UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Notat

Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbachelor-

uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt

med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

med virkning fra sommeroptaget 2016 har et indhold og en opbygning, der sikrer,

at arbejdsmarkedet også i fremtiden kan aftage dimittender med relevante kompe-

tencer.

Den daværende uddannelses- og forskningsminister offentliggjorde i maj 2015

beslutning om en justeret juridisk ramme for de 9 sundhedsfaglige professionsba-

cheloruddannelser, der udbydes på professionshøjskolerne. Beslutningen konkre-

tiseres i notatet ’Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbachelorud-

dannelser med virkning fra sommeren 2016’ (dateret 4. maj 2015)

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen

af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

I styregruppen indgår Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen, Sundhedskartel-

let, Danske Professionshøjskoler og Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Papiret er det ene af tre centrale dokumenter, der tilsammen danner rammen for

udviklingen af uddannelserne:

- Notatet ’Juridisk ramme for udviklingen af de sundhedsfaglige professi-

onsbacheloruddannelser’ (dateret den 4.maj 2015), jf. ovenfor.

- Notatet ’Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbachelor-

uddannelser’ (dateret den 25. august 2015).

- Notatet ’Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde’ (dateret

den 25. august 2015).

Dette papir er udarbejdet med henblik på at synliggøre, at parterne bag udviklings-

projektet er enige om en række pejlemærker og initiativer, der skal gennemføres

som en del af udviklingsprojektet, men som ikke fastlægges i de juridiske doku-

menter (uddannelsesbekendtgørelse, inkl. bilag, samt studieordning), der fastsæt-

ter rammer og indhold i uddannelserne. Papiret skal ses i sammenhæng med

25. august 2015

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Bredgade 43

1260 København K

Tel.

7231 7800

Fax

7231 7801

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

3404 2012

Sagsbehandler

Susanne Bomholt Andersen

Tel.

72317862

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

14/020159-81

Notat, der beskriver den juridiske ramme for uddannelserne, kan læses via dette link:

http://ufm.dk/aktuelt/nyheder/2015/filer/juridisk-ramme-for-de-sundhedsfaglige-

professionsbacheloruddannelser.pdf

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

’Sundhedsuddannelser 2016 – retning for de monofaglige udviklingsgruppers ar-

bejde’, der ligeledes er behandlet på Styregruppens møde den 17. august 2015.

Uddannelsernes rammebetingelser er grundlæggende uforandrede – varighed og

akademisk niveau fastholdes uændret. Det vil således fortsat være uddannelser på

bachelorniveau, der har en varighed på 3�½ år, svarende til 210 ECTS. Udviklingen

af uddannelser, der er omfattet af EU’s direktiv om gensidig anerkendelse af ud-

dannelser, vil ske inden for rammerne af dette direktiv.

Uddannelserne vil ligeledes indeholde både teoretisk undervisning og prak-

tik/klinisk undervisning. Vægtningen mellem de to varierer fra uddannelse til ud-

dannelse – og denne forskellighed mellem uddannelserne fastholdes, idet den nu-

værende vægtning mellem teori og praktik/klinisk undervisning forventes fast-

holdt.

Parterne i Styregruppen for udviklingsprojektet er enige om at samle kræfterne om

udvikling af sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, der i endnu højere

grad end i dag sikrer uddannelsens relevans i relation til udviklingen i sundheds-

væsenet, og som har en robusthed, der sikrer, at uddannelserne løbende vil kunne

imødegå fremtidens udfordringer og krav.

Uddannelserne tilrettelægges, således at udviklingen af uddannelserne som ud-

gangspunkt kan ske inden for de gældende økonomiske rammer, og således at hen-

syn til tilrettelæggelsen af arbejdet i sundhedsvæsenet tilgodeses. Den kliniske del

af uddannelsen (praktik) foregår i et sundhedsvæsen, hvis hovedformål i udgangs-

punktet ikke er uddannelse. Det indebærer en erkendelse af, at undervisningen på

professionshøjskolen og læring i den kliniske praksis er to forskellige læringsrum,

der begge har betydning for den samlede læreproces og uddannelserne som et hele.

Dette stiller krav til undervisere og vejledere om at kunne koble de to læringsrum.

De 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser uddanner dimittender til et

meget bredt arbejdsmarked, der har betydelige fællestræk: Flertallet uddannes til

det regionale og kommunale sundhedsvæsen, men også private virksomheder, al-

men praksis og det statslige arbejdsmarked er aftagere af de sundsfaglige professi-

onsbachelorer, og i enkelte faggrupper udgør selvstændig praksis en væsentlig del

af beskæftigelsesområdet.

Parterne er enige om at arbejde for at sikre den bedst mulige kvalitet i uddannel-

serne. Uddannelserne skal kunne tilrettelægges fleksibelt i et lokalt samarbejde

med de relevante aftagere for at sikre gode rammer for løbende udvikling af ud-

dannelserne og tilpasning til ændringer i arbejdsmarkedet. Indholdet i de sund-

hedsfaglige professionsbacheloruddannelser skal afspejle det behov for viden og

kompetencer, som aktuelt efterspørges i sundhedsvæsenet, og samtidig skal ud-

dannelserne give dimittenderne kompetencer, så de også vil kunne imødekomme

og omstille sig til kommende behov i sundhedsvæsenet. Samtidig sikres et nationalt

kompetenceniveau inden for rammerne af autorisationsmyndighedens krav.

Uddannelserne er generalistuddannelser, der kvalificerer til at kunne arbejde i et

sundhedsvæsen i konstant udvikling, og hvor der stilles krav om både faglige og

personlige kompetencer hos den enkelte medarbejder. Som kommende medarbej-

dere skal dimittenderne have en bred viden, der sikrer patientens sikkerhed og

Side

2/5

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

kvalitet i pleje og behandling bl.a. ved at understøtte forløb, der går på tværs af

specialer og sektorer og håndtering af borgere med behov for behandling og pleje

på et højt fagligt niveau.

De studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig stærke professionsfaglige

kompetencer og skal med dette afsæt kunne indgå i tværfaglige og tværprofessio-

nelle sammenhænge. Dimittenderne skal have såvel stærke teoretiske som stærke

kliniske/praktiske kompetencer. Der er behov for, at studerende får styrket deres

handlekompetencer. Parterne peger på det såkaldte 3. læringsrum (simulations-

træning, færdighedslaboratorier m.v.) som en metode, der kan bidrage til at styrke

koblinger mellem teori og praktik, og som understøtter udviklingen af de studeren-

des handlekompetencer.

De studerende skal i deres uddannelse lære at reflektere over og agere i de situatio-

ner, som de vil møde på arbejdsmarkedet, så de kan håndtere de forskellige situati-

oner i klinisk praksis i samarbejde med de øvrige sundhedsprofessionelle, i over-

gangen mellem sektorer og med inddragelse af borgere, patienter og pårørende.

De studerende skal derudover have metodiske og videnskabsteoretiske kompeten-

ce, der sikrer, at de kan bidrage til systematisk vidensbasering, kvalitetssikring og -

udvikling af professionerne og sundhedsvæsenet.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

1. Beskrivelse af arbejdsmarkedet for de sundhedsfaglige

professionsbachelorer generelt

Formålet med udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser er

at sikre, at indhold og struktur for uddannelserne udvikles i takt med udviklingen

på det arbejdsmarked, som professionsbachelorerne uddannes til. Dimittenderne

skal gennem uddannelsen opnå tidssvarende og relevante kompetencer, så de efter

endt uddannelse kan levere høj faglig kvalitet i plejen og behandlingen af borge-

re/patienter/brugere, og som sikrer, at de kan agere i et sundhedsvæsen med høj

forandringshastighed.

Sundhedsvæsenet udvikler sig hurtigt i disse år. Det skal afspejle sig i de sundheds-

faglige professionsbacheloruddannelser. Udviklingen er såvel organisatorisk som

indholdsmæssig i form af bl.a. ændrede sygdomsmønstre og af opgaver, der tilret-

telægges og håndteres på nye måder, og teknologisk i form af nye behandlingsfor-

mer, der tages i brug. Det kalder på nye kompetencer hos de sundhedsprofessionel-

le i kontakten med borgere, patienter og brugere og i samarbejde på tværs af faglig-

heder og sektorer. Forskellen mellem kerneopgaverne og rammerne, de udføres

indenfor på hhv. sygehuse og det nære sundhedsvæsen samt de regionale tilbud

uden for sygehusene, bliver fortsat større. Der er behov for, at dette tydeliggøres i

de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser, således at de sundhedsprofes-

sionelle kan håndtere opgaver i begge sektorer og på tværs af sektorer samt i den

private sektor, herunder almen praksis.

Forebyggelse og sundhedsfremme vil få stadig større opmærksomhed bl.a. for at

forebygge livsstilsbetingede sygdomme. Rehabilitering og genoptræning vil tilsva-

rende være et styrket fokusområde i sundhedsvæsenet i de kommende år.

Side

3/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

De sundhedsprofessionelle vil møde en stigende kulturel diversitet i sammensæt-

ningen af patienter og borgere. Derfor er internationale og interkulturelle kompe-

tencer vigtige i kommunikation og dialog om behandlingsforløbet.

2. Ændrede kompetencebehov som følge af ændret arbejds-

marked – indhold i uddannelserne

Ændringer i sundhedsvæsenet kalder på nye kompetencer hos de sundhedsprofes-

sionelle i kontakten med borgere, patienter og brugere på tværs af fagligheder og

sektorer. Kompetencer, der har en generisk karakter, som f.eks. situationsbestemt

kommunikation, teknologiforståelse og gode samarbejdsevner på tværs af professi-

oner og sektorer.

Accelererede patientforløb og kortere indlæggelsestider betyder, at mange patienter

ikke længere er klassisk hospitaliserede. Borger og patienter skal tage stilling til

langt mere, vælge til og fra og påtage sig og mestre opgaver i forhold til egen situa-

tion. Det kalder på en række nye kompetencer hos de sundhedsprofessionelle, her-

under bl.a. i forhold til kontakt og samarbejde med patienter, borger og brugere og

til samarbejde på tværs af professioner og sektorer.

Der er derfor afgørende, at de tværfaglige og tværsektorielle elementer styrkes i de

sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. De styrkede tværfaglige og tvær-

sektorielle kompetencer skal udvikles i et tæt samspil med professionsfaglige kom-

petencer hos den enkelte professionsbachelor.

Et øget krav om systematisk at kunne indsamle og anvende data i rette sammen-

hænge og til rette formål kalder på styrkede kompetencer til håndtering af data på

en korrekt og sikker måde. Behovet for at sætte borgeren/patienten i centrum og

sætte fokus på det sammenhængende patientforløb på tværs af specialer og sekto-

rer stiller også krav om dette. Patientens sikkerhed er afgørende, hvilket også skal

afspejles i uddannelserne.

Arbejdsmarkedsparate sundhedsfaglige dimittender skal kunne sætte deres viden i

spil og anvende deres faglighed til at løse komplekse, kliniske problemstillinger.

Uddannelserne skal tilrettelægges med et skarpt fokus på sammenhængende for-

løb, der binder teori og praktik/klinisk uddannelse sammen – både den kommuna-

le, regionale, statslige og private sektor i relevant omfang - og giver de studerende

erhvervsrettede og personlige kompetencer, så de får en god overgang til arbejds-

markedet efter afsluttet uddannelse.

Studerende på en sundhedsfaglig professionsbacheloruddannelse skal opleve deres

uddannelse som et fuldtidsstudium. Den enkelte skal udfordres til at realisere sit

potentiale. Det stiller krav til uddannelse, praktiksteder/kliniske undervisningsste-

der og studerende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og nød-

vendiggør fokus på sammenhængen mellem uddannelse og arbejdsmarked og mel-

lem praktik/klinisk undervisning og teoretisk undervisning i forhold til læring.

Det skal i de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser sikres:



At sundhedsvæsenets fokus på

patienten/borgeren i centrum

skal afspejles

i både den teoretiske og den kliniske/praktiske undervisning og i samspillet

mellem de to. Konkret skal det f.eks. styrkes gennem fokus på tværfagligt,

Side

4/5

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren



tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde; øget teknologiforståelse og

teknologianvendelse samt

patientsikkerhed.

Fokus på styrkede praktiske/kliniske handlekompetencer og på kvalitet i

praktikken

gennem fokus på en systematisk kvalitetssikring af såvel prak-

tikken som koblingen mellem de praktiske og teoretiske uddannelsesdele i

de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

At uddannelserne tilrettelægges med en studieintensitet svarende til et

fuldtidsstudie

og med varierede læringsformer, der understøtter professi-

onskompetencerne.

3. Implementering af de nye uddannelser

Det er en ambitiøs målsætning at gennemføre justeringen af de 9 sundhedsfaglige

professionsbacheloruddannelser inden for den planlagte projektperiode og at gen-

nemføre justeringen af 9 uddannelser synkront. Parterne er derfor enige om invol-

vering og tæt dialog i de første år for at sikre god implementering.

Parterne bakker op om, at professionshøjskolerne, som ansvarlige for udbud og

tilrettelæggelse af uddannelserne, etablerer en

følgegruppe

for hver af de 9 uddan-

nelser, der skal følge implementeringen af den første hele årgang af de uddannel-

ser, der træder i kraft i sommeren 2016.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Side

5/5