UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 145
Offentligt

Årsberetning for

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

2015

DNA 2016

DNA-2015-17-3-2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Indholdsfortegnelse



Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

Forord

Formandens beretning

Forslag til forbedringer

Medlemmer af DNA

Ph.d.-prisen

Industriprisen

Vedtægter

side

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

(The Danish Academy of Natural Sciences) pr. 17. marts 2016

Akademirådet: (bestyrelsen)

Professor Vagn Lundsgaard Hansen (formand)

Professor, dr. techn. Niels J. Bjerrum (sekretær) (Sjæl.)

Professor mso, dr. scient. Berthe Marie Willumsen (kasserer)

Docent, dr. es scient. Hans Uffe Sperling-Petersen (Jyl.)

Lektor, dr. scient. Per Morgen (Fyn)

Professor, dr. scient. Jens Jørgen Gaardhøje

Professor Hans Thybo

Medlemsudvalget:

Lektor, dr. scient. Bjarne Andresen (formand)

Lektor, dr. scient. Frank Bo Jensen

Professor, dr. scient. Troels Skrydstrup

Ph.d.-prisudvalget:

Professor Henrik G. Kjærgaard (formand)

Professor Sergey I. Bozhevolnyi

Professor Poul Nissen

Industriprisudvalget:

Professor Knut Conradsen (formand)

Professor Jan J. Enghild

Professor, dr. scient. Jens Oddershede

Revision:

Lektor Poul G. Hjorth og Professor Claus Nielsen (suppleant)

Sekretariat:

Bygning 207, DTU

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.: 45 25 23 07

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.danaak.dk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Forord

Hermed udsender Danmarks Naturvidenskabelige Akademi sin

årsberetning for 2015.

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi (DNA) blev oprettet i 1982 af en

kreds af aktive forskere ved universiteter, højere læreanstalter og forsk-

ningsinstitutioner over hele landet.

Akademiets formål er at fremme dansk naturvidenskabelig forskning og

udbrede forståelsen for samspillet mellem naturvidenskab og samfund,

herunder ikke mindst til gavn for erhvervslivet. Akademiet har medlem-

mer, som i vid udstrækning repræsenterer de naturvidenskabelige forsk-

ningsaktiviteter i Danmark.

I Akademiåret har der været afholdt et landsmøde hvortil alle professorer i

Danmark inden for naturvidenskab, teknik og sundhed var indbudt. Mødet

drejede sig om, hvorledes man udnytter professorernes viden og overblik

bedst muligt. Derudover har der været afholdt et debatmøde med medlem

af Folketinget og formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen.

DNA’s Industripris gik i år til professor, dr. scient. Kim Daasbjerg, Institut

for Kemi, Aarhus Universitet for en særlig indsats for at øge samspillet

mellem industrien og universiteterne.

DNA’s Ph.d.-pris blev i år uddelt til 3 forskere for deres særligt fremra-

gende ph.d.-afhandlinger. Det drejer sig om Morten Brix Ley, the Interdi-

sciplinary Nanoscience Center, Aarhus Universitet og Søren Ulstrup, De-

partment of Physics and Astronomy, Aarhus Universitet samt Søren Raza,

Department of Photonics Engineering, Danmarks Tekniske Universitet.

Akademiets forslag til forbedringer af forskningens vilkår i Danmark

handler i år om ”Det danske forskningsbevillingssystem”, ”Den voksende

regelmængde på universiteterne” og ”Overbureaukratisering”.

Sekretariatet

Kongens Lyngby, marts 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Formandens beretning på årsmødet afholdt på Syddansk Uni-

versitet i Odense fredag den 27. november 2015

Den forfærdelige terrorhandling i Frankrig den 13. november 2015 fik mig

til at tænke på, at et af målene med videnskab, oplysning og uddannelse er

at levere modgifte mod alle tilløb til refleksiv dvaletilstand i større befolk-

ningsgrupper. Refleksiv dvale formørker sindene og kan danne grundlag

for regimer og styreformer, der gør mennesker til trælle for irrationale ide-

ologier og tankesæt. Man bør aldrig glemme, at tankens frihed er det første

der brutalt undertrykkes når diktaturer og/eller fanatiske ideologier styrer

udviklingen. Undervisning og forskning er noget af det dyrebareste en na-

tion har.

I Danmark har vi fået en ny regering. En mindretalsregering der må kæm-

pe sig frem fra sag til sag. I en sådan sammenhæng kan kortsynede hensyn

let få alt for stor indflydelse på beslutningerne. Hvordan kombinerer man

ønsker om skattelettelser med udgiftstunge snævre lokale politiske interes-

ser og udgiftstunge ideologisk betingede omstillinger af statsadministrati-

on og statslige kulturinstitutioner? I sandhed ikke nogen let opgave, men

det bør siges rent ud: Besparelser på undervisning og forskning er ukloge

på kort sigt, undergravende på et lidt længere sigt, og totalt ødelæggende

for et samfund på langt sigt.

Det ser ud til, at der nu er lidt politisk bevægelse hvad angår Fremdriftsre-

formen. Men det er næppe nok, for tankegangen i reformen er på flere

punkter usund. Fremdriftsreformen fremmer overfladiskhed og åndeligt

forfald, og den er et direkte anslag mod et væsentligt element i uddannelse,

nemlig tid til at fordybe sig i krævende emner og tid til at indøve færdig-

heder. Fremdriftsreformen er et tilbageslag for uddannelsesniveauet i

Danmark.

Grønthøster metoden skal tilsyneladende igen tages i brug i forbindelse

med bevillingerne til de danske universiteter. I den forbindelser advarer

mange med indsigt i forskningens natur imod voldsomme indskrænkninger

i bevillinger til den ubundne grundforskning, hvor dygtige videnskabsfolk

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

får mulighed for at endevende og afprøve nye teorier og opdagelser. Dan-

mark har stadig et højt niveau i undervisning og forskning, men det er ved

at vende. Det påbegyndte tab i uddannelsesniveau og forskningsniveau

følger i sin videre udvikling formodentlig den samme eksponentielle ud-

vikling som et konstant fald i bevillingerne gennemløber når bevillingerne

hvert år sænkes med en fast procentsats. Selv over en kort årrække vil det-

te give et dramatisk fald i uddannelsesniveauet og forskningsniveauet i

Danmark.

Det bedste arbejde udføres af engagerede medarbejdere med indflydelse på

deres arbejdsplads. Dette gælder måske endog i særlig grad inden for un-

dervisning og forskning. De kommende år ser vanskelige ud for uddannel-

sessektoren i Danmark. Det burde fortjene en mere langsigtet handlings-

plan før man kaster sig ud i nedskæringer på uddannelse og forskning.

I Danmarks Naturvidenskabelige Akademi søger vi stedse at afprøve hold-

barheden af nye tiltag og ideer i forsknings- og undervisningssystemet.

Dette foregår ved en livlig debat med spændende inviterede gæster og også

internt i akademiet. Vi ser ikke nødvendigvis konsensus som et ideal men

prøver at vende alle facetter af de berørte emner. Vi håber debatterne sæt-

ter tanker i gang som kan støtte en sund udvikling i forskningen.

DNA's Industripris

I 1996 har DNA indstiftet en industripris i form af en medalje, som kan gi-

ves for en særlig fremragende indsats for at øge samspillet mellem industri

og den akademiske verden.

DNA har i 2015 valgt

Professor, dr. scient.

Kim Daasbjerg,

Institut for Kemi, Aarhus Universitet,

som modtager af Industriprisen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Kim Daasbjerg modtager DNA’s Industripris for fremragende og

imponerende bidrag til at forbinde grundforskning med anvendt forskning

og innovation.

Kim Daasbjerg har en meget omfattende og internationalt højt estimeret

videnskabelig produktion. Med sin uddannelsesmæssige baggrund og dok-

torgrad i organisk elektrokemi, har han i sit nye forskningsområde, poly-

mer- og overfladekemi, i de seneste 10 år udviklet unikke metoder til nøj-

agtigt at kunne kontrollere materialers egenskaber på molekylært niveau.

Især har udviklingen af polymerbørster og responsive polymerer på over-

flader ført til store videnskabelige landvindinger inden for coatings, smarte

hybridmaterialer og polymerkompositter. I et samarbejde med førende

virksomheder har dette arbejde resulteret i et gennembrud i fremstillingen

af nye polymer modificerede materialer, der kan sikre god molekylær

sammenføjning af to inkompatible materialer. En sådan molekylær inte-

gration af materialer er på vej til at finde industriel anvendelse i form af

molekylær lim til f.eks. hermetiske forseglinger ved indkapsling af elek-

tronik, til effektiv korrosionsbeskyttelse af redskaber til plaststøbning,

samt til formindskelse af delaminering helt generelt.

Kim Daasbjerg er en fremragende eksponent for en ny gren af dansk po-

lymerforskning. Hans videnskabelige virke er imponerende med stor ræk-

kevidde og international bevågenhed. Han har leveret banebrydende forsk-

ning ved sin introduktion af polymerer i nano- til mikrometer størrelse på

overflader til at kontrollere overfladeegenskaberne ved materialer (herun-

der grafen). Med disse studier har han bidraget med resultater af afgørende

betydning i et grundforskningsmæssigt perspektiv, men ikke mindst i et

teknologisk og industrielt perspektiv med bl.a. udviklingen af polymerba-

seret molekylær lim og hermetiske sammenføjninger af inkompatible ma-

terialer.

Kim Daasbjerg er en rollemodel for sine kolleger som primusmotor i etab-

lering af nye typer af samarbejde mellem videns institutioner og den dan-

ske industri. Dette sker igennem den såkaldte åbne innovationsmodel, hvor

ny viden bringes i spil og spredes ud, så den kan skabe værdi for danske

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

virksomheder og medvirke til at sikre polymermaterialer en fremtrædende

position i fremtidens produktionsbillede i Danmark.

Jeg vil her gerne sige tak til Fabrikant Mads Clausens Fond for en bevil-

ling, der har gjort det muligt at uddele denne pris.

DNA's Ph.d.-pris

I 1992 indstiftede DNA en Ph.d.-pris i form af en medalje, som kan gives

for særligt fremragende ph.d.-afhandlinger.

I 2015 modtager følgende tre forskere Ph.d.-prisen:



Morten Brix Ley,

the Interdisciplinay Nanoscience Center, Aarhus

Universitet.

For sin afhandling: "Complex metal hydrides – Synthesis and multi-

functionality".



Søren Ulstrup,

Department of Physics and Astronomy, Aarhus Uni-

versitet.

For sin afhandling: "A Direct Study of the Electronic Structure of

Graphene".



Søren Raza,

Department of Photonics Engineering, DTU.

For sin afhandling: "Probing Plasmonic Nanostructures with Electron

Energy-Loss Spectroscopy (EELS)".

Jeg vil her gerne sige tak til Otto Mønsteds fond for en bevilling, der har

gjort det muligt at uddele denne pris.

Årets mødevirksomhed

Det første møde i forbindelse med det nye akademi år fandt sted torsdag

den 19. februar 2015, hvor DNA ud over sine egne medlemmer havde in-

viteret en række forskere fra naturvidenskab og sundhedsvidenskab til et

”Møde om Forskningsfinansiering i Danmark på kort og på langt sigt”.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Herunder specielt en drøftelse af hvorledes man kan udnytte professorer-

nes viden og overblik bedst muligt.

Mødet var struktureret i tre dele.

Mødets 1. del

havde som formål at belyse professorbegrebets udvikling

gennem tiden og aktuelt hvordan professorrollen for nærværende opleves

ved de enkelte universiteter i Danmark. Ordstyrer for denne session var

tidligere rektor for Syddansk Universitet,

Jens Oddershede.

Oddershede åbnede med at stille spørgsmålet om der er brug for professo-

rer og titlen. Han påpegede i den forbindelse, at professorerne forventedes

at have et særligt ansvar og en særlig forpligtelse over for universitetet.

Han fremhævde også, at der måske kunne være brug for en ny titel, måske

en slags superprofessor, hvor titlen blev tillagt et navn på dem, der har fi-

nansieret professoratet som det fx kendes fra ’named chairs’ i USA.

I sit åbningsindlæg til mødet beskrev

Vagn Lundsgaard Hansen,

DTU,

professorbegrebets udvikling fra de ældste tider til nu, og viste at der altid

har været brug for folk med indsigt i videnskaberne. Åbningsindlægget

gengives i sin helhed nedenfor.

I tre indlæg kom vi derefter rundt i hvordan professorrollen opleves ved

DTU, KU og AU.

Om professorbegrebets udvikling

Selv i de tidligste civilisationer har man haft tænkere, der filosoferede over

menneskets rolle i kosmos, tænkere der udfordrede de underliggende

strukturer i opbygningen af et samfund, og tænkere der med afsæt i den fy-

siske omverden udviklede nye ideer og metoder til udforskning af naturen.

Ofte gjorde naturfilosofferne nyttige opfindelser til gavn for samfundet. I

den græske kultur dannedes tidligt skoler, hvor de forskellige videnskaber

blev dyrket, og hvor talentfulde unge kunne lære af mestrene for at gøre

dem kunsten efter. For at holde deres viden intakt måtte mestrene selv sør-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

ge for aktivt at opsøge ny viden ved rejser og ved brevveksling, og de al-

lerbedste frembragte afgørende ny viden til gavn for eftertiden. Over tid

udvikledes nogle af disse skoler sig til større akademier. Fra omkring år

500, indtog den katolske kirke med sit overhoved paven i Rom, en meget

stærk position i det sydlige Europa. For at fastholde denne position blev

der i den katolske tros tjeneste oprettet adskillige lærde skoler i tilknytning

til katedraler og klostre. Dette bredte sig videre ud i Europa i takt med den

katoske tros udbredelse. I Italien blev det første universitet åbnet i Bologna

i 1088, og i de næste århundreder kom flere universiteter til overalt i Euro-

pa. Ved universiteterne udforskede og underviste man i mange videnska-

ber. Teologien var dog klart i højsædet, og inden for denne videnskab kan

man med vor tids sprogbrug hævde, at universiteterne udførte en form for

myndighedsbetjening af pavestolen. Parallelt med universiteterne blev der

rundt om i Europa oprettet akademier, ofte i tilknytning til fyrstehuse, hvor

videnskabsmænd kunne samles og dyrke deres videnskaber. I dag ville

disse akademier svare til rene forskningscentre med pligt til myndigheds-

betjening af fyrsten. Ved universiteterne blev de ypperste videnskabsmænd

og lærere tituleret professorer.

Det var svært at blive professor; det var noget man gjorde sig fortjent til.

Selv om professoraterne blev finansieret af kirken, kongen eller andre her-

skere, som søgte deres råd i forskellige sager, havde professorerne stor fri-

hed til at arbejde med egne problemstillinger, hvis det da ikke lige var kæt-

terske tanker. Professorerne var selvbevidste folk, der i tale og ikke mindst

i breve disputerede på livet løs med ligesindede i en evig kappestrid om at

komme øverst på rangstigen i videnskaberne.

I 1800-tallet fik universiteterne en ny og stærkere stilling, idet den tekno-

logiske udvikling betød, at undervisning i naturvidenskabelige fag og ma-

tematik kom til at spille en central rolle i uddannelsen af kvalificerede in-

geniører og dygtige kandidater med naturvidenskabelig baggrund. Hvad

angår fagenes betydning for samfundet og respekten omkring fagene stod

de naturvidenskabelige fag herefter ikke længere i skyggen af teologi og

humaniora. Professorerne fik en helt afgørende plads i universitetsstruktu-

ren, og havde på mange måder frihed til at opføre sig som små enevældige

konger, der kunne gøre lige hvad de ville. De fleste professorer havde na-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

turligvis høje ambitioner med deres videnskab, men nogle blev grebet af

magelighed når embedet var i hus. Set udefra gik det fredeligt til ved uni-

versiteterne helt frem til omkring 1960, men set indefra regerede professo-

rerne og det gik ikke altid helt fredeligt til i deres indbyrdes stridigheder.

Med den stigende velstand i samfundet i årene efter 2. verdenskrig kom

der flere og flere studenter til universiteterne, og derfor blev antallet af

professorer, og især antallet af lektorer, kraftigt forøget. På kort tid opstod

der i 1960’erne en stærk modvilje mod professorerne, som studenterpoliti-

kere og de yngre lærere syntes havde alt for stor magt. Den stigende util-

fredshed udløste i 1969 det berømte studenteroprør mod

Professorvældet,

og i kølvandet på dette blev universiteterne i Danmark demokratiseret og

underkastet en ny

Styrelseslov

i 1970, hvor alle ansatte og studenter fik

medindflydelse – godt nok med en overvægt til det videnskabelige perso-

nale. De energiske og dygtige professorer kunne med ganske få undtagel-

ser fortsætte deres gerning. De mindre energiske professorer, der ikke ville

indrette sig under Styrelsesloven, blev ofte sat ud af spillet.

I årene efter studenteroprøret udnyttede det ikke videnskabelige personale

og studenterne enkelte steder Styrelsesloven til at gennemtvinge beslutnin-

ger som var til ugunst for videnskaberne. Langt de fleste steder gik det dog

meget fornuftigt til, og der var stadig stor indflydelse til professorer der

engageret arbejdede til gavn for videnskaberne. Som vi kan se nu i retro-

spekt, gik det også meget godt for dansk forskning, som på flere områder

kom helt i front.

I hele perioden med Styrelsesloven var der dog ofte kævl og uro i forbin-

delse med uheldige eksempler på misbrug af loven i universitetssektoren.

Omkring årtusindskiftet var det blevet for meget for det politiske system,

og i 2003 var der stort set enstemmig politisk opbakning til at der skulle en

Universitetslov

til for at tøjle universiteterne, så man fra samfundet fik

kontrol med hvad der skete ved disse ’ustyrlige’ universiteter.

Under

Universitetsloven

er universiteterne styrede med ansatte institutdi-

rektører, dekaner og en rektor, som er underkastet en bestyrelse. Det er i

Universitetsloven klart hvor det overordnede ansvar for universiteternes

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

udvikling er placeret. Da alle de ansatte ledere uden tvivl ønsker det bedste

for deres respektive universitet, og universiteternes opgaver er undervis-

ning, forskning, udvikling og innovation må man stærkt forvente at univer-

sitetslederne værner om værdifulde medarbejdere af enhver slags, herun-

der ikke mindst det videnskabelige personale, som skal levere universite-

ternes kerneydelser. Professorer er ikke længere embedsmænd og der er

kommet en lang række nye professortyper til. Det er på den måde blevet

lettere at blive professor i en tidsbegrænset ansættelse, men det er også

blevet lettere at komme af med professorer, der ikke lever op til forvent-

ningerne. Der er mange åbne spørgsmål i forbindelse med hvordan det hele

skal lykkes med Universitetsloven. Herunder spørgsmålet om hvordan pro-

fessorernes viden og overblik kan udnyttes bedst muligt inden for rammer-

ne af Universitetsloven. Dette spørgsmål er det overordnede emne for mø-

det i dag.

Mødets 2. del

havde som formål at få belyst hvordan man eventuelt kan

styrke professorenes indflydelse ved universiteterne. Ordstyrer for denne

session var tidligere rektor for Aarhus Universitet,

Lauritz Holm-Nielsen.

Holm-Nielsen begyndte med et lille tilbageblik over den nærmeste fortid. I

midten af forrige århundrede var der under 5 % af en årgang der startede

på universitetet, nu er det over 25 %. I 1963 var der 5 % af en årgang der

fik studentereksamen, nu er der 75 %. Dette gør unægtelig en forskel i

hvad et universitet kan stå for. Og der er uhyre langt fra den gang dem der

ville studere de sande videnskaber udgjorde en fåtallig skare, der som i an-

tikkens Grækenland samlede sig i mindre grupper omkring særlige enkelt-

personer. Ved nutidens universiteter svarer disse særlige enkeltpersoner til

professorer. Men den enkelte professor må nu se i øjnene at rollerne for en

professor ændrer sig med den pågældendes alder. Forskning bør dog stadig

være en central ting for en professor, for nulforsker problematikken kan

give negative effekter.

I to indlæg om mulig styrkelse af professorernes rolle på universiteterne

blev der bl.a. efterlyst større respekt for kvalificerede argumenter, gode

ansættelsesmekanismer ved universiteterne (ansæt de rigtige mennesker og

helst ud fra en rekrutteringsplan), og arbejdsro. I et af indlæggene blev vig-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

tigheden af at andre VIP-grupper end professorer også fik indflydelse un-

derstreget. Der var også kommentarer til finansiering af forskning på kor-

tere og længere sigt, og på universiteternes interne støtte til forskningen.

Betydningen af ”Det frie Forskningsråd” blev kraftigt understreget.

Mødets 3. del

havde til formål at opsamle resultater fra mødet og drøfte

hvordan vi kommer videre. Ordstyrer for denne session var tidligere rektor

for DTU,

Lars Pallesen.

Pallesen indledte med kort at præsentere sig. Han understregede herunder,

at han gerne ville stå på mål for det han har haft ansvar for som rektor for

DTU, og at han gerne ville dele sine erfaringer med mødedeltagerne om

ledelse af universiteter generelt, men han ville ikke indlade sig i diskussio-

ner om de nuværende rektorers måder at håndtere konkrete enkeltsager el-

ler ledelsesproblemer.

Efter en livlig diskussion, hvor mange gode ideer og tanker kom frem, var

tiden kommet til, at

Niels J. Bjerrum,

DTU, i et afslutningsoplæg

Opsam-

ling af resultater. Hvordan kommer vi videre?

skulle foretage en sammen-

fatning af dagens diskussioner.

Bjerrum fremlagde i sit oplæg nogle forslag til ændringer i forholdene ved

universiteterne som han mener, kan styrke professorernes rolle. Forslagene

var i uprioriteret rækkefølge:

a) Et fast minimums-annuum til alle professorer.

b) Der afholdes et årligt møde for professorerne på det enkelte universi-

tet, hvor rektor fremlægger planerne for det kommende år indbefattet

økonomien (før den endelige fastlæggelse af budgettet).

c) Udvælgelsen af ny institutleder/direktør forberedes af en arbejds-

gruppe, hvori alle professorerne på instituttet deltager. Der indstilles

et antal kandidater, som rektor kan vælge iblandt, eventuelt kan rek-

tor bede om et større udvalg.

d) En institutleder/direktør skal kunne afsættes, såfremt han har et væ-

sentligt flertal imod sig på instituttet.

e) Rektor indstilles af bestyrelsen, men skal også godkendes af univer-

sitetets professorgruppe.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

f) Sektionslederne skal fortrinsvis være professorer.

g) I forbindelse med ansættelse af en professor skal man sikre sig, at der

er relevant undervisning til vedkommende.

h) Alle professorer skal have ret til et halvt års orlov med løn (hvert sy-

vende år).

Forslagene var ment som et diskussionsoplæg og de gav da også anledning

til en livlig diskussion.

Ad a) var der overvejende positiv stemning for at det ville være godt med

et fast minimums-annuum til alle professorer, og at det burde være på

mindst 100 Kkr.

Ad b) blev der sat spørgsmål ved om man legalitetsmæssigt under den

gældende styrelseslov for universiteterne kunne foretage en sådan forbe-

handling af budgettet i professorkollegiet.

Ad c) fandt forsamlingen at det er en god ide, hvis udpegning af en ny in-

stitutleder/direktør forberedes af en arbejdsgruppe, hvori alle professorerne

på instituttet deltager. Der skal indstilles et antal kandidater som rektor kan

vælge iblandt, eventuelt kan rektor bede om at der indstilles flere kandida-

ter.

Ad d) fandt forsamlingen det helt naturligt, at en institutleder/direktør skal

kunne afsættes, såfremt han har et væsentligt flertal mod sig på instituttet.

Ad e) bifaldt forsamlingen at det var ønskeligt at en rektor indstillet af be-

styrelsen også skal godkendes af universitetets professorgruppe. Der var

endda fortalere for at processen skulle vendes om, så rektor skal indstilles

af professorgruppen og derefter godkendes af bestyrelsen.

Ad f) fandt forsamlingen det ønskværdigt at sektionsledere fortrinsvis skal

være professorer.

Ad g) ville forsamlingen ikke bedømme hvad der var ’relevant’ undervis-

ning, men man skulle naturligvis sikre sig at en professor ved sin ansættel-

se kan deltage i undervisningen, for også i undervisningen er professorer

en vigtig ressource.

Ad h) var der enighed om at alle professorer bør have ret til et halvt års or-

lov (med løn), mindst hvert syvende år.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Onsdag den 7. oktober 2015 var medlem af Folketinget og Formand for

Liberal Alliance, Anders Samuelsen, akademiets gæst ved et interessant

møde om forskningspolitiske og uddannelsespolitiske spørgsmål.

Indledningsvist fortalte Samuelsen kort om baggrunden for tilblivelsen af

partiet Liberal Alliance. Derefter gav han en særdeles interessant og præ-

cis politologisk beskrivelse af sin personlige opfattelse af beliggenheden af

de forskellige partier i Folketinget i et todimensionalt koordinat system

med første akse gående fra ’statsstyring’ til ’liberal styring’ og anden akse

fra ’lokalt perspektiv’ til ’globalt perspektiv’. Ikke overraskende påviste

han, at der var et stort behov for Liberal Alliance til at udfylde et ståsted

med mest mulig liberal styring uden at undergrave behovet for statsstyring

på centrale områder og med et globalt perspektiv. Som Samuelsen ser det

nuværende politiske landskab, har de store ’gamle’ partier i Folketinget ef-

ter årtusindskiftet alle forladt første kvadrant i koordinatsystemet og er

gledet over i tredje kvadrant med topstyring og lokalt perspektiv.

Argumentationen var tankevækkende og man forstår godt hvorfor Liberal

Alliance har godt tag i de helt unge ’ubesmittede’ vælgere. Samuelsen har

ikke en spin doktor, som de fleste andre partiledere, og det vil absolut være

både synd og skam hvis han får en.

Debatten var allerede gået lidt i gang under Samuelsens indledning med

små opklarende spørgsmål fra deltagerne. En stor del af den efterfølgende

debat kom til at dreje sig om de besparelser på forskning og uddannelse

som regeringen lægger op til i sit finanslovs udspil. Da Samuelsen fra star-

ten gjorde det klart, at besparelser på forskning og uddannelse absolut ikke

er hvad Liberal Alliance ønsker, blev debatten om dette emne mest en dis-

kussion om hvordan man kunne undgå at det endte sådan alligevel, og

hvordan han troede besparelser på universiteterne vil blive udmøntet, hvis

regeringen kom igennem med sine forslag. Samuelsen mente at fantasien

nok ikke ville række længere end til benyttelse af grønthøstermetoden med

1 % per år i de nærmeste år. Men Liberal Alliance vil bruge sine 13 man-

dater til at lægge mest muligt pres på regeringen som jo har brug for 90

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

mandater. Da sænkning af topskatten er et helt afgørende punkt for Liberal

Alliance, skal et sådan pres ses i dette lys. Og det er nok på dette punkt Li-

beral Alliance vil være mest på dupperne for efter Samuelsens opfattelse

vil en lang række andre problemer forsvinde af sig selv hvis topskatten

bliver lempet.

Der udspandt sig også en god debat om selvstyre på universiteterne. For

Liberal Alliance er svaret, at der skal så lidt detailstyring til i alle offentli-

ge anliggender som muligt, men der skal naturligvis være nogle rammer.

Liberal Alliance er derfor helt med på at man – eventuelt først som for-

søgsordning – kan få større selvstyre på universiteterne, og tillade andre

styreformer end det enstrengede ledelsessystem man har for nærværende.

Der var kritiske kommentarer til den store ’reklameindsats’ som de enkelte

universiteter føler det er nødvendigt at ofre midler på for at tiltrække stu-

derende, og stor kritik af studiefremdriftsreformen, som kræver et betyde-

ligt ekstra forbrug af administrativt personale ved universiteterne. Samu-

elsen pegede igen på, at man i alle sammenhænge skal lægge beslutninger

ud der hvor problemerne skal løses, og sammenlignede med hvordan

Schweiz opnåede store resultater ved at have et meget decentraliseret lo-

kalt selvstyre, og nævnte også hvordan det frie initiativ skabte bedre kun-

deservice og større glæde for medarbejderne med Taxa i Danmark vs Uber

som et eksempel.

Til et spørgsmål om de mange regler i det danske system skyldes embeds-

vælde eller politikeres behov for at vise handlekraft, svarede Samuelsen:

”Begge dele”. Han sagde samtidig, at iværksættergenet har forladt dan-

skerne, modsat hvad man finder i Schweiz. En deltager udtrykte her sin

uforbeholdne mening om den omsiggribende ide om, at der skal undervi-

ses i iværksætteri i skoler og på universiteter, og stillede spørgsmål ved om

man kan det. Samuelsen svarede ikke direkte på dette, men fremhævede, at

små lande har gode chancer for at få iværksætteri til at blomstre ved at væ-

re tillidsfulde og hjælpsomme over for det frie initiativ.

Et lidt anderledes spørgsmål fra en mødedeltager vedrørte Liberal Allian-

ces holdning til besparelser på klima- og energiområdet. Samuelsen svare-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

de hertil, at den teknologiske udvikling går hurtig og at han var optimist på

menneskehedens vegne. Vi løber aldrig tør for olie, for lang tid før dette

måtte indtræffe har solceller og andre vedvarende energikilder udtænkt af

homo sapiens afløst olie og kul som energikilder. Så forsvinder truslerne

om global opvarmning helt af sig selv. Der var ingen bemærkninger om at

Danmark har en førende position inden for vedvarende energi og at områ-

det derfor måske burde friholdes for besparelser.

Som et sidste emne spurgte en mødedeltager om Liberal Alliances hold-

ning til, at de frie basismidler ved mange universitetsinstitutter efterhånden

kun udgør en yderst beskeden procentdel af den totale omsætning ved in-

stituttet, og at økonomien ser helt anderledes ud nede fra gulvniveauet end

fra ledelsesniveauet. Samuelsen tog dette til efterretning, og fandt det

yderst sørgeligt. Han understregede endnu engang, at Liberal Alliance ikke

er glade for besparelser på forskning og uddannelse.

Anders Samuelsen var en fornøjelse at have på besøg. Der blev talt lige ud

af posen og Liberal Alliances politik blev klart og velargumenteret præsen-

teret.

Nye medlemmer

På basis af en indstilling fra medlemsudvalget har bestyrelsen i år valgt

følgende forskere til medlemskab af akademiet:



Professor Thomas Vorup-Jensen, Institut for Biomedicin, Aarhus

Universitet (biokemi).



Professor, dr. pharm. Hans Bräuner-Osborne, Institut for Lægemid-

deldesign og Farmakologi, Københavns Universitet (protein forsk-

ning).



Lektor, ph.d. Bente Frølund, Institut for Lægemiddeldesign og Far-

makologi, Københavns Universitet (medicinsk kemi).



Institutdirektør, ph.d. Mogens Rysholt Poulsen, Institut for Mikro- og

Nanoteknologi, DTU, (fysik).

Pr. 1. december 2015 har akademiet 194 medlemmer, heraf 16 udenland-

ske medlemmer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Økonomi

Også i 2015 er det lykkedes at få finansieret akademiets drift. I det lønlige

håb, at det en dag giver resultat, nævner jeg også i år, at det ville betyde en

stor lettelse, hvis akademiet kunne modtage en passende donation med

henblik på at opbygge en egenkapital.

Afslutningsvis vil jeg rette en varm tak til vore økonomiske støtter, til

Danmarks Tekniske Universitet, som har dannet den ydre ramme for man-

ge af vore møder, og ikke mindst til vore indbudte gæster.

Personligt vil jeg rette en tak til bestyrelsesmedlemmer, medlemsudvalg og

prisudvalg for et godt udført arbejde.

Vagn Lundsgaard Hansen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Forslag til forbedringer af forskningens vilkår i Danmark

Udtalelser fra Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Det danske forskningsbevillingssystem

Det danske offentlige forskningsbevillingssystem er kommet ud af trit med

forskernes ønsker og behov. Den store satsning på programmer og emner

foreslået af bl.a. mange forskellige aktører uden for forskningssystemet

dræner midlerne fra det offentlige til at udvikle nye (og ”frie”) forsknings-

områder fra græsrodsniveau. Mange af de forskningsområder inden for na-

turvidenskab og teknik, som i dag er i fokus og har haft stor international

gennemslagskraft, er opstået i miljøer med oprindeligt små kår. I dag er

der faktisk få muligheder for at opdyrke nye områder, idet universiteterne

ikke selv er i stand til at finansiere og støtte fastansatte forskere internt i

form af tildelinger af annua. Disponeringen af store forskningsmidler in-

den for naturvidenskab og teknik er for eksempel rettet mod de nye facili-

teter i Lund og vil kun komme en mindre del af den eksperimentelle forsk-

ning i Danmark til gode, hvilket vil gøre det endnu sværere at støtte nye

selvstændige initiativer i de lokale miljøer.

DNA anbefaler derfor at støtten til mindre forskningsprojekter for eksem-

pel i de statslige forskningsråd udvides.

Den voksende regelmængde på universiteterne

På danske universiteter øges de administrative opgaver til stadighed, f.eks.

i forbindelse med international studenter udveksling, eller sociale og sam-

fundsmæssige opgaver i forbindelse med de studerendes aktiviteter. Der-

ved mister de administrative rutiner fokus i forhold til support af universi-

tetets videnskabeligt ansatte personale. De ansatte er således ikke længere

overordnede på deres niveau i forhold til at få support fra det administrati-

ve personale, men underkastet dette personales voksende mængde af ruti-

ner i forhold til tidsfrister for en række forskellige opgaver, som undervise-

re og forskere skal udføre i forbindelse med planlægning og rapportering

af undervisning og forskning.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Derved bliver en stor del af den administration, som det videnskabeligt an-

satte personale tidligere kunne overlade til eller få hjælp til af det teknisk-

administrative personale, nu udført af dem selv, såsom rejseafregninger,

rapportering af projektresultater og budgetafstemninger. Disse forskellige

typer af indberetninger skal så godkendes af det administrative personale,

og herunder konstateres der ofte fejl og forsinkelser, som kunne have væ-

ret undgået ved at det administrative personale med deres bedre kendskab

til reglerne fra starten kunne have indsamlet og bearbejdet de relevante op-

lysninger i samarbejde med det videnskabelige personale.

Reglerne for indkøb er et andet eksempel på fanatisk regeloverholdelse fra

universiteternes side (selvom reglerne ikke er universiteternes idé). Først

lagde man med indkøbsaftalerne nogle snærende rammer ned over de an-

sattes behov for at kunne skaffe helt nødvendige ting hurtigt, bevidst og

billigst fra de leverandører, man havde tillid til. Dernæst lavede man et

dobbelt kontrol system med indkøbsansvarlige (ikke forskerne) og reg-

ningsansvarlige blandt det teknisk-administrative personale. Dette har be-

tydet meransættelse af arbejdskraft til en funktion, der grundlæggende

burde bero hos den kyndige forsker og eventuelt foregå igennem det tekni-

ske personale uden forsinkende og forstyrrende mellemagenter.

DNA anbefaler at en uafhængig institution gennemgår universiteternes

regler med henblik på en cost-benefit analyse.

Overbureaukratisering

Både den tidligere og den nuværende regering har sat sig for at øge kon-

trollen med universiteterne og at reducere deres budgetter. Det er sket i

form af dimensioneringsaftalen og fremdriftsreformen samt i de nyligt

vedtagne procentvise besparelser på budgetterne.

Disse tre tiltag viser med stor tydelighed at det politiske system, resten af

samfundet og universiteterne overhovedet ikke er i god dialog med hinan-

den.

Den korte debat, der har været om disse emner, har desværre manglet dyb-

de, kvalitet og indlevelse i danske akademiske traditioner i indlæggene, og

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

derfor har den ”brede befolkning” fået det indtryk, at det alt sammen nok

er i orden. Især skuffer de indlæg der har været fra universiteternes ledel-

ser om disse tiltag. Selv naturvidenskab er ramt af dimensioneringsaftalen,

men også en række ”mindre” fag med få studerende bliver straks nedlagt i

kølvandet på aftalens implementering. Dette, og fremdriftsreformen, er

klare tegn på, at den danske akademiske verden må ruste sig bedre til dia-

logen med embedsmændene, som er dem, der støber kuglerne til ministre-

ne. Ministrene selv, med al respekt, har ikke dybtgående forstand på deres

ressortområde. Ledelserne på universiteterne ser heller ikke ud til at ville

eller kunne forsvare den danske akademiske tradition.

Vi har i Danmark en fantastisk akademisk tradition på de traditionelle uni-

versiteter, som er anerkendt verden over, for at acceptere at al fri forskning

med kvalitet og ansvar rummer kimen til at forbedre vidensniveauet i sam-

fundet. Hvad uddannelserne så giver af muligheder for kandidaterne til at

udnytte deres viden og tilegnede færdigheder er det mange gange op til

dem selv at finde ud af. De bedste finder job, mens de mindre dygtige må

finde andre jobmuligheder på et mindre ambitionsniveau. Samfundet og

erhvervslivet udvikler sig hele tiden, men universiteterne spiller en rolle i

denne udvikling med at uddanne kandidater med konkrete færdigheder,

overblik og overskud til at påvirke udviklingen i firmaer, i offentlig regi,

eller som selvstændige aktører. ”Fra forskning til faktura” var nok det kla-

reste tegn på manglen på dialog mellem universiteter og samfund, hvor

universiteterne blev tænkt på i en helt anden virkelighed end den, vi arbej-

der i som ansatte på universiteterne.

Derfor er netop fremdriftsreformen en begyndelse til undergravning af det

traditionelle danske akademiske system. Nu er det ikke længere de stude-

rendes nysgerrighed og modet på at takle udfordringer, hvor deres ind-

gangsniveau mange gange ikke passer med sværhedsgraden af studierne,

der er afgørende. Hvor de før havde mulighed for at udbedre det manglen-

de niveau ved ekstra fordybelse, som normalt kostede noget studietid, men

ofte gav en bedre personlig udvikling og bedre resultater, skal de nu igen-

nem studiet på så kort tid som muligt. Det uafvendelige frafald vil kun

kunne kompenseres med nedsatte krav fra undervisernes side, hvis univer-

siteterne ser en fordel ved at færdiggøre så mange som muligt, i stedet for

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

at gøre kandidaterne så dygtige som muligt.

DNA anbefaler at universiteterne igen får mere frihed til at planlægge ud-

dannelserne med henblik på de studerendes evner og forudsætninger.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

Medlemmer af DNA pr. 17. marts 2015

Professor, sektionsleder

Kristoffer Almdal

Lektor, dr. scient.

Bjarne Andresen

Professor

Thomas Lars Andresen

Overlæge, dr. med.

Nils Axelsen

Professor

Henrik Balslev

Docent emeritus, dr. scient.,

Jan Becher

Professor

Klaus Bechgaard

Professor

Mikael Begtrup

DTU Nanotech

DTU

Niels Bohr Instituttet

DTU Nanotech

DTU

Klinisk Biokemisk Afdeling

Statens Serum Institut

Institut for Bioscience

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

SDU

Kemisk Institut

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

DTU Kemi

DTU

DTU Nanotech

DTU

DTU Fysik

DTU

Lektor

Rolf W. Berg

Professor

Rolf H. Berg

Lektor

Kirstine Berg-Sørensen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor, dr. scient.

Flemming Besenbacher

Professor

Morten J. Bjerrum

Professor, dr. techn.

Niels J. Bjerrum

Professor, dr. med.

Ole J. Bjerrum

Interdisciplinary Nanoscience Center

Kemisk Institut

DTU Energi

DTU

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

Rektoratet

Det Europæiske Forskningsråd

Professor, prorektor

Thomas Bjørnholm

Professor

Klaus Bock

Lektor

Henrik Bohr

Professor, dr. scient.

Jakob Bohr

Laboratory Chief

Vilhelm A. Bohr

Professor, institutleder

Mikael Bols

Docent emeritus, fil. dr. h.c.

Jakob Bondorf

Professor

Sergey I. Bozhevolnyi

DTU Fysik

DTU

DTU Nanotech

DTU

Laboratory of Molecular Gerontology,

National Institute on Aging,

Baltimore, USA

Kemisk Institut

Niels Bohr Instituttet

Institut for Teknologi & Innovation

SDU

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor

Hans Bräuner-Osborne

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

Det Natur- og Biovidenskabelige

Fakultet

DTU Systembiologi

DTU

DTU Fysik

DTU

DTU Mekanik

DTU

The High Performance Materials Company,

Illinois, USA

DTU Fysik

DTU

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

Institut for Biomedicin

Lektor, dr. pharm.

Leon Brimer

Professor, centerleder

Søren Brunak

Professor

Henrik Bruus

Direktør

Kim Carneiro

President, Ph.D.

L. Lawrence Chapoy

Professor

Ib Chorkendorff

Professor mso

Søren Brøgger Christensen

Professor, dr. med.

Gunna Christiansen

Lektor emeritus, dr. med.

Jørgen Christoffersen

Department Head

Kurt Nørgaard Clausen

Research with Neutrons and Muons,

NUM Department

Paul Scherrer Institute,

Switzerland

DTU Compute

DTU

Professor

Knut Conradsen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor

Lawrence A. Crum

Center for Industrial and Medical

Ultrasound, Applied Physics Lab.,

University of Washington, USA

Institut for Klinisk Veterinær- og

Husdyrvidenskab

European Centre for Environment &

Human Health,

University of Exeter Medical School, UK

Corporate Research Affairs,

Novo Nordisk A/S

Institut for Klinisk Medicin

Management, Pall Corporation,

New York, USA

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Chemistry Department,

Sultan Qaboos University,

Sultanate of Oman

DTU Nanotech

DTU

Institut for Fysik og Astronomi

Statens Naturhistoriske Museum

Institut for Farmaci

Lektor, dr. med.

Vibeke Dantzer

Professor

Michael H. Depledge

Vice President, professor

Børge Diderichsen

Professor

Jens Christian Djurhuus

Chief Technology Officer

Michael Egholm

Professor

Jan J. Enghild

Professor

Jens Eriksen

Lektor, dr. scient.

Henrik Flyvbjerg

Lektor

Finn Folkmann

Professor, dr. scient.

Ib Friis

Professor

Sven Frøkjær

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Lektor

Bente Frølund

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

Institut for Biomedicin

Citizen Cyberscience Centre, CERN,

Switzerland

Department of Mathematics

University of Notre Dame, Indiana, USA

Institut for Matematiske fag

Niels Bohr Instituttet

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

DTU Compute

DTU

Institut for Natur, Systemer og Modeller

RUC

DTU Compute

DTU

Kemisk Institut

DTU Fysik

DTU

Professor, dr. med.

Jørgen Gliemann

Adviser

Francois Grey

Professor

Karsten Grove

Professor emeritus, dr. phil.

Gerd Grubb

Professor, dr. scient.

Jens Jørgen Gaardhøje

Professor, dr. scient.

Harald S. Hansen

Professor

Per Christian Hansen

Professor, dr. scient.

Poul Erik Hansen

Professor

Vagn Lundsgaard Hansen

Docent emeritus, dr. scient.

Aage E. Hansen

Lektor

Claus Hélix-Nielsen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Docent emeritus

Bent Herskind

Lektor

Poul G. Hjorth

Docent

Jørgen Hoffmann-Jørgensen

Særlig rådgiver, dr. scient.

Lauritz B. Holm-Nielsen

Professor, institutleder

Uffe Holmskov

Niels Bohr Instituttet

DTU Compute

DTU

Institut for Matematik

AU Forskning og Talent

IMM - Kardiovaskulær og Renal

Forskning

SDU

Biomedicinsk Institut

DTU Fotonik

DTU

DTU Kemiteknik

DTU

DTU Compute

DTU

Niels Bohr Instituttet

DTU Fysik

DTU

Styrelsen for Videregående

Uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Professor, dr. med.

Jens Juul Holst

Professor emeritus, dr. scient.

Jørn M. Hvam

Professor

Søren Hvilsted

Docent

Tom Høholdt

Lektor emeritus, dr. scient.

Niels Kr. Højerslev

Docent, dr. scient.

Claus Schelde Jacobsen

Chefkonsulent

Jens Peter Jacobsen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Forskningsprofessor

Karsten Wedel Jacobsen

Professor

Hans Jørgen Jakobsen

Lektor, dr. scient.

Frank Bo Jensen

Professor

Kaj Sand Jensen

Professor, dr. med.

Poul Henning Jensen

Lektor

Svend Jørgen Knak Jensen

Professor, dr. phil. et med.

Jens Christian Jensenius

Rektor, professor, dr. scient.

Per M. Johansen

Dr. sc.

Jean José Just

Lektor, dr. es. sciences

Just Justesen

DTU Fysik

DTU

Institut for Kemi

Biologisk Institut

SDU

Biologisk Institut

Institut for Biomedicin

Institut for Kemi

Institut for Biomedicin

Ledelsessekretariatet

AAU

Museum Victoria,

Melbourne, Australia

Institut for Molekylærbiologi og

Genetik

Department of Mathematics

University of Iowa, USA

Biologisk Institut

DTU Byg

DTU

Professor

Palle Jørgensen

Professor, dr. med.

Peter Leth Jørgensen

Professor emeritus

Sven Karup-Møller

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor, dr. scient.

Søren Rud Keiding

Professor emeritus, dr. scient.

Ole Keller

Professor

Morten C. Kielland-Brandt

Professor, dr. scient.

Thomas Kiørboe

Professor

Henrik G. Kjærgaard

Lektor, dr. scient.

Jens K. Knude

Ekstern lektor

Claus Koch

Vice President & Head of Research

Troels Koch

Professor

Frederik Krebs

Lektor

Peter Kristensen

Professor

Karsten Kristiansen

Professor, dr. pharm.

Povl Krogsgaard-Larsen

Institut for Kemi

Institut for Fysik

AAU

DTU Systembiologi

DTU

DTU Aqua

DTU

Kemisk Institut

Niels Bohr Instituttet

Cancer- og Inflammationsforskning

SDU

Management

Roche Innovation Center Copenhagen A/S

DTU Energi

DTU

Institut for Ingeniørvidenskab

Biologisk Institut

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

DTU Kemiteknik

DTU

Forskningsleder

Lene Lange

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor, dr. scient.

Erik Larsen

Professor emeritus, dr. scient.

Erik Hviid Larsen

Professor emeritus

Poul Scheel Larsen

Professor

Rasmus Larsen

Professor

Sine Larsen

Professor

Benny Lautrup

Seniorforsker

Bente Lebech

Docent emeritus, dr. scient.

Jens Jørgen Led

Lektor

Kim Lefmann

Professor

Åke Lernmark

Professor emeritus, dr. med.

Peter Leth Jørgensen

Professor, dr. techn.

Qingfeng Li

Professor emeritus, dr. scient.

Poul Erik Lindelof

Kemisk Institut

Biologisk Institut

DTU Mekanik

DTU

DTU Compute

DTU

Kemisk Institut

Niels Bohr Instituttet

DTU Fysik

DTU

Kemisk Institut

Niels Bohr Instituttet

Enheten för diabetes og celiaki,

Lunds Universitet, Sverige

Biologisk Institut

DTU Energi

DTU

Niels Bohr Instituttet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Chief Executive Officer

Henning Løwenstein

Professor, prodekan

Jes Madsen

Professor

Steen Markvorsen

Professor, med. dr.

Arvid B. Maunsbach

Professor

Morten Meldal

Professor

Kurt V. Mikkelsen

Professor, dr. med.

Søren Kragh Moestrup

Professor, dr. scient.

Øjvind Moestrup

Forskningsprofessor

Mogens B. Mogensen

Professor

Søren Molin

Lektor, dr. scient.

Per Morgen

Uddannelseschef

Kim Kusk Mortensen

Professor, dr. scient.

Klaus Mosegaard

Direktionen

Zimpl ApS

Dekanatet

DTU Compute

DTU

Institut for Biomedicin

Kemisk Institut

Institut for Biomedicin

Biologisk Institut

DTU Energi

DTU

DTU Systembiologi

DTU

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

SDU

AU Studier

Niels Bohr Instituttet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor, dr. scient.

Ole G. Mouritsen

Docent emeritus

Jesper Mygind

Professor

Anders Pape Møller

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

SDU

DTU Fysik

DTU

Laboratoire d'Ecologie, Systématique et

Evolution,

Université Paris-Sud, France

Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Institut for Biomedicin

Institut for Cellulær og Molekylær

Medicin

DTU Fysik

DTU

Rektoratet

Statens Naturhistoriske Museum

Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet

Biomedicinsk Institut

Dekanatet

Professor, dr. scient.

Birger Lindberg Møller

Professor, dr. med.

Jesper Vuust Møller

Professor, med. dr.

Kjeld Møllgård

Professor emeritus, dr. techn.

Steen Mørup

Rektor, professor

Brian Bech Nielsen

Professor emeritus, dr. phil.

Claus Nielsen

Professor, overlæge

Finn Cilius Nielsen

Professor, dr. scient.

Jens Høiriis Nielsen

Dekan, professor

Niels Chr. Nielsen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Lektor emeritus

Ole Faurskov Nielsen

Seniorforsker

Troels F. D. Nielsen

Professor

Poul Nissen

Kemisk Institut

Afdelingen for Petrologi og Malmgeologi

GEUS

Institut for Molekylærbiologi og

Genetik

Niels Bohr Instituttet

Institut for Biomedicin

Institut for Veterinær Sygdomsbiologi

School of Engineering,

Stanford University, California, USA

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

SDU

DTU Compute

DTU

Institut for Biokemi og Molekylær

Biologi

SDU

Institut for Veterinær Sygdomsbiologi

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Professor mso

Jesper Nygård

Professor

Anders Nykjær

Institutleder

Birgit Nørrung

Professor

Jens Kehlet Nørskov

Professor, dr. scient.

Jens Oddershede

Professor, dr. scient.

Dorte Olesen

Lektor

Lars Folke Olsen

Professor

Lisbeth Høier Olsen

Professor

Daniel Otzen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor

Finn Skou Pedersen

Professor, dr. scient.

Jan Skov Pedersen

Lektor, dr. scient.

Jørgen Boiden Pedersen

Professor, sektionsleder

Michael Pedersen

Professor mso

Per Amstrup Pedersen

Professor

John W. Perram

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Institut for Kemi

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

SDU

DTU Compute

DTU

Biologisk Institut

School of Mathematics and Statistics,

University of New South Wales,

Australia

Institut for Biomedicin

Management

Lindoe Offshore Renewables Center

Professor, dr. med.

Claus Munck Petersen

Chief Executive Officer, professor,

dr. scient.

Ove Poulsen

Institutdirektør

Mogens Rysholt Poulsen

Lektor

Chi Qijin

Professor, dr. med.

Bjørn Quistorff

Professor

Jens Juul Rasmussen

DTU Nanotech

DTU

DTU Kemi

DTU

Biomedicinsk Institut

DTU Fysik

DTU

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Lektor, dr. scient.

Kaare Lund Rasmussen

Centerdirektør, professor

Lene Juel Rasmussen

Lektor, dr. scient.

Suresh I.S. Rattan

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

SDU

Center for Sund Aldring

Institut for Molekylærbiologi og

Genetik

Institut for Klinisk Medicin, Rigshospitalet

Statens Naturhistoriske Museum

Marinbiologisk Forskningscenter

SDU

Mads Clausen Instituttet

SDU

Institut for Natur, Systemer og Modeller

RUC

Joint BioEnergy Institute

University of California, Berkeley, USA

Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi

Institut for Neurovidenskab og

Farmakologi

Institut for Kemi

Professor, dr. med. et scient.

Jens F. Rehfeld

Professor

Katherine Richardson

Professor

Hans Ulrik Riisgaard

Professor

Horst-Günter Rubahn

Professor

Kjeld Schaumburg

Professor

Henrik Vibe Scheller

Professor, dr. scient.

Arne Schousboe

Professor, dr. med.

Thue W. Schwartz

Professor, dr. scient.

Troels Skrydstrup

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Lektor

Steen Skaarup

Docent, dr. es scient.

Hans Uffe Sperling-Petersen

DTU Kemi

DTU

Institut for Molekylærbiologi og

Genetik

Institut for Bioscience

DTU Systembiologi

DTU

Biologisk Institut

DTU Kemi

DTU

Institut for Geoscience

Institut for Biomedicin

DTU Aqua

DTU

Institut for Geografi and Geologi

Institut for Cellulær og Molekylær Medicin

DTU Kemi

DTU

Institut for Biokemi og Molekylær Biologi

SDU

Professor

Jens-Christian Svenning

Professor

Birte Svensson

Professor

Morten Søndergaard

Professor

David Tanner

Professor mso

Christian Tegner

Professor mso

Steffen Thiel

Seniorforsker

Helge Abildhauge Thomsen

Professor

Hans Thybo

Professor

Jørgen Tranum-Jensen

Professor, dr. scient.

Jens Ulstrup

Professor

Poul Valentin-Hansen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Professor mso

Thomas Vorup-Jensen

Professor

Tobias Wang

Professor emeritus, dr. phil.

Roy E. Weber

Professor

Jesper Wengel

Docent

Ole Westergaard

Professor

Peter Westh

Dekan, professor, dr. med.

Ulla Margrethe Wewer

Professor mso, dr. scient.

Berthe Marie Willumsen

Lektor

Jingdong Zhang

Professor

Bent Ørsted

Institut for Biomedicin

Institut for Bioscience

Institut for Fysik, Kemi og Farmaci

SDU

Institut for Molekylærbiologi og Genetik

Institut for Natur, Systemer og Modeller

RUC

Biomedicinsk Institut

Biologisk Institut

DTU Kemi

DTU

Institut for Matematik

Forkortelser:

AAU: Aalborg Universitet

AU: Aarhus Universitet

DTU: Danmarks Tekniske Universitet

GEUS: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

KU: Københavns Universitet

RUC: Roskilde Universitetscenter

SDU: Syddansk Universitet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi’s Ph.d.-pris

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi (DNA) uddeler en Ph.d.-pris til

en ph.d. eller erhvervsforsker udgået fra et dansk universitet eller højere

læreanstalt.

Prisen skal gives for en særlig fremragende afhandling som en anerkendel-

se og opmuntring. Den vil blive uddelt mindst hvert andet år i november

måned i form af en forgyldt sølvmedalje. Vejledere og censorer for ph.d.er

og erhvervsforskere samt medlemmer af DNA kan indstille kandidater til

prisen.

Afhandlinger, der er godkendt og færdigbehandlede inden for de seneste to

år, og som har et naturvidenskabeligt indhold inden for områderne:

ASTRONOMI, BIOLOGI, FYSIK, GEOGRAFI, GEOLOGI, KEMI,

MATEMATIK og TEKNIK

indsendes ledsaget af en kortfattet begrundelse (med eller uden skema) til

sekretariatet for DNA, senest primo august måned.

Afgørelsen om tildelingen af Ph.d.-prisen træffes af bestyrelsen for DNA

efter indstilling fra et ph.d.-prisudvalg på 3 personer, som er nedsat af

DNA’s bestyrelse.

Yderligere oplysninger samt et vejledende skema kan fås ved henvendelse

til Danmarks Naturvidenskabelige Akademi.

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi’s Industripris

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi (DNA) uddeler en industripris til

en forsker fra erhvervsliv eller højere læreanstalt, som har gjort en særlig

indsats for at formidle samarbejde mellem en eller flere danske

virksomheder og en dansk højere læreanstalt inden for følgende områder:

ASTRONOMI, BIOLOGI, DATALOGI, FYSIK, GEOGRAFI,

GEOLOGI, KEMI, MATEMATIK og TEKNIK.

Industriprisen vil blive uddelt mindst hvert andet år i november måned i

form af en forgyldt sølvmedalje, men ikke oftere end en gang om året.

Erhvervsfolk med videnskabelig baggrund samt medlemmer af DNA kan

indstille kandidater til prisen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

Forslag til prismodtagere indsendes til DNA´s sekretariat ledsaget af en

kortfattet begrundelse - skema kan eventuelt benyttes.

Afgørelsen om tildelingen af prisen træffes af bestyrelsen for DNA efter

indstilling fra et industriprisudvalg på 3 personer, som er nedsat af DNA´s

bestyrelse.

Yderligere oplysninger samt et vejledende skema kan fås ved henvendelse

til DNA´s sekretariat.

Vedtægter for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi

1.1 Oprettelse og formål

Danmarks Naturvidenskabelige Akademi er en fritstående, selvejende

institution oprettet den 18. maj 1982.

1.2

Akademiets formål er at fremme naturvidenskaben i Danmark, at højne

dens anseelse og at udbrede forståelsen for samspillet mellem den naturvi-

denskabelige forskning og samfundsudviklingen.

1.3

Akademiet varetager sit formål ved sådanne aktiviteter, som til enhver tid

skønnes hensigtsmæssige. Disse kan have form af bl.a. møder, symposier,

internationale kontakter, udredninger, iværksættelse af videnskabelige un-

dersøgelser og udgivelse af publikationer.

2.1 Struktur og ledelse

Akademiet udgøres af tre sektioner; en for hver af de tre landsdele Sjæl-

land, Fyn og Jylland. Hver sektion ledes af en sektionsbestyrelse på tre

medlemmer valgt af og blandt sektionens medlemmer.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

2.2

Akademiet som helhed ledes af et akademiråd på syv medlemmer, hvoraf

formanden og tre vælges af og blandt akademiets medlemmer. Dertil ud-

peger hver sektionsbestyrelse af sin midte et medlem til akademirådet.

2.3

Akademiets formand vælges af akademiets medlemmer. Formanden er

født medlem af akademirådet, der i øvrigt konstituerer sig med en sekretær

og en kasserer.

2.4

Akademirådet udpeger et forretningsudvalg på tre medlemmer. Akademi-

rådets sekretær er født medlem af forretningsudvalget. Forretningsudvalget

varetager akademiets løbende forretninger og er ansvarlig over for akade-

mirådet.

2.5

Akademirådet udpeger et medlemsudvalg på tre medlemmer. Medlemsud-

valget indstiller til akademirådet om optagelse af nye medlemmer.

2.6

Akademirådet kan i øvrigt udpege udvalg til løsning af konkrete opgaver.

2.7

Akademiets øverste myndighed er dets forsamlede medlemsskare, akade-

miforsamlingen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

3.1 Valgregler og forretningsorden

Valg til sektionsbestyrelse afholdes i oktober måned ved en med en må-

neds varsel indkaldt ordinær generalforsamling af sektionens medlemmer.

Valget gælder for to år med mulighed for genvalg.

3.2

Hver sektionsbestyrelse fastsætter sin egen forretningsorden.

3.3

Valg af formand og medlemmer af akademirådet afholdes i november må-

ned ved en med en måneds varsel indkaldt ordinær akademiforsamling.

Valgene gælder for to år med mulighed for genvalg.

3.4

Den ordinære forsamlings dagsorden bilagt kopi af revideret regnskab skal

være udsendt til medlemmerne senest 10 dage før den indvarslede møde-

dato. Følgende faste punkter skal findes på dagsordenen:

"Valg af dirigent. Formandens beretning. Aflæggelse af regnskab. Fastsæt-

telse af årskontingent. Valg af formand. Meddelelse fra sektionerne om

udpegning af medlemmer af akademirådet. Valg af akademirådets øvrige

medlemmer. Valg af revisor og revisorsuppleant."

På dagsordenen kan i øvrigt optages forslag til drøftelse eller beslutning.

Ethvert medlem kan fremsætte forslag, der skal være sekretæren i hænde

senest 14 dage før den indvarslede mødedato.

3.5

Den ordinære akademiforsamling er beslutningsdygtig uanset antallet af

fremmødte.

Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. Valg af formand afgøres

dog ved stemmeflertal, således at der afholdes omvalg mellem de to kan-

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

didater, der har fået flest stemmer, hvis ingen ved første valg har opnået

mere end halvdelen af de afgivne stemmer.

3.6

Akademirådet konstituerer sig med sekretær og kasserer for et år og fast-

sætter sin egen og sine udvalgs forretningsorden. I tilfælde af vakance kan

akademirådet supplere sig selv med virkning indtil næste ordinære akade-

miforsamling. Medlemmer af forretningsudvalget udpeges med mulighed

for forlængelse. Medlemmer af medlemsudvalget udpeges for to år uden

mulighed for forlængelse.

3.7

Ekstraordinær akademiforsamling kan indkaldes af akademirådet og skal

afholdes senest seks uger efter at mere end en tredjedel af akademiets med-

lemmer har anmodet herom. De forslag, som ønskes optaget på dagsorde-

nen skal være sekretæren i hænde senest 14 dage før den indvarslede mø-

dedato. Dagsordenen skal være udsendt til medlemmerne senest 10 dage

før mødedatoen.

4.1 Medlemsskab

Som medlemmer kan optages aktive naturvidenskabelige forskere, hvis ak-

tuelle indsats er anerkendt blandt fagfæller og som kan ventes at ville virke

for akademiets formål.

4.2

Nye medlemmer optages pr. 1. april. Optagelse afgøres af akademirådet

efter indstilling fra medlemsudvalget. Der kan højst optages ti nye med-

lemmer hvert år, dog kan medlemstallet ved første optagelse af nye med-

lemmer efter akademiets stiftelse forøges til 50.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

4.3

Ethvert medlem kan fremsætte forslag for nye medlemmer. Forslagene

skal være begrundede og være medlemsudvalget i hænde senest 1. februar

i det år optagelse ønskes.

4.4

Akademiets medlemmer betaler et årligt kontingent, hvis størrelse

fastsættes af den ordinære akademiforsamling. To års kontingentrestance

medfører tab af stemmeret og alle øvrige rettigheder, som medlemsskab

indebærer.

5.1 Økonomi, regnskab og revision

Akademiets regnskabsår går fra 1. oktober til 30. september det følgende

år. Årsregnskabet revideres af en af den ordinære akademiforsamling valgt

revisor og fremlægges til godkendelse på hovedmødet.

5.2

Akademiet kan modtage tilskud fra anden side til fremme af sit formål.

Eventuelle driftsoverskud må kun anvendes til fremme af akademiets for-

mål.

6.1 Vedtægtsændringer

Ændringer af akademiets vedtægter kan foretages af den ordinære

akademiforsamling. Til ændring kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte

stemmer herfor. Denne majoritet skal udgøre mindst halvdelen af

akademiets medlemmer. Såfremt sidstnævnte krav ikke er opfyldt, kan

ændringsforslaget med simpel majoritet besluttes udsendt til urafstemning,

hvor det til vedtagelse kræves, at mere end halvdelen af akademiets

medlemmer går ind for forslaget.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 145: Årsberetning for Danmarks Naturvidenskabelige Akademi 2015

7.1 Ophør og likvidation

Beslutningen om ophør og likvidation kan kun træffes af den ordinære

akademiforsamling. Beslutning træffes efter reglerne i § 6.1 om majoritet.

Likvidation forestås af akademiets bestyrelse. Ved ophør eller likvidation

kan akademiets eventuelle formue kun anvendes til fremme af naturviden-

skabelig forskning. I intet tilfælde kan formuen helt eller delvist overgå til

akademiets stiftere eller medlemmer.