UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Oversendelse af kopi af samlenotat vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – rum- og forskningsdelen) den 26.-27. maj 2016, fra uddannelses

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 150
Offentligt

Samlenotat

Konkurrenceevnerådsmøde den 26.-27. maj 2016 (rum- og

forskningsdelen)

RUM

Punkt 10

Markedsoptag af rumdata

- Udveksling af synspunkter

FORSKNING

Punkt 12

Rådskonklusioner om ex-post evaluering af det syvende

rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

- Vedtagelse

Rådskonklusioner om rammevilkår for forskning og inno-

vation

- Vedtagelse

Rådskonklusioner om Open Science

- Politisk drøftelse

- Vedtagelse

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Punkt 13

Punkt 14

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

16/012607-07

Side

1/10

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Oversendelse af kopi af samlenotat vedrørende Rådsmøde (konkurrenceevne – rum- og forskningsdelen) den 26.-27. maj 2016, fra uddannelses - og forskningsministeren

Punkt 10

Markedsoptag af rumdata

- Udveksling af synspunkter

1. Resumé

Europa-Kommissionen forventes at præsentere en rumstrategi for Europa i efter-

året 2016. Strategien forventes bl.a. at omhandle markedsoptag af rumdata,

navnlig gennem de to europæiske flagskibsprojekter Galileo og Copernicus. Det

nederlandske EU-formandskab retter i den forbindelse fokus mod markedsoptag

af rumdata og har efterspurgt gode eksempler på dette i medlemslandene, som

man vil samle i en pjece til inspiration og oplysning og præsentere på konkurren-

ceevnerådsmødet den 26.-27. maj 2016. Regeringen støtter initiativer, der frem-

mer anvendelsen af rumdata.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har i sit arbejdsprogram for 2016 annonceret en rumstrate-

gi for Europa. Kommissionen fremhæver, at rumsektoren bidrager væsentligt til

flere af Kommissionens prioritetsområder, herunder et stærkere indre marked,

vækst og beskæftigelse, Energi-unionen, migration og grænsekontrol samt EU som

en stærkere global aktør. Kommissionen fremhæver vigtigheden af, at EU er i front

med udviklingen af de teknologiske fremskridt, der finder sted på rumområdet.

Strategien forventes bl.a. at fokusere på at fremme markedsoptag af rumdata,

navnlig med henblik på at gøre EU’s to store flagskibsprojekter, satellitsystemet

Galileo og jordobservationssystemet Copernicus, konkurrencedygtige og indtægts-

givende. I den forbindelse er det afgørende med udvikling af applikationer til an-

vendelse af systemerne.

Strategien er efterspurgt blandt medlemslandene og forventes præsenteret i 4.

kvartal af 2016. Medlemslandene får mulighed for at spille ind til strategien gen-

nem møder i ekspertgrupper og gennem høringer.

3. Formål og indhold

Anvendelsen af rumdata forventes at komme til at spille en stadig større rolle på en

lang række områder inden for varetagelse af myndighedsopgaver og udvikling af

kommercielle applikationer.

Det nederlandske EU-formandskab har opfordret alle lande til at melde ind med

gode eksempler på anvendelse af rumdata, som samles sammen til en pjece. NL har

selv leveret tre eksempler på områder, hvor anvendelsen af rumdata har et stort

potentiale. Det gælder forbedring af luftkvalitet, hvor Copernicussystemet forventes

at kunne levere en lang række nyttige data om udviklingen i luftkvalitet, opmåling

af landbrugsarealer, hvor anvendelse af data fra både Copernicus og Galileo forven-

tes at bringe en betydelig effektivisering samt ved projekter med selvkørende biler,

hvor et præcist navigationssystem er afgørende, og hvor Galileo forventes at kunne

spille en stor rolle.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Side

2/10

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Punktet har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning den 29. april

2016 med høringsfrist den 4. 2016 maj. Høringen har ikke givet anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er støtte til det nederlandske EU-formandskabs initiativ, og

at pjecen med gode eksempler på anvendelse af rumdata vil blive vel modtaget

blandt medlemslandene og Kommissionen.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter initiativer, der fremmer anvendelsen af rumdata og ser frem

til det nederlandske EU-formandskabs pjece.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

3/10

Punkt 12

Rådskonklusioner om ex-post evaluering af det syvende

rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

- Vedtagelse

1. Resumé

Det nederlandske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

evalueringen af det afsluttede EU rammeprogram for forskning og teknologisk

udvikling (FP7), dvs. forgængeren til EU’s nuværende forsknings- og innovati-

onsprogram, Horizon 2020. Det konkluderes, at FP7 har bidraget effektivt til

forskning, vækst og beskæftigelse i EU, øget konkurrenceevne og løsning af sam-

fundsmæssige udfordringer. Samtidig opfordres Kommissionen til at inddrage

medlemslandene, borgere og civilsamfundet i udformningen af det næste pro-

gram. Regeringen støtter generelt formandskabets udkast til rådskonklusioner.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

EU’s nu afsluttede 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7),

dvs. forgængeren til EU’s nuværende forsknings- og innovationsprogram, Horizon

2020, er for nyligt blevet evalueret.

Med sine konklusioner adresserer Rådet resultatet af evalueringen af FP7, der

hænger sammen med den kommende midtvejsevaluering af Horizon 2020 og den

senere proces frem mod udarbejdelsen af efterfølgeren til Horizon 2020.

Rådskonklusioner er politiske hensigtserklæringer, der som udgangspunkt vedta-

ges ved konsensus.

3. Formål og indhold

I sine konklusioner noterer Rådet sig, at EU’s 7. rammeprogram for forskning og

teknologisk udvikling (FP7) er blevet evalueret, at flere af anbefalingerne i den for-

bindelse allerede er adresseret i Horizon 2020, og at Rådet ser frem til Kommissio-

nens midtvejsevaluering af Horizon 2020 i 2017. Der lægges vægt på videreudvik-

ling af det europæiske forskningsrum (ERA) og på nuværende og fremtidige finan-

sieringsprogrammers væsentlige rolle i den forbindelse.

Det konkluderes, at FP7 har bidraget effektivt til forskning, vækst og beskæftigelse i

EU, øget konkurrenceevne og løsning af samfundsmæssige udfordringer. Kommis-

sionen opfordres til at inddrage medlemslandene, borgere og civilsamfundet på et

tidligt tidspunkt i udformningen af det næste rammeprogram, og det nævnes, at det

bør overvejes at nedsætte et Europæisk Innovationsråd i den forbindelse.

Rådet pointerer hertil behovet for at fastholde en god balance mellem grundforsk-

ning og anvendelsesorienteret forskning, og Rådet noterer sig det stigende antal

offentlig-offentlige partnerskaber. Det nævnes, at strukturen med projekter med

deltagere fra mindst tre lande bør fastholdes.

Kommissionen inviteres til at monitorere succesrater og sikre en god balance mel-

lem mindre og større samarbejdsprojekter. Kommissionen opfordres også til at

analysere det stigende antal projekter med et mindre antal deltagere og sørge for,

at projektadgangen holdes åben, også for nye aktører. Rådet ser et behov for at

Side

4/10

modarbejde ineffektivitet som følge af overlap mellem dele af det nuværende og

fremtidige EU programmer, og Rådet støtter Kommissionens initiativer til at for-

enkle regelsættet, også for små og mellemstore virksomheder. Desuden vurderes

det, at støtten til innovation er for langsom og kompleks i EU til at sikre global

konkurrencedygtighed, hvorfor der opfordres til at sikre, at man hurtigere kan

markedsføre innovative løsninger. Behovet for bedre kvali- og kvantitative metoder

til måling af projektresultater understreges, ligesom behovet for at optimere ind-

samling, analyse, genbrug og indberetning af robuste data under EU’s programmer.

Endelig omtales European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI), og

medlemslandene opfordres til at fortsætte arbejdet med nationale køreplaner for

forskningsinfrastrukturer.

Rådskonklusioner er politiske hensigtserklæringer, der som udgangspunkt vedta-

ges ved konsensus.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning den 29. april

2016 med høringsfrist den 4. 2016 maj. Høringen har ikke givet anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der som en del af udviklingen af det europæiske forsknings-

rum sættes fokus på, hvordan EU’s nuværende og fremtidige rammeprogrammer

indrettes optimalt og med størst mulig effekt. Erfaringerne fra det tidligere ram-

meprogram er vigtige i den forbindelse.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

5/10

Punkt 13

Rådskonklusioner om rammevilkår for forskning og inno-

vation

- Vedtagelse

1. Resumé

Det nederlandske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som

har til formål at støtte op om forenklingen af EU-regulering for at forbedre ram-

mebetingelserne for forskning og innovation. Rådskonklusionerne flugter gene-

relt med regeringens generelle holdning om bedre regulering og reduktion af

administrative byrder.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne om rammevilkår for forskning og innovation skal ses i sam-

menhæng med EU’s dagsorden for ”bedre regulering”, som Kommissionen frem-

lagde den 19. maj 2015, bl.a. med vægt på REFIT-programmet. REFIT (”Regulatory

Fitness and Performance Programme”) er Kommissionens program for målrettet

og effektiv regulering, som skal gøre EU-lovgivningen enklere og mindske relatere-

de omkostningernog dermed bidrage til et klart, stabilt og forudsigeligt regelsæt,

som støtter vækst og beskæftigelse. Herunder er der nedsat en interessentplatform

med inspiration fra det danske Virksomhedsforum, som har til formål at indsamle

og behandle konkrete forslag til regelforenkling.

De aktuelle rådskonklusioner til vedtagelse under forskningsdelen er koordineret

med de separate rådskonklusioner om bedre regulering, som forventes vedtaget på

samme rådsmøde under indre markeds- og industridelen.

Rådskonklusioner er politiske hensigtserklæringer, der som udgangspunkt vedta-

ges ved konsensus.

3. Formål og indhold

Det nederlandske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, som

har til formål at støtte op om forenklingen af EU-regulering for at forbedre ramme-

betingelserne for forskning og innovation. Ifølge rådskonklusionerne:



er et effektivt ophavsrettighedssystem en del af rammebetingelserne for forsk-

ning og innovation,

bør Kommissionen og medlemslandene undersøge muligheden for at anvende

et ”innovationsprincip”, når lovgivning udvikles eller opdateres, så der altid

tænkes i, hvordan lovgivning vil påvirke forskning og innovation,

bør der hvert andet år udarbejdes og offentliggøres en liste med regler, som

kan virke som flaskehalse i forhold til forskning og innovation, også via ind-

dragelse af aktører på området,

bør Kommissionen søge løsninger, der sikrer bedre overensstemmelse mellem

reglerne for Horizon 2020 og EU’s strukturfondsmidler,

bør innovative pilot- og demonstrationsprojekter mv. understøttes bedre un-

der eksisterende regler,

bør der udvikles ikke-lovgivningsmæssige instrumenter, herunder implemen-

tering af en pilotudgave af det planlagte ”Innovation Deals” instrument før

2018,

Side

6/10





bør Kommissionen og interesserede medlemslande undersøge muligheden for

en europæisk opstartsordning for virksomheder og entreprenører fra tredje-

lande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning den 29. april

2016 med høringsfrist den 4. 2016 maj. Høringen har ikke givet anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering, herunder at

der på EU-niveau føres en ambitiøs og målrettet indsats for bedre regulering, der

resulterer i en reel forenkling af EU-reguleringen og reduktion af administrative

byrder.

Regeringen støtter rådskonklusionerne, der som led i den bredere dagsorden for

bedre regulering og administrative lettelser fokuserer på, at lovgivning bør indret-

tes, så den ikke er en barriere for forskning og innovation. Dette er særligt relevant

for små og mellemstore virksomheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

7/10

Punkt 14

Rådskonklusioner om Open Science

- Politisk drøftelse

- Vedtagelse af rådskonklusioner

1. Resumé

Det nederlandske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om

processen frem mod en mere åben videnskab for at opnå bedre videnspredning,

mere effektiv udnyttelse af forskningsresultater og større transparens. Regerin-

gen støtter generelt formandskabets udkast.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Open Science eller Åben Videnskab er et begreb, som dækker over den igangvæ-

rende transition omkring måden, hvorpå forskning udføres, forskere samarbejder,

viden deles og videnskab er organiseret. Denne transition, som især er drevet af en

øget digitalisering af mange forskningsfelter, påvirker hele forskningscyklussen og

dens aktører og giver mulighed for mere gennemsigtighed, åbenhed og videndeling,

netværksdannelse og samarbejde mellem sektorer. Indsatsen omhandler blandt

andet fri adgang til forskningspublikationer og forskningsdata, måder at publicere

og evaluere kvalitet og effekt på, forskningsintegritet, inddragelse af civilsamfundet

m.m.

Kommissionen er p.t. ved at nedsætte en højniveaugruppe (den såkaldte Open Sci-

ence Policy Platform), der vil bestå af 20-30 medlemmer, som skal rådgive Kom-

missionen om udvikling og implementering af Open Science politikker.

I forhold til Open Science-dagsordenen har Danmark i særlig grad været aktiv for

at sikre åben adgang til videnskabelige publikationer. I juni 2014 blev en National

Strategi for Open Access offentliggjort med det formål at øge tilgængeligheden for

alle til videnskabelige resultater. Målet er, at der fra 2022 skal være 100 % fri ad-

gang til kvalitetssikrede videnskabelige publikationer fra offentlige danske forsk-

ningsinstitutioner.

Danmark har valgt en ”grøn Open Access model”, hvor forskeren parallelarkiverer

artiklen i et digitalt arkiv med adgang for offentligheden via internettet, hvis forla-

get tillader det - eventuelt efter en embargoperiode. Dette er i modsætning til visse

andre lande, f.eks. Nederlandene og Storbritannien, der har valgt en ”gylden Open

Access model”, hvor forskeren betaler et gebyr til det videnskabelige forlag, der

herefter sikrer digital adgang for offentligheden til artiklen med det samme. En

gylden model kan øge udgifterne til publicering af videnskabelige artikler, hvis der

både betales abonnement på tidsskrift og et gebyr – et fænomen, der kaldes ”dob-

belt-dipping”.

Rådskonklusioner er politiske hensigtserklæringer, der som udgangspunkt vedta-

ges ved konsensus.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at virke som en politisk løftestang i processen

mod en mere åben videnskab, der drives af øget digitalisering, globalisering af

Side

8/10

forskning og krav om løsning af de samfundsmæssige udfordringer. Ifølge udkastet

til rådskonklusioner



kan Open Science potentielt sikre øget vækst, innovation og konkurrenceevne,

hilses Kommissionens etablering af en EU Open Science Policy Platform vel-

kommen bl.a. for at sikre, at aktører kan drøfte f.eks. nye evalueringssystemer,

modeller for åben publicering og principper for genbrug af data,

bør relevante aktører være med til at videreudvikle EU’s dagsorden for Open

Science,

bør resultaterne af offentligt finansieret forskning gøres så frit tilgængelige

som muligt,

bør Kommissionen forsøge at påvirke tredjelande til at accelerere processen

mod Open Science,

bør kvalitetsvurderinger i højere grad baseres på selve resultatet og udvides

med en vurdering af resultatets samfundsmæssige effekt, fremfor f.eks. antal

citationer, som er i fokus i dag.

ser Rådet frem til Kommissionens forslag om EU ophavsret, og der lægges

vægt på, at aktører bør kunne foretage tekst- og dataudvinding af offentligt fi-

nansieret forskning, som de allerede har lovlig adgang til,

vurderer Rådet, at forskning kan forbedres, hvis forskere eller deres arbejdsgi-

vere beholder ophavsretten til deres videnskabelige arbejde, og Rådet opfor-

drer Kommissionen og medlemslandene til at udforske juridiske muligheder i

den forbindelse, f.eks. licensmodeller,

bør åben adgang, baseret på fælles principper om bl.a. transparens, konkur-

rence og fair priser, være udgangspunktet for videnskabelig publikation, her-

under for Horizon 2020 publikationer og nationalt finansiererede publikatio-

ner,

bør målet være, at alle fremtidige, offentligt finansierede videnskabelige publi-

kationer er åbent tilgængelige med det samme fra 2020, dvs. med udgangs-

punkt i ”den gyldne model”,

bør aktører sikre optimal genbrug af data under hensyntagen til forskellige

ophavsretlige regler, herunder i Horizon 2020 og i medlemslandenes nationale

forskningsprogrammer,

hilser Rådet Kommissionens meddelelse om ”A European Cloud Initiative”

velkommen og opfordrer Kommissionen til at sikre en ramme for finansiering

på området.



4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Side

9/10

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning den 29. april

2016 med høringsfrist den 4. 2016 maj. Høringen har ikke givet anledning til be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at støtte vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er i udgangspunktet positiv vedrørende tiltag i EU, der kan fremme

Open Science dagsordenen.

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner. Regeringen mener

samtidig, det er vigtigt, at Rådet ikke på nuværende tidspunkt lægger sig fast på

en specifik model for åben adgang til videnskabelige artikler. Det må være op til

medlemslandene selv at beslutte, hvilke midler de vil anvende for at fremme må-

let om Open Access. Dette gælder også i forhold til adgang til videnskabelige data.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side

10/10