UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Talepapir fra samrådet den 17. maj 2016 om om igangsættelsen af et eftersyn af styringen af de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 157
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

18. maj 2016

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelsesudvalget tirsdag den 17. maj 2016 vedr. styringseftersyn.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

Med venlig hilsen

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

16/002077-06

Ulla Tørnæs

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 157: Talepapir fra samrådet den 17. maj 2016 om om igangsættelsen af et eftersyn af styringen af de videregående uddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål T:

Ministeren bedes redegøre for baggrunden for igangsættelse af et eftersyn af sty-

ringen af de videregående uddannelser?

Svar på T:

Jeg er glad for muligheden for at drøfte styringseftersynet med udvalget.

Allerførst vil jeg gerne understrege, at vi har mange grunde til at være stolte af vo-

res videregående uddannelser. Men der er også udfordringer, f.eks. er der høj le-

dighed på en række uddannelser.

Det er regeringens målsætning, at de videregående uddannelser i endnu højere

grad målrettes de behov, der er på arbejdsmarkedet. Samtidig skal faglighed og

kvalitet styrkes i uddannelserne.

Det er vigtigt, at de styringsmæssige rammer understøtter disse målsætninger, og

derfor har regeringen igangsat et eftersyn af rammerne.

De videregående uddannelsesinstitutioner har, som spørgeren også var inde på,

gennemgået en markant udvikling de seneste 10-15 år. Det gælder både organisato-

risk, størrelsesmæssigt og styringsmæssigt.

I 2003 gennemførte vi en universitetsreform med ansatte ledere og bestyrelser. Og

i 2007 reformerede vi professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. I 2009 kom

evalueringen af universitetsloven som medførte justeringerne i 2011.

I takt med denne udvikling har de enkelte styringsinstrumenter som love, regler,

udviklingskontrakter, akkreditering mv. udviklet sig.

Det er derfor tid til at foretage et eftersyn og vurdere, om rammerne for og styrin-

gen af de videregående uddannelsesinstitutioner støtter regeringens mål om effek-

tiv ressourceudnyttelse, høj kvalitet og uddannelse til job.

Den grundlæggende model med selvejende institutioner og eksterne bestyrelser har

jeg ikke planer om at ændre på.

Men hvordan ser det ud med den samlede styringskæde og de enkelte instrumenter

hver for sig? Hvad fungerer godt? Og hvad fungerer mindre godt? Hvordan skaber

vi endnu bedre rammer?

Jeg ser frem til eftersynet og forventer at kunne fremlægge de første resultater af

eftersynet i løbet af efteråret 2016.

Spørgsmål U:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren ser en sammenhæng mellem et

eftersyn af styringen af de videregående uddannelser og arbejdet med et nyt bevil-

lingssystem?

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

2/5

Svar på U:

Styringseftersynet skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med et

nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Vi ønsker at skabe rammer

for finansiering og styring i øvrigt, som understøtter øget kvalitet, og at uddannel-

serne fører frem til, at dimittenderne kan få beskæftigelse efterfølgende.

Regeringen ønsker derfor at reformere taxametersystemet, så det understøtter

disse målsætninger.

Bevillinger og økonomi er et centralt styringsredskab, og det er en meget stor og

vigtig opgave at lave et nyt bevillingssystem, som er enkelt, gennemsigtigt, hold-

bart, og som giver de rette incitamenter for institutionerne.

Derfor har regeringen vurderet, at arbejdet med at udfolde et nyt bevillingssystem

skal have sit selvstændige analysespor og dermed også udvalgsarbejde.

Men det er samtidig naturligt, at de ændringer, der måtte foreslås på baggrund af

arbejdet med et nyt bevillingssystem og styringseftersynet skal ses i sammenhæng.

Spørgsmål V:

Hvorfor inddrager ministeren først nu styringen af de videregående uddannelse i

arbejdet med et nyt bevillingssystem, der har stået på siden efteråret 2015?

Svar på V:

Hele formålet med at se på bevillingssystemet er at se på, om vi har de rigtige sty-

rings- og incitamentsmekanismer indbygget i bevillingssystemet.

Der er således ikke tale om, at jeg først nu inddrager styringsaspektet i bevillings-

arbejdet.

Med bevillingssystemet fordeler vi de samlede tilskud til videregående uddannelse.

Det indebærer nogle styringsmekanismer, som man fra politisk side kan vælge at

skrue op og ned for.

Med det nuværende taxametersystem har man valgt at fordele tilskuddene primært

på baggrund af aktivitet. Med et nyt bevillingssystem ønsker regeringen at styrke

institutionernes incitament til at have fokus på kvalitet og relevans.

Vi kan og skal imidlertid ikke løse alle styringsbehov med et bevillingssystem.

Det er derfor vigtig at se på den samlede styring, både for at understøtte sammen-

hæng og retning i den samlede styring og for at se, om der er elementer, der har

overlevet sig selv, og om tingene kan gøres enklere og mere effektivt.

Spørgsmål W:

På hvilke konkrete områder ser ministeren potentiale for at afbureaukratisere sty-

ringen af de videregående uddannelser?

Svar på W:

Et væsentligt element i styringseftersynet er at se på mulighederne for afbureaukra-

tisering. Jeg har således opfordret institutionerne til at bidrage med konkrete om-

råder, hvor de ser, der er mulighed for at afbureaukratisere.

Side

3/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Styrelsen for Videregående Uddannelser er nu i dialog med institutionerne ved at

undersøge, hvilke forslag der i særlig grad kan understøtte effektiv ressourceudnyt-

telse i de videregående uddannelser både på de enkelte institutioner og for sam-

fundet.

På baggrund af de forslag, som institutionerne kommer med, vil jeg se nærmere på

de mest perspektivrige forslag.

Det er derfor for tidligt for mig at pege på konkrete områder, hvor der er potentiale

for afbureaukratisering. Det skal dialogen med institutionerne afklare.

Jeg vil i dette arbejde have særlig fokus på, at vi så vidt muligt kommer til at arbej-

de videre med forslag, der har en reel effekt i forhold til at understøtte institutio-

nernes igangværende arbejde med at effektivisere.

Spørgsmål X:

Ministeren bedes uddybe, hvordan styringseftersynet skal ses i sammenhæng med

indførelse af institutionsakkreditering, dimensionering og arbejdet med et nyt be-

villingssystem, jf. http://UFM.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2016/styringen-af-

videregående-uddannelser-far-et-eftersyn

Svar på X:

De styringsmæssige relationer mellem de videregående uddannelsesinstitutioner

og staten har – som nævnt - udviklet sig løbende i lyset af nye krav og udfordringer.

Der er indført selvejende institutioner med bestyrelser og ansatte ledelser, og der er

udviklet en række nye styringsinstrumenter, bl.a. institutionsakkreditering og le-

dighedsbaseret dimensionering.

Den nuværende styringsmodel med selvejende uddannelsesinstitutioner med eks-

terne bestyrelser og ansatte ledelser vurderes grundlæggende at være velfungeren-

de. Samtidig kan det konstateres, at der er udfordringer bl.a. i relation til kvalitet

og relevans i de videregående uddannelser.

Eftersynet ser derfor på, om de enkelte styringsinstrumenter i sig selv eller i sam-

spil understøtter regeringens målsætninger om høj kvalitet og relevans i uddannel-

serne.

Jeg forventer således, at eftersynet vil gøre os klogere på, hvordan styringen virker,

og om og hvor der kan være behov for at justere i de konkrete styringsinstrumenter.

Spørgsmål Y:

Ministeren bedes uddybe det bebudede arbejde omkring en ekstern kortlægning af

erfaringer og perspektiver på styringen, herunder hvilket opdrag den eksterne kort-

lægning får jf. http://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2016/

styringen-af-videregaende-uddannelser-far-et-eftersyn.

Svar på Y:

Et væsentligt element i eftersynet er en ekstern kortlægning.

Formålet med den eksterne kortlægning er at afdække erfaringerne og få perspekti-

ver på de nuværende styringsmæssige rammer.

Side

4/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Det skal på den baggrund belyses, hvordan rammerne fungerer i praksis, og om

rammerne understøtter de politiske målsætninger om høj kvalitet, relevans og ef-

fektiv ressourceudnyttelse.

I forbindelse med kortlægningen vil der blive gennemført en række kvalitative in-

terview med centrale interessenter, herunder bestyrelsesrepræsentanter, rektorer

samt andre relevante interessenter på området.

Det er målet, at den eksterne kortlægning kan bidrage med viden om, hvordan sty-

ringen opleves i praksis, og hvordan vi på den baggrund kan udvikle styringen og

de enkelte instrumenter, så de virker mest hensigtsmæssigt i forhold til samfundets

behov og den situation, der er på de enkelte institutioner.

Tak.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5