Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 169
Offentligt
1639442_0001.png
1
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0002.png
En vulkan udspyr svovlsyre til atmosfæren. Ved et stort vulkanudbrud kan svovlsyre-
partiklerne komme højt op i atmosfæren, hvor de reflekterer solstråling tibage til
universet, hvorved jordoverfladen afkøles. Vi kan bruge iskernerne til at fortælle,
hvordan vulkanudbrud tilbage i tiden har påvirket klima og mennesker tilbage i tiden.
2
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0003.png
Iskernerne indeholder en ”dagbog” over vulkanudbrud tilbage i tiden. Ved et stort
vulkanudbrud kan svovlsyre-gasserne blive transporteret til polerne, hvor de danner
et syrelag i iskernerne. Mængden af svovlsyre i iskernerne afhænger af
vulkanudbruddets størrelse.
3
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0004.png
Store tropiske vulkanudbrud sender svovlsyre både til Grønland og Antarktis. Dette
kan bruges til at finde ud af, hvor et vulkanudbrud fandt sted, og dermed hvor stort
vulkanudbruddet var. For at sammenholde iskernedata fra Grønland og Antarktis
kræves meget nøjagtige tidsskalaer for iskernerne.
4
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0005.png
Atmosfærens indhold af urenheder har en årstidsvariation, og vi kan derfor danne
præcise iskernetidskalaer ved at tælle årlag i kemi-målinger på iskernen. Nye metoder
og nye højt-opløste kemi-data fra Grønland og Antarktis betyder, at dette nu kan
gøres meget bedre end tidligere.
5
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0006.png
Med de nye tidsskalaer kunne vi finde ud af, hvor de enkelte vulkanudbrud fandt sted.
Udfra mængden af svovlsyre i iskernerne kunne vi efterfølgende estimere den
vulkanske aktivitet gennem de sidste 2500 år.
6
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0007.png
Træringe fortæller om fortidens temperaturer; i kolde somre vil træer vokse mindre,
og derfor danne tyndere årringe. For at få et robust skøn over klimavariationerne på
den nordlige halvkugle gennem de sidste 2500 år benyttede vi data fra mange træer.
7
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0008.png
Stort set alle de koldeste årtier igennem de sidste 2500 år forekom samtidigt med et
stort vulkanudbrud.
8
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0009.png
Mange af de store vulkanudbrud har haft stor betydning for verdenshistorien. De
kolde somre efter store vulkanudbrud har forårsaget hungersnød, og f.eks. også været
en medvirkende faktor til udbruddet af den justinianske pestepidemi.
9
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 169: Præsentationsmateriale fra besøget hos KU Is og Klima den 23. maj 2016
1639442_0010.png
10