UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 172
Offentligt

Beretning for 2015

Vurdering og anerkendelse

af udenlandske uddannelses-

kvalifikationer m.v.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af

udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Udgivet af

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Bredgade 43

1260 København K

Telefon: 7231 7800

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Foto

Aalborg Universitet. Fotograf: Tor Bagger.

Publikationen kan hentes på

www.ufm.dk/anerkendelse/beretning

Maj 2016

ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Indhold

1. Resumé

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

2.2 Information om vurdering af udenlandske uddannelser

2.3 Almindelige vurderinger

2.3.1 Vurderingernes sigte

2.3.2 Ansøgerne

Nationalitet

Køn

Alder

2.3.3 Uddannelsernes oprindelse

2.3.4 Uddannelsernes niveau

2.3.5 Uddannelsernes faglige retning

2.3.6 Uddannelsernes alder

2.3.7 Sagsbehandlingstid

2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser

2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet

2.4.2 Uddannelsernes oprindelse

2.4.3 Uddannelsernes niveau

2.4.4 Uddannelsernes faglige retning

2.4.5 Uddannelsernes alder

2.4.6 Sagsbehandlingstid

2.5 Turbovurderinger for virksomheder

2.6 Ph.d.-ansættelser

2.7 Adgangsgivende eksaminer

2.7.1 Eksamenshåndbog

2.7.2 Henvendelser

2.7.3 Seminar

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

2.9 Transparens og sammenlignelighed

2.9.1 Kvalifikationsrammer

2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System

2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and

Training

2.9.4 Europass

2.10 Kvalifikationsnævnet

2.10.1 Beskikkelse af sagkyndige

2.10.2 De maritime uddannelser omfattet af Kvalifikationsnævnet

2.10.3 Modtagne og behandlede klagesager i 2015

2.10.4 Information om Kvalifikationsnævnet

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

2.11.2 Lissabonkonventions-komiteen

2.11.3 Bologna-processen

2.11.4 Deltagelse i NARIC-projekter

2.11.5 Nordisk-baltisk samarbejde om automatisk anerkendelse

2.11.6 Nordisk samarbejde

3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv

3.1 Introduktion

3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område

EU-regler: anerkendelsesdirektivet

Andre EU-regler og internationale regler

Nordiske overenskomster

Øvrige regler

3.1.2 Arbejdsopgaver i forbindelse med anerkendelsesdirektivet

Koordinatorfunktionen

Støttecenterfunktionen

Artikel 58-udvalget

3.2 Revision af anerkendelsesdirektivet

3.2.1 Den danske gennemførelse af det reviderede anerkendelsesdirektiv

Det europæiske erhvervspas

Advarselssystemet

Transparensinitiativet

3.3 Informationskilder og administrativt samarbejde

3.3.1 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv i EU

3.3.2 Informationssystemet for det Indre Marked

3.3.3 Kvikskranke-samarbejdet

3.4 Erhverv og myndigheder

3.5 De kompetente myndigheders afgørelser

3.5.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder

3.5.2 Sagsbehandlingstid

3.6 Pligtmæssig vurdering

3.6.1 Sagsbehandlingstid

3.7 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

1. Resumé

Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddannelses- og

forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af uden-

landske uddannelseskvalifikationer m.v.

Beretningen omhandler:

1. Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder

Kvalifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)

2. Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv, herunder

samspillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og de kompetente myndig-

heder (kapitel 3).

I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordningerne, dels beskri-

ves den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederne løbende arbejder på at for-

bedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse. Procenttal er rundet af til nærmeste hele tal.

Flere oplysninger om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer kan

findes på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: www.ufm.dk/anerkendelse.

1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse

Hos Styrelsen for Videregående Uddannelser kan borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutio-

ner, myndigheder m.fl. få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer og andre for-

mer for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompe-

tencer. I 2015 leverede styrelsen i alt 5.334 vurderinger m.v., hvilket var 9 procent færre end året

før. Tallet dækker over en 39 procents nedgang i antallet af vurderinger til brug for greencardaf-

gørelser samtidig med en 30 procents stigning i antallet af almindelige vurderinger. Stigningen

skyldes især, at langt flere syrere har fået deres uddannelser vurderet.

Styrelsen har samtidig fortsat sin indsats for at sikre et godt kendskab til vurderings- og

informationstilbuddene, ikke mindst over for medarbejdere i jobcentre og kommuner gennem

en ny pjece og faktahæfter om uddannelse fra Syrien og Eritrea.

Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var i 2015 på 37 dage, en stigning fra 32

dage året før. Derimod var sagsbehandlingstiden omtrent uændret for greencardrelaterede vur-

deringer (19 dage), hotlinesvar til uddannelsesinstitutionerne (1 dag) og turbovurderinger for

virksomheder (3 arbejdsdage).

Kvalifikationsnævnet, der behandler klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser om

merit m.v., fik i 2015 kompetence til også at behandle klager vedrørende de maritime uddannel-

ser. Nævnet modtog i alt 45 klager i årets løb mod 33 året før. Ud af de 45 klager vedrørte 4 me-

rit på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, 36 merit på baggrund af danske

uddannelseskvalifikationer, og 5 anerkendelse af realkompetence.

Danmark har deltaget aktivt i det internationale samarbejde om gensidig anerkendelse af

uddannelseskvalifikationer, navnlig gennem europæiske og nordiske netværk på området og

som led i Bologna-processen. Ved Bologna-ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015 blev det

bl.a. vedtaget at arbejde for fuld implementering af Lissabon-konventionens principper, bedre

anerkendelse af studieophold i udlandet samt automatisk niveaumæssig anerkendelse af videre-

gående uddannelser fra andre medlemslande.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv

Inden for de lovregulerede erhverv træffer de forskellige kompetente myndigheder afgørelse om

autorisation og lignende godkendelse af ansøgere, der ønsker at udøve erhverv på grundlag af

udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer.

Samlet udstedte de kompetente myndigheder i årets løb 1.752 afgørelser, hvilket var 5 pro-

cent flere end året før. Dermed fortsatte de seneste års stigning. 93 procent af afgørelserne blev

truffet på områderne under den tidligere Sundhedsstyrelse, Arbejdstilsynet og Styrelsen for

Videregående Uddannelser. 74 procent af afgørelserne var positive, 20 procent betingede, og 6

procent negative. Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder blev holdt under tre

måneder i omkring 9 ud af 10 sager.

En betydelig større stigning ses, når det gælder anmeldelser fra EU/EØS-borgere, der øn-

sker at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist: Der blev i 2015 indgivet 1.998 an-

meldelser om levering af tjenesteydelser, hvilket var 50 procent flere end i 2014 og 148 procent

flere end i 2013. 97 procent af anmeldelserne i 2015 vedrørte truckførere, svejsere og andre er-

hvervsgrupper på Arbejdstilsynets område.

Som led i gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv vedtog Folketinget i

december 2015 lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer

(anerkendelsesloven), og Styrelsen for Videregående Uddannelser udarbejdede en national

handlingsplan med gennemgang af reglerne for de enkelte lovregulerede erhverv.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2. Anerkendelse til ikke-

lovregulerede erhverv og

uddannelse

Dette kapitel beskriver vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikatio-

ner, redskaber til transparens og sammenlignelighed, Kvalifikationsnæv-

nets behandling af klager over meritafgørelser m.v. samt internationalt

samarbejde om anerkendelse.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder, insti-

tutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt

andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og

kompetencer. Opgaverne som vurderingsmyndighed og som videns- og informationscenter for

vurdering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannel-

seskvalifikationer m.v. og Lissabon-konventionen, den internationale aftale om fair anerkendel-

se inden for de videregående uddannelser.

2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer

Styrelsen for Videregående Uddannelser leverer forskellige typer vurderinger og udtalelser om

udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov. I 2015 leverede styrelsen i

alt 5.334 vurderinger m.v. Det var 9 procent færre end året før. Det dækker over en 39 procents

nedgang i antallet af vurderinger til brug for greencardafgørelser samtidig med en 30 procents

stigning i antallet af almindelige vurderinger. Se udviklingen inden for de enkelte sagstyper i

tabel 1 og figur 1 på næste side.

Styrelsens almindelige vurderinger kan benyttes på arbejdsmarkedet, i uddannelsessyste-

met og generelt til afklaring og vejledning. Et vigtigt formål med styrelsens vurderinger er at øge

mulighederne for, at borgere med udenlandsk uddannelse finder job eller får understøttet deres

adgang til uddannelse med sigte på job. Jo før der sker en vurdering af den medbragte uddan-

nelse efter borgerens ankomst til Danmark, desto bedre kan vurderingen inddrages i integrati-

onsindsatsen eller i borgerens egen indsats for at finde job eller uddannelse og bruge sine erfa-

ringer i Danmark.

Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af

kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).

Styrelsens vurderingstilbud er nærmere beskrevet på www.ufm.dk/anerkendelse.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Ud over de almindelige vurderinger tilbyder styrelsen:

—

Vejledende udtalelser til brug for især flygtninge, der ikke kan fremskaffe alle de doku-

menter, der er nødvendige for at få en vurdering

—

Vurderinger til brug for afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark efter

greencardordningen (se side 14)

—

Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (læs om denne ordning

på side 16)

—

Vurderinger af ph.d.-ansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter kvik-

ph.d.-ordningen (se side 16)

—

Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandske ad-

gangsgivende eksaminer (se side 17)

—

Pligtmæssige vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer (se side

40).

Tabel 1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype

Sagstype

Almindelige vurderinger

Greencardrelaterede vurderinger

Turbovurderinger for virksomheder

Kvikvurdering ph.d.-ansættelse

Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer

Pligtmæssige vurderinger

Vejledende udtalelser

I alt

2011

2012

2013

2014

2015 Ændring seneste år

566

-1.238

-36

120

-526

30%

-39%

15%

-33%

22%

47%

471%

-9%

2.051 1.698 1.782 1.908 2.474

1.932 2.570 2.999 3.182 1.944

–

118

582

108

540

660

4.105 4.436 5.607 5.860 5.334

Figur 1

Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer som led i sine afgørelser om under-

visningskompetence til lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Disse afgørelser be-

handles i kapitel 3 om de lovregulerede erhverv.

2.2 Information om vurdering af udenlandske uddannelser

For at styrelsens vurderinger kan komme flest mulige kvalifikationsindehavere til nytte på ar-

bejdsmarkedet, er det afgørende at sikre oplysning om tilbuddet. Styrelsen arbejder derfor for at

sikre et godt kendskab til vurderings- og informationstilbuddet blandt virksomheder og blandt

de medarbejdere i jobcentre, kommuner, sprogcentre m.v., der vejleder jobsøgende med uden-

landske kvalifikationer. Styrelsen har i 2015 med dette formål udgivet følgende publikationer

—

En pjece om brugen af styrelsens vurderinger henvendt til medarbejdere i jobcentre og

kommunale integrationsafdelinger, Work in Denmark-centre, sprogcentre m.v. Pjecen

præsenterer styrelsens forskellige tilbud og giver eksempler på, hvordan vurderingerne

konkret indgår i arbejdet med udenlandsk uddannede borgere rundt om i landet.

—

Faktahæfter om uddannelse fra Syrien og Eritrea som redskab for dem, der vejleder

borgere fra disse lande om uddannelse og arbejde i Danmark.

—

En ny udgave af en folder, som informerer borgere med udenlandsk uddannelse om,

hvordan de kan få deres kvalifikationer vurderet og anerkendt i Danmark.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes desuden en række selvbetje-

ningsredskaber, som gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og

myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og dermed i en del tilfælde erstatter en

henvendelse om vurdering. Det drejer sig blandt andet om:

—

Landehåndbogen, som giver generelle vurderinger af alle typer uddannelser fra udvalg-

te lande og beskriver deres uddannelsessystemer (www.ufm.dk/lhb).

—

Vurderingsdatabasen, som viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af udenland-

ske uddannelser (www.ufm.dk/vdb).

—

Eksamenshåndbogen, som oplyser om, hvilke uddannelser fra de forskellige lande der

er adgangsgivende til videregående uddannelse på linje med en dansk studentereksa-

men (www.ufm.dk/ehb).

2.3 Almindelige vurderinger

En almindelig vurdering er med få undtagelser en niveauvurdering: et dokument, som angiver,

hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde den uden-

landske uddannelseskvalifikation svarer til. Styrelsen udstedte 2.474 almindelige vurderinger i

2015, hvilket var 30 procent flere end i 2014. 2.181 personers uddannelseskvalifikationer blev

vurderet i 2015, hvilket var 29 procent flere end året før.

Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i

antallet af afsluttede sager, fordelt på hvordan sagerne blev behandlet.

I nogle tilfælde er det ikke relevant eller muligt at foretage en vurdering. F.eks. videresen-

des eller henvises ansøgninger typisk, når ansøgerens ønske er adgang til at udøve et lovregule-

ret erhverv, som en anden myndighed har ansvaret for. I en mindre del af sagerne sker en egent-

lig afvisning af at foretage en vurdering af ansøgerens uddannelseskvalifikationer eller nogle af

Publikationerne kan findes på www.ufm.dk/anerkendelse/mere-om-anerkendelse.

Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse.

I disse tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

dem, hvilket i 2015 hovedsagelig skyldtes, at den udenlandske uddannelse eller uddannelsesin-

stitution ikke var offentligt anerkendt, eller at uddannelsen ikke tilhørte landets ordinære ud-

dannelsessystem.

Tabel 2

Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling

Status for afsluttede sager

Vurdering afsluttet

Besvaret ved information/vejledning

Videresendt eller henvist

Behandling afvist

Ansøgning trukket tilbage

I alt

2011

2.051

2.218

2012

1.698

1.839

2013

1.782

1.902

2014

1.908

2.010

2015

2.474

129

2.722

Ændring seneste år

566

110

-5

712

30%

127%

579%

16%

-63%

35%

2.3.1 Vurderingernes sigte

Ansøgerne angiver overvejende beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurdering fra Sty-

relsen for Videregående Uddannelser. I 2015 gjaldt det 59 procent af sagerne. Uddannelsesfor-

mål var de primære i 41 procent af sagerne.

2.3.2 Ansøgerne

Som nævnt blev der i 2015 gennemført almindelige vurderinger af 2.181 personers uddannelses-

kvalifikationer, hvilket var 29 procent flere end året før. I de fleste tilfælde – 93 procent af vur-

deringerne i 2015 – er det uddannelsesindehaverne selv, der beder Styrelsen for Videregående

Uddannelser om en vurdering, som de bl.a. kan bruge som bilag til en jobansøgning eller en

ansøgning om optagelse på en uddannelse. De øvrige vurderinger er især indhentet af jobcentre

og kommuner.

De fleste arbejdsgivere, der anmoder om en vurdering, gør brug af styrelsens såkaldte tur-

bovurderinger (se side 16), mens uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en

uddannelse, som regel benytter styrelsens kvik-ph.d.-ordning (side 16) eller hotline (side 17).

Nationalitet

Det stigende antal vurderinger, som styrelsen har foretaget, vedrører især statsborgere fra Syri-

en. Antallet af almindelige vurderinger af syreres uddannelser er steget fra 21 i 2013 over 65 i

2014 til 367 i 2015. Denne stigning skal ses på baggrund af tilgangen af flygtninge fra Syrien, idet

antallet af syrere, der har fået opholdstilladelse med flygtningestatus, er steget fra 1.382 i 2013 til

4.126 i 2014 og 6.007 i 2015.

9 procent af de almindelige vurderinger, styrelsen foretog i 2015, vedrørte danske statsbor-

gere, 30 procent statsborgere i andre EU/EØS-lande, og 61 procent statsborgere i tredjelande,

herunder især lande i Asien inkl. Mellemøsten, hvis stigende andel skyldes statsborgere fra Syri-

en. Fordelingen på regioner de sidste fem år fremgår af tabel 3 nedenfor.

Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.

Danmarks Statistik: Statistikbanken (VAN77).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 3

Almindelige vurderinger efter uddannelsesindehavernes statsborgerskab

Region

Danmark, Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

–

Ikke oplyst

I alt

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

2011

Pct.

11%

36%

51%

16%

22%

100%

2012

Pct.

12%

39%

48%

15%

20%

100%

2013

Pct.

12%

36%

52%

15%

24%

100%

2014

Pct.

11%

34%

55%

14%

29%

100%

2015

Pct.

30%

61%

11%

38%

100%

2015

Antal

226

730

1.500

281

942

131

2.474

Køn

55 procent af uddannelsesindehaverne i 2015 var kvinder mod 63 procent året før. Ændringen

skyldes hovedsagelig det øgede antal syriske uddannelsesindehavere, hvoraf kun 22 procent var

kvinder. Kvinder udgjorde omkring 4 ud af 10 uddannelsesindehavere fra Asien og Afrika, men

to tredjedele af uddannelsesindehaverne fra de øvrige regioner taget under ét.

Alder

83 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2015, var under 40 år, og 38 procent

var under 30 år. Fordelingen var stort set uændret i forhold til tidligere år.

2.3.3 Uddannelsernes oprindelse

Styrelsen vurderede i 2015 uddannelser fra 118 lande. Samlet set vedrørte 35 procent af vurde-

ringerne uddannelser fra EU/EØS-lande og 65 procent uddannelser fra tredjelande, især i Asien

(38 pct. mod 28 pct. året før). Se den nærmere fordeling i tabel 4 nedenfor.

Det hyppigst forekommende uddannelsesland var i 2015 Syrien med 382 vurderinger (mod

67 i 2014) fulgt af Polen, Iran, Rumænien og Ukraine. De 20 hyppigst forekommende lande (se

figur 2 nedenfor) stod for tilsammen 71 procent af vurderingerne, mens de 10 hyppigst fore-

kommende tegnede sig for 53 procent af vurderingerne.

Tabel 4

Almindelige vurderinger efter uddannelsernes geografiske oprindelse

Region

Færøerne og Grønland

EU/EØS

Tredjelande

–

I alt

Europa i øvrigt

Asien

Afrika

Nordamerika

Syd- og Mellemamerika

Oceanien

2011

Pct.

44%

55%

18%

22%

100%

2012

Pct.

46%

54%

17%

20%

100%

2013

Pct.

43%

56%

17%

24%

100%

2014

Pct.

40%

60%

17%

28%

100%

2015

Pct.

35%

65%

13%

38%

100%

2015

Antal

871

1.601

314

938

140

123

2.474

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Figur 2

Almindelige vurderinger 2013-15 efter uddannelsesland (top 20 i 2015)

2.3.4 Uddannelsernes niveau

Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer de udenlandske uddannelseskvalifikationer i

forhold til niveauer i det danske uddannelsessystem.

74 procent af vurderingerne i 2015 angav et helt eller delvist niveau inden for videregående

uddannelse, omtrent som året før. Heraf angav de 22 procent af vurderingerne et bachelorni-

veau og 11 procent et professionsbachelorniveau. 13 procent sammenlignede med en bachelor-

uddannelse plus 1 års kandidatstudier, mens 17 procent pegede på et fuldt kandidatniveau, og 2

procent på et ph.d.-niveau.

10 procent af vurderingerne angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervsuddannelse

(8 pct. et helt EUD-niveau), mens 15 procent angav et helt eller delvist gymnasialt niveau (6 pct.

et helt gymnasialt niveau).

Tabel 5 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig på uddannelsesindehavernes

højeste hele danske niveau ifølge vurderingen.

Tabel 5

Almindelige vurderinger efter højeste afsluttede uddannelsesniveau ifølge vurdering

Højeste afsluttede niveau

Grundskole/forberedende

Gymnasial eller erhvervsfaglig

Erhvervsakademi

Bachelor/professionsbachelor

Kandidat

Ph.d.

I alt

2011

10%

25%

41%

18%

100%

2012

10%

25%

42%

18%

100%

2013

24%

43%

20%

100%

2014

24%

47%

17%

100%

2015

11%

22%

47%

17%

100%

2015

Antal

269

532

1.156

429

2.474

Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til de tidligere årsberetninger, så den svarer til Danmarks Statistiks nye

uddannelsesklassifikation, DISCED-15 (dimensionen Uddannelsesniveau).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Vurderingerne af uddannelser fra Syrien i 2015 er især kendetegnede ved en relativt stor andel

på bachelor-/professionsbachelorniveau (58 pct.), mens andelen med kandidatniveau er lavere

end gennemsnittet (4 pct.).

2.3.5 Uddannelsernes faglige retning

Tabel 6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige ho-

vedområder.

Det største faglige hovedområde var i 2015 erhvervsøkonomi, administration og

jura med 20 procent af vurderingerne. De tekniske områder (50 til 58 i tabellen) udgjorde dog

tilsammen 22 procent af vurderingerne.

Tabel 6

Almindelige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering

DISCED- Fagligt hovedområde

kode

I alt

Grundskole

Gymnasiale uddannelser

Forberedende uddannelser

Undervisning og læring

Humanistisk

Audiovisuel teknik og medieproduktion

Kunstnerisk

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social og sundhed

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

2011

Pct.

14%

21%

10%

100%

2012

Pct.

13%

10%

21%

10%

100%

2013

Pct.

12%

10%

21%

12%

100%

2014

Pct.

13%

20%

10%

12%

100%

2015

Pct.

14%

20%

12%

100%

2015

Antal

354

224

168

500

209

290

197

2.474

2.3.6 Uddannelsernes alder

68 procent af vurderingerne i 2015 blev foretaget mindre end 10 år efter uddannelsens afslut-

ning, og 37 procent blev foretaget mindre end 5 år efter uddannelsens afslutning. Begge dele var

4 procentpoint mere end i 2014.

2.3.7 Sagsbehandlingstid

Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger steg fra 31,7 dage i gennemsnit i 2014 til 36,8

dage i 2015. Tabel 7 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbe-

Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til de tidligere årsberetninger, så den svarer til Danmarks Statistiks nye

uddannelsesklassifikation, DISCED-15 (dimensionen Fagområde).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

handlingstiden i antal måneder. 90 procent af vurderingerne blev i 2015 gennemført på mindre

end to måneder (mod 93 pct. året før). Under 1 procent (23 vurderinger) tog over 3 måneder.

Tabel 7

Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

2011

Pct.

46%

45%

100%

2012

Pct.

45%

100%

2013

Pct.

45%

100%

2014

Pct.

50%

42%

100%

2015

Pct.

38%

52%

100%

2015

Antal

948

1.280

223

2.474

2.4 Vurderinger til brug for greencardafgørelser

Højtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS har mulighed for at ansøge om op-

holdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen, som administreres af

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Afgørelserne om opholdstilladel-

se træffes ud fra et pointsystem, hvor uddannelse er et af de vigtigste kriterier. For at optjene

point på uddannelseskriteriet skal ansøgeren have gennemført en uddannelse, der niveaumæs-

sigt mindst svarer til en dansk bacheloruddannelse. Ansøgeren kan desuden få bonuspoint, hvis

uddannelsen retter sig mod et erhverv, der er omfattet af Positivlisten.

Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer greencardansøgeres udenlandske ud-

dannelseskvalifikationer efter anmodning fra SIRI, og de to styrelser er i løbende dialog for at

sikre en fortsat god behandling af greencardsager.

I 2015 gennemførte styrelsen 1.944 vurderinger til brug for greencardsager, 39 procent

færre end i 2014, som det fremgår af tabel 1 på side 8. Vurderingerne i 2015 vedrørte 1.506

greencardansøgere, 37 procent færre end året før.

Nedgangen i antallet af vurderingssager

skyldes en nedgang i antallet af greencardansøgninger. Greencardordningen blev med virkning

fra den 1. januar 2015 målrettet som led i den reform af international rekruttering, der blev ved-

taget i Folketinget i december 2014.

I det følgende beskrives de vurderede uddannelser og deres indehavere. Det skal under-

streges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssagerne, ikke kan tages som dækkende for

alle greencardansøgere, idet SIRI ikke i alle tilfælde har behov for at indhente en vurdering hos

Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og

oplysninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vur-

dering, der er vedtaget under Lissabon-konventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.

Greencardansøgere har i en del tilfælde flere uddannelser, og SIRI har behov for at få separate vurderinger af

disse uddannelser, når de ligger inden for forskellige faglige områder.

Greencardordningen er beskrevet på www.nyidanmark.dk/greencard, og statistik vedrørende ordningen findes

på www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.4.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet

90 procent af uddannelsesindehaverne i greencardrelaterede vurderinger i 2015 var statsborgere

i asiatiske lande – stort set de samme lande som de seneste år: 30 procent var fra Indien, 29

procent fra Iran, 14 procent fra Pakistan, og 9 procent fra Nepal. Derudover var 5 procent af

uddannelsesindehaverne fra afrikanske lande.

2.4.2 Uddannelsernes oprindelse

65 procent af vurderingerne i 2015 vedrørte uddannelser fra Asien. mens 26 procent af vurde-

ringerne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-lande, heraf de 18 procent fra Storbritannien. Det

skyldes, at greencardansøgerne, især fra Pakistan og Indien, ofte har taget deres seneste uddan-

nelse i et europæisk land.

2.4.3 Uddannelsernes niveau

98 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2015 angav ligesom tidligere år mindst et

bachelorniveau. I 59 procent af vurderingerne svarede uddannelsen til et bachelor- eller profes-

sionsbachelorniveau, i 35 procent til et kandidatniveau, og i 4 procent til et ph.d.-niveau.

2.4.4 Uddannelsernes faglige retning

De tekniske områder udgjorde tilsammen langt den største gruppe med 54 procent af vurderin-

gerne i 2015, mens 22 procent af vurderingerne lå inden for området erhvervsøkonomi, admini-

stration og jura. Fordelingen på faglige hovedområder fremgår af tabel 8 nedenfor.

Tabel 8

Almindelige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering

DISCED-

kode

I alt

Fagligt hovedområde

Gymnasiale uddannelser

Undervisning og læring

Humanistisk

Audiovisuel teknik og medieproduktion

Kunstnerisk

Samfundsvidenskab

Erhvervsøkonomi, administration og jura

Naturvidenskab

Informations- og kommunikationsteknologi

Teknik, teknologi og industriel produktion

Mekanik, jern og metal

Bygge- og anlægsteknik

Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Social og sundhed

Service

Forsvar, politi og sikkerhed

Transport

2011

Pct.

30%

13%

14%

15%

100%

2012

Pct.

38%

11%

12%

19%

100%

2013

Pct.

24%

10%

14%

27%

100%

2014

Pct.

22%

10%

13%

30%

100%

2015

Pct.

22%

10%

16%

28%

100%

2015

Antal

436

188

319

551

113

1.944

Opgørelsesmetoden er ændret i forhold til de tidligere årsberetninger, så den svarer til Danmarks Statistiks nye

uddannelsesklassifikation, DISCED-15 (dimensionen Fagområde).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.4.5 Uddannelsernes alder

84 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2015 blev udstedt mindre end 10 år efter

uddannelsens afslutning, heraf de 48 procent af vurderingerne mindre end 5 år efter uddannel-

sens afslutning. Det var 3 henholdsvis 4 procentpoint mindre end året før.

2.4.6 Sagsbehandlingstid

Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørelser

var 19 dage i 2015 (mod 19,4 dage året før). 58 procent af vurderingerne blev gennemført på

mindre end tre uger (mod 61 pct. året før). Tabel 9 nedenfor viser, hvordan vurderingerne sam-

let har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal uger.

Tabel 9

Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i uger

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 uge

Mellem 1 og 2 uger

Mellem 2 og 3 uger

Mellem 3 og 4 uger

Mellem 4 og 5 uger

Mellem 5 og 6 uger

Over 6 uger

I alt

2011 Pct.

14%

25%

20%

16%

12%

100%

2012 Pct.

10%

31%

26%

28%

100%

2013 Pct.

13%

22%

29%

22%

10%

100%

2014 Pct.

12%

24%

21%

100%

2015 Pct.

11%

24%

23%

25%

100%

2015 Antal

206

459

455

487

139

118

1.944

Sagsbehandlingstiden er generelt væsentlig kortere i sager til brug for greencardafgørelser end i

almindelige vurderingssager. Det muliggøres blandt andet af, at det er Styrelsen for Internatio-

nal Rekruttering og Integration, der har ansvaret for at efterprøve ægtheden af de forelagte do-

kumenter.

2.5 Turbovurderinger for virksomheder

Arbejdsgivere tilbydes en vurdering af udenlandske uddannelser på højst fem arbejdsdage, med

henblik på at vurderingerne kan bruges ved udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler. Vurderin-

gen er en kort udtalelse, som fortæller, om uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelses-

landet, hvilket niveau uddannelsen svarer til i det danske uddannelsessystem, og så vidt muligt

hvilket fagligt område uddannelsen svarer til i Danmark.

I 2015 blev der foretaget 91 vurderinger, en stigning på 15 procent i forhold til året før. 76

af turbovurderingerne blev foretaget for offentlige myndigheder og virksomheder, 15 for private

virksomheder.

Turbovurderingerne blev i 2015 leveret på i gennemsnit 2,8 arbejdsdage (mod 2,5 året før).

91 procent af vurderingerne blev leveret inden for 5 arbejdsdage (mod 95 procent året før).

Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige oplysninger fra SIRI til afgivelsen af

en vurdering til brug for SIRI’s videre sagsbehandling.

Læs mere om turbovurderinger på www.ufm.dk/anerkendelse/turbo.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

2.6 Ph.d.-ansættelser

Universiteterne kan hos Styrelsen for Videregående Uddannelser indhente såkaldte kvikvurde-

ringer til brug for deres afgørelser om optagelse og ansættelse af ph.d.-studerende. Universite-

terne får dermed nemt og hurtigt vurderet uddannelsesniveauet hos de udvalgte ansøgere, som

universitetet ønsker at ansætte.

Styrelsen leverede i 2015 i alt 72 af disse vurderinger, hvilket var 33 procent færre end i

2014. Det var især Københavns Universitet og Aalborg Universitet, der indhentede færre vurde-

ringer. De vurderede uddannelser kom hovedsagelig fra lande i EU/EØS (44 pct.) og Asien (31

pct.).

Kvikvurderingerne blev i 2015 leveret på 3,2 dage i gennemsnit (mod 4,6 dage året før). 93

procent blev leveret inden for 1 uge, og 99 procent inden for 2 uger.

2.7 Adgangsgivende eksaminer

Danske uddannelsesinstitutioner kan få råd og retningslinjer fra Styrelsen for Videregående

Uddannelser ved behandlingen af udenlandske eksamensdokumenter i sager om optagelse på

videregående uddannelser. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af henven-

delser og afholdelse af et årligt seminar for medarbejdere ved de videregående uddannelsesinsti-

tutioner.

Desuden har styrelsen siden foråret 2015 bistået erhvervsskolerne med baggrundsoplys-

ninger om udenlandske uddannelsessystemer og karaktersystemer, så erhvervsskolerne kan

afgøre, om de nye 2,0-krav i matematik og dansk/modersmål opfyldes af de ansøgere, der søger

optagelse på en erhvervsuddannelse på baggrund af en udenlandsk eksamen.

2.7.1 Eksamenshåndbog

Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted (www.ufm.dk/ehb)

beskriver adgangsgivende eksaminer fra 134 lande samt 18 regioner/provinser og 5 internatio-

nale studentereksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksaminer, der er

adgangsgivende i Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karakteromregning

foruden en beskrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord. Eksamenshåndbogen

stilles til rådighed for uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende til brug i forbindelse

med optag til de videregående uddannelser.

2.7.2 Henvendelser

Ud over at slå eksaminer op i Eksamenshåndbogen kan uddannelsesinstitutionerne maile eller

ringe til Styrelsen for Videregående Uddannelsers "hotline" for at få hjælp til at vurdere, om et

eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse i Dan-

mark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskontrol.

I 2015 besvarede styrelsen 660 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner ønskede vur-

dering af et konkret uddannelsesbevis. Antallet af henvendelser var 22 procent højere end året

før, hvor styrelsen besvarede 540 henvendelser (se tabel 1 på side 8). Stigningen skyldes den nye

service for erhvervsskolerne.

Henvendelserne blev ligesom de tidligere år behandlet på ca. 1 dag i gennemsnit. 90 pro-

cent af henvendelserne i 2015 blev besvaret på mindre end 3 dage, heraf de 76 procent samme

dag (mod 74 pct. i 2014), og 10 procent efter 1 dag (uændret).

Omkring 52 procent af forespørgslerne drejede sig om uddannelsesdokumenter fra

EU/EØS-lande, hvilket var et fald fra 60 procent året før. Samtidig steg andelen af henvendelser

vedrørende uddannelser fra Asien 14 til 17 procent, og fra Europa uden for EU/EØS fra 3 til 7

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

procent. De lande, styrelsen oftest fik henvendelser om, var fortsat Norge (61 henvendelser) og

Sverige (47), men nu tæt fulgt af Island, hvor antallet af henvendelser blev fordoblet til 44. Der-

efter kom Storbritannien (36), USA (29) og Tyskland (27).

Norge, Sverige og Island lå henholdsvis nummer 1, 3 og 10 på listen over de lande, hvorfra

flest udlændinge ansøgte om optagelse på en dansk videregående uddannelse i 2015. I forhold til

søgningen fik styrelsen relativt mange henvendelser vedrørende Island, Storbritannien, USA og

Kina, og relativt få henvendelser vedrørende Rumænien, Polen, Litauen, Ungarn og Slovakiet.

De relativt få henvendelser vedrørende østeuropæiske lande kan hænge sammen med, at en

række danske institutioner samarbejder med agenter, og institutionerne derfor er bedre klædt

på til at håndtere disse ansøgninger.

I tillæg til besvarelsen af henvendelser om konkrete eksamensbeviser giver styrelsen ansø-

gere og uddannelsesinstitutioner anden rådgivning, såvel telefonisk som skriftligt.

2.7.3 Seminar

Styrelsen afholdt i marts 2015 det årlige seminar for studieadministrativt personale, der arbejder

med optagelse af ansøgere med udenlandske gymnasiale eksaminer på de videregående uddan-

nelser. Seminaret fandt sted på Cphbusiness Søerne i København og samlede ca. 90 deltagere.

Seminaret koncentrerede sig om GCE A-level-reformen i England, opholdstilladelser, omregning

af karaktergennemsnit samt adgangsgivende eksaminer fra Sverige, Island og Kina.

2.8 SU til udlandet og udlandsstipendier

I henhold til SU-lovgivningen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlands-

stipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesinstitutionen er offent-

ligt anerkendte i studielandet.

Undersøgelsen af de udenlandske institutioners og uddannelsers status i studielandet sker i

tilknytning til styrelsens funktion som vurderingsmyndighed. Derigennem udnytter styrelsen

den ekspertise, der er opbygget i forbindelse med vurderingen af udenlandske uddannelseskvali-

fikationer, og man forebygger problemer med senere vurdering og anerkendelse af den afslutte-

de uddannelse.

Konkret indebærer ordningen, at Kontoret for Særlig Uddannelsesstøtte indhenter en udta-

lelse fra Kontoret for Vurdering og Anerkendelse af Udenlandske Uddannelser, for så vidt som

der ikke allerede er taget stilling til den påtænkte uddannelse og uddannelsesinstitution. Udta-

lelsen oplyser om uddannelsens og institutionens status i studielandet samt om uddannelsens

niveau i studielandets uddannelsessystem. I 2015 blev der udarbejdet ca. 3.000 sådanne udtalel-

ser, omtrent det samme antal som året før.

2.9 Transparens og sammenlignelighed

Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne søges frem-

met ved hjælp af redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og sammenligne de på-

gældende kvalifikationer og kompetencer. De vigtigste redskaber er nationale og europæiske

kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.

2.9.1 Kvalifikationsrammer

Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring omfatter alle uddannelserne i det danske

formelle uddannelsessystem og er koblet til den Europæiske Kvalifikationsramme, European

Se §66 i SU-bekendtgørelsen (bkg. nr. 1662 af 14. december 2015).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Qualifications Framework (EQF). EQF er en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre

det lettere at forstå, sammenligne og anerkende alle typer kvalifikationer på tværs af lande og

systemer i Europa.

Desuden findes en Kvalifikationsramme for det Europæiske Område for

Videregående Uddannelse, Bologna-rammen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er det danske koordinationspunkt for EQF og

informerer om sammenhængen mellem den danske kvalifikationsramme og EQF. Styrelsen er

ligeledes udpeget som National Correspondent i relation til Bologna-rammen.

Styrelsen deltager i internationale netværk med henblik på at udveksle erfaringer vedrø-

rende opbygningen og videreudviklingen af kvalifikationsrammer og fremme en læringsudbytte-

orienteret tilgang til uddannelsessystemet. Styrelsen deltager endvidere i det danske koordina-

tionsudvalg for kvalifikationsrammen sammen med Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling og

Kulturministeriet.

De europæiske ministre for videregående uddannelse vedtog ved deres møde i Jerevan i

maj 2015 at inddrage korte videregående uddannelser (short cycle qualifications) i Bologna-

rammen. Korte videregående uddannelser er en del af den danske kvalifikationsramme, og det

har været en dansk prioritet at sikre disse kvalifikationers optagelse i Bologna-rammen for at

styrke transparensen af de korte videregående uddannelser og lette anerkendelsen og mulighe-

den for optagelse og merit på relevante bacheloruddannelser på europæisk plan for studerende

med disse kvalifikationer.

2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System

Det europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssystem (ECTS) danner grundlag for, at

den studerende kan få godskrevet kursus- og uddannelseselementer fra én institution ved en

anden, herunder også internationalt mellem de institutioner, der benytter systemet.

Bologna-ministrene godkendte ved mødet i Jerevan i maj 2015 en revideret udgave af vej-

ledningen vedrørende brug af ECTS, "ECTS Users’ Guide".

Den nye vejledning tager højde for

den seneste udvikling i Bologna-processen, herunder det øgede fokus på læringsudbytte og ud-

viklingen af nye former for læring og undervisning. Den indeholder bl.a. et udvidet afsnit om

ECTS-systemets understøttelse af mobilitet og meritoverførsel med henvisning til Lissabonkon-

ventionen og relevante dokumenter på grundlag af konventionen.

2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and Training

ECVET er et europæisk meritoverførselssystem, som er ved at blive indført inden for de er-

hvervsrettede uddannelser. ECVET sætter fokus på læringsudbytte og har to formål: at fremme

livslang læring og at øge mobiliteten mellem medlemslandene i Europa. I Danmark bruges

ECVET udelukkende i forbindelse med international mobilitet, dvs. når danske uddannelsesste-

der sender elever til udlandet, og når de modtager udenlandske elever. Størstedelen af de danske

erhvervsskoler, der tilbyder transnational mobilitet for deres elever, anvender ECVET-systemet

ved kvalitetssikringen af læringsindholdet for elevernes ophold i udlandet.

For at understøtte den praktiske implementering af systemet har Europa-Kommissionen

etableret et netværk af eksperter, som formidler viden om ECVET og giver praktiske råd og vej-

ledning til de relevante aktører. De danske ECVET-eksperter kommer fra erhvervsuddannelses-

Se Europa-Kommissionens EQF-portal på ec.europa.eu/eqf/.

Læs mere om kvalifikationsrammerne på www.kvalifikationsrammen.dk.

ECTS Users' Guide: http://ec.europa.eu/education/ects/users-guide/docs/ects-users-guide_en.pdf

Se navnlig den europæiske anerkendelseshåndbog for videregående uddannelsesinstitutioner, EAR HEI Manual:

www.enic-naric.net/ear-manual-standards-and-guidelines-on-recognition.aspx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

institutioner og/eller har arbejdet indgående med mobilitet i erhvervsuddannelserne. Styrelsen

for Videregående Uddannelser er sekretariat for ECVET-eksperterne.

2.9.4 Europass

Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabeloner og bru-

ges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:

—

Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviser for videregående uddannelse

—

Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve inden

for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse

—

Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet

—

Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer

—

Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.

Som nationalt Europass-center informerer og vejleder Styrelsen for Videregående Uddan-

nelser om Europassredskaberne.

Diploma Supplement indeholder oplysninger om den enkelte uddannelseskvalifikation

samt en standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem, hvori uddannelsesniveauerne er

beskrevet i overensstemmelse med kvalifikationsrammerne.

En ny database med opdaterede Certificate Supplements på dansk og engelsk åbnede i

februar 2015. Certificate Supplements redegør for, hvilke kompetencer man opnår gennem ud-

dannelsen, hvilke typiske job og arbejdsområder uddannelsen kvalificerer til, samt uddannel-

sens varighed og niveau, herunder dens niveau i både den danske og den europæiske kvalifikati-

onsramme for livslang læring.

2.10 Kvalifikationsnævnet

Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner

i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse samt klager

over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannelserne kan

der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på baggrund af udenlandsk

uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser om merit på baggrund af dansk

uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal påklages til det pågældende universitets eget

meritankenævn.

Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærende princip

er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skal anerkendes, medmindre

der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende kvalifikation eller studieperiode

i værtslandet.

2.10.1 Beskikkelse af sagkyndige

Der blev i 2015 beskikket et nyt Kvalifikationsnævn, hvilket sker hvert fjerde år. Kvalifikations-

nævnet omfatter sagkyndige inden for alle de uddannelsesområder, som nævnet behandler kla-

ger inden for. I hver enkelt klagesag består nævnet af en formand og mindst to sagkyndige med-

lemmer, som således udvælges fra sag til sag. Formanden er fast fra sag til sag. Professor, lic.jur.,

Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via www.ufm.dk/ecvet.

Læs mere om Europass på www.europass.dk.

Se http://certsupp.uds.dk

Læs mere om Kvalifikationsnævnet på www.ufm.dk/kn.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

LL.M. Nis Jul Clausen har været formand for nævnet, siden det blev nedsat i 2002, og blev såle-

des genbeskikket i 2015.

2.10.2 De maritime uddannelser omfattet af Kvalifikationsnævnet

Det blev i 2015 også muligt at klage til Kvalifikationsnævnet over en faglig meritafgørelse, hvis

man er studerende på en maritim uddannelse. Denne udvidelse af Kvalifikationsnævnets kom-

petence skete med vedtagelsen af lov om ændring af lov om maritime uddannelser og lov om

vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., der trådte i kraft den 1. maj 2015.

2.10.3 Modtagne og behandlede klagesager i 2015

Med 45 modtagne sager i 2015 er aktiviteten steget i forhold til de foregående to år, hvor antallet

var hhv. 33 og 28. Udviklingen fremgår af figur 3 nedenfor.

Figur 3

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år

I tabel 10 nedenfor ses, hvad klagesagerne drejede sig om, hvor mange der endte med en egentlig

afgørelse fra Kvalifikationsnævnet, og hvilke afgørelser der blev truffet.

Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse var genstand for 4 af de 45 modtagne klager.

I alle 4 sager vedrørende udenlandsk uddannelse var der søgt merit ind i en universitetsuddan-

nelse.

I 36 sager blev der klaget over merit på baggrund af dansk uddannelse. Heraf vedrørte de

29 sager merit ind i en professionsbacheloruddannelse som lærer-, pædagog-, socialrådgiver-,

fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen samt meritlæreruddannelsen. 6 sager fordelte sig på

diplomuddannelser, og en enkelt sag vedrørte en erhvervsakademiuddannelse.

Anerkendelse af realkompetence var genstand for 5 sager, hvoraf 3 endte med en afgørelse.

Ingen af disse afgørelser gav klageren medhold.

Figur 4 nedenfor viser udviklingen i klagesager fordelt på typen af uddannelse, som der er

søgt merit ind i.

Lov nr. 544 af 29. april 2015.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tabel 10

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet i 2015 efter type og udfald

Behandling

Modtaget

Afvist, henlagt eller trukket

tilbage

Institution givet medhold efter en

revurdering

Imødekommet

Delvist imødekommet

Ikke imødekommet

Endnu ikke truffet afgørelse

Merit på baggrund af

udenlandsk uddannel-

Merit på

baggrund af

dansk uddan-

nelse

Anerkendelse af

I alt

realkompetence

Figur 4

Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år

På tidspunktet for udarbejdelsen af beretningen var 6 af de 45 modtagne sager endnu verseren-

de. Ud af de 39 afsluttede sager blev 25 afsluttet med en afgørelse. Ud af disse 25 fik klageren

helt eller delvist medhold i 11 sager, mens 14 klager ikke blev imødekommet.

De 14 sager, der ikke endte med en egentlig afgørelse, blev afsluttet af forskellige årsager: 4

klagere fik medhold på uddannelsesinstitutionen, efter at Kvalifikationsnævnets sekretariat

havde bedt om en revurdering. De resterende 10 blev enten afvist, fordi nævnet ikke havde kom-

petence til at behandle sagerne, henlagt på grund af manglende dokumentation eller frafaldet af

klager, fordi vedkommende havde bestået faget på ordinær vis og ikke længere havde en interes-

se i, at sagen blev behandlet.

Kvalifikationsnævnet modtager stadig forholdsvis få klager, og sagerne ligger inden for et

ret snævert udsnit af uddannelser set i forhold til nævnets kompetenceområde. Siden 2014 er

der dog sket en stigning i sager indbragt vedrørende en professionsbacheloruddannelse. Dette

skyldes formentlig, at der for flere af professionsbacheloruddannelserne er kommet nye modul-

opbyggede uddannelser, hvor det kan være vanskeligt at give merit på baggrund af tidligere ud-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

dannelse, da modulerne er tværfaglige og eksempelvis på læreruddannelsen veksler mellem det

faglige og det pædagogiske.

At nævnet trods alt ikke modtager flere klager, kunne være et tegn på, at de fleste stude-

rende er tilfredse med de meritafgørelser, der træffes på uddannelsesinstitutionerne. Antallet af

klagesager til Kvalifikationsnævnet kan dog også være begrænset af, at ikke alle studerende er

klar over, at de kan klage over en meritafgørelse.

2.10.4 Information om Kvalifikationsnævnet

Som sekretariat for Kvalifikationsnævnet informerer Styrelsen for Videregående Uddannelser

om Kvalifikationsnævnet på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

For at sikre kendskab til Kvalifikationsnævnet og dets praksis offentliggør styrelsen løben-

de oplysninger om alle modtagne sager i en database på hjemmesiden. Databasen indeholder for

hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og institution klagen

drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige der har deltaget i be-

handlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholder ikke

personlige oplysninger om de studerende, der har klaget.

2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse

Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer med

henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i Danmark og an-

erkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.

2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet

ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, og NARIC-netværket, der hører

under Europa-Kommissionen, har i alt 52 medlemslande i Europa samt USA, Canada, Australi-

en, New Zealand og Israel. Netværkene arbejder på grundlag af Lissabon-konventionen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og de andre nationale kontorer udveksler på dag-

lig basis informationer om uddannelseskvalifikationer til brug for konkrete anerkendelsessager

samt generelle oplysninger om de videregående uddannelsessystemer og gradsstrukturer i de

forskellige lande. Der er tale om et tætvævet og veletableret samarbejde, der bidrager til kvali-

tetssikring af anerkendelsesarbejdet i Danmark og de øvrige lande.

2.11.2 Lissabonkonventions-komiteen

Lissabonkonventions-komiteen har til opgave at monitorere implementeringen af Lissabon-

konventionen i de 52 medlemslande samt at udvikle og opdatere selve konventionen og de un-

derliggende tekster, således at konventionsteksterne tager højde for udviklingen inden for de

videregående uddannelser i hele konventionsområdet. En repræsentant for Styrelsen for Videre-

gående Uddannelser er indvalgt i komiteen.

Komiteen har i 2015 gennemført en omfattende monitorering af implementeringen af kon-

ventionen i medlemslandene gennem en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at fremlægge

resultaterne ved konventionskomiteens treårlige møde i Paris i starten af 2016. Ved Bologna-

ministermødet i Jerevan i 2015 vedtog ministrene, at Lissabon-komiteen og ENIC/NARIC-

netværkene skal foretage en analyse af monitoreringsrapporten med henblik på at fremsætte

forslag og anbefalinger, der skal sikre den fulde implementering af Lissabon-konventionen i

medlemslandene.

Se www.ufm.dk/kn.

Danmark ratificerede Lissabon-konventionen i 2003. Læs mere om den på www.ufm.dk/anerkendelse/lk.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

En anden væsentlig opgave har været en opdatering af henstillingen om anerkendelse af

fællesgrader, idet der siden 2004, hvor henstillingen blev vedtaget, er sket en betydelig udvikling

inden for fællesgrader og deres kvalitetssikring.

2.11.3 Bologna-processen

Ministrene for videregående uddannelse i 47 lande samarbejder i det Europæiske Område for

Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også kendt som Bologna-

processen. Samarbejdet koordineres i Bologna Follow-Up Group (BFUG).

Der har i de senere år været stærkt politisk fokus på anerkendelse i Bologna-samarbejdet

ud fra forståelse for, at fair anerkendelse er en nødvendighed for opbygningen af et fælles euro-

pæisk område for videregående uddannelser.

Ved ministerkonferencen i Jerevan i maj 2015 vedtog ministrene blandt andet, at man skal

arbejde for fuld implementering af Lissabon-konventionens principper, sikre bedre anerkendel-

se af studieophold i udlandet samt sikre, at uddannelser fra andre EHEA-lande automatisk an-

erkendes på samme niveau som de relevante uddannelser i modtagerlandet.

Som opfølgning på konferencen er der etableret arbejdsgrupper, der skal sikre fremdriften

i det europæiske samarbejde om videregående uddannelse og implementeringen af ministrenes

anbefalinger fra Jerevan-kommunikeet. Styrelsen for Videregående Uddannelser repræsenterer

Uddannelses- og Forskningsministeriet i en af disse Bologna-arbejdsgrupper.

2.11.4 Deltagelse i NARIC-projekter

Styrelsen for Videregående Uddannelser deltager i NARIC-projekter, der gennemføres i forbin-

delse med EU-programmet ERASMUS+. Deltagelsen i disse udviklingsprojekter er med til at

udvikle og sikre kvaliteten af styrelsens anerkendelsesarbejde, samtidig med at den styrker sam-

arbejdet med søsterkontorer i andre lande.

FAIR-projektet (Focus on Automatic Institutional Recognition) er en udløber af pathfin-

der-gruppen om automatisk anerkendelse og sigter mod at strømline institutionernes anerken-

delsesprocedurer og uddanne medarbejderne i korrekt implementering af Lissabon-konven-

tionens principper og procedurer. Der er i løbet af 2015 foretaget en undersøgelse af institutio-

nernes anerkendelse af udenlandske ansøgere og principperne og metoderne for anerkendelsen

på de medvirkende institutioner. På baggrund heraf har styregruppen udarbejdet en række for-

slag til implementering og afprøvning på institutionerne i en prøveperiode, der løber i 2016.

Projektet afsluttes i 2017. Styrelsen sidder i projektets styregruppe, men der er ingen danske

institutioner, der medvirker.

Styrelsen deltager også i CHARONA-projektet (Changing Role of NARICs), der har til for-

mål at udvikle standarder for kontorernes anerkendelsesarbejde i forhold til de forskellige afta-

gere: studerende, uddannelsesinstitutioner, arbejdsgivere, myndigheder i ind- og udland m.fl.

Projektets afslutning er udsat til sommeren 2016.

Derudover har styrelsen deltaget i to projekter, som blev afsluttet i 2015:

—

SQUARE-projektet, der har fokus på at udvikle og implementere standarder og ret-

ningslinjer for ENIC/NARIC-kontorernes anerkendelsesarbejde, og som indbefatter en

evaluering af kontorernes arbejdsmetoder og principper.

—

STREAM-projektet, som havde fokus på institutionernes anerkendelse og sigtede mod

udbredelse af god praksis som beskrevet i European Area of Recognition-manualen.

Projektet har desuden udviklet en læringsplatform for medarbejdere ved institutioner-

Læs mere om Bologna-processen på www.bologna.dk.

EAR HEI Manual:

www.enic-naric.net/ear-manual-standards-and-guidelines-on-recognition.aspx

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

ne, der arbejder med optag og anerkendelse. Styrelsen har arbejdet for at udbrede ken-

skabet til platformen på danske institutioner.

2.11.5 Nordisk-baltisk samarbejde om automatisk anerkendelse

Som udløber af pathfinder-gruppen om automatisk anerkendelse blev der i starten af 2015 ned-

sat en gruppe, der skal udvikle en manual til anerkendelse af nordiske og baltiske uddannelses-

kvalifikationer med henblik på optag på videregående uddannelser i regionen. I 2015 er der ud-

arbejdet ensartede beskrivelser af de forskelige landes uddannelsessystemer og kvalifikationsty-

per. Det er hensigten at publicere en hjemmeside i foråret 2016, som skal indeholde en række

anbefalinger for anerkendelse af kvalifikationerne i regionen med henblik på at lette de videre-

gående uddannelsesinstitutioners optag af studerende fra de nordiske og baltiske lande.

2.11.6 Nordisk samarbejde

Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddannelser:

NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et forum på net-

stedet

www.norric.org

udveksler de nordiske kontorer løbende informationer og erfaringer for at

understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet.

De nordiske kontorer har de seneste år etableret samarbejde om konkret vurderingsarbejde

for kvalifikationer fra henholdsvis Afrika, Latinamerika, Balkan og de arabiske lande samt inge-

niørkvalifikationer og lærerkvalifikationer. Desuden deles der viden, inspiration og erfaringer

med konkrete nye tiltag, informationsstrategier, organisering, arbejdsgange og digitalisering i de

nordiske anerkendelseskontorer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

3. Anerkendelse til

lovregulerede erhverv

Dette kapitel beskriver anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige

kvalifikationer til brug for adgang til at udøve lovregulerede erhverv,

herunder gennemførelsen af EU's reviderede anerkendelsesdirektiv og

samspillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og de

kompetente myndigheder.

3.1 Introduktion

Lovregulerede erhverv er kendetegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal have nogle bestemte

erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervet. For erhvervsudøvere

med udenlandske kvalifikationer betyder det, at man skal have autorisation eller lignende of-

fentlig godkendelse for at kunne etablere sig og udøve sit erhverv som arbejdstager eller selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Ansvaret for adgangen til udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kompetente

myndigheder, som afgør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet,

herunder hvorvidt kravene til ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer er opfyldt.

3.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område

Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattet af EU’s regler om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer, sager, der er omfattet af andre EU-regler og/eller internationale

konventioner og aftaler, samt de øvrige autorisationssager, der udelukkende behandles efter de

danske autorisationsregler.

EU-regler: anerkendelsesdirektivet

EU's anerkendelsesdirektiv fastsætter fælles regler og principper for gensidig europæisk aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv. Det følger af

anerkendelsesdirektivet, at hvis en EU-statsborger er fuldt kvalificeret og dermed har ret til at

udøve et lovreguleret erhverv i hjemlandet, har borgeren som udgangspunkt også ret til at udøve

det pågældende erhverv i de øvrige EU-lande.

Direktivets overordnede formål er at sikre EU-borgeres rettigheder i forhold til etablering

og levering af tjenesteydelser i det indre marked, at gøre det nemmere for EU-borgere at få an-

erkendt deres erhvervsmæssige kvalifikationer i andre medlemslande, hvor de ønsker at arbejde,

og dermed at sikre arbejdskraftens frie mobilitet i EU.

Som borger, der ønsker at anvende sine erhvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-

land, har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsbor-

ger i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (Schweiz), og har sine

erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande. Som statsborger fra et af disse lande har

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

man desuden ret til at få uddannelsesbeviser fra tredjelande behandlet efter anerkendelsesdirek-

tivet, hvis man har fået uddannelsesbeviset anerkendt i et EU/EØS-land eller Schweiz og i dette

land har en attesteret erhvervserfaring af tre års varighed inden for det pågældende erhverv.

Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om etablering (permanent arbejde)

og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).

På grund af det danske retsforbehold

finder anerkendelsesdirektivet ikke anvendelse i

Danmark på personer, der har statsborgerskab i et land uden for EU/EØS og Schweiz. Undtaget

herfra er personer, der har opnået ophold her i landet på baggrund af det såkaldte opholdsdirek-

tiv.

Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger

sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, lønforhold eller udstatio-

neringsforhold. Disse forhold ligger således uden for anerkendelsesdirektivets område. Direkti-

vet fastsætter dog, at alle erhvervsudøvere, som er omfattet af direktivet, har pligt til at overhol-

de de faglige og administrative adfærdsregler, regler for definition af erhverv, brug af titel, grov

forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyttelse og -sikkerhed, samt

disciplinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for personer, der udøver det samme er-

hverv.

Andre EU-regler og internationale regler

Visse erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet er omfattet af sektorale EU-

regler, hvilket indebærer, at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært.

For maritime erhverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-

direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfarende, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke

finder anvendelse. Inden for visse områder, navnlig inden for søfartserhverv, gælder der desu-

den særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler.

Nordiske overenskomster

Inden for visse lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske erhvervsmæssige kvalifika-

tioner ret til automatisk anerkendelse med henblik på adgang til erhvervsudøvelse ifølge nordisk

overenskomst.

Øvrige regler

Ansøgninger, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler, behandles i overensstem-

melse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.

3.1.2 Arbejdsopgaver i forbindelse med anerkendelsesdirektivet

Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager funktionerne som koordinator, støttecenter

og medlem af det såkaldte artikel 58-udvalg.

Det er tale om den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører visum, asyl, indvandring og andre politikker i

forbindelse med den fri bevægelighed for personer (afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61-69).

EU-direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet), som Danmark har gennemført.

Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen,

Overenskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere

i folkeskolen samt Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasiesko-

len (gymnasiet og erhvervsskolerne). Se link på www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-

dokumentation/mere-om-anerkendelse/internationalt/nordisk.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Koordinatorfunktionen

Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Videregående Uddannelser til udarbejdelsen og

gennemførelsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen

repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionens generaldirekto-

rat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW)

og har ansvaret for at

varetage de danske interesser på området i EU, koordinere og overvåge de danske kompetente

myndigheders administration af direktivet samt sørge for, at direktivet gennemføres og anven-

des ensartet og korrekt på de berørte erhvervsområder.

Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysninger om

direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger om kvalifikati-

onskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, og indberetter til Europa-Kommissio-

nen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til erhvervsudøvelse og anvendelsen

af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelle problemer med anvendelsen af direktivet.

Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompe-

tente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante

myndigheder. For at sikre koordination af arbejdet med direktivet herhjemme har styrelsen

nedsat et fast koordineringsnetværk bestående af to embedsmænd fra de berørte elleve ministe-

rier, som har til opgave at sikre, at alle relevante oplysninger i tilknytning til direktivarbejdet

videreformidles til de berørte kompetente myndigheder, og at alle Kommissionens høringer,

m.v. vedrørende direktivet besvares efter koordination i ressortministerierne.

Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning af danske

myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte er-

hvervsområder. De kompetente myndigheder kan inddrage styrelsen i udarbejdelsen af danske

autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen kan bidrage til regelud-

stedelsesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forhold til de konkrete

retsforskrifter.

Styrelsen sørger for løbende opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske uddannel-

ser til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske, jordemoder, dyr-

læge og arkitekt. Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder,

der ikke er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regulering i andre EU-lande har

brug for teknisk støtte. Som koordinator deltager styrelsen også i udviklingen og gennemførelsen

af politiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed

i Norden og i EU.

Støttecenterfunktionen

Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager funktionen som støttecenter – tidligere kon-

taktpunkt – for erhvervsmæssig anerkendelse.

Det indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, at erhvervsudøverne skal have bedre

adgang til information og services om, hvordan man får anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifi-

kationer.

Dette har blandt andet bevirket, at de tidligere kontaktpunkter er omdøbt til ”støtte-

centre”, og meningen er, at støttecentrene skal have en mere proaktiv rolle i at hjælpe de enkelte

erhvervsudøvere.

Støttecentrets opgaver er at give udenlandske borgere, virksomheder, koordinatorer, støt-

tecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige medlemsstater alle de nødvendige oplysninger

om betingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark. Det danske støtte-

Europa-Kommissionens generaldirektorat for Indre Marked, Erhvervspolitik, Iværksætteri og SMV'er (GROW):

http://ec.europa.eu/growth/single-market/services/free-movement-professionals/index_en.htm

Det reviderede anerkendelsesdirektiv er nærmere omtalt i afsnit 3.2 nedenfor.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

center skal også bistå danske borgere, som ønsker at få deres kvalifikationer anerkendt i andre

EU/EØS-lande eller Schweiz, med henblik på etablering eller levering af tjenesteydelser der.

Styrelsen driver en webportal for de lovregulerede erhverv, hvorigennem der informeres

om adgangen til at udøve de enkelte erhverv.

Informationerne er henvendt til såvel EU/EØS-

borgere som tredjelandsborgere, og de findes på både engelsk og dansk. På hjemmesiden gives

også overordnet information om de rettigheder og pligter, som danskere bør være bekendte

med, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller ar-

bejdstager i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.

Som støttecenter behandler Styrelsen for Videregående Uddannelser henvendelser fra

borgere, virksomheder og myndigheder i ind- og udland. Det drejer sig f.eks. om migranter, som

ønsker at arbejde inden for lovregulerede erhverv her i landet, og danske virksomheder, der

ønsker at ansætte personer med udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Styrelsen besva-

rer også spørgsmål fra udenlandske kompetente myndigheder om erhverv, der ikke er lovregule-

rede her i landet, f.eks. spørgsmål om, hvorvidt et bestemt uddannelsesbevis er udstedt af en

given uddannelsesinstitution.

Desuden bistår styrelsen danske borgere med at udnytte de rettigheder, som anerkendel-

sesdirektivet giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de øvrige medlemsstaters

støttecentre og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.

Som led i støttecenter- og koordinatorfunktionerne kan Styrelsen for Videregående Ud-

dannelser bistå det danske SOLVIT-center i forbindelse med centrets behandling af klagesager

indgivet af EU-erhvervsudøvere, som har oplevet barrierer i forbindelse med etablering i Dan-

mark. I forbindelse SOLVIT-sager kan styrelsen hjælpe kompetente myndigheder og ministerier,

der har spørgsmål om direktivets regler om anerkendelsesbetingelser og udligningsforanstalt-

ninger og i forbindelse med behandling af klagesager.

Artikel 58-udvalget

Kommissionen bistås af et udvalg vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Udvalget behandler sager og træffer med kvalificeret flertal beslutninger om Kommissionens

forslag i sager, hvor Kommissionen ikke har beføjelse til at vedtage delegerende retsakter, ek-

sempelvis opdatering af dele af direktivet, der ikke er af teknisk karakter. Udvalget vedtager

Kommissionens forslag efter den såkaldte ”undersøgelsesprocedure”, jf. forordning 182/2011.

3.2 Revision af anerkendelsesdirektivet

Det reviderede anerkendelsesdirektiv, som blev vedtaget i 2013, trådte i kraft den 17. januar

2014, med gennemførelsesfrist for national implementering den 18. januar 2016.

De nye regler

i direktivet omfatter bl.a.:

–

Et europæisk erhvervspas (EPC) på udvalgte erhvervsområder

–

Et fælleseuropæisk advarselssystem for de erhverv, der har konsekvenser for patient-

sikkerhed, erhverv, der knytter sig til arbejde med børn og unge, og sager, hvor der er

faldet dom for brug af forfalsket dokumentation

–

Mulighed for skærpet kontrol af sprogfærdigheder hos sundhedspersonale

Se www.ufm.dk/le.

Direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervs-

mæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af infor-

mationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«): http://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32013L0055&from=DA

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

–

Mulighed for delvis anerkendelse, dvs. adgang til at udøve en del af et lovreguleret er-

hverv, som erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til at udøve i hjemlandet, men som

udgør en del af et andet, bredere erhverv i værtslandet

Gennemgang af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne (transparensini-

tiativet vedrørende grundlag og praksis for regulering i medlemsstaterne)

Ajourføring af minimumsuddannelseskravene for de vigtigste sundhedsfaglige uddan-

nelser, som fremover i højere grad vil ligne de danske

Indarbejdelse af ECTS-point og den Europæiske Kvalifikationsramme for at understøt-

te transparens og sammenlignelighed af uddannelser

Mulighed for mere automatisk anerkendelse af faglige kvalifikationer, idet medlems-

staterne kan aftale såkaldte "fælles uddannelsesrammer" og "fælles uddannelsestest"

Mulighed for, at dimittender kan få anerkendt et praktikophold fra en anden medlems-

stat, når praktikopholdet indgår som et krav til autorisation

Hurtigere procedurer med kortere sagsbehandlingsfrister m.v.

Til brug for behandling af det europæiske erhvervspas og advarsler har Europa-Kommissionen

udstedt en gennemførelsesforordning om de procedurer, der knytter sig til disse emner.

3.2.1 Den danske gennemførelse af det reviderede anerkendelsesdirektiv

Folketinget vedtog i december 2015 lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæs-

sige kvalifikationer (anerkendelsesloven), som trådte i kraft den 1. januar 2016. Styrelsen har på

den baggrund udstedt en bekendtgørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervs-

mæssige kvalifikationer m.v., som trådte i kraft den 17. januar 2016.

Loven viderefører dele af den gældende ret og gennemfører en række af direktivets nye

tiltag, herunder:

—

Indførelsen af et europæisk erhvervspas

—

Indførelse af et advarselssystem om frakendelse af retten til at udøve et erhverv og dom

for anvendelse af forfalsket dokumentation

—

Gennemgang af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne (transparensini-

tiativet vedrørende reguleringsgrundlag og -praksis i medlemsstaterne)

—

Nye regler om, at dimittender kan få anerkendt et praktikophold (”traineeship”) fra et

andet medlemsland.

—

Indførelse af regler for delvis anerkendelse, dvs. delvis adgang til udøvelse af lovregule-

rede erhverv

—

Indførelse af fælles uddannelsesprincipper (”Common Training Principles”)

—

Obligatorisk anvendelse af det Informationssystemet for det Indre Marked (IMI)

—

En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion, herunder udvidelse af servicedirekti-

vets kvikskranker (Point of Single Contact).

Som følge af det reviderede anerkendelsesdirektiv er der også foretaget konsekvensændringer i

lov om tjenesteydelser i det indre marked, lov om formidling af fast ejendom m.v., lov om land-

inspektørvirksomhed, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2015/983 af 24. juni 2015 om proceduren for udstedelse

af det europæiske erhvervspas og anvendelsen af varslingsmekanismen i henhold til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/36/EF:

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32015R0983.

Bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikati-

oner m.v.: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177086.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

De øvrige, sektorspecifikke dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af

7. september 2005 er gennemført gennem sektorlovgivningen og er derfor ikke omfattet af aner-

kendelsesloven.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser har ko-

ordineret gennemførelsen af direktivets sektorspecifikke regler i den relevante sektorspecifikke

lovgivning, som er relevant for enkelte lovregulerede erhverv. Styrelsen nedsatte til brug herfor i

2014 en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af to repræsentanter for hvert af de elleve

berørte ministerier. Styrelsen holdt i gennemførelsesperioden 2014-2016 20 møder med ar-

bejdsgruppen samt bilaterale møder med alle berørte ministerier. Styrelsen har i perioden som

led i sin koordinatorfunktion bistået de øvrige myndigheder, som er berørt af direktivets revisi-

on, og styrelsen har i implementeringsprocessen fungeret som bindeled mellem Europa-

Kommissionen og de danske kompetente myndigheder.

I de følgende afsnit beskrives de tre vigtigste tiltag, som er gennemført som led i det revide-

rede anerkendelsesdirektiv.

Det europæiske erhvervspas

Indførelsen af et europæisk erhvervspas (European Professional Card, EPC) på udvalgte er-

hvervsområder er et af de nye tiltag i direktivet, der skal fremme arbejdskraftens mobilitet. Den

18. januar 2016 er EPC indført for erhvervene sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, ejen-

domsmægler og bjergfører.

Erhvervspasset, som er et elektronisk certifikat, skal fremme informationsudvekslingen

mellem erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemlandet, hvad enten erhvervsudøveren

ønsker at etablere sig eller at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist. Den kompeten-

te myndighed i hjemlandet skal først kontrollere gyldigheden og ægtheden af de dokumenter,

som ansøgeren har indsendt via IMI, hvorefter den opretter et erhvervspas, som den via IMI

sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning om anerkendelse.

Myndighederne i værtsmedlemsstaten modtager en fuldt oplyst sag fra hjemlandet og skal

derfor ikke bruge administrative ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som allerede er

blevet undersøgt af hjemlandet. Fristerne for udstedelse af EPC i værtslandet er derfor også

kortere end efter den sædvanlige procedure. Hvis fristerne for anmodning om anerkendelse ikke

overholdes, indtræder stiltiende accept, og EPC udstedes automatisk.

Personer, der ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist, vil desuden

være i stand til at bruge et EPC til at arbejde i flere EU-lande i en 18-måneders periode.

Her i landet administreres EPC af de kompetente myndigheder for de berørte lovregulere-

de erhverv. Styrelsen for Videregående Uddannelser fungerer som kompetent myndighed for

erhverv, der ikke er lovregulerede her i landet, (p.t. bjergfører) og som dansk EPC-koordinator.

Advarselssystemet

Hvis en person, som er beskæftiget inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhvervet eller området

for uddannelse af mindreårige, har fået begrænset retten til at udøve sit erhverv af en offentlig

myndighed eller en domstol, skal den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat via

IMI-systemet underrette de øvrige medlemsstater om identiteten af den pågældende erhvervs-

udøver.

Hvis en person er dømt for at have anvendt forfalsket dokumentation ved ansøgning om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, uanset hvilket lovreguleret erhverv der er tale

om, skal den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat underrette de øvrige med-

lemsstater om identiteten af den dømte. Advarsler behandles i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens gennemførelsesforordning om emnet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Direktivbestemmelserne om advarselssystemet er gennemført i anerkendelsesloven. Styrel-

sen for Videregående Uddannelse fungerer som advarselskoordinator i IMI-systemet.

Transparensinitiativet

Transparensinitiativet, som indgår i det reviderede anerkendelsesdirektiv, stiller krav til med-

lemsstaterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv for at

sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i medlemsstaterne og

derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.

Transparensinitiativ indebærer, at alle EU-medlemsstater

—

kortlægger egne gældende lovkrav til udøvelse af lovregulerede erhverv ved at udarbej-

de nationale handlingsplaner for lovregulerede erhverv

—

besvarer en række spørgsmål fra Kommissionen om, hvorvidt de indførte regler står

mål med hensigten med at regulere adgangen til udøvelse af visse erhverv (anvendelse

af proportionalitetsprincippet). Herigennem skal medlemsstaterne demonstrere, at det

relevante hensyn, som ligger til grund for lovreguleringen af et erhvervsområde, ikke

kan opnås på en mindre byrdefuld måde.

Kortlægningen skal munde ud i nationale handlingsplaner for at deregulere adgang til udøvelse

af lovregulerede erhverv, når det er muligt, og i øvrigt forenkle og modernisere regler om adgang

til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Indholdet i den danske transparensøvelse er baseret på kortlægning og initiativer etableret

på baggrund af bl.a. forarbejdet til SRSF-regeringens konkurrencepolitiske udspil i 2012 ”Styr-

ket konkurrence til gavn for Danmark”, SR-regeringens Vækstplan 2014 og Aftale om en Vækst-

pakke 2014.

Som opfølgning på konkurrencepolitiske udspil i 2012 nedsatte regeringen i 2013 en Task-

force om lovregulerede erhverv, som fik til opgave at gennemgå de lovregulerede erhverv i Dan-

mark. Taskforcen skulle med sigte på at fremme konkurrencen komme med konkrete forslag til,

hvor unødig regulering kunne fjernes, eller hvor de bagvedliggende beskyttelseshensyn kunne

opnås på en alternativ, mindre byrdefuld måde.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har på baggrund af taskforcens resultater og bi-

drag fra alle berørte ministerområder udarbejdet den danske nationale handlingsplan. Hand-

lingsplanen er sendt til Kommissionen inden udløbet af gennemførelsesfristen, den 18. januar

2016. Det fremgår af den danske handlingsplan, at der for 44 ud af i alt ca. 120 danske lovregule-

rede erhverv er gennemført, besluttet eller forventet deregulering eller modernisering i form af

enten forenkling af regler, sammenlægning af ordninger eller øget anvendelse af it m.v.

Medlemsstaternes handlingsplaner forelægges alle medlemsstaters koordinatorer for di-

rektivet med en høringsfrist på seks måneder. Senest den 18. januar 2017 forelægger Kommissi-

onen sin endelige redegørelse og konklusioner vedrørende transparensinitiativet for Rådet

(KKE) og Europa-Parlamentet.

3.3 Informationskilder og administrativt samarbejde

3.3.1 Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv i EU

Europa-Kommissionen driver en offentligt tilgængelig database med oplysninger om de lovregu-

lerede erhverv og om landenes støttecentre og kompetente myndigheder samt med statistik over

migrerende arbejdskraft. For hvert erhverv oplyses der om den relevante lovgivning i medlems-

staterne, den relevante anerkendelsesordning under anerkendelsesdirektivet, regler for eventuel

forudgående anmeldelse og kontrol af tjenesteyderes kvalifikationer m.v. Hvert land er ansvar-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

ligt for at opdatere oplysninger om sine lovregulerede erhverv, kompetente myndigheder og

statistik.

I databasen redegør medlemsstaterne over for Kommissionen for den retlige begrundelse

for forudgående kontrol af tjenesteydere, for niveau og struktur af den uddannelse, der knytter

sig til erhvervet, for forhold vedrørende erhvervsforsikring, eventuelle begrænsninger i at drive

selvstændig virksomhed m.v.

Til brug for gennemførelsen af transparensinitiativet redegør medlemsstaterne også i data-

basen for proportionalitetsprincippet, der knytter sig til lovregulering af hvert enkelt erhverv.

Disse oplysninger er p.t. tilgængelige i databasen for de nationale koordinatorer for direktivet og

for Kommissionen.

3.3.2 Informationssystemet for det Indre Marked

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI) muliggør sikker udveksling af personfølsom-

me oplysninger mellem myndighederne i forbindelse med behandlingen af sager om anerken-

delse efter EU-direktivet. IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Er-

hvervsstyrelsen. Styrelsen for Videregående Uddannelser har siden 2012 været koordinator for

anerkendelsesdirektivets område i IMI, og styrelsen har derfor et tæt samarbejde med Erhvervs-

styrelsen på dette område.

Som støttecenter for anerkendelsesdirektivet besvarer styrelsen gennem IMI også fore-

spørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, når erhvervet ikke er lovreguleret

i Danmark. Dette gør sig f.eks. gældende vedrørende arkitekterhvervet.

Der er i forbindelse med revisionen af direktivet sket en teknisk opdatering af proceduren

for notifikationer af uddannelsesbeviser for anerkendelse på grundlag af koordinering af mind-

stekrav til uddannelse til læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, jordemoder, sygeplejer-

ske med ansvar for almene sygepleje, farmaceut, dyrlæge og arkitekt (bilag V. 1-7). Den tidligere

procedure, hvorefter medlemsstaternes permanente repræsentationer sendte nye notifikationer

til Kommissionens Generalsekretariat og for arkitektuddannelsers vedkommende også de andre

medlemsstaters permanente repræsentationer, er blevet erstattet af en elektronisk procedure i

IMI. Styrelsen er teknisk koordinator i IMI-systemet for anerkendelsesdirektivet med henblik på

at screene og godkende danske notifikationer, inden de sendes til Kommissionen. De danske

kompetente myndigheder og Styrelsen for Videregående Uddannelser modtager på samme vis

andre medlemsstaters notifikationer, som lægges til grund for optagelse i direktivets bilag V.

3.3.3 Kvikskranke-samarbejdet

Ifølge servicedirektivet

er hver medlemsstat forpligtet til at drive en kvikskranke (Point of

Single Contact), hvor borgere og virksomheder fra andre EU/EØS-lande kan få information om

krav og formaliteter med henblik på at kunne udøve deres servicevirksomhed. Med det revidere-

de anerkendelsesdirektiv er kvikskrankens opgaver udvidet til også at omfatte ansøgninger om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og anmeldelser m.v. for alle lovregulerede er-

hverv, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet.

Den danske kvikskranke drives af Erhvervsstyrelsen og hedder ”Business in Denmark”.

Erhvervsstyrelsen har i løbet af 2015 udvidet ”Business in Denmark”-hjemmesiden, således at

Direktiv 2006/123/EF, artikel 6.

Lov nr. 384 af 25. maj 2009 om tjenesteydelser i det indre marked er blevet tilpasset, og der er udarbejdet en ny

bekendtgørelse om elektronisk kontaktpunkt under Erhvervs- og Vækstministeriet.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

borgere fra andre EU/EØS-lande herigennem kan ansøge elektronisk om anerkendelse af deres

erhvervsmæssige kvalifikationer.

3.4 Erhverv og myndigheder

Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer omfatter knap

120 lovregulerede erhverv samt en række medicinske specialer. Tabel 11 nedenfor viser en vejle-

dende oversigt over erhvervene per april 2016. Ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene er

aktuelt fordelt mellem 22 kompetente myndigheder.

Tabel 11: Lovregulerede erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv

Myndighed

Arbejdstilsynet

Beredskabsstyrelsen

Civilstyrelsen

DELTA, Dansk Elektronik Lys og

Akustik

Energistyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Erhverv

Ansvarlig for boreoperationer (brøndkontrolkursus) (offshore)

Arbejde med asbest (uddannelse i nedrivning af asbest) (offshore)

Arbejde med asfaltmaterialer

Arbejde med epoxy og isocyanater

Arbejde med epoxy og isocyanater på anlæg m.v. (epoxy-uddannelse) (offshore)

Arbejde med opstilling af stilladser (uddannelse i opstilling af stilladser) (offshore)

Arbejde med styren (uddannelse i arbejde med styren) (offshore)

Arbejde med styren og polyesterstøbning

Arbejde med svejsning

Arbejde med svejsning (uddannelse i svejsearbejde) (offshore)

Arbejde med teleskoplæsser

Arbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på anlæg m.v. (gaffeltruckførercerti-

fikat) (offshore)

Arbejde som kranfører på anlæg m.v. (kranførercertifikat) (offshore)

Asbestnedrivning

Elevatormontør

Fører af gaffelstabler

Fører af gaffeltruck

Kedelpasser

Koordinator på byggepladser

Kranfører

Kølemontør

Stilladsopstiller

Brandmand

Brandteknisk sagsbehandler

Holdleder i redningsberedskabet/brandvæsenet

Indsatsleder i redningsberedskabet

Advokat

Audiometri og høreapparattilpasning

Energikonsulent

Bygningssagkyndig

Business in Denmark indeholder oplysninger om erhvervene på engelsk. Se:

https://danishbusinessauthority.dk/Permits-licenses-authorisations. Oplysninger om erhvervene på dansk samt

oversigter på dansk og engelsk kan fortsat findes via www.ufm.dk/le.

Der kommer løbende nye lovregulerede erhverv til, mens lovreguleringen ophæves for andre erhverv. Listen over

erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv opdateres på www.ufm.dk/le.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Erhvervsstyrelsen, fortsat

Ejendomsmægler

Statsautoriseret revisor

Finanstilsynet

Aktuar

Bank- og investeringsrådgiver (person, der rådgiver om visse investeringsprodukter)

Finansiel rådgiver

Forsikringsformidler

Færdselsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Geodatastyrelsen

Ingeniørforeningen i Danmark IDA

Lægemiddelstyrelsen

Miljøstyrelsen

Ministeriet for Børn, Undervisning

og Ligestilling

NaturErhvervstyrelsen

Naturstyrelsen

Psykolognævnet

Rigspolitiet

Sikkerhedsstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Kørelærer

Arbejde i minkfarme

Autoriseret veterinærsygeplejerske

Dyrehandler

Dyrlæge

Hesteinseminør

ID-mærker af dyr af hestefamilien

Kvæginseminør

Opdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildt

Pelsdyrinseminør

Svineinseminør

Fødevarestyrelsen

Trikinsøger

Veterinærtekniker

Landinspektør

Anerkendt statiker

Farmaceut

Farmakonom

Ansat på deponeringsanlæg

Autoriseret gyllebeholderkontrollant

Erhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til beskyt-

telse, bekæmpelse og regulering af plantevækst (Sprøjtecertifikat)

Indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald (indsamlerbevis)

Skadedyrsbekæmper

Støjmålinger og -beregninger

Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse og 1.- 3. klassetrin

Dyrker af genetisk modificerede afgrøder

Brøndborer

Driftsleder på renseanlæg

Rottebekæmpelse

Zoologisk konservator

Autoriseret psykolog

Psykolog - beskyttet titel

Autoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenheder

Dørmand i virksomheder med alkoholbevilling

Vagtvirksomhed

Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og afløbsinstallationer (afløb i bygninger og over

jord)(vvs-installatør)

Fagligt ansvarlig inden for kloakområdet

Fagligt ansvarlig på elinstallationsområdet (elinstallatør)

Festfyrværker

Ambulanceassistent

Ambulancebehandler

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Styrelsen for Patientsikkerhed,

fortsat

Styrelsen for Patientsikkerhed

Ambulancebehandler med særlig kompetence

Bandagist

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Fodterapeut

Fysioterapeut

Jordemoder

Kiropraktor

Klinisk diætist

Klinisk tandtekniker

Læge

Optometrist

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Videregående Udd.

Radiograf

Social- og sundhedsassistent

Speciallæge

Specialsygeplejerske

Specialtandlæge

Sygeplejerske

Tandlæge

Tandplejer

Lærer i dansk for voksne udlændinge

Lærer i de gymnasiale uddannelser (stx, hf, hhx og htx)

Lærer i folkeskolen/folkeskolelærer

Søfartsstyrelsen

Trafik- og Byggestyrelsen

Erhvervsdykker

Fisker

Fiskeskipper

Lods

Maskinchef (på fiskeskibe)

Maskinmester (på fiskeskibe)

Skibsassistent/matros og motormand

Skibskok

Styrmand

Øvrige erhverv, hvor der af Søfartsstyrelsen kræves et sikkerhedskursus af ca. 3 dages varig-

hed

Skorstensfejer

3.5 De kompetente myndigheders afgørelser

Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøgninger om

autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på de kompetente myndig-

heders årlige statistiske indberetninger til Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Samlet udstedte myndigheder i årets løb 1.752 afgørelser, hvilket var 5 procent flere end

året før (1.676 afgørelser). Dermed fortsatte den stigning, der har været siden et lavpunkt i 2012

(se figur 5 nedenfor).

Tabel 12 nedenfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2015

efter afgørelsernes art, og ændringerne i mængden af afgørelser i forhold til 2014. I tabellen

optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2015.

93 procent af afgørelserne blev truffet på områderne under den tidligere Sundhedsstyrelse,

Arbejdstilsynet og Styrelsen for Videregående Uddannelser. Sundhedsstyrelsen blev i efteråret

2015 opdelt i Styrelsen for Patientsikkerhed (som har ansvaret for de fleste af de lovregulerede

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

erhverv på sundhedsområdet), Lægemiddelstyrelsen (farmaceut og farmakonom) og Sundheds-

styrelsen (specialsygeplejerske).

Figur 5

De kompetente myndigheders afgørelser efter afgørelsens art

Tabel 12

Afgørelser i 2015 efter myndighed og afgørelsens art

Myndighed

Sundhedsstyrelsen/Styrelsen for Pati-

entsikkerhed/Lægemiddelstyrelsen

Arbejdstilsynet

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Psykolognævnet

Søfartsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Miljøstyrelsen

Rigspolitiet

Færdselsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Civilstyrelsen

Geodatastyrelsen

Naturstyrelsen

I alt

Positive

683

420

1.296

74%

100%

30%

83%

100%

70%

100%

33%

100%

50%

100%

74%

Betingede

206

147

354

22%

51%

100%

20%

Negative

102

19%

17%

30%

67%

50%

100%

I alt

919

420

287

Ændring

seneste år

-36

-4%

15%

11%

2015

Pct.

52%

24%

16%

100%

35 318%

-5

-1

-3

-20%

-50%

-75%

6% 1.752

Afgørelserne var for 74 procents vedkommende positive (tildeling af fuld adgang til udøvelse af

det pågældende erhverv) mod 71 procent året før, og kun 6 procent var negative afgørelser (af-

slag) mod 5 procent året før. Andelen af betingede godkendelser var med 20 procent noget lave-

re end året før, hvor den var på 25 procent.

Afgørelser efter EU-reglerne udgjorde 78 procent af sagerne. I afgørelserne efter EU-regler

ses ligesom tidligere år en langt højere andel positive afgørelser end i øvrige afgørelser, dvs.

afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab i og/eller uddannelse fra tredjelande: Af

afgørelserne efter EU-regler i 2015 var 93 procent positive, 4 procent betingede, og 3 procent

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

negative. Af de øvrige afgørelser var 8 procent positive (mod 14 pct. året før), mens 77 procent

var betingede

og 15 procent negative.

Uddannelserne kom i stigende grad fra EU/EØS-medlemsstater: 76 procent af sagerne

mod 70 procent året før. I 12 procent af sagerne kom uddannelserne fra Asien, og i 6 procent af

sagerne fra Europa uden for EU/EØS.

3.5.1 Udviklingen inden for de enkelte erhvervsområder

Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art fremgår af

tabel 13 nedenfor. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2015.

Tabel 13

Afgørelser i 2015 efter erhverv og afgørelsens art

Erhverv

Positive

Antal

Advokat

Ambulanceassistent

Ambulancebehandler

Ambulancebehandler med særlig

kompetence

Arbejde med svejsning

Arbejde med teleskoplæsser

Asbestnedrivning

Bandagist

Bioanalytiker

Brøndborer

Dyrlæge

Dørmand i virksomheder med alko-

holbevilling

Elinstallatør

Ergoterapeut

Erhvervsdykker

Farmaceut

Farmakonom

Fisker

Fiskeskipper

Fysioterapeut

Fører af gaffeltruck

Jordemoder

Kiropraktor

Klinisk diætist

326

Betingede

Pct. Antal

100%

67%

100%

74%

33%

50%

83%

100%

41%

100%

90%

100%

57%

20%

100%

Pct.

100%

33%

17%

59%

100%

10%

80%

Negative

Antal

Pct.

26%

67%

50%

43%

326

-3

-75%

I alt

Ændring

seneste år

34 1700%

-3

-5

-6

-2

-19

-4

233%

-20%

-21%

50%

60%

143%

-55%

-40%

67%

-49%

11%

-36%

233%

Betingede afgørelser er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der

kun stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i

visse tilfælde at dokumentere erhvervserfaring. I øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede afgø-

relser også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.

Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-

Kommissionens database over lovregulerede erhverv: http://ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Klinisk tandtekniker

Kranfører

Kølemontør

Kørelærer

Landinspektør

Læge

Lærer i de gymnasiale uddannelser

(stx, hf, hhx og htx)

Lærer i folkeskolen/folkeskolelærer

Maskinmester (på fiskeskibe)

Optometrist

Psykolog

Radiograf

Social- og sundhedsassistent

Speciallæge

Specialsygeplejerske

Specialtandlæge

Sprøjtecertifikat

Stilladsopstiller

Styrmand (i fiskeskibe)

Styrmand (i handelsskibe)

Sygeplejerske

Tandlæge

Translatør og tolk

Veterinærsygeplejerske

I alt

210

169

1.296

100%

68%

40%

23%

100%

83%

50%

59%

100%

33%

100%

50%

67%

100%

74%

100

354

31%

39%

60%

50%

44%

31%

20%

102

100%

21%

17%

34%

67%

100%

308

121

166

169

138

1.752

-107

-2

-4

-6

-18

–

-27

-8

-2

-14

31%

400%

-26%

-2%

23%

300%

-50%

318%

-16%

-10%

–

50%

-82%

-80%

-1%

-23%

Samlet set har sundhedserhvervene under den tidligere sundhedsstyrelse haft en lille tilbage-

gang i antallet af afgørelser på 4 procent i 2015. Der har navnlig været færre afgørelser vedrø-

rende læger (308 i 2015 mod 415 året før). Derimod er der for ambulancepersonale sket et

spring fra 2 afgørelser om ambulancebehandlere i 2014 til 124 afgørelser om ambulanceassisten-

ter, ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence i 2015.

På Arbejdstilsynets område er der truffet 15 procent flere afgørelser end året før, hvilket

især skyldes flere godkendelser til førere af gaffeltruck og teleskoplæsser.

Styrelsen for Videregående Uddannelser har haft en stigning på 23 procent i antallet af

afgørelser vedrørende lærere i folkeskolen.

Psykolognævnets afgørelser vedrørende psykologerhvervet er firedoblet fra 11 til 46.

3.5.2 Sagsbehandlingstid

De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider blev i 2015 holdt under tre måneder i ca. 91

procent af sagerne i 2014 (mod ca. 89 pct. året før). Tabel 14 nedenfor viser den omtrentlige

fordeling af afgørelser efter sagsbehandlingstid.

Sagsbehandlingstiden var i 2015 under tre måneder i ca. 96 procent af EU/EØS-sagerne

mod ca. 94 procent året før. Tre måneder er den frist, der gælder som udgangspunkt efter reg-

lerne i EU’s anerkendelsesdirektiv. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at for-

Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberet-

ning af sagsbehandlingstider for 10 procent af sagerne, da der for visse erhverv ikke måles sagsbehandlingstid.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

længe fristen med en måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdi-

rektivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannel-

seskrav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets be-

stemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring (lovregulere-

de erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).

I øvrige sager blev ca. 76 procent af afgørelserne afgivet inden for tre måneder, en tilbage-

gang i forhold til året før, hvor andelen var 83 procent.

Tabel 14

Afgørelser i 2015 efter sagsbehandlingstid i måneder

Sagsbehandlingstid

Mindre end 1 måned

Mellem 1 og 2 mdr.

Mellem 2 og 3 mdr.

Mellem 3 og 4 mdr.

Mellem 4 og 5 mdr.

Mellem 5 og 6 mdr.

Over 6 mdr.

I alt

EU/EØS-sager Øvrige sager Alle sager

84%

100%

37%

25%

14%

11%

100%

73%

12%

100%

3.6 Pligtmæssig vurdering

De kompetente myndigheder er i en del tilfælde forpligtede til at indhente en vurdering af uden-

landske uddannelseskvalifikationer fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, inden de træf-

fer afgørelse om anerkendelse af en ansøgers samlede erhvervsmæssige kvalifikationer.

Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel frita-

gelse for den pligtmæssige vurdering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier

og praksis i forhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Der er ikke i 2015 indgivet anmodninger om nye fritagelser.

I 2015 modtog Styrelsen for Videregående Uddannelser 52 anmodninger om pligtmæssig

vurdering fra de kompetente myndigheder, 16 procent flere end året før, hvor der kom 45. An-

modningerne kom ligesom de foregående år primært fra Sundhedsstyrelsen/Styrelsen for Pati-

entsikkerhed/Lægemiddelstyrelsen (24), Psykolognævnet (18) og Fødevarestyrelsen (8).

3.6.1 Sagsbehandlingstid

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en pligtmæssig vurdering, fra en sag er fuldt oplyst,

var i 2015 på 38 dage og dermed 2 dage længere end i 2014. Tallet inkluderer den tid, der går

med at høre en relevant uddannelsesinstitution.

Tallene bygger på 90 procent af afgørelserne, idet Sundhedsstyrelsen ikke måler sagsbehandlingstid for udste-

delse af speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelser samt godkendelse af ambulanceassistenter og ambulan-

cebehandlere.

Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbe-

kendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014).

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

SÅDAN FUNGERER PLIGTMÆSSIG VURDERING

Formålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetente

myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-

kvalifikationer lever op til gældende standarder.

Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at ind-

hente en vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Videregående

Uddannelser, når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende an-

søgerens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligt-

mæssig vurdering er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirektivets

regler om automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnå-

et fritagelse.

Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen

om autorisation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og

Schweiz, for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte

uddannelse indeholder, og hvilke rettigheder den giver.

I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvali-

fikationer er opnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i ud-

dannelseslandet. Desuden indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesin-

stitution en indholdsmæssig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om

de udenlandske kvalifikationer i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den

tilsvarende danske uddannelse. Hvis den udenlandske uddannelse ikke kan sidestil-

les, oplyser uddannelsesinstitutionen, hvilke uddannelseselementer eller -forløb an-

søgeren skal supplere med for at have kvalifikationer på niveau med den danske ud-

dannelse. Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er

bindende for myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvali-

fikationer.

3.7 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande

Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har man efter

EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark,

hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Kravet om

anmeldelse gælder kun, hvis det indgår i de regler, der i Danmark gælder for erhvervet. Er der

ikke et hjemlet krav til anmeldelse, kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.

Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2015 indgivet 1.998

anmeldelser om levering af tjenesteydelser, hvilket var 50 procent flere end i 2014 og 148 pro-

cent flere end i 2013. Som det også fremgår af figur 6 nedenfor, fortsatte den hastige vækst i

antallet af anmeldelser, som for langt størstedelens vedkommende har vedrørt Arbejdstilsynets

område (97 pct. af anmeldelserne i 2015). Den fortsatte stigning skyldes hovedsagelig et øget

antal anmeldelser fra personer, der arbejder med svejsning, teleskoplæssere og asbestnedrivning

(se tabel 15 nedenfor). Den største gruppe er dog stadig truckførere.

Anmeldelserne vedrører stort set udelukkende erhverv, hvor der foretages forudgående

kontrol af tjenesteyderens kvalifikationer. De eneste undtagelser i 2015 var erhvervene læge (11

anmeldelser) og statsautoriseret revisor (1 anmeldelse). Af de 1.572 kontroller, der blev afsluttet i

årets løb, førte alle på nær 3 til et positivt svar.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 172: Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af uden-landske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren

Beretning for 2015 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Tjenesteydere, der er etablerede i Polen, udgjorde fortsat den største gruppe i 2015, men

deres andel blev reduceret fra 49 procent i 2014 til 35 procent i 2015, hvilket især skyldes flere

tjenesteydere fra Tyskland (23 pct. af anmeldelserne i 2015) og Kroatien (8 pct.).

Figur 6

Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed

Tabel 15

Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv

Myndighed

Arbejdstilsynet

DELTA *)

Erhvervsstyrelsen

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen

Rigspolitiet

Erhverv

Arbejde med epoxy og isocyanater

Arbejde m. styren og polyesterstøbn.

Arbejde med teleskoplæsser

Asbestnedrivning

Koordinator på byggepladser

Kranfører

Kølemontør

Stilladsopstiller

Svejser

Truckfører

Audiometri og høreapparattilpasning

Statsaut. Revisor

Sprøjtefører

Brøndborer

Dørmand

Vagtvirksomhed

2011

187

468

2012

119

364

658

2013

154

427

806

2014

102

244

131

107

603

1.330

2015

204

153

268

148

479

625

1.998

Ændring seneste år

102

103

372

-4

-14

-4

-3

668

800%

–

100%

206%

–

10%

275%

13%

348%

-100%

–

33%

–

-37%

-67%

-30%

50%

Sikkerhedsstyrelsen Elinstallatør

Sikkerhedsstyrelsen Festfyrværker

Sikkerhedsstyrelsen Kloakmester

Sikkerhedsstyrelsen VVS-installatør

Styrelsen for

Patientsikkerhed

I alt

Læge