Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 166
Offentligt
1637937_0001.png
Notat
Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbachelorud-
dannelser med virkning fra sommeren 2016
Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning
om en justeret juridisk ramme for de 9 sundhedsfaglige professionsbachelorud-
danner, der udbydes på professionshøjskolerne. Beslutningen er truffet efter op-
bakning til modellen fra en enig styregruppe
1
.
Der er med beslutningen alene truffet beslutning om rammer og grundstruktur for
uddannelserne. Der er ikke truffet beslutning om indhold i uddannelserne. Proces-
sen med udvikling af uddannelserne igangsættes med inddragelse af eksperter og
interessenter på området.
Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbache-
loruddannelser beskrives således:
1. Generel regulering fastsættes i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddan-
nelser og professionsbacheloruddannelser.
2. Fastsættelse af krav specifikke for den enkelte uddannelse fastsættes i en
uddannelsesbekendtgørelse.
3. Fastsættelse af mål for læringsudbytte pr. uddannelse fastsættes i et ud-
dannelsesbilag til uddannelsesbekendtgørelsen.
4. På studieordningsniveau beskrives for hver uddannelse de uddannelses-
elementer, der er fælles for uddannelsens første to år på tværs af professi-
onshøjskoler. Studieordningerne udarbejdes af hver professionshøjskole.
De sektorfælles elementer udarbejdes af professionshøjskolerne i fælles-
skab.
Hver uddannelse vil fremover være opbygget af 7 semestre af 30 ECTS-point, med
mulighed for nedbrydning af semestrene i moduler á 10 ECTS-point.
Modellen foldes ud nedenfor i afsnit 1-4. Rammen kan grafisk illustreres således:
4. maj 2015
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
3404 2012
Sagsbehandler
Susanne Bomholt Andersen
Tel.
72317862
Mail
[email protected]
Ref.-nr.
14/020159-76
Beskrivelse af projektorganiseringen fremgår af Kommissoriet for projektet.
Kommissoriet kan findes via dette link:
http://sundhed2016.dk/wp-
content/uploads/2015/03/Kommissorium-for-udvikling-af-de-sundhedsfaglige-
professionsbachloreuddannelser.pdf
1
Side
1/5
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1637937_0002.png
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
1. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professi-
onsbacheloruddannelser(LEP-bekendtgørelse)
Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannel-
ser fastsætter de overordnede krav til alle erhvervsakademi- og professionsbache-
loruddannelser. Kravene i denne bekendtgørelse gælder for alle de pågældende
uddannelser med mindre andet fremgår af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser.
Derfor behøver krav, som allerede fremgår af LEP-bekendtgørelsen ikke også frem-
gå af de enkelte bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professionsbachelorud-
dannelser.
Side
2/5
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1637937_0003.png
Bekendtgørelsen er opbygget med følgende kapitler
•
kapitel 1: Uddannelsernes formål og videngrundlag
•
Kapitel 2: Varighed og struktur
•
Kapitel 3: Lærerkvalifikationer
•
Kapitel 4: Prøver og eksamen
•
Kapitel 5: Studieordning
•
Kapitel 6: Merit, klage, forsøg og dispensation
2. Uddannelsesbekendtgørelse
De nuværende uddannelsesbekendtgørelser opdateres og tilrettes således, at regu-
lering, der fremgår af bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og profes-
sionsbacheloruddannelser (LEP-bekendtgørelsen), ikke også fremgår af uddannel-
sesbekendtgørelsen.
Uddannelsesbekendtgørelsen, inkl. bilag, danner grundlag for Sundhedsstyrelsens
autorisation.
Uddannelsesbekendtgørelsens opbygning
Bekendtgørelsen opbygges, så den svarer til den skabelon, der anvendes til profes-
sionsbacheloruddannelserne generelt:
•
Kapitel 1: Formål
•
Kapitel 2: Struktur, varighed og fagligt indhold
•
Kapitel 3: Tilrettelæggelse
•
Kapitel 4: Klinisk undervisning og samarbejde mellem uddannelsesinstitu-
tion og kliniske undervisningssteder
•
Kapitel 5: Eksamen m.v.
•
Kapitel 6: Studieordning
•
Kapitel 7: Andre regler
•
Kapitel 8: Ikrafttræden mv.
•
Bilag 1: Mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer)
Indhold i uddannelsesbekendtgørelsen
Nedenstående indhold skal som minimum fremgå af uddannelsesbekendtgørelsen
og indarbejdes i ovenstående skabelon:
•
Formål, struktur og varighed
o
Uddannelsen tilrettelægges med en varighed svarende til 210
ECTS-point.
o
Uddannelsen opbygges af semestre med en varighed svarende til
30 ECTS-point. Et semester vil kunne nedbrydes i mindre enheder
i form af moduler.
o
Formål med uddannelsen skal indeholde både en beskrivelse af
professionsfeltet, at de studerende gennem uddannelsen skal opnå
både teoretiske og kliniske kompetencer samt fokus på mulighed
for efter- og videreuddannelse. Konkret vil det fremgå af formåls-
beskrivelsen, at dimittenden uddannes til at være refleksiv og kri-
tisk, og at uddannelsen kvalificerer til videre teoretisk og klinisk
kompetencegivende videregående uddannelse.
o
Videngrundlaget for hver uddannelse beskrives som udviklings- og
forskningsbaseret samt baseret på viden fra praksis.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Side
3/5
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1637937_0004.png
•
Den konkrete tilrettelæggelse af uddannelsen
o
I bekendtgørelsen fastsættes krav om, at de første 2 år af hver ud-
dannelse som minimum indeholder de samme uddannelsesele-
menter (temaer/fag/ læringsudbytter/ECTS/praktik og kli-
nik/prøver mm) på alle udbudssteder.
o
Fordelingen i ECTS-point mellem teoretisk undervisning og prak-
tik/klinisk undervisning.
o
Fordelingen af ECTS-point på fagområder i den enkelte uddannel-
se
o
Fordelingen af ECTS-point af valgfag og tværprofessionelle uddan-
nelseselementer
o
Omfang af professionsbacheloropgaven opgjort i ECTS-point
o
Toning af uddannelsen – herunder omfang i ECTS-point og mulige
toninger. Krav og muligheder fastsættes i bekendtgørelsen.
Ændring af en uddannelse
o
En mindre ændring af uddannelsen kan gennemføres af den enkel-
te professionshøjskole efter reglerne herom i LEP-
bekendtgørelsen.
o
En ændring af uddannelsens første 2 år skal endvidere ske på bag-
grund af en drøftelse med autorisationsmyndigheder og relevante
arbejdsgiver – og faglige organisationer.
o
En væsentlig ændring af en uddannelse skal herudover drøftes med
relevant autorisationsmyndighed samt de øvrige udbydere af ud-
dannelsen.
De studerendes ret og pligt
o
Krav til de studerendes deltagelsespligt i undervisningen, herunder
den kliniske undervisning/praktik.
o
Uddannelserne skal – jf. studieordningen – tilrettelægges, så de
ikke forhindrer de studerendes mobilitet mellem professionshøj-
skoler og at studiestedsskift som udgangspunkt ikke må være stu-
dietidsforlængende.
o
Reglerne om, at uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter
studiestart videreføres uændret.
Praktik / klinisk undervisning
o
Uddannelsesinstitutionen har det samlede ansvar for uddannelsen
i sin helhed, herunder kvalitetssikring af praktikken / den kliniske
undervisning, og at samarbejde mellem uddannelsesinstitution og
praktiksteder/ kliniske uddannelsessteder skal være beskrevet i
forpligtende aftaler. Formelle krav til disse aftaler fastsættes i be-
kendtgørelsen og det konkrete indhold fremgår af studieordnin-
gen.
o
Kriterier for godkendelse af praktikpladser / kliniske uddannelses-
pladser.
o
Definition af et praktiksted/ klinisk undervisningssted som et le-
delsesmæssigt afgrænset område, som er godkendt af uddannelses-
institutionen (jf. de kriterier, der fastsættes). Praktikstedet / det
kliniske undervisningssted er ansvarligt for at sikre de nødvendige
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
•
•
•
Side
4/5
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren
1637937_0005.png
rammer, vilkår og ledelsesforankring på relevante niveauer for at
kunne sikre de studerendes muligheder for at opnå læringsudbytte
for praktikforløbet /den kliniske undervisning.
•
Krav til studieordningen
o
Beskrivelse af indhold og tilrettelæggelse af den samlede uddan-
nelse, herunder krav om at beskrivelse af uddannelseselementer
(temaer/ fag/ læringsudbytter /praktik /klinisk undervisning mm.)
der er indeholdt i de første 2 uddannelsesår beskrives i fællesskab
af professionshøjskoler, der udbyder den pågældende uddannelse.
o
Specifikke krav til studieordningen, som gælder for de sundheds-
faglige professionsbacheloruddannelser, fastsættes endvidere i ud-
dannelsesbekendtgørelsen og træder i stedet for de generelle krav,
der er fastsat i LEP-bekendtgørelsen.
3. Uddannelsesbilag til uddannelsesbekendtgørelsen
I et bilag til uddannelsesbekendtgørelsen fastsættes et nationalt kompetenceniveau
pr. uddannelse. Dette kompetenceniveau beskrives som:
•
Mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) som en pro-
fessionsuddannet skal have opnået ved afslutning af den samlede uddan-
nelse (210 ECTS-point).
4. Studieordning
Hver professionshøjskole udarbejder for hver af de sundhedsfaglige professionsba-
cheloruddannelser, som institutionen udbyder, en studieordning, der indeholder
følgende beskrivelser:
•
Indhold og tilrettelæggelse af den samlede uddannelse.
•
Som en selvstændig del af studieordningen udfoldes beskrivelse af de ud-
dannelseselementer, der skal være indeholdt i de første 2 uddannelsesår.
Denne del udarbejdes i fællesskab af de professionshøjskoler, der udbyder
den pågældende uddannelse. Som en del af dette beskrives evt. konkrete
bindinger på uddannelseselementerne (f.eks. krav om rækkefølge eller spe-
cifikke krav til prøver og eksamen).
•
Tværprofessionelle og tværfaglige forløb.
•
Konkrete krav til bachelorprojektet.
•
Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen.
•
Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og praktiksteder/ kliniske ud-
dannelsessteder.
•
Internationale uddannelsesmuligheder / internationalisering.
•
Prøver og anvendende bedømmelsesformer, herunder afprøvning af prak-
tik/ kliniske uddannelseselementer.
•
Krav til studieaktivitet i såvel den teoretiske undervisning som i praktik/
klinisk undervisning.
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Side
5/5