Notat
Modtager(e):
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Kopi:
Status i sagen vedrørende deponering af radioaktivt affald
Ressortansvaret for sager vedrørende deponering af radioaktivt affald blev den 28.
juni 2015 overført fra Sundheds- og Ældreministeriet til Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, dog bortset fra tilsynet med nuklear sikkerhed. Hermed er res-
sortansvaret for deponering af alle typer radioaktivt affald i Danmark blevet samlet
i ét ministerium.
Med dette notat er det hensigten at give udvalget en orientering om sagens indhold
og videre behandling i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Sagens politiske behandling 2003-2015
Folketinget vedtog den 13. marts 2003 beslutningsforslag B48 om at afvikle atom-
anlæggene på Forskningscenter Risø. Målet for afviklingen var at frigive anlæggene
til andre formål uden sikkerhedsmæssige begrænsninger inden for 20 år. Folketin-
get besluttede samtidig, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et
dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald.
Ud over lav- og mellemaktivt affald er der også såkaldt særligt affald, som består af
bestrålet uranbrændsel fra reaktorforsøg. Dette affald er klassificeret som mellem-
aktivt langlivet affald i modsætning til det øvrige affald. Det særlige affald har un-
der hele sagen sorteret under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det har væ-
ret forsøgt at indgå aftale med en række OECD-lande om eksport af det særlige
affald, men indtil videre uden resultat.
I 2009 fik Folketinget forelagt en redegørelse om
Beslutningsgrundlag for et dansk
slutdepot for lav- og mellemaktivt affald
fra 2008. Beslutningsgrundlaget beskrev
principper, modeller og proces for arbejdet mod et slutdepot, herunder udpegnin-
gen af potentielle lokaliteter for slutdepotet. Den efterfølgende forhandling i Folke-
tinget viste fortsat opbakning til et slutdepot.
I 2011 fremlagde Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forstudier til slutdepot.
Forstudierne identificerede 22 mulige placeringer, der efterfølgende blev indsnæv-
ret til seks lokaliteter: To i Skive Kommune og en på henholdsvis Lolland, Born-
holm, i Struer og Kerteminde kommuner.
På et møde med ministeren for sundhed og forebyggelse den 21. november 2012
aftalte et flertal af Folketingets partier følgende proces i tre parallelle spor:
15. april 2016
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Tel.
7231 7800
Fax
7231 7801
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
3404 2012
16/012756-02
Side
1/3