UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Notat

Høringsnotat – generelle bemærkninger

Styrelsen for Videregående Uddannelser (UDS) har modtaget i alt 43 høringssvar

over udkast til revision af bekendtgørelser til de ni sundhedsfaglige professionsba-

cheloruddannelser. Liste over høringssvar er vedlagt som bilag.

De ni berørte uddannelser er:

- professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik (bioanalytiker)

- professionsbachelor i ergoterapi (ergoterapeut)

- professionsbachelor i ernæring og sundhed

- professionsbachelor i fysioterapi (fysioterapeut)

- professionsbachelor i Global Nutrition and Health

- professionsbachelor i jordemoderkundskab (jordemoder)

- professionsbachelor i psykomotorik (psykomotorisk terapeut)

- professionsbachelor i radiografi (radiograf)

- professionsbachelor i sygepleje (sygeplejerske).

Bekendtgørelserne består af en hoveddel og en bilagsdel.

Hoveddelen er opbygget ens på tværs af uddannelserne og er i vid udstrækning

også ens i sit indhold. Der er imidlertid også markante forskelle, idet eksempelvis

formålsparagraffen og de to paragraffer, der fastsætter hhv. fordelingen mellem

fagområder, og hvilke obligatoriske temaer, der indgår i uddannelsens første to år,

er forskellige fra uddannelse til uddannelse.

Bilagsdelen fastsætter de mål for læringsudbytte, som en færdiguddannet inden for

hver af uddannelserne skal have opnået efter endt uddannelse. Bilagsdelen er op-

delt i mål for viden, færdigheder og kompetencer. Der er fastsat 3-4 mål for hhv.

viden, færdigheder og kompetencer, der går igen på tværs af uddannelserne. Det

ligger ikke heri, at de skal opnås i tværfaglig undervisning. De øvrige mål er speci-

fikke for den enkelte uddannelse.

Bemærkningerne i høringssvarene kan inddeles i tre hovedkategorier

1. Principielle og overordnede bemærkninger til hoveddelen.

2. Bemærkninger vedr. uddannelserne i øvrigt.

3. Bemærkninger, der adresserer uddannelsernes rammevilkår

Udover bemærkninger, der rummes inden for disse tre hovedkategorier, så har

UDS modtaget en række kommentarer og bemærkninger af korrekturmæssig ka-

rakter samt forslag til præciseringer af den foreslåede tekst.

25. maj 2016

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Bredgade 43

1260 København K

Tel.

7231 7800

Fax

7231 7801

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

3404 2012

Sagsbehandler

Susanne Bomholt Andersen

Tel.

72317862

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

16/005468-66

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Principielle og overordnede bemærkninger

En lang række af høringssvarene peger på, at udviklingsarbejdet leder til, at de

sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser styrkes – og at de gøres mere

robuste i forhold til et sundhedsvæsen i forandring. Sundhedsvæsenet er i disse år

under hastig forandring – og det skal uddannelserne løbende kunne tilpasse sig,

således at match mellem efterspørgsel efter kompetencer modsvares af relevant

udbud.

Styregruppens parter samt en række øvrige parter kvitterer for at være blevet ind-

draget igennem hele udviklingsarbejdet. Det er med til at sikre generelt opbakning

til resultatet af udviklingsarbejdet, at det har været tilrettelagt, så mange interes-

senter er blevet inddraget. Konkret nævnes f.eks. arbejdet i de såkaldte monofagli-

ge udviklingsgrupper.

Tidsplan for det samlede udviklingsarbejde

En række høringssvar peger samtidig på, at det er beklageligt, at udviklingsarbejdet

er gennemført under stort tidspres. Der er i forlængelse heraf bekymring for, om

det er muligt for professionshøjskolerne at sikre udarbejdelsen af nye studieord-

ninger, inden de studerende påbegynder den nye uddannelse i september 2016.

Danske Professionshøjskoler har over for styregruppen anerkendt, at udviklingsar-

bejdet er gennemført under stort tidspres, men at det er muligt at afslutte arbejdet

med at udarbejde nye studieordninger inden for den fastsatte tidsplan.

Samtidig tilrettelægges overgangsordning, så nuværende studerende først overflyt-

tes til nye uddannelse i 2017. På den måde er der sikret fokus på første år af de nye

uddannelser i 2016 og fokus på den resterende del af uddannelsen i 2017.

Projektets styregruppe har løbende drøftet tidsplanen. Der er opbakning til at fast-

holde tidsplanen, men samtidig opmærksomhed på, at den er stram.

Uddannelsernes titel på dansk og engelsk

En stor del af høringssvarene berører spørgsmålet om uddannelsernes titler på

engelsk. Vedlagt dette høringsnotat er et bilag, der redegør nærmere for problem-

stillingen.

UDS bemærker, at ændringerne gennemført som led i udviklingsarbejdet ikke i sig

selv kan danne grundlag for en justering af uddannelsernes titler på engelsk. På

den baggrund har UDS valgt at videreføre de nuværende titler uændret.

Uddannelsesbekendtgørelse som autorisationsgrundlag

En del af høringssvarene – særligt fra de faglige organisationer – peger desuden på,

at det synes uhensigtsmæssigt, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke skal godkende

de nye studieordninger.

Styrelsen for Patientsikkerhed fastholder, at når autorisationsgrundlaget er den

enkelte uddannelsesbekendtgørelse, så godkender styrelsen ikke studieordningen.

Kravet om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal orienteres ved ændringer af stu-

dieordningen er alene af praktiske hensyn for at sikre, at styrelsen til stadighed er

opdateret i forhold til indhold i studieordningerne.

Side

2/5

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

UDS bakker op om Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering. Afsættet for udvik-

lingsarbejdet var på den ene side at give mulighed for en mere fleksibel tilrettelæg-

gelse af uddannelserne og samtidig sikre et ensartet nationalt kompetenceniveau

pr. uddannelse/ profession. Autorisationsgrundlaget er uddannelsesbekendtgørel-

sen – ikke studieordningen. Som konsekvens heraf skal autorisationsmyndigheden

godkende uddannelsesbekendtgørelsen, ikke studieordningen.

Samarbejde mellem uddannelsesaktørerne

Særligt KL og Danske Regioner peger i deres høringssvar på, at det skal tydeliggø-

res i bekendtgørelsen, at der påhviler professionshøjskolerne et særligt ansvar for

at sikre, at samarbejdet mellem professionshøjskoler og praktikorganisationer

/praktiksteder udbygges og vedligeholdes.

UDS anerkender, at professionshøjskolerne har en opgave med at få formidlet ind-

hold og tilrettelæggelse af uddannelserne i forbindelse med udarbejdelse af studie-

ordningerne. Rammerne for dette samarbejde fastsættes i studieordningen.

Det skal i øvrigt bemærkes, at en forudsætning for at de nye studieordninger kan

træde i kraft er, at de er godkendt af den enkelte professionshøjskoles bestyrelse

Bestyrelsen består af 10-15 personer. Jf. Lov om professionshøjskoler, § 14, udpe-

ges 2 medlemmer af Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i den region, hvor

professionshøjskolen hører hjemme. De kommunale og regionale aktører har såle-

des direkte adgang til godkendelse af de konkrete studieordninger.

Ensartet kompetenceniveau

Flere af de faglige organisationer samt Styrelsen for Patientsikkerhed udtrykker

bekymring for, at der kan være risiko for, at uddannelserne på sigt udvikler sig, så

der er forskel på kompetenceniveauet eller de kompetencer, som de studerende

opnår gennem uddannelsen, når der ikke er nationale studieordninger.

Med de nye bekendtgørelse vil hver uddannelse fremadrettet ikke være reguleret i

national studieordning, men i en institutionsspecifik studieordning. Der fastsættes

i bekendtgørelsen f.eks. krav om, at de udbydende professionshøjskoler i fællesskab

skal beskrive indhold af de temaer, der tilrettelægges inden for uddannelsens første

to år samt krav til udformningen af bachelorprojektet. Modellen ligner den, der

regulerer såvel lærer- som pædagoguddannelsen.

Mål for læringsudbytte, som de studerende skal have opnået efter afsluttet uddan-

nelse, fastsættes i den nationale uddannelsesbekendtgørelse. UDS vurderer på den

baggrund, at der er sikret et nationalt kompetenceniveau for hver uddannelse /

profession.

De ni uddannelser reguleres fremadrettet alene i forhold til output – dvs. hvad de

studerende kan efter endt uddannelse, snarere end hvad de har været igennem.

Det samme kendes fra de nyligt reviderede pædagog- og læreruddannelser. Hidtil

har styringen af sundhedsuddannelserne været en kombination af outputstyring i

form af bilag til bekendtgørelsen, der fastsætter mål for læringsudbytte, og input-

styring, der i form af nationale studieordninger fastsætter, hvilke elementer de

studerende skal igennem i løbet af uddannelsen.

Der er i Lov om professionshøjskoler, § 12, stk. 4, hjemmel til at bestyrelsen kan delegere

godkendelsen af studieordningen til rektor.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Side

3/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Det er vigtigt at være opmærksom på, at styringen i forhold til output, dvs. de kom-

petencer, som de studerende skal have opnået efter endt uddannelse, videreføres

uændret.

2. Bemærkninger vedr. uddannelserne i øvrigt samt rammevil-

kår

Udover bemærkninger til bekendtgørelsesteksten har UDS modtaget flere be-

mærkninger, der adresserer andre temaer.

I forbindelse med revisionsarbejdet er der foretaget nogle ændringer af strukturel

karakter i uddannelsen professionsbachelor i ernæring og sundhed. Uddannelses-

og Forskningsministeriet har i 2015 dimensioneret uddannelsen på baggrund af

strukturel overledighed. Derfor har styregruppen fundet det nærliggende i forbin-

delse med udviklingsarbejdet at se på, om der kunne foretages ændringer, der kun-

ne være med til at skærpe profilen for uddannelsen, specifikt for studieretningen

’Sundhedsfremme og forebyggelse’. Ændringen er foretaget ved at sammenlægge

’sundhedsfremme og forebyggelse’ med studieretningen ’klinisk diætist’ til én ny

retning ’sundhedsfremme og diætetik’. Det har afstedkommet en række hørings-

svar, der stiller spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i den nye struktur for

uddannelsen.

Styregruppen har bakket op om ændringen. KL angiver i sit høringssvar at stå ved

den nye struktur, men markerer samtidig behovet for at følge den nye retning nøje.

Flere af de kritiske høringssvar er fra medarbejdere i kommuner, undervisere på

ernærings- og sundhedsuddannelsen eller de relevante faglige organisationer.

Det er aftalt i styregruppen, at der etableres en arbejdsgruppe, der skal se på mu-

lighederne for yderligere styrkelse af profilen for uddannelsen professionsbachelor

i ernæring og sundhed.

Flere høringsparter – særligt de faglige organisationer, herunder de studerende –

bemærker, at kvaliteten af uddannelserne kommer under pres, når implementering

af nye uddannelser sker samtidig med implementering af omprioriteringsbidraget.

UDS noterer sig synspunktet, men spørgsmålet om de økonomiske rammevilkår for

professionshøjskolerne ligger uden for udviklingsarbejdets rammer.

Når de studerende er i praktik (klinisk uddannelse) varetages undervisningen af en

klinisk underviser/vejleder. Flere høringssvar peger på, at kravene til de kliniske

underviseres formelle uddannelsesniveau bør hæves fra 1/6 diplomuddannelse, der

konkret tilsvarer ét vejledermodul.

Det var en præmis for igangsættelsen af udviklingsarbejdet, at de nuværende ram-

mevilkår videreføres uændret. Det betyder konkret også, at det ikke i regi af udvik-

lingsarbejdet har været drøftet om de formelle uddannelsesmæssige krav til de

kliniske vejledere skulle ændres. En sådan ændring vil forudsætte drøftelse af fi-

nansiering.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Side

4/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 166: Orientering vedrørende nye bekendtgørelser for de sundhedsfaglige professions-bacheloruddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

KL har ikke adresseret spørgsmålet om kliniske vejlederes kompetenceniveau.

Danske Regioner har bemærket, at det i flere udkast står, at de kliniske vejledere,

skal have pædagogiske kvalifikationer svarende til 1/6 diplomuddannelse.

De nuværende krav er i de nye bekendtgørelser videreført uændret, hvilket medfø-

rer forskelligt niveau og forskellige formuleringer på tværs af de ni omfattede ud-

dannelser. Det betyder konkret, at der er variationer på tværs af uddannelserne.

Der er i styregruppen opbakning til at videreføre de nuværende krav - også selvom

det betyder forskelle på tværs af uddannelser.

I sammenhæng med bemærkningen om de kliniske vejlederes kompetenceniveau

har særligt DSR bemærkninger generelt om kvalitet i praktikken (den kliniske ud-

dannelse). KL og Danske Regioner – og øvrige praktikorganisationer – ansvaret for

at sikre, at kvaliteten af praktikken er tilstrækkelig til, at den enkelte studerende

kan nå de mål for læringsudbytte, der er fastsat for praktikken (den kliniske ud-

dannelse). Professionshøjskolerne godkender praktikstederne.

UDS er opmærksomme på de faglige organisationers synspunkt, men det er styrel-

sens vurdering, at spørgsmålet om kvalitet i praktikken skal adresseres i de konkre-

te samarbejder om praktikken – ikke i en uddannelsesbekendtgørelse.

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Susanne Bomholt Andersen

Side

5/5