Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 136
Offentligt
1622591_0001.png
15. april 2016
J.nr.16-0457815
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 338 af 6. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mai Mercado (KF)).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 337 og 338, fra skatteministeren
1622591_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes i en tabel opstille de akkumulerede økonomiske konsekvenser for en
gennemsnitlig akademiker i job henholdsvis 5, 10, 15 og 20 år efter endt uddannelse ved
en afskaffelse af topskatten sammenlignet med en situation, hvor der stadig betales top-
skat.
Svar
Det er lagt til grund for svaret, at ”de økonomiske konsekvenser” er de
direkte
konsekven-
ser, dvs. konkret den lempelse i skattebetalingen, personerne ville have fået, hvis der ikke
havde været nogen topskat. Der er således ikke indregnet konsekvenserne af en nødven-
dig medgående finansiering eller af de adfærdsmæssige ændringer, der ville følge af en af-
skaffelse af topskatten.
Spørgsmålet er besvaret ved at opgøre de akkumulerede topskattebetalinger for
nuværende
”akademikere” med 5-20 års anciennitet, opdelt efter hvornår, de afsluttede deres uddan-
nelse. Der kan ikke foretages en egentlig fremskrivning af indkomst og beskæftigelsesfor-
hold for de kommende 20 år for den relativt lille gruppe personer, der netop har afsluttet
en lang videregående uddannelse, og det er således ikke muligt at opgøre de økonomiske
konsekvenser for den kommende 20-års periode for den nævnte befolkningsgruppe.
Den gennemsnitlige akkumulerede topskattebetaling for personer med lang videregående
uddannelse (”akademikere”), som var i beskæftigelse i 2014, og som afsluttede deres ud-
dannelse for 5, 10, 15 hhv. 20 år siden, er vist i tabel 1. Topskattebetalingen i de enkelte år
er omregnet til 2014 PL-niveau, men er ikke korrigeret for ændringerne i skattesystemet
over perioden.
Den gennemsnitlige akkumulerede topskattebetaling er højere, jo længere tid der er gået,
siden afslutningen af uddannelsen. Det hænger primært sammen med, at længden af den
periode, ændringen opgøres over, også er større, jo længere tid der er gået siden afslutnin-
gen af uddannelsen.
Tabel 1. Gennemsnitlig akkumumuleret topskattebetaling for personer i beskæftigelse i 2014, og
som har afsluttet en lang videregående uddanelse i hhv. 2009, 2004, 1999, 1994
Antal år siden afslutning af
Uddannelse
5
10
15
20
Gns. akkumuleret top-
skattebetaling (kr.)
34.000
78.000
129.000
174.000
Gns. Topskattebetaling
pr. år (kr.)
6.800
7.800
8.600
8.700
Anm. I de fire anførte grupper indgår personer, der har afsluttet en lang videregående uddannelse i hhv. 2009, 2004, 1999
eller 1994. Længden af den periode, topskattebetalingerne er opgjort for, er derfor ikke den samme for grupperne, men lig
antallet af år i tabellens 1. søjle. Perioderne begynder året efter afslutningen af uddannelsen og slutter i 2014. Beløbene er
opgjort i 2014-Priser.
Kilde: Lovmodelberegninger på stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
Side 2 af 3
 UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 136: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 337 og 338, fra skatteministeren
1622591_0003.png
Den gennemsnitlige (akkumulerede) topskattebetaling
pr. år
er også højere, jo længere tid
der er gået siden uddannelsesafslutningen. Forskellene er dog forholdsvis små og afspejler
primært, at arbejdsindkomster stiger med erhvervsanciennitet, således at jo længere tid si-
den uddannelsesafslutning, jo flere bliver topskattebetalere, jf. også ”Svar på Skatteudval-
gets spørgsmål 337 af 6. april 2016”. Endvidere er topskattegrænsen forhøjet efter 2009,
hvilket isoleret set trækker i retning af at reducere topskattebetalingerne i de efterfølgende
år.
Det skal bemærkes, at personer, der i 2014 er ledige hele eller dele af året, eller som mod-
tager førtids- eller folkepension, ikke indgår i opgørelsen.
Side 3 af 3