orange sider).

Samlet set var der en lille stigning i antallet af publikatio-

ner i 2015 i forhold til året før, men antallet varierer lidt fra

GTS-nettet har i en årrække haft et omfattende samarbej-

de med danske og udenlandske forskningsinstitutioner,

men har de sidste to år oplevet en nedgang i antallet af

samarbejdsprojekter (Figur 12).

9) En ændring i en celles arvemateriale (DNA).

GTS-nettets kursusaktiviteter,

antal tusinde (Figur 16)

4,4

2,2

4,4

2,2

6,3

2,4

2013

6,1

2,6

2014

6,2

2,8

2015

20,4

19,1

23,2

29,6

26,3

FoU-samarbejdsprojekter, antal

(Figur 12)

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2011

2012

2013

2014

1.015

870

828

793

1.087

217

1.096

268

1.245

230

1.006

213

762

177

585

2011

2012

2015

Samlede antal kursister i DK

Antal kursuskunder i DK

Antal afholdte kurser i DK

Internationale projekter

Nationale projekter

Antallet af kursister fortsatte i 2015 den positive udvikling fra 2013

og 2014. Med en stigning på 13 % var antallet af kursister i 2015 det

højeste siden 2009.

Antallet af FoU-samarbejdsprojekter faldt i 2015 til 762, hvilket var et

fald på 24 % i forhold til 2014. Det overordnede fald var især forårsaget

af et fald i antallet af nationale FoU-samarbejdsprojekter efter ophøret af

Videnkupon-ordningen under Rådet for Teknologi og Innovation. (note 6)

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Hvert år samarbejdes der med et stort antal danske og internationale

forskningsinstitutioner. Det giver mulighed for at dele og videreudvikle viden.

Fra 2014 til 2015 var faldet på 24 %. Hvad angår de in-

ternationale projekter, skyldes faldet især udløbet af FP7

projekter og mindre succes med Horozon2020. I forhold

til de danske projekter slår især ophøret af Videnkupon-

ordningen igennem.

Videnkuponerne er afløst af InnoBooster-ordningen. Her

har GTS deltaget i 105 projekter. Men i modsætning til

videnkuponer udbetales midlerne nu direkte til virksom-

heden, der så køber viden og innovationsbistand hos fx

et GTS-institut. Det betyder, at InnoBooster-aktiviteter

registreres som dansk, kommerciel omsætning, og de vil

derfor ikke længere fremgå under “nationale projekter”.

I forhold til samarbejdsrelationer med forskningsinstitutio-

ner i Danmark og udlandet (Figur 13) har der været en

stigning fra 2014 til 2015 på 11 %.

Et fortsat højt antal af både samarbejdsprojekter og

samarbejdsrelationer er centralt for GTS-nettets mu-

lighed for at opbygge relevante netværk i hele verden.

Dertil giver det mulighed for at følge teknologiudviklin-

gen tæt og holder medarbejderne på GTS-institutterne

opdaterede.

Et eksempel på et nationalt samarbejdsprojekt er et sam-

arbejde mellem FORCE Technology, DTU og Aalborg

Universitet i Industriens Kompositlaboratorium. Formålet

med samarbejdet er at øge innovationen inden for kom-

positmaterialer hos især mindre produktionsvirksomhe-

der. Dette samarbejde er støttet af Styrelsen for Forsk-

ning og Innovation.

Videnspredning i form af samarbejde om

undervisning af studerende

Samarbejdsrelationer med forsknings-

institutioner i Danmark og udlandet,

antal (Figur 13)

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2011

2012

2013

2014

2015

446

508

510

519

698

252

917

328

763

255

798

288

826

307

Flere GTS-institutter er særdeles aktive i forhold til at for-

midle viden videre til uddannelsesinstitutioner. Det gælder

fx DHI, der i flere år har tilbudt klimaundervisning direkte

til skoler og gymnasieelever. Tilbuddet udspringer af, at

DHI har state-of-the-art viden om klimaændringers effek-

ter på Danmark fx i form af oversvømmelser. Samtidig er

det ikke muligt at skrive skolebøgerne hurtigt nok til, at

de har den seneste viden med på området. DHI ser det

derfor som en del af sin videnspredningsforpligtigelse at

gøre unge interesserede i vand- og kemirelaterede pro-

blemstillinger samt at formidle sine forskningsresultater

på en pædagogisk og fagligt inspirerende måde. DHI

tilbyder undervisning, deltager i innovationsaktiviteter og

konkurrencer for børn og unge – og er involveret i ud-

arbejdelse af relevante undervisningsmaterialer som for

eksempel film. Blandt andet har DHI sammen med Alpha

Film og med støtte fra Undervisningsministeriet lavet en

undervisningsfilm med fokus på klimaændringer og kli-

matilpasninger i Danmark. Filmene, som primært er for

de ældre folkeskoleelver og gymnasieelever, kan også

bruges i andre sammenhænge og er et element i DHIs

generelle klimaundervisning.

Et andet eksempel på videnspredning til studerende er

FORCE Technologys “Afdeling for Anvendt Psykologi”,

som har haft et samarbejde med Københavns Erhvervsa-

kademi (KEA) og virksomheden MONSTRUM, der desig-

ner og producerer legepladser. Samarbejdet har drejet

sig om undervisning af de studerende i holistisk værdifor-

ståelse og om, hvordan psykologisk baserede værktøjer

kan bruges til at give produkter merværdi. For at gøre

kurset så praktisk anvendeligt som muligt fik eleverne

mulighed for at prøve værktøjerne af hos MONSTRUM.

Efter besøget hos MONSTRUM fik de studerende gen-

nem et casestudie mulighed for i grupper at arbejde vi-

dere med og anvende de nyerhvervede værktøjer til iden-

tificering af virksomhedens kerneværdier. Undervisningen

var del af en resultatkontraktaktivitet.

589

Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i udlandet

Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner i Danmark

Antallet af samarbejdsrelationer med både danske og udenlandske

forskningsinstitutioner er steget stødt over de seneste år. I 2015 steg

GTS-nettets samarbejdsrelationer med danske forskningsinstitutioner

13 % til i alt 589, imens de 328 samarbejdsrelationer med udenlandske

forskningsinstitutioner var en stigning på 7 % i forhold til 2014. (note 7)

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Tema

GTS-institutterne har et tæt samarbejde med universiteter i ind- og udland og er en aktiv spiller i de danske innovationsnetværk.

Samarbejde på tværs gavner

virksomhederne

Samfundet har en interesse i at skabe gode betingelser for erhvervslivet, så

virksomhederne kan skabe vækst gennem nye produkter og processer. Det

kræver et tæt samarbejde mellem de forskellige aktører i innovationsindsatsen.

For at overleve på markedet skal danske virksomheder

gøre sig gældende i den globale konkurrence. Derfor må

virksomhederne til stadighed udvikle attraktive produkter

og serviceydelser. Det kræver et vedvarende fokus på at

omsætte viden og teknologi til nye produkter og løsninger

med kommerciel værdi. Men ikke alle virksomheder udnyt-

ter mulighederne for at være innovative. En kortlægning af

Danmarks Innovationsordninger fra 2014

viser, at blandt

de virksomheder, der endnu ikke har brugt en innovations-

ordning, angiver mere end halvdelen (55 %), at det skyldes

manglende kendskab til ordningerne. Der er derfor brug

for at formidle viden om teknologi bredt og gøre det rele-

vant, nemt og attraktivt for virksomhederne at samarbejde

med de forskellige aktører i innovationsindsatsen.

Der findes en lang række af aktører, der lokalt, regionalt

og nationalt bidrager til at skabe dansk innovation. Alle

er sat i verden for at skabe et bedre samspil mellem of-

fentlig forskning og dansk erhvervsliv. GTS-institutterne

er den centrale aktør, når det handler om at gå ind i ar-

bejdet med en teknologivinkel. Men for at kunne udfylde

GTS-rollen bedst muligt, er det nødvendigt at være i tæt

indgreb med flere af de andre aktører. Her er GTS-insti-

tutterne især optaget af samarbejdet med universiteter

og andre uddannelsesinstitutioner samt deltagelsen i de

danske innovationsnetværk.

10) Sammenhæng for vækst og innovation – analyse af DAMVAD

for Uddannelses- og Forskningsministeriet (april 2014).

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

GTS i innovationssystemet

Efterspørger og

samarbejder om

forskning

Accelererer

innovation gennem

anvendt FoU

Universiteter

GTS

Udbyder viden

baseret på excellent

forskning

Efterspørger

innovative

løsninger

Erhvervsliv

Figuren er en forenklet fremstilling af, hvordan GTS-nettet er placeret i spændingsfeltet mellem grundforskning og

kommercialisering og bringer viden fra universiteterne i spil hos virksomhederne. På den måde fungerer GTS-institutterne

som brobyggere mellem forskning og erhvervsliv. Med udgangspunkt i GTS-institutternes teknologiske indsigt og kendskab

til markedet kan de accelerere virksomhedernes arbejde med innovation og flytte dem frem mod bedre produkter og

processer. Det styrker virksomhedernes konkurrenceevne.

Som figuren viser, er en af hovedopgaverne for GTS-insti-

tutterne at være bindeled mellem erhvervslivet på den ene

side og universiteter og andre uddannelsesinstitutioner

på den anden side. På forkant af de innovative løsninger

som erhvervslivet efterspørger, henter GTS-institutterne

ny viden om teknologi på universiteter i ind- og udland

og gør teknologien anvendelig for virksomhederne. Det

er derfor helt naturligt for GTS-institutterne at have et tæt

samarbejde med universiteterne.

Et eksisterende eksempel med god effekt er

“Bioneer:FARMA”, der er et samarbejde mellem Kø-

benhavns Universitet og Bioneer på Institut for Farmaci.

Samarbejdet giver danske bioteknologi-, medicinal- og

mediko-virksomheder adgang til services, som er udvik-

let af Bioneer:FARMA og universitetsansatte i fællesskab.

Samarbejdet har nu fungeret succesfuldt i ni år og har

blandt andet ført til, at flere danske virksomheder har fået

rådgivning om, hvorledes lægemiddelkandidatstoffer skal

beskyttes i tabletter og kapsler for at få optimal virkning

efter oral indtagelse i kroppen eller rådgivning om, hvor-

dan man behandler og opbevarer biologiske lægemidler

for at opnå maksimal virkning i kroppen.

Innovationsnetværk bringer aktører sammen

At bringe folk sammen er en af de bedste måder at få

ting til at ske. Det er de danske innovationsnetværk et

godt eksempel på. Innovationsnetværkene fungerer som

klynger og samler alle typer af aktører inden for et fag-

område eller en sektor. Deltagerne kommer fra førende

forsknings-, viden- og uddannelsesinstitutioner samt mi-

nisterier, styrelser og virksomheder med interesse for det

område, som netværket arbejder med. I innovationsnet-

værkene mødes parterne regelmæssigt for at udveksle

ideer og inspirere hinanden. Innovationsnetværkene er

årligt mødested for op mod 8.000 små og mellemstore

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

virksomheder. Flere analyser har vist, at virksomheder,

der deltager i innovationsnetværk, har en markant højere

produktivitetsvækst end andre lignende virksomheder.

Innovationsnetværkene er dermed et særdeles vigtigt vir-

kemiddel til at sprede viden om ny forskning og teknologi

til virksomhederne. Innovationsnetværkene hjælper virk-

somheder med opstart af nye udviklingsprojekter, med

hjælp til at finde danske og internationale samarbejds-

partnere samt generel videnformidling og videndeling.

GTS-institutterne er aktiv part i alle 22 innovationsnet-

værk og bidrager med sine faglige og teknologiske kom-

petencer. GTS-institutterne deltager på alle niveauer i

de forskellige netværk, nogle gange som partner andre

gange som leder af netværket. Det gælder fx InfinIT, som

Alexandra Instituttet er leder af. Det er Danmarks eneste

landsdækkende innovationsnetværk for IT, der bevæger

sig i midterfeltet mellem forskere og virksomheder. Opga-

ven med innovationsnetværket er at skabe synergier ved

at føre de to parter tættere sammen om innovative IT-

projekter. Det sker ved, at virksomhederne får adgang til

den nyeste viden om IT og hjælp til at anvende den, mens

forskerne får mulighed for at prøve viden af i praksis og få

input til nye forskningsområder.

Engagementet i innovationsnetværkene giver mulighed

for, at GTS-institutterne kommer i kontakt med nye virk-

somheder og kan fastholde kontakten til relevante virk-

somheder og samarbejdspartnere inden for arbejdsfeltet.

Herudover kan de bruge engagementet i innovationsnet-

værkene til at få en viden om, hvad der rører sig blandt vi-

deninstitutioner og virksomheder inden for et fagområde.

Et meget konkret resultat af, hvad der kan komme ud af

involveringen i innovationsnetværkenes arbejde, og det

brede netværk det giver, er udviklingen af en fjernstyret

robot med larvefødder, der kan inspicere steder, der er

svært fremkommelige for mennesker. Robotten er i regi

af innovationsnetværket RoboCluster udviklet af FORCE

Technology. I 2015 gennemførte GTS-instituttet succes-

fulde testkørsler på Storebæltsbroen og på vindmølle-

vinger hos Siemens Wind Power A/S. Den nye robot vil

gøre inspektion af broer, vindmøllevinger og bygningsin-

struktioner hurtigere, billigere og mere sikre. Robotten er

et godt eksempel på den effekt, der kan skabes ved at

samle forskellige partnere, der arbejder inden for samme

emnefelt – her robotteknologi – i et fælles netværk.

FORCE Technology har i regi af RoboCluster udviklet en robot på larvefødder, der kan inspicere steder, hvor mennesker har svært ved at komme frem.

Foto: FORCE Technology

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Faciliteter i topklasse

Det skønnes, at GTS-institutterne har laboratorier, apparaturer og test- og prøvnings-

faciliteter for mindst 2 mia. kr. Her kan ideer blive konfronteret med virkeligheden, hvad

enten det drejer sig om test og dokumentation eller om at udvikle processer og produk-

ter. Herunder er der en lille smagsprøve på nogle af faciliteterne.

hvordan en sikringsløsning vil gøre sig i

den virkelige verden.

•

Interactive Spaces Lab

I IT-byen Katrinebjerg ligger Interactive

Spaces Lab, der er forsknings- og ud-

viklingslaboratorium for fremtidens rum

og produkter med IT. Her udvikler Aarhus

Universitet og Alexandra Instituttet de

nyeste interaktionsformer og sensortek-

nologier i samarbejde med erhvervslivet.

Miljøet giver mulighed for aktiviteter som

udvikling af koncepter, prototyping, imple-

mentering og test.

•

Anlæg til højtrykskalibrering

Verdens største lukkede loop til høj-

trykskalibrering af naturgasmålere findes i

FORCE Technologys afdeling i Vejen. An-

lægget er det eneste af sin slags i verden.

Det er bygget som et lukket kalibrerings-

loop med naturgas som medie. Her kan

kæmpestore naturgasmålere fra hele ver-

den blive kalibreret på alle tider af døgnet,

hele året rundt. Kunden kan overvære ka-

libreringen af sin måler enten live eller via

remote adgang og kamera.

ning i centret. I 2015 blev robotcentret ud-

bygget med en ny innovationshal på 700

, og det cementerede Teknologisk In-

stituts position som et af Europas ledende

robotinnovationscentre.

•

Komponent- og strukturtestcenter

På det tidligere skibsværft Lindø ligger et

komponent- og strukturtestcenter bygget

til avancerede fuldskalatest. Det er målret-

tet offshoreindustrien og producenter af

fx skibe og tankvogne. I klimakammeret

og på den mekaniske testbænk kan virk-

somheder få udført levetidstest med høj

pålidelighed. Med sine 8 x 8 x 14 meter er

klimakammeret stort nok til at funktions-

teste fx et airconditionanlæg til vindmøl-

ler. Bag centret står FORCE Technology

og LORC (Lindoe Offshore Renewables

Center). FORCE Technology står for den

daglige drift.

•

Reverberationkammer til at sikre

produkter mod stråling

DELTA står bag Nordeuropas største

reverberationkammer. Testfaciliteten er

skabt til at teste om elektronik og maski-

ner bliver påvirket af elektromagnetisk støj

– en type støj, som i stigende grad skaber

problemer på grund af stigningen i antal-

let af mobiltelefoner og trådløse enheder.

Ved at benytte et reverberationkammer er

det muligt at påtrykke felter af hidtil uset

størrelse i Danmark, hvilket sikrer, at pro-

dukter fungerer som tilsigtet, også under

de føromtalte påvirkninger.

•

Center for Robotteknologi

I Teknologisk Instituts “Center for Robot-

teknologi” er der robotteknologier, pro-

totyper og mockups fra ind- og udland.

Robotcentret kombinerer demonstration

med afprøvning af forskellige typer af tek-

nologier og tilbyder virksomheder rådgiv-

ning om anvendelse af robotter. Den ro-

botteknologi, man møder i centret, er fra

projekter, som Teknologisk Institut er in-

volveret i – og fra en lang række af institut-

tets samarbejdspartnere, der stiller udstyr

til rådighed. Der er derfor løbende udskift-

•

Brandlaboratorium

DBI har et af Europas mest moderne

brandlaboratorier, hvor der udføres alle for-

mer for brandtest af op til 4,48 meter høje

komponenter. Her er det fx muligt at teste

materialer, komponenter og sluknings-

systemer til bygninger og skibe. Desuden

tilbyder DBI brandtest af materialer til biler,

fly, tog og polstermøbler. Arbejdet tager

udgangspunkt i DBI’s ekspertviden om så-

vel testmetoder som de regelsæt, produk-

terne er underlagt. DBI foretager mere end

1.000 brandtests om året.

•

Biomarkørfacilitet

Bioneer har en biomarkørfacilitet til ana-

lyse af markører for sygdom. Her får

virksomheder analyseret vævsprøver for

at undersøge sygdomme og effekter af

lægemiddelkandidatstoffer på moleky-

lært niveau. Faciliteten synliggør (farver)

specifikke biomarkør-molekyler i vævssnit

og efterfølgende analyseres vævssnittene

ved hjælp af robotiseret billedbehandling

med henblik på at fastslå, hvor effektivt et

kandidatstof er. Det giver virksomhederne

dokumentation for, hvordan deres læge-

middelkandidatstoffer virker i kroppen.

Faciliteten benyttes også af hospitaler i

ind- og udland.

•

Testhal for sikkerhedsprodukter

DBI har indrettet en testhal til efterprøv-

ning af fysiske sikkerhedsprodukter. Med

disse faciliteter giver DBI installatører,

beslutningstagere og brugere af fysiske

sikringsprodukter muligheden for at teste,

•

Facilitet til produktion og

opbevaring af stamceller

Bioneer har opbygget nye faciliteter til

produktion og opbevaring af stamcel-

ler samt vævsceller, der produceres ved

hjælp af stamceller. Bioneers infrastruktur

kan omdanne celler fra patientprøver til

patientspecifikke stamceller og efterføl-

gende til fx nerveceller eller celler fra blod-

karsystemet. Bioneer kan desuden “DNA-

engineere” sådanne celler, så syge celler

omdannes til celler med en normal profil.

Virksomheder og hospitalsinstitutioner får

via Bioneers facilitet adgang til avancere-

de modeller, som de anvender til analyse

af blandt andet nye kandidatstoffer.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det gør GTS

GTS-institutterne har forskellige faglige fokusområder og udgør tilsammen et netværk af

teknologiske kompetencer, der skal gøre det nemmere for danske virksomheder at være

innovative og skabe vækst. På relevante områder er der samarbejde på tværs af GTS-

institutterne og med andre videninstitutioner som fx universiteter og erhvervsakademier.

Tilsammen tilbyder GTS-institutterne en bred palet af aktiviteter, der især er målrettet

små og mellemstore danske virksomheder. Der findes mange muligheder og niveauer

for samarbejde. Herunder er der en overordnet kategorisering af nogle af de vigtigste

aktiviteter i GTS-nettet.

•

Virksomhedsudvikling af

organisation, strategi og ledelse

Hvert år får et stort antal virksomheder

hjælp med at optimere og effektivisere

produktion og processer. GTS rådgiver

om alle aspekter af virksomhedens drift

og udvikling.

•

Forsknings- og udviklingsopgaver

Løsning af konkrete forsknings- og udvik-

lingsopgaver på vegne af virksomheder,

som dermed opnår en styrkelse af det

teknologiske og videnmæssige indhold i

ydelser, processer mv.

•

Samarbejdsprojekter og

partnerskabsprojekter om forskning

og udvikling

Aktiviteter om forskning, udvikling og/eller

innovation i samarbejde med virksomhe-

der og universiteter i ind- og udland samt

andre GTS-institutter. Aktiviteterne kan

også inddrage den offentlige sektor og

borgerne.

•

Erhvervsrettede uddannelser og

videreuddannelser, erhvervsrettede

træningskurser mv.

GTS-nettet er blandt Danmarks største

kursusudbyder – 6.200 kunder købte

sidste år kurser hos GTS-nettet og på

kurserne deltog mere end 29.000 kursi-

ster. Den markante kursusindsats hænger

bl.a. sammen med kravet om en særlig

videnspredningsindsats fra GTS-institut-

ternes side.

•

Inspektion og kontrol

Flere GTS-institutter tilbyder og udfører

uvildige inspektioner eksempelvis regel-

mæssige brandinspektioner og inspektion

og kontrol af produktionsanlæg og udstyr.

Herudover varetages en række lovpligtige

og frivillige kontrolordninger.

•

Måleteknik og kalibrering

Virksomheder kan hos flere GTS-institut-

terne få udført sporbare målinger og akkre-

diteret kalibrering inden for en lang række

områder. Flere GTS-institutter har status

som primær- og referencelaboratorier.

•

Teknologiske partnerskaber

Virksomheder kan via GTS-institutter blive

sat i forbindelse med teknologieksperter

fra ind- og udland, der kan løse konkrete

komplicerede problemstillinger i forbindel-

se med forsknings- og innovationsaktivi-

teter i virksomhederne.

•

Teknologivurderinger og

innovationsmodning

Teknologier og teknologiske platforme

bliver i samarbejde med virksomheder og

universiteter hjemtaget og videreudviklet,

så de i højere grad er innovationsmodne

og kan bruges til udvikling af nye produk-

ter og services.

•

Certificering, test og prøvning

Produkter og idéer kan blive testet grun-

digt igennem både med henblik på pro-

duktudvikling og til brug for dokumenta-

tion i forbindelse med markedsføring og

mærkning.

•

Nationale innovationsnetværk med

virksomheder

Innovationsnetværkene samler danske

virksomheder, universiteter og GTS-insti-

tutterne inden for en række faglige områ-

der med betydning for dansk erhvervsliv.

GTS-institutterne er repræsenteret i alle

22 innovationsnetværk.

•

Innovationstjek i virksomheder med

innovationspotentiale

InnovationsAgenter fra GTS-institutterne

tilbyder et gratis Innovationstjek, hvor

udviklings- og innovationspotentialet i

virksomheden bliver vurderet. Innovati-

onstjekket ender ud i en handlingsplan,

som indeholder forslag til eventuelle sam-

arbejdspartnere som eksempelvis private

rådgivere.

•

Standardisering

Virksomheder kan få hjælp til at imple-

mentere og overholde de nyeste standar-

der. Desuden indgår institutterne i interna-

tionale standardiseringsopgaver.

•

Samarbejde med offentlige

institutioner

GTS-nettet løser en række opgaver for

offentlige virksomheder og danske myn-

digheder, og fungerer eksempelvis som

videnscenter i forhold til myndighedsop-

gaver som eksempelvis rådgivning om

miljø og klimatilpasning.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Fakta om GTS-nettet

Herunder er der en kort præsentation af de ni GTS-institutter med de vigtigste nøgletal for 2015.

På de følgende sider opsummeres data i en samlet oversigt, og indikatorerne præsenteres grafisk

med en kort beskrivelse af udviklingen.

For mere information om GTS-institutterne se www.gts-net.dk

AgroTech – Institut for Jordbrugs- og

Fødevareinnovation

arbejder i krydsfeltet

mellem biologi og teknologi. Fra 2016 indgår

AgroTech som division under Teknologisk

Institut.

www.agrotech.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

DBI – Dansk Brand og sikringsteknisk

Institut

tilbyder ydelser inden for sikring,

brandteknik og brandforebyggelse.

www.dbi-net.dk

DHI

rådgiver, forsker og udvikler

teknologi indenfor økologi og miljøkemi,

vandressourcer, vandbygning,

strømningsteknik samt kemiske påvirkninger

af miljø og sundhed.

www.dhigroup.com

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

145

126

156

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

890

162

177

1.106

Alexandra Instituttet

bygger bro

mellem it-forskningen og erhvervslivet

gennem forskningsbaseret videnservice,

faglige netværk, kurser, konferencer og

konsulentydelser.

www.alexandra.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

DELTA

sikrer optimal anvendelse af teknologi

inden for elektronik, mikroelektronik, soft-

wareteknologi, lys, optik, akustik, vibration og

sensorsystemer.

www.delta.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

312

101

236

FORCE Technology

har aktiviteter rettet

mod skibs- og byggeindustrien, medicinal-

og forædlingsindustrien, olieindustrien,

energi-, miljø- og procesindustrien samt

den offentlige sektor.

www.forcetechnology.com

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

1.188

536

144

1.316

Bioneer

er en forskningsbaseret

servicevirksomhed inden for biomedicin,

biomedicoteknik og bioteknologi.

www.bioneer.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

DFM – Dansk Fundamental Metrologi

tilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivning

på højeste internationale niveau.

www.dfm.dtu.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

Teknologisk Institut

har aktiviteter inden

for bl.a. byggeri, energi, miljø og

klima, fødevarer, transport og logistik,

velfærdsteknologi og service.

www.teknologisk.dk

Omsætning, mio. kr.

Dansk omsætning, mio. kr.

FoU indsats, mio. kr.

Resultatkontrakter, mio. kr.

Medarbejdere

1.018

714

441

118

1.004

Note: Aktivitetsforskydninger har givet en difference på 4,1 mio. kr. mellem samlet forbrug af resultatkontraktmidler opgjort ud fra institutternes individuelle

oversigter (311,1 mio. kr.) og det bevilgede resultatkontraktbeløb i 2015 (315,2 mio. kr.)

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Omsætning og kundemasse

Omsætning

Total omsætning, mio. kr.

Total dansk omsætning, mio. kr.

FoU-omsætning, mio. kr.

… Heraf resultatkontraktmidler, mio. kr.

… Heraf udenlandsk finansieret FoU, mio. kr.

Kommerciel omsætning, mio. kr.

Dansk kommerciel omsætning, mio. kr.

Dansk kommerciel oms., privat sektor, mio. kr.

… Heraf små virksomheder, mio. kr.

… Heraf mellemstore virksomheder, mio. kr.

… Heraf store virksomheder, mio. kr.

Dansk kommerciel oms., offentlig sektor, mio. kr.

Udenlandsk kommerciel omsætning, mio. kr.

Danske kunder, antal virksomheder, private og offentlige (brutto)

Danske kunder, antal virksomheder, private og offentlige (unikke)

Danske private kunder, antal virksomheder (unikke)

… Heraf små virksomheder

… Heraf mellemstore virksomheder

… Heraf store virksomheder

Danske offentlige kunder (unikke)

Omsætning pr. medarbejder, kr.

Overskud pr. medarbejder, kr.

2015

3.775

1.824

730

315

127

3.045

1.221

988

259

209

520

233

1.824

23.958

17.842

16.629

13.254

2.356

1.019

1.213

938.814

21.651

2014

3.819

1.908

772

310

143

3.047

1.279

1.023

253

201

569

256

1.768

24.095

18.024

16.729

13.458

2.082

1.189

1.295

929.141

18.777

2013

3.703

1.883

768

304

149

2.936

1.264

1.043

263

211

569

222

1.671

23.637

18.522

17.055

13.448

2.096

1.511

1.467

922.811

12.265

2012

3.620

1.876

827

353

134

2.793

1.183

970

246

224

499

213

1.610

23.277

17.855

16.483

13.334

1.940

1.209

1.372

938.732

27.724

2011

3.540

1.876

792

334

103

2.747

1.187

976

257

233

486

211

1.560

24.229

18.329

16.981

13.691

1.989

1.301

1.348

952.801

33.040

Kundemasse

Produktivitet

Forskning, udvikling og innovation

Forskning og udvikling

FoU-indsats, årsværk

FoU-indsats, mio kr.

Egenfinansiering af FoU, mio kr.

Forskningsintensitet, %

FoU-samarbejdsprojekter, antal

… Heraf nationale projekter

… Heraf internationale projekter

Medarbejdere, antal

Dr. & Ph.D.

M.Sc. eller tilsvarende længere uddannelse

Øvrigt teknisk personale

Øvrigt ikke-teknisk personale

Afhandlinger, antal

Artikler i videnskabelige tidsskrifter, antal

Konferencepapers, antal

Undervisning/vejledning

Eksternt fagligt arbejde, antal deltagere

… Heraf internationalt

2 015

747

1.000

270

762

585

177

4.021

444

1.724

1.285

569

249

154

132

447

184

2014

794

1.060

288

1.006

793

213

4.110

435

1.825

1.388

462

260

135

131

419

168

2013

792

1.095

327

1.245

1.015

230

4.013

428

1.843

1.280

461

229

156

153

445

199

2012

827

1.158

331

1.096

828

268

3.856

411

1.821

1.149

475

194

270

154

532

254

2011

734

1.038

246

1.087

870

217

3.715

381

1.642

1.200

491

189

190

118

531

234

Menneskelige ressourcer

Publikationer

Andre faglige aktiviteter

Nyttevirkning for samfundet

Effektivitet

Spin-offs

Patenter

Videnspredningsfaktor

FoU-faktor

Spin-offs etableret af instituttet selv, antal

Spin-offs hjulpet i gang af instituttet, antal

Patentfamilier, antal

Patentansøgninger, antal

Licenser, antal

Samlet dansk omsætning i forbindelse med kurser, mio. kr.

Samlede antal kursister i Danmark

Antal kursuskunder i Danmark

Antal abonnenter på GTS-institutternes nyhedsbreve

2015

106

129

29.575

6.201

78.000

2014

125

26.252

6.127

82.000

2013

119

23.239

6.306

62.000

2012

123

135

116

19.120

4.359

68.000

2011

103

483

117

20.360

4.356

63.000

Kursusaktivitet

Synlighed

1) Antal kunder ud fra en sammentælling af de enkelte institutters kundetal. Sammentællingen tager ikke forbehold for, at nogle kunder benytter mere end et GTS-institut.

2) Antal kunder filtreret for dubletter institutterne imellem. Hver kunde tælles kun med én gang uafhængigt af, hvor mange institutter kunden køber ydelser hos.

3) Videnspredningsfaktoren defineres som den totale omsætning delt med resultatkontraktsummen. Den er udtryk for nyttevirkningen af GTS-nettets resultatkontrakter.

4) FoU-faktoren defineres som FoU-indsatsen delt med resultatkontraktsummen. Den er et udtryk for den FoU-indsats, som én resultatkontraktkrone modsvares af.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kunder og omsætning

Figur 1: Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning, mio. kr.

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1.560

211

976

2011

1.610

213

970

2012

1.671

222

1.043

2013

1.768

256

1.023

2014

1.824

233

988

2015

3.818

461

310

3.775

415

315

Figur 2: Udvikling i fordeling af GTS-nettets omsætning, %

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

3.540

13 %

44 %

3.620

13 %

10 %

44 %

3.703

13 %

45 %

3.818

12 %

46 %

3.775

11 %

48 %

3.540

459

334

3.620

474

353

3.703

463

304

Øvrig

FoU-omsætning

Resultatkontrakter

Udenlandsk

kommerciel

omsætning

Dansk kommerciel

omsætning,

offentlig sektor

Dansk kommerciel

omsætning,

privat sektor

Øvrig

FoU-omsætning

Resultatkontrakter

Udenlandsk

kommerciel

omsætning

Dansk kommerciel

omsætning,

offentlig sektor

Dansk kommerciel

omsætning,

privat sektor

28 %

2011

27 %

2012

28 %

2013

27 %

2014

26 %

2015

GTS-nettets samlede omsætning var i 2015 på 3,78 mia. kr., hvilket var et lille fald

på 1 % i forhold til 2014. Bag faldet i den samlede omsætning lå et fald i den dan-

ske, kommercielle omsætning på 5 % samt et fald i den øvrige FoU-omsætning

på 10 %. Omvendt steg den udenlandske, kommercielle omsætning med 3 % fra

1.768 mio. kr. til 1.824 mio. kr.

GTS-nettets omsætningsfordeling var i 2015 næsten identisk med omsæt-

ningsfordelingen i 2014. En markant tendens, når man ser på udviklingen i

omsætningsfordelingen over de senere år, er, at den udenlandske, kom-

mercielle omsætning udgør en stadig større andel af GTS-nettets samlede

omsætning. Siden 2011 er den udenlandske kommercielle omsætningsandel

steget fra 44 % til 48 %.

Figur 3: GTS-nettets overskudsgrad de seneste fem år, %

Figur 4: Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr.

4,0 %

3,5 %

3,0 %

2,5 %

2,0 %

1,5 %

1,0 %

0,5 %

0,0 %

3,5 %

3,0 %

2,3 %

2,0 %

1,3 %

1.200

1.000

800

600

400

GTS-nettets

overskudsgrad

976

970

1.043

1.023

988

Store

virksomheder

(250 ≤ ansatte)

Mellemstore

virksomheder

(50-249 ansatte)

Små

virksomheder

(0-49 ansatte)

50 %

52 %

55 %

56 %

53 %

24 %

26 %

2011

23 %

25 %

2012

20 %

25 %

2013

19 %

25 %

2014

21 %

26 %

2015

200

2011

2012

2013

2014

2015

I 2015 steg GTS-nettets overskudsgrad 0,3 procentpoint fra 2,0 % til 2,3 %. Bag

stigningen i overskudsgraden lå en stigning i GTS-nettets overskud på 13 % fra

77 mio. kr. i 2014 til 87 mio. kr. i 2015.

Den samlede kommercielle omsætning fra private, danske virksomheder faldt i

2015 med 3 % til 988 mio. kr. Omsætningen til de små og mellemstore virksomhe-

der gik en lille smule frem, imens omsætningen til de store virksomheder faldt med

9 % fra 569 mio. kr. i 2014 til 520 mio. kr. i 2015. De store virksomheders andel af

den samlede kommercielle omsætning fra private, danske virksomheder gik derfor

tilbage fra 56 % i 2014 til 53 % i 2015.

Figur 5: Antal unikke, private virksomhedskunder i Danmark fordelt

på virksomhedsstørrelse

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2011

2012

2013

2014

2015

13.691

13.334

13.448

13.458

13.254

Figur 6: Antal unikke kunder i GTS-nettet, 19.201 kunder i alt

16.981

1.301

1.989

16.483

1.940

1.209

17.055

1.511

2.096

16.729

1.189

2.082

16.629

1.019

2.356

16.000

Store

virksomheder

(250 ≤ ansatte)

Mellemstore

virksomheder

(50-249 ansatte)

Små

virksomheder

(0-49 ansatte)

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2.356

1.019

1.213

1.359

13.254

Små virksomheder

(0-49 ansatte)

Mellemstore

virksomheder

(50-249 ansatte)

Store virksomheder

(250 ≤ ansatte)

Offentlige institutioner

og virksomheder

Privatpersoner

eller foreninger

Der var i 2015 et meget lille fald på knap 1 % i antallet af unikke, private virksom-

hedskunder i GTS-nettet. Bag den overordnede udvikling lå et fald i antallet af små

virksomheder på 1 % og et fald i antallet af store virksomheder på 14 %. Omvendt

steg antallet af mellemstore virksomheder med 13 %.

GTS-nettet havde i 2015 19.201 kunder i alt, hvilket var et lille fald på knap 2 %

i forhold til 2014. Ud over et lille overordnet fald i antallet af private virksomheds-

kunder faldt antallet af offentlige institutioner og virksomheder med 6 % fra 1.295

i 2014 til 1.213 i 2015.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kunder og omsætning

Figur 7: Danske kunder fordelt på regioner, 17.842 unikke offentlige

og private virksomhedskunder, %

34 %

Figur 8: Dansk, kommerciel omsætning fordelt på regioner, %

100 %

80 %

1.187

1.183

1.264

1.279

1.221

48 %

20 %

19 %

2011

48 %

20 %

2012

46 %

23 %

19 %

2013

47 %

23 %

18 %

2014

48 %

22 %

19 %

2015

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

24 %

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

20 %

Sjælland

Hovedstaden

60 %

40 %

20 %

13 %

I 2015 var 34 % af GTS-nettets danske kunder placeret i Region Hovedstaden.

Den andenstørste region målt på antal af kunder var Region Midtjylland, hvor 24 %

af kunderne var placeret. Fordelingen af kunder på regioner stemmer nogenlunde

overens med tidligere års fordelinger og den generelle regionale virksomhedsfor-

deling i Danmark.

GTS-nettets danske, kommercielle omsætning fordelt på regioner viser, at Region

Hovedstaden med 48 % stod for den største omsætningsandel af regionerne i

2015. Region Syddanmark stod i 2015 for 22 % af omsætningen, hvilket gjorde

regionen til den anden største region målt på omsætning.

Figur 9: Dansk, kommerciel omsætning fordelt på typer af ydelser,

mio. kr.

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1.187

10 %

38 %

1.183

10 %

40 %

1.264

10 %

40 %

1.279

10 %

40 %

Tabel 1: Danske, unikke kunder fordelt på brancher

1.221

11 %

41 %

Branchefordeling, antal virksomheder unikke

Kommerciel FoU

Uddannelse

Varesalg

Test, prøvning

og kalibrering

Rådgivning og

konsulentydelser

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.*

Information og kommunikation*

Finansiering og forsikring*

Ejendomshandel og udlejning*

Erhvervsservice*

Offentlig administration, undervisning og sundhed*

Kultur, fritid og anden service*

Uoplyst aktivitet

I alt

Antal

559

3.365

1.794

4.471

508

350

1.178

2.468

1.689

1.183

277

17.842

Procent

19 %

10 %

25 %

14 %

100 %

40 %

2011

40 %

2012

40 %

2013

40 %

2014

39 %

2015

Fordelingen af den danske kommercielle omsætning på forskellige typer af GTS-

ydelser var i 2015 stort set identisk med fordelingen i de foregående år. Omsæt-

ningen var således primært fordelt på test-, prøvning- og kalibreringsydelser (41 %)

samt rådgivning og konsulentydelser (39 %).

Servicebranchen og den offentlige sektor (angivet med * i tabellen) udgjorde i 2015

67 % og dermed størstedelen af GTS-nettets kunder. Den største enkeltgruppe

var branchen handel og transport, som udgjorde 25 % af kunderne, efterfulgt af

industrien, som udgjorde 19 %.

Tabel 2: Dansk omsætning fordelt på brancher, 1.221 mio. kr.

Tabel 3: Danske, private (ikke unikke) kunder fordelt på

købsstørrelser

Købsstørrelse

1 – 4.999 kr.

5.000 – 24.999 kr.

25.000 – 49.999 kr.

50.000 – 99.999 kr.

100.000 – 249.999 kr.

250.000 – 499.999 kr.

500.000 – 999.999 kr.

1 mio. <

Antal

kunder

9.268

7.114

1.718

1.048

782

313

132

113

20.488

Procent af

kunder

45 %

35 %

100 %

Mio. kr.

121

109

433

992

Procent af

omsætning

12 %

11 %

44 %

100 %

Branchefordeling, omsætning mio. kr.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.*

Information og kommunikation*

Finansiering og forsikring*

Ejendomshandel og udlejning*

Erhvervsservice*

Offentlig administration, undervisning og sundhed*

Kultur, fritid og anden service*

Uoplyst aktivitet

I alt

Mio. kr.

497

125

193

205

1.221

Procent

41 %

10 %

16 %

17 %

100 %

Servicebranchen og den offentlige sektor (angivet med * i tabellen) stod i 2015 for

55 % af GTS-nettets danske kommercielle omsætning, mens 41 % af omsætningen

kom fra industrisektoren. Sammenholdt med at industrien kun udgjorde 19 % af

kunderne (se tabel 1), er det et udtryk for, at kunderne fra denne sektor relativt set

købte dyrere og mere videntunge ydelser i GTS-nettet i 2015.

80 % af de danske, private kunder købte i 2015 ydelser i GTS-nettet for under

25.000 kr. Omsætningen fra disse kunder udgjorde 10 % af den samlede kom-

mercielle omsætning fra danske private virksomheder. I den anden ende af skalaen

købte knap 1 % af kunderne ydelser for mere end 1 mio. kr. Tilsammen udgjorde

disse køb 44 % af den samlede kommercielle omsætning fra den danske private

sektor.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Forskning og udvikling

Figur 10: FoU-indsats, mio. kr.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1.039

459

246

334

2011

1.158

474

1.094

463

1.059

461

1.000

415

270

315

2015

Øvrig FoU-

omsætning

Egenfinansiering

af FoU

Resultatkontrakt-

midler

Figur 11: FoU-andelen af den samlede omsætning, %

25 %

20 %

15 %

10 %

FoU-andelen af

den samlede

omsætning

22,4%

22,8%

20,7%

20,1%

19,3%

331

353

2012

327

304

2013

288

310

2014

2011

2012

2013

2014

2015

GTS-nettets FoU-indsats faldt i 2015 med knap 6 % til 1 mia. kr. Faldet i FoU-

indsatsen var især forårsaget af et fald i den øvrige FoU-omsætning på 10 % fra

461 mio. kr. i 2014 til 415 kr. i 2015. Herudover faldt FoU-egenfinansieringen

med 6 % fra 288 mio. kr. i 2014 til 270 mio. kr. i 2015.

FoU-andelen af den samlede omsætning faldt i 2015 med 0,8 procentpoint til

19,3 % FoU-andelen af den samlede omsætning er fortsat stor og er med til at

sikre et højt vidensniveau i GTS-nettet.

Figur 12: FoU-samarbejdsprojekter, antal

Figur 13: Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioner

i Danmark og udlandet, antal

900

800

763

255

798

288

826

307

917

328

Samarbejds-

relationer

med forsknings-

institutioner

i udlandet

Samarbejds-

relationer

med forsknings-

institutioner

i Danmark

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2011

2012

1.087

217

1.096

268

1.245

230

1.006

213

1.015

870

828

793

762

177

585

Internationale

projekter

Nationale

projekter

700

600

500

400

300

200

100

698

252

446

508

510

519

589

2013

2014

2015

2011

2012

2013

2014

2015

Antallet af FoU-samarbejdsprojekter faldt i 2015 til 762, hvilket var et fald på

24 % i forhold til 2014. Det overordnede fald var især forårsaget af et fald i antallet

af nationale FoU-samarbejdsprojekter efter ophøret af Videnkupon-ordningen under

Rådet for Teknologi og Innovation.

Antallet af samarbejdsrelationer med både danske og udenlandske forsknings-

institutioner er steget stødt over de seneste år. I 2015 steg GTS-nettets sam-

arbejdsrelationer med danske forskningsinstitutioner 13 % til i alt 589, imens de

328 samarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinstitutioner var en stigning

på 7 % i forhold til 2014.

Menneskelige ressourcer og aktiviteter

Figur 14: Medarbejdere fordelt på uddannelsesniveau, antal

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

1.642

381

2011

1.821

1.843

1.825

1.724

3.714

491

1.200

Figur 15: Eksternt fagligt arbejde, antal deltagere

3.856

475

1.149

4.012

461

1.280

4.110

462

1.388

4.021

569

1.285

Øvrigt ikke-teknisk

personale

Øvrigt teknisk

personale

Kandidatgrad

Dr. & Ph.D.

600

500

400

300

200

100

118

531

532

445

419

447

154

153

131

132

Undervisning/

vejledning

Eksternt fagligt

arbejde

411

2012

428

2013

435

2014

444

2015

2011

2012

2013

2014

2015

Der var i 2015 et fald i antallet af medarbejdere til samlet set 4.021 medarbejdere i

GTS-nettet. Det overordnede fald var forårsaget af et fald i antallet af medarbejdere

med en kandidatgrad og et fald i antallet af medarbejdere inden for kategorien øvrig

teknisk personale på henholdsvis 6 % og 7 %. Antallet af medarbejdere med en

doktor- eller Ph.D-grad er steget stødt siden 2011.

Antallet af medarbejdere beskæftiget med undervisnings- og vejledningsaktiviteter

holdt i 2015 niveauet fra 2014. Samtidig steg GTS-nettets eksterne, faglige arbejde,

der primært omhandler deltagelse i standardiseringsarbejde, videnskabelige komi-

teer og eksterne, faglige udvalg.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Kurser

Figur 16: GTS-nettets kursusaktiviteter, antal tusinde

4,4

2,2

4,4

2,2

6,3

2,4

2013

6,1

2,6

2014

6,2

2,8

2015

20,4

19,1

Samlede antal

kursister i DK

Antal kursus-

kunder i DK

Antal afholdte

kurser i DK

23,2

29,6

26,3

Synlighed og publikationer

Figur 17: Publikationer, antal

500

400

300

200

100

190

270

156

2012

2013

135

2014

154

2015

386

189

469

194

392

229

408

260

414

249

Videnskabelige

afhandlinger

Artikler i

videnskabelige

tidsskrifter

Konferencepapers

2011

2012

2011

Antallet af kursister fortsatte i 2015 den positive udvikling fra 2013 og 2014. Med en

stigning på 13 % var antallet af kursister i 2015 det højeste siden 2009.

Det samlede antal publikationer udgivet af GTS-institutterne steg en lille smule i

2015. Den overordnede stigning var særligt båret af en stigning i antallet af konfer-

encepapers på 14 %. Omvendt faldt antallet af artikler i videnskabelige tidsskrifter

med 4 % fra 260 i 2014 til 249 i 2015.

Patenter, licenser og spin-offs

Tabel 4: GTS-nettets patenter, patentansøgninger, licenser og

spin-offs

2011

Antal patentfamilier

Patentansøgninger

Licenser

Spin-offs etableret af institutterne selv

Spin-offs hjulpet i gang af institutterne

103

483

2012

123

135

2013

2014

2015

106

Antallet af patentfamilier steg i 2015 med 29 % til 106. Omvendt faldt antallet af

licenser en lille smule. GTS-institutterne var i 2015 med til at hjælpe to spin-offs

i gang.

Noter

1) Øvrig FoU-omsætning er konkurrenceudsatte midler fra regionale, statslige og

internationale puljer (fx midler fra Danmarks Innovationsfond og EU’s Horizon 2020).

2) Overskudsgraden defineres som den procentdel, som overskuddet udgør af

totalomsætningen. Overskuddet var i 2015 på 87 mio. kr. og totalomsætningen på

3,78 mia. kr.

3) En unik kunde tælles kun med én gang i den samlede kundeopgørelse uaf-

hængigt af, hvor mange GTS-institutter kunden har købt ydelser hos. I den unikke

kundeopgørelse er der således filtreret for kundegengangere institutterne imellem.

4) Privatpersoner og foreninger er ikke medtaget i denne figur/tabel.

5) Tabel 3 er baseret på ikke-unikke kunderegistreringer. En enkelt virksomhed kan

altså optræde flere gange, hvis virksomheden har købt ydelser hos mere end ét

GTS-institut. Samtidig tæller privatpersoner og foreninger med i optællingen af kun-

der, da omsætningen fra denne kundegruppe kategoriseres som dansk kommerciel

omsætning fra den private sektor.

6) Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, hvor et GTS-institut

samarbejder med et eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner.

7) En samarbejdsrelation med en forskningsinstitution defineres som et samarbejde

med danske og udenlandske forskningsinstitutioner, hvor samarbejdet er formuleret

i en skriftlig aftalte som fx en projektbeskrivelse, en formel rammeaftale, en aftale

om udveksling af ansatte eller en aftale om gæstelektorater.

8) Konferencepapers omfatter artikler, som er skrevet til og præsenteret på akade-

miske konferencer. Artiklerne kan efterfølgende blive artikler i tidsskrifter. Artikler i

videnskabelige tidsskrifter er blevet bedømt af en videnskabelig komite. Videnska-

belige afhandlinger omfatter ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser.

Performanceregnskab for GTS-net 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel:

Performanceregnskab

for GTS-net 2016

Udgivet i et samarbejde mellem GTS-

foreningen og Styrelsen for Forskning

og Innovation under Uddannelses- og

Forskningsministeriet juni 2016

Redaktion:

Dorthe Christiansen,

Troels Johansen og Ragnar Heldt Nielsen

Design:

Operate A/S

Forsidefoto:

FORCE Technology

Oplag:

1.000

Tryk:

Clausen Grafisk

ISSN til trykt rapport: 2245-4918

ISSN til web: 2245-4926

Tryksagen er svanemærket.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 194: Udgivelse af Performanceregnskab for GTS 2016, fra uddannelses- og forskningsministeren

De danske GTS-institutter er et vigtigt element i samfundets

indsats for at skabe rammerne for innovation og langsigtet

vækst i dansk erhvervsliv.

I dette performanceregnskab får du en status på udviklingen i

GTS-nettet og et indblik i den rolle, GTS-institutterne spiller i

innovationsfremmesystemet. Publikationen er fyldt med kon-

krete eksempler på, hvordan GTS-institutterne arbejder med

innovation. Både i relation til deres kommercielle aktiviteter og

i relation til deres arbejde med forskning og innovation. Der er

også en beskrivelse af samarbejdet med de øvrige aktører i

innovationssystemet.

Publikationen er udgivet i et samarbejde mellem GTS-

foreningen og Styrelsen for Forskning og Innovation.

Du kan læse mere om GTS-nettet her:

www.gts-net.dk

www.ufm.dk

www.bedreinnovation.dk

De ni GTS-institutter var i 2015:

AgroTech

Alexandra Instituttet

Bioneer

DBI

DELTA

DFM

DHI

FORCE Technology

Teknologisk Institut

For yderligere oplysninger kontakt:

GTS–foreningen

Gregersensvej 1 | 2630 Taastrup

Tlf. 45 16 26 26

www.gts-net.dk

[email protected]

Performanceregnskab for GTS-net 2016