Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
Orientering om ekstern leverandør til kortlægning
Nedenstående orientering sendes som opfølgning på åbent samråd om eftersynet af
de styringsmæssige rammer for de videregående uddannelsesinstitutioner indkaldt
af Mette Reissmann (S) tirsdag den 17. maj 2016.
Som udvalget er bekendt med, er et væsentligt element i styringseftersynet en eks-
tern kortlægning, der skal afdække erfaringerne og få perspektiver på de nuværen-
de styringsmæssige rammer. Formålet er at belyse, hvordan rammerne fungerer i
praksis, og om rammerne understøtter de politiske målsætninger om høj kvalitet,
relevans og effektiv ressourceudnyttelse.
I forbindelse med kortlægningen vil der blive gennemført en række kvalitative in-
terview med centrale interessenter, herunder bestyrelsesrepræsentanter, rektorer
samt andre relevante interessenter på området.
Til at forestå den eksterne kortlægning af erfaringer og perspektiver på styring af de
videregående uddannelsesinstitutioner har Styrelsen for Videregående Uddannel-
ser torsdag den 19. maj 2016 indgået kontrakt med konsulentvirksomheden Next-
puzzle.
De første resultater af styringseftersynet forventes i løbet af efteråret 2016.
24. maj 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/010064-06
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1