Onsdag d. 11. maj 2016
Ansøgning om foretræde for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
I forbindelse med de seneste måneders medieomtale af børn og unges grænseoverskridende adfærd af seksuel eller
pornografisk karakter, er der brug for en konkret stillingtagen til:1) pornoens påvirkninger 2) eksponeringen af porno
og seksuelt materiale generelt og på internettet 3)seksualiseringen på internettet. Denne stillingtagen bør hurtigst
muligt udmunde i igangsættelse af forskning samt opstart af fx en pornopolitik i lighed med vores alkohol - og
rygepolitikker. I kraft af vores mangeårig særfokus på porno, vores store ekspertise samt brede internationale netværk
er vi i Porno & Samfund godt rustet til at supportere politikerne.
I 1969 GIK PORNOEN FRA AT VÆRE ULOVLIG TIL AT VÆRE UDEN BETYDNING - ELLER HVAD?
Nogle troede dengang, at interessen for pornografisk materiale ville falde, når det ikke længere var ulovligt. Nogle var
uenige, men der var næppe nogen, der var i stand til at forestille sig, at det 47 år senere ville være muligt for alle, også
børn og unge, at se ikke blot ubegrænsede mængder, men også enhver tænkelig ekstrem afart af porno, blot ved at
trykke 4-5 gange på en lille boks. Men det vi ikke kunne se dengang, kan vi se i dag. Pornoen har konsekvenser og på
verdensplan ses det tydeligt at der er visse lighedstegn mellem brug af porno og fx alkohol, idet begge kan være
vanedannende og medføre familiære konflikter, kriser i parforholdet, seksuelle dysfunktioner og besværliggøre
almindelig livsførelse.
Problemerne har hidtil primært ramt voksne, men den teknologiske udvikling trækker porno ind i børnenes domæne.
På landets skoler er der mangel på solid it-politik omkring porno (filtre, forholdsregler mv.), og børn og unge bliver i
stigende omfang frivilligt som ufri villigt udsat for porno. Dette udgør en risiko for børn, unge og andre udsatte mht.
deres mentale, fysiske og seksuelle sundhed, idet deres hjerner præges , mens de stadig er under udvikling. Det er et
område hvor der er voldsomt brug for forskning og oplysning.
"Tid til Ansvar "
er overskriften for de forskellige tiltag, som Porno & Samfund mener, er nødvendige i forhold til de
mange konsekvenser, det har haft ikke alene for Danmark men for hele kloden, at vi som det første land i verden
"frigav" billedpornografien. Pornoens fremmarch på internettet har også skabt en hel anden form af grov porno, der
er mere voldelig, bestialsk og grænseoverskridende. I takt med dette er den almindelige og den seksuelle
omgangstone blevet mere hård og respektløs. Der sker en dehumanisering. Dannelsen overfor hinanden, overfor
kønnene og overfor mennesket skrider.
Vi mener at der er brug for en tredelt indsats på dette område nemlig behandling, forskning og oplysning. Der er på
nuværende tidspunkt voksende beviser for at porno kan udgøre en reel sundheds risiko.
Det lader desuden til at porno kan have en særlig negativ påvirkning på børn og unge - en påvirkning som i høj grad
som nævnt før, kan påvirke krop, psyke, seksualitet samt adfærd og dermed indirekte påvirke personers evne til at
påbegynde, fastholde og afslutte fx en uddannelse og desuden påvirke den almene trivsel i væsentlig grad.
Porno & Samfund ønsker at forelægge udvalget en kort redegørelse for: 1)pornoens formodede påvirkning af børn og
unge; 2)hvordan de danske skoledere vurderer samt håndterer porno i folkeskole regi ; 3)hvad der sker i visse andre
lande, som vi kan lære af og bruge til at iværksætte egne oplysningskampagner samt forebyggelses- og
forskningsprogrammer.
Der er især brug for forskning,
der kan kortlægge pornoens påvirkning og belyse problemernes omfang med henblik
på at understøtte undervisnings- og uddannelsesvilkår for danske børn helt fra skolestart. Og vi mener, at det bør
begynde her, hvor pornoen begyndte. Med Porno & Samfunds mangeårige erfaringer, observationer og netværk på et
nationalt plan og med foreningens massive internationale netværk er det efter vores opfattelse afgørende, at vi tager
ansvar nu og begynder at handle nu.
Som samfund mangler vi at undersøge eller tage stilling til pornoen og der findes stort set ingen da nsk forskning til
trods for Danmarks foregangsrolle. Manglende forskning efterlader os blinde og uvidende. Vi mener fx ikke, at det kun
skal være 12-årige der stiller spørgsmålstegn ved pornoens følgevirkninger – det er på tide at tage et fælles nationalt
ansvar. Der er flere omstændigheder, der understreger behovet for at iværksætte såvel oplysningska mpagner som
specifik forskning, og det er de underliggende årsager til dette som Porno & Samfund ønsker at fremlægge for
udvalget, således at de nødvendige betragtninger kan komme udvalgsmedlemmerne i hænde så hurtigt som muligt.
Vi vil derfor meget gerne stille op til foretræde så hurtigt det kan lade sig gøre.
Med venlig hilsen
Heidi Als Ringheim
Formand for Porno og Samfund, +45 3113 9778,
www.pornoogsamfund.dk