UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 183: Talepapir fra samrådet den 15. juni 2016 vedr. uddannelsesloft, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

21. juni 2016

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget onsdag den 15. juni 2016 vedr. uddannelses-

loft.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Med venlig hilsen

Ref.-nr.

16/002077-09

Ulla Tørnæs

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 183: Talepapir fra samrådet den 15. juni 2016 vedr. uddannelsesloft, fra uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Spm. Æ:

Hvad er ministerens holdning til, at man vælger at finansiere et hul på 300 mio. kr.

fra aftalen om en dagpengereform som regeringen sammen med S og DF indgik i

oktober 2015, ved at begrænse muligheden for at tage en ny videregående uddan-

nelse?

Svar på spm. Æ:

Tak for muligheden for at udfolde hensigten med den principaftale regeringen har

indgået med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om at begrænse statsfinan-

sieret dobbeltuddannelse.

Optaget til de videregående er steget markant, så mere end 60 pct. af den ung-

domsårgang, der afsluttede folkeskolen i 2014, forventes at få en videregående ud-

dannelse.

Det synes jeg er positivt – både for den enkelte og for samfundet.

Det betyder også, at vi bruger ca. 36 procent flere penge på videregående uddannel-

se i dag end i 2008.

Når mere end 60 pct. af en ungdomsårgang forventes at få en videregående uddan-

nelse, hviler der et tungt ansvar på vores og institutionernes skuldre for en effektiv

brug af den store investering i form af tid og ressourcer.

Vi skal ikke bare have mange med en uddannelse, for det det handler også om, at

uddannelserne skal have høj kvalitet og føre til job.

Regeringen har til opgave at forvalte borgernes skattepenge, og derfor skal vi kon-

stant være opmærksomme på, hvordan midlerne til et givent område bruges bedst.

I en tid, hvor alle offentlige områder skal have et skarpt blik på økonomien, er det

naturligt og klogt, at vi hele tiden vurderer, om vi har den rigtige balance.

Det er min klare holdning, at videregående uddannelser er centrale byggesten for

fremtiden. Alle skal fortsat have mulighed for at blive optaget på en videregående

uddannelse.

Det er godt, at vi som samfund investerer store ressourcer, så unge kan uddanne

sig. Det giver dem både kompetencer til arbejdsmarkedet, og det giver den enkelte

bedre muligheder i livet.

Men vi skal som samfund ikke nødvendigvis finansiere dobbeltuddannelse på

samme eller lavere niveau.

Når studerende tager flere uddannelser, bruger de længere tid væk fra arbejdsmar-

kedet, og statens regning vokser til driften af uddannelse og til SU. Der er derfor

betydelige udgifter forbundet ved dobbeltuddannelse.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 183: Talepapir fra samrådet den 15. juni 2016 vedr. uddannelsesloft, fra uddannelses- og forskningsministeren

Finansieringen af dagpengereformen var en anledning til at se på udgifter til dob-

beltuddannelser.

Derfor lægger vi op til en tilpasning af mulighederne for dobbeltuddannelse, så

man som udgangspunkt kun kan gennemføre én statsfinansieret videregående ud-

dannelse på samme eller lavere niveau.

Jeg synes, det er rimeligt, at der sættes loft over antallet af hele, statsfinansierede

videregående uddannelser, som man som borger kan få.

Jeg er optaget af, at vi skaber et godt match mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Vi skal derfor være bedre til at vejlede og oplyse ansøgere. Det er mit håb, at danske

unge i højere grad vil vælge ”rigtigt” første gang, så færre ønsker at dobbeltuddanne

sig.

I nogle tilfælde kan der være gode grunde til, at den første uddannelse ikke er til-

strækkelig. Derfor er der lagt op til en række undtagelser.

Undtagelserne skal rumme både individuelle og samfundsmæssige hensyn.

Derfor indgår det også i principaftalen mellem regeringen, Socialdemokraterne og

Dansk Folkeparti, at der skal tager højde for – og jeg citerer

”relevante

dispensationsmuligheder i forhold til arbejdsmarkedsrelevans, uddan-

nelsesforældelse, sygdom, revalidering mv.”

Citat slut.

Undtagelserne kan derfor f.eks. være, hvis man af helbredsmæssige årsager ikke

kan anvende sin uddannelse, eller hvis uddannelsen er forældet. Eller hvis man har

ønske om et sporskifte til et område, hvor der er et særligt behov på arbejdsmarke-

det.

For at nævne et eksempel. Hvis en person med en videregående uddannelse har

været på arbejdsmarkedet, og er blevet nedslidt i sit job eller har tabt arbejdsevne,

så er det min holdning, at denne person ikke skal forhindres i at tage en ny videre-

gående uddannelse. Det synes jeg er rimeligt, og det håber jeg, at Socialdemokra-

terne og Dansk Folkeparti vil være enige i.

Den konkrete udmøntning af aftalen er endnu ikke forhandlet på plads med aftale-

partierne, så det er ikke muligt at gå i dybden med detaljerne i dag.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 183: Talepapir fra samrådet den 15. juni 2016 vedr. uddannelsesloft, fra uddannelses- og forskningsministeren

Spm. Ø:

Hvad er ministerens holdning til, at en begrænsning i muligheden for at tage en

anden videregående uddannelse end den, man har taget i første omgang, kan hin-

dre folk i at udnytte nye muligheder på arbejdsmarkedet ved evt. at omskole sig?

Svar på spm. Ø:

Det er hensigtsmæssigt, at flere unge vælger den ”rigtige” uddannelse første gang,

og at den uddannelse de får, leder frem mod et relevant job. Det vil også betyde, at

færre vil have et ønske om dobbeltuddannelse.

Sådan kan det naturligvis ikke være i alle tilfælde. Og så er det danske uddannel-

sessystem sådan indrettet, at der er forskellige muligheder. Sådan vil det fortsat

være. Det ændrer uddannelsesloftet ikke på.

For det første er hensynet til arbejdsmarkedets efterspørgsel et af de områder, hvor

jeg vil drøfte eventuelle undtagelsesmuligheder med aftalepartierne. Og der vil

være øvrige dispensationsmuligheder, som jeg nævnte i besvarelsen af spørgsmål

Æ.

For det andet er der fortsat muligheder for at uddanne sig til et højere niveau i det

ordinære

videregående uddannelsessystem.

For det tredje er der naturligvis fortsat muligheder for at videreuddanne sig i vores

efter- og videreuddannelsessystem. Personer som har en uddannelse, har i dag

allerede en række eksisterende muligheder for at opkvalificere sig. Det skal de fort-

sat have og det ændrer uddannelsesloftet ikke på.

Forskellen mellem mulighederne for videregående uddannelser i det almindelige,

ordinære uddannelsessystem, og mulighederne i efter- og videreuddannelsessy-

stemet er netop, at sidstnævnte henvender sig til personer, der allerede er på ar-

bejdsmarkedet, og som ønsker at opkvalificere eller videreudvikle deres kompeten-

cer.

I efter- og videreuddannelsessystemet findes et bredt udbud af uddannelsesmulig-

heder – til alle uddannelsesniveauer og fagområder.

Et stærkt efter- og videreuddannelsessystem er en vigtig forudsætning for, at vores

arbejdsstyrke hele tiden kan opkvalificere sig og dermed bidrage til vores omstil-

lings- og konkurrenceevne.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

4/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 183: Talepapir fra samrådet den 15. juni 2016 vedr. uddannelsesloft, fra uddannelses- og forskningsministeren

Spm. Å:

Mener ministeren, at det er rimeligt, at det er de studerende der skal betale for et

hul i aftalen om en dagpengereform som regeringen har indgået med S og DF ved

at begrænse deres muligheder for at skifte spor og tage en ny uddannelse?

Svar på spm. Å:

Uddannelsesloftet ændrer ikke på muligheden for at skifte uddannelse for stude-

rende, der undervejs i deres studier bliver klar over, at de har valgt forkert. Uddan-

nelsesloftet begrænser kun antallet af gennemførte uddannelser på samme eller

lavere niveau, som den enkelte kan få betalt af staten.

Jeg synes bestemt, det er rimeligt – særligt når man ser det i sammenhæng med de

påtænkte undtagelsesmuligheder.

Når størstedelen af befolkningen får en videregående uddannelse, har

alle

borgere

en interesse i, at vi bruger ressourcerne i samfundet fornuftigt. Det mener jeg også

gælder de studerende, der har afsluttet en videregående uddannelse.

Uddannelsesloftet er et redskab til mere effektiv ressourceanvendelse, samtidigt

med at alle unge fortsat har mulighed for at tage en uddannelse på statens regning.

Derudover findes som nævnt i besvarelsen af spørgsmål Ø mange muligheder for

uddannelse på højere niveau og efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Det har i øvrigt altid været fast kutyme på efter- og videreuddannelsesområdet, at

der er deltagerbetaling. Det er der ikke noget nyt i.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5