UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Talepapir fra samrådet den 20. oktober 2015 om fremdriftsreformen, jf. UFU alm. del - samrådsspm. A, B og C, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

22. oktober 2015

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 20. oktober 2015 vedr. fremdrift.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Post

Postboks 2135

1015 København K

Tel.

3392 9700

Fax

3332 3501

Mail

[email protected]

Web

www.ufm.dk

Med venlig hilsen

CVR-nr.

1680 5408

Ref.-nr.

15/002998-16

Esben Lunde Larsen

Side

1/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Talepapir fra samrådet den 20. oktober 2015 om fremdriftsreformen, jf. UFU alm. del - samrådsspm. A, B og C, fra uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål A:

Vil ministeren redegøre nærmere for, hvilke elementer i fremdriftsreformen han

mener, skal gennemgå et serviceeftersyn, samt for hvilke konsekvenser de enkelte

forslag til forandring af fremdriftsreformen forventes at få på kvaliteten af under-

visningen og økonomien bag fremdriftsreformen?

Svar:

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at ”Intentionen

med fremdriftsreformen er

god, men den fungerer ikke godt nok. Regeringen vil justere fremdriftsreformen

inden for den aftalte økonomiske ramme.”

Regeringen har derfor igangsat et arbejde med at justere fremdriftsreformen, inden

for den aftalte økonomiske ramme. Reformen ønsker vi mere fleksibel, dvs. at give

institutionerne flere forskellige redskaber til at nå målene

Det er der tre primære årsager til:

Reformen fremstår bureaukratisk for institutionerne, der skal bruge mange

ressourcer på administration. Det fjerner fokus fra kvalitet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

2. Reformen rammer alle uddannelser, dvs. for bredt. På nogle uddannelser

er der få problemer med studietidsoverskridelsen. Andre steder er proble-

met stort. Der er altså behov for, at institutionerne kan dosere tiltag efter

behov.

3. Mange studerende, der er arbejdsomme og dygtige, kan – som afledt effekt

– opleve at blive hindret i at foretage en række valg om iværksætteri, ud-

landsophold osv.

Men jeg vil gerne understrege, at reformen har til formål at få studerende, der er

optaget på en heltidsuddannelse, til også at være reelle heltidsstuderende. Og dette

formål skal vi fastholde.

Som første del af justeringsarbejdet har jeg i september 2015 afholdt møder med

ledelserne for alle universiteterne og med formandskaberne for erhvervsakademi-

erne og professionshøjskolerne.

Desuden har jeg haft møder med de studerende og en række organisationer, for at

få afdækket status og tilstanden i forhold til reformens implementering.

Det har i dialogprocessen været væsentligt at få institutionernes reelle udfordringer

på bordet og høre deres bedste bud på mulige løsninger.

Det har så at sige været en fordomsfri dialog, hvor parterne har kunnet præsentere

forslag til justering af fremdriftsreformen.

Overordnet har tilbagemeldingen fra møderne været, at reformen ikke fungerer

godt nok.

Side

2/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Talepapir fra samrådet den 20. oktober 2015 om fremdriftsreformen, jf. UFU alm. del - samrådsspm. A, B og C, fra uddannelses- og forskningsministeren

Særligt universiteterne giver udtryk for, at den nuværende model giver for meget

bureaukrati.

Overordnet ønsker universiteterne at blive fri for kravet om reduktion i studietiden.

På baggrund af regeringens udmelding om, at

intentionen

med reformen er vigtigt,

har drøftelserne dog omhandlet justeringer inden for den økonomiske ramme.

Organisationerne har været særligt bekymrede for den manglende fleksibilitet for

de studerende ift. iværksætteri, erhvervsarbejde osv.

De studerende udtrykker bekymring for både studietidsmodellen og for den mang-

lende fleksibilitet.

For eksempel peger flere af parterne på udfordringer med den automatiske tilmel-

ding til 60 nye ECTS-point hvert studieår.

Et forslag, der har været fremme i dialogen, er at overveje at ændre kravet, så de

point, den studerende mangler fra et tidligere år, tæller med i det samlede antal

point det næste år.

Der har også været forslag om at revidere kravet om tvungen eksamenstilmelding.

På baggrund af de bidrag jeg modtaget, har jeg umiddelbart før efterårsferien i uge

41 orienteret de politiske partier bag fremdriftselementerne i

Reform af SU - sy-

stemet og rammerne for studiegennemførelse

(V, K, S, RV og SF) om de forslag,

som indtil videre er blevet præsenteret, og fået partiernes første tilbagemelding på,

hvor de står. Vi har ikke indledt egentlige forhandlinger, men vi har sonderet ter-

rænet.

Regeringen forbereder nu et udspil til justering af fremdriftsreformen.

Jeg kan derfor af gode grunde ikke sige noget om, hvilke konkrete justeringer rege-

ringen ender med at præsentere i et udspil.

Men jeg vil gerne gentage, at den økonomiske ramme fortsat vil være den samme,

som det også er beskrevet i regeringsgrundlaget.

Spørgsmål B:

Vil ministeren redegøre for følgerne af fremdriftsreformen, herunder det stigende

antal af reeksamener, den stigende administration på universiteterne, øget frafald,

tvangsmerit, mindre brug af praktik og udveksling, udfordringer for studerende

med handicap og sygdom, dårligere studiemiljø, faldende kvalitet i undervisningen

– og vil ministeren overveje om det ikke set i dette lys er på tide at gentænke hele

rammen for fremdriftsreformen?

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

3/5

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Talepapir fra samrådet den 20. oktober 2015 om fremdriftsreformen, jf. UFU alm. del - samrådsspm. A, B og C, fra uddannelses- og forskningsministeren

Svar:

Den mest centrale regel i den nuværende model er kravet om, at alle studerende

hvert år automatisk skal tilmeldes fag og dertil hørende prøver svarende til 60 nye

ECTS-point, og at de ikke længere kan melde fra til prøven eller 2. prøveforsøg.

Udover spørgsmålet om merit er dette element samtidig den del af reformen, der er

blevet kritiseret mest, og som muligvis kan bidrage til at kunne forårsage de øvrige

forhold, som nævnes i spørgsmålet.

Disse regler trådte i kraft for studerende, der startede på deres bacheloruddannelse

sidste år den 1. september 2014.

Men for alle andre universitetsstuderende har vi udskudt ikrafttrædelsen til i år

den 1. september 2015.

Det er derfor for tidligt at sige noget endegyldigt om de samlede uhensigtsmæssige

effekter af denne del af reformen, herunder komme med vurderinger af de økono-

miske konsekvenser.

Der er desuden stor forskel på enkeltsager, der bliver til gode pressehistorier og på

en fyldestgørende afdækning af de reelle faktuelle problemstillinger.

Når det så er sagt, så er jeg opmærksom på, at der f.eks. efter eksamensterminerne

i vinter og i forsommeren har været kritik fra dele af universitetsområdet, hvor

nogle institutter og fag har meldt om forøgede administrative byrder og udeblivel-

ser fra prøver og omprøver.

Og jeg er enig i behovet for en tilpasning af reformen i forhold til de punkter, hvor

vi kan se, at reformen har haft utilsigtede effekter, f.eks. en uhensigtsmæssig bu-

reaukratisering. Derfor har regeringen igangsat det arbejde, som jeg har svaret på i

spørgsmål A.

Når der spørges til, om ikke hele rammen for fremdriftsreformen bør gentænkes, så

bliver jeg dog nødt til at minde om baggrunden for reformen.

Alle forligspartierne bag reformen var enige om – og jeg citerer – at ”der skal stilles

klarere krav både til de studerende og til universiteterne for at sikre en hurtigere

studiegennemførelse”.

Baggrunden var, at universitetsstuderende i Danmark dels begyndte senere på en

uddannelse, dels i gennemsnit brugte over 1 år ekstra i forhold til normeret tid.

Den høje dimittendalder betyder færre år på arbejdsmarkedet og flere udgifter til

uddannelse og SU.

Regeringens udgangspunkt er, at studerende, der har søgt optagelse på en heltids-

uddannelse, skal være dedikerede og studere på fuld tid.

Og regeringen står bag intentionen med reformen. Men som nævnt har regeringen

også den opfattelse, at der er behov for justeringer.

Men justeringer af reformen vil, som jeg også nævnte i spørgsmål A, ske inden for

den aftalte økonomiske ramme, som ikke skal ”gentænkes”.

Det betyder, at regeringen fastholder kravet om, at den gennemsnitlige studietid

skal nedbringes med 4,3 måneder frem mod 2020, som det indgår i det, der kaldes

studietidsmodellen.

Side

4/5

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Talepapir fra samrådet den 20. oktober 2015 om fremdriftsreformen, jf. UFU alm. del - samrådsspm. A, B og C, fra uddannelses- og forskningsministeren

Samrådsspørgsmål C:

Hvordan forholder ministeren sig til kritikken af, at den voldsomme stig-

ning i antallet af reeksamener medfører store økonomiske byrder for uni-

versiteterne og dermed lavere kvalitet i undervisningen, jf. f.eks. artiklen

”Universiteter: Reeksamen-eksplosion koster kassen” bragt på www.DR.dk

den 4. september 2015?

Svar:

Som svaret på i spørgsmål B træder kravet om de 60 nye ECTS-point først i

kraft for de fleste universitetsstuderende fra studieåret 2015/2016.

Det er derfor for tidligt at sige noget generelt om de samlede effekter af

denne del af reformen.

Når det er sagt er jeg selvfølgelig bekymret, når uddannelsesinstitutionerne

melder om, at reformen fremstår bureaukratisk og skal bruge mange res-

sourcer på administration.

Herudover vil jeg henvise til mit svar på spørgsmål A, hvori jeg redegør for

processen for regeringens arbejde med at justere fremdriftsreformen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side

5/5