UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 127
Offentligt

Anbefalinger til bedre

kvalitet i politikudviklingen

Forskningsbaseret viden styrker

kvaliteten af politiske beslutninger

Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Kolofon

Publikationen kan hentes på www.ufm.dk eller rekvireres fra Danmarks

Forsknings- og Innovationspolitiske Råds sekretariat, mail: [email protected]

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, februar 2016

Styrelsen for Forskning og Innovation

Bredgade 40

1260 København K.

Design og Tryk: Rosendahls a/s

Oplag: 300

ISBN (elektronisk): 978-8793151-83-3

ISBN (trykt): 978-87-93151-84-0

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Forord

Anvendelse af forskningsresultater til at understøtte politik er i stigende

grad på den internationale dagsorden. Det erfarede Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd (DFiR) blandt andet i forbindelse med afhol-

delsen af den store europæiske videnskabelige festival (Euroscience Open

Forum) i juni 2014. Her stod DFiR for en session om internationale ten-

denser i forskningspolitikken, hvor videnskabelig rådgivning var et centralt

omdrejningspunkt.

Særligt i den anglo-saksiske del af verden vinder de såkaldte ’science

advisers’ frem. Det er ikke en funktion, vi har tradition for at benytte i Dan-

mark. DFiR blev i den forbindelse optaget af, hvordan man kan understøtte

anvendelsen af forskningsbaseret viden i politikudvikling i Danmark, der

ikke råder over tilsvarende strukturer.

Tre spørgsmål har ført til, at DFiR herefter iværksatte en analyse af praksis

for at anvende forskningsbaseret viden i politikudvikling i ministerier.

1) Har man faste strukturer eller systemer til at understøtte anvendelsen

af forskningsbaseret viden i andre lande (ikke blot de anglo-saksiske

lande) og i givet fald, hvad gør man?

2) Der har tidligere været mekanismer til at understøtte anvendelsen af

forskningsbaseret viden og rådgivning i danske ministerier, men ram-

mebetingelserne for disse er blevet ændret. Hvordan er praksis i dag,

når det kommer til at anvende forskningsbaseret viden?

3) Det offentlige allokerer årigt godt 1.000 mia. kr. Kunne samfundet få

mere kvalitet for pengene, ved i højere grad end i dag at lade udmønt-

ningen understøttes af forskningsbaseret viden?

DFiR har arbejdet indgående med temaet ’forskningsbaseret viden i po-

litikudvikling’ i godt et år, og på de efterfølgende sider fremlægger rådet

sine samlede anbefalinger. Rådet håber med denne pjece at kunne åbne en

debat blandt såvel ministerier og andre steder, hvor det offentlige udvikler

politik, såvel som på de institutioner, hvor der dagligt udvikles forskning.

Kan vi gøre det bedre end i dag?

Jens Oddershede

Februar 2016

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Forskningsbaseret viden styrker

kvaliteten af politiske beslutninger

Indledning

I Danmark udgør de samlede offentlige udgifter mere end halvdelen af

bruttonationalproduktet. Stat, regioner og kommuner står hvert år overfor

den politiske udfordring, der handler om at beslutte, hvordan de mere end

1.000 mia. kr. bedst anvendes. I den proces kan forskningsbaseret viden og

evidens både bidrage til at skabe dialog om den politiske prioritering, sikre

en bred belysning af problemstillinger og en høj kvalitet af den offentlige

service. Til trods for at dansk forskning er i absolut verdensklasse, mang-

ler embedsmændene understøttelse og adgang til forskningsbaseret

viden. DFiR ser et behov for at ændre de aktuelle rammer og praksis, så

forskningsbaseret viden og evidens i højere grad end i dag kan blive en del

af det politiske beslutningsgrundlag i alle ministerier.

Som centrale aktører i den offentlige sektor spiller ministerierne og em-

bedsmændene en afgørende rolle i at sikre det faglige grundlag, som en

regering og dens ministre træffer beslutninger på. Rådgivning og anden

vidensinput i politiske beslutningsprocesser kommer fra stadig flere kilder

uden for regeringsapparatet og benyttes til stadig flere formål. Den sam-

fundsøkonomiske udvikling og det store fokus på prioritering og effektivi-

sering i den offentlige sektor understreger også vigtigheden af, at politiske

beslutninger træffes på et vidensbaseret grundlag. Og manglen på viden

og evidens i politikudviklingen skaber bekymring i ministerierne. Det er

derfor af stor samfundsmæssig betydning, at ministerierne har en klar

politik og strategi for udvikling af området. Derudover er et godt og velfun-

gerende samarbejde med videns- og forskningsmiljøer afgørende, samt

at man i ministerierne besidder de fornødne videnskompetencer, som det

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

kræver at kunne sikre en høj faglig kvalitet af det vidensinput, man modta-

ger. Det kræver en ændring, som i højere grad skal gøre embedsmændene

i stand til at inddrage forskningsresultater i politikudvikling og til at øge

videnskapaciteten i ministerierne.

DFiR ønsker med denne rapport at sætte fokus på, at forskningsbaseret

viden og evidens skal udgøre et vigtigt input blandt alle de input, der udgør

beslutningsgrundlaget for politikere. Også som det er tilfældet i mange af

de lande, vi i Danmark ofte sammenligner os med. Til det formål har DFiR

fået gennemført en national og international undersøgelse af ministeriers

brug af forskningsbaseret viden i politikudvikling. Resultaterne skal bidra-

ge til at fremme debatten om, hvordan der kan bygges bro mellem mini-

sterierne og offentlige forskningsinstitutioner. På den baggrund anbefaler

DFiR, at der sættes ind på tre områder.

DFiR’s anbefalinger:

Regering og Folketing

skal skabe lovmæssige rammer for, at mi-

nisterierne kan indgå i et fast og tæt samarbejde med videns- og

forskningsmiljøer om at udvikle viden og evidens til brug for politikud-

vikling.

Hvert ministerium

skal udforme en politik og en strategi med klare

mål for, hvordan man vil samarbejde om og anvende evidensbaseret

viden i politikudvikling.

Universiteter og vidensinstitutioner

skal skærpe orienteringen mod

efterspørgslen fra ministerier og andre dele af samfundet. Dette skal

ske ved at opsætte klarere mål og sikre en bedre incitamentsstruktur.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Anbefaling 1

Regering og Folketing skal skabe lovmæssige rammer for, at mi-

nisterierne kan indgå i et fast og tæt samarbejde med videns- og

forskningsmiljøer om at udvikle viden og evidens til brug for politik-

udvikling.

Formål

•

Skabe vilkår, der inden for eksisterende rammer, både tager bestik af

de aktuelle udviklingstendenser og forholder sig bredt til videns- og

forskningsmiljøers samarbejde med den offentlige sektor.

•

Styrke ministeriernes incitamenter til at efterspørge viden og forskning,

hvor kvaliteten er bedst og relevansen er højest.

Baggrund

Større intern videnskapacitet

Det enkelte ministeriums videnskapacitet er afgørende for at kunne efter-

spørge, vurdere og anvende viden og forskning. Viden opbygges via em-

bedsmænds deltagelse i formelle og uformelle netværk med interessenter

og via samarbejde med videns- og forskningsmiljøer om konkrete sager og

projekter. Videnskapaciteten opbygges også gennem ministeriets ansæt-

telser.

For et ministerium opstår behovet for samarbejde med videns- og forsk-

ningsmiljøer, når et spørgsmål enten ligger uden for egne kompetencer i

ministeriet, kræver uvildig rådgivning eller længerevarende vidensproduk-

tion. Ministeriet kan for eksempel have behov for at følge en udvikling på

et område ved hjælp af statistik og indikatorer eller via anden systematisk

vidensproduktion.

Både den internationale og nationale undersøgelse viser en tendens til, at

ministerier i stadig større grad benytter viden fra universiteter og private

konsulentvirksomheder til at evidensbasere politiske tiltag. Ministeriernes

egne sektorforskningsinstitutioner og laboratorier, som ministerierne

traditionelt har indhentet viden fra, får en stadig mindre betydning. Udvik-

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

lingen betyder, at kontrakter eller aftaler om køb af ydelser mellem mi-

nisterier og videns- og forskningsmiljøer får en stadig større udbredelse.

Dialogen med universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner om

disse kontrakter og aftaler stiller store krav til videnskapaciteten i departe-

menter og styrelser.

Fokus på kvalitetssikring

Det fremgår af den nationale undersøgelse, at ministerierne i Danmark

generelt ikke adskiller kvalitet og relevans i vurderingen af den tilgænge-

lige forskningsbaserede viden. Det betyder, at i de tilfælde, hvor viden kan

underbygge og legitimere politiske beslutninger eller holdninger, anser

embedsmændene denne viden for at have høj kvalitet og relevans. Dermed

bliver viden, der er relevant ud fra andre opfattelser eller perspektiver, ikke

efterspurgt.

DFiR vil opfordre til, at regering og Folketing, inden for eksisterende ram-

mer, styrker strukturer, der sikrer, at hvert enkelt ministerium er bedre i

stand til at kvalitetssikre den indkøbte viden og vurdere kvaliteten af det ar-

bejde, som bestemte videns- og forskningsmiljøer udfører, ud fra de gæl-

dende videnskabelige standarder. Den nationale undersøgelse påpeger, at

ingen af de undersøgte ministerier har formaliserede procedurer for kvali-

tetssikring af de ydelser og det samarbejde med videns- og forskningsmil-

jøer, som omhandler politikudvikling. Det fremgår også, at ministerierne

kun i beskedent omfang benytter udenlandske videns- og forskningsmiljø-

er til at levere input til politiske beslutningsprocesser. Derfor skal der være

rammer og incitamenter for samarbejde mellem ministerier og videns- og

forskningsmiljøer og krav til ministeriernes kvalitetssikring og indhentning

af viden uden for ministeriet.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er en fællesbetegnelse for en

række ydelser, som universiteter og enkelte selvstændige sektorforsk-

ningsinstitutioner udfører for staten og andre aktører. Myndighedsbe-

tjeningen bygger på rammeaftaler mellem en minister og et universitet/

sektorforskningsinstitution om køb af en række ydelser. Ydelserne kan

spænde fra strategisk forskning inden for et bestemt område, såsom

arbejdsmarkedsforhold eller vandkvalitet, over rådgivningsopgaver,

f.eks. transportmæssige konsekvenser ved et lovforslag om en ny mo-

torvej. Det kan også være helt praktiske underbyggende beredskabs- og

overvågningsopgaver på bestemte politisk og erhvervsmæssigt vigtige

områder, såsom et beredskab rettet mod udbrud af epidemier af dyre-

sygdomme.

Siden fusionerne mellem en række sektorforskningsinstitutioner og

universiteter i 2007 har den forskningsbaserede myndighedsbetje-

ning hovedsageligt været forankret på universiteterne. I 2013 udgjorde

universiteternes samlede aktivitet på området ca. 843 mio. kr. Myndig-

hedsbetjeningen omfatter i dag kun Miljø- og Fødevareministeriet,

Transport- og Bygningsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

Danmarks Tekniske Universitet og Aarhus Universitet modtager største-

parten af de afsatte midler til området på finansloven.

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Anbefaling 2

Hvert ministerium skal udforme en politik og en strategi med klare

mål for, hvordan man vil samarbejde om og anvende evidensbaseret

viden i politikudvikling.

Formål

•

Synliggøre behovet for viden og forskning, fremme dialog og sikre stør-

re åbenhed og transparens om politiske prioriteringer.

•

Udvikle videns- og forskningsmiljøernes forståelse af ministeriernes

behov og styrke udbuddet af relevant viden i forhold til politikudvikling.

Baggrund

Strategi for vidensamarbejde er nødvendig

Det slår DFiR, at ingen af de undersøgte ministerier i Danmark har en

samlet strategi for videnssamarbejde og for evidensbaseret politikudvik-

ling. Ministerierne udtrykker også, at produktionen af viden på konkrete

områder ikke kan følge med udviklingen i efterspørgslen fra politisk side.

Eksempelvis oplever både Undervisningsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet, at den tilgængelige forskningsbaserede viden kun

i begrænset omfang kan anvendes til politikudvikling. For at fremme et

udbud af relevant viden for ministeriet er der for alle ministerier et behov

for at styrke og udvikle et mere fasttømret og systematisk samarbejde med

videns- og forskningsmiljøer. Det er en ledelsesopgave at finde den rette

måde at opbygge, organisere og vedligeholde dette samarbejde.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Øget kompetenceniveau er en ledelsesopgave

DFiR synes, at det er positivt, at ministerier har ledelsesmæssigt fokus på

at kunne dokumentere og begrunde politiske tiltag med viden og evidens.

Rekruttering og kompetenceudvikling af egne medarbejdere er her et

væsentligt indsatsområde. Faglig viden og indsigt er en forudsætning for

god dialog med videns- og forskningsmiljøerne. Fra ministeriets side må

man kunne stille de rette spørgsmål, vurdere et vidensgrundlag og derefter

kunne beslutte på, hvilke områder der er behov for viden og forskningsre-

sultater.

Det er en ledelsesopgave at prioritere de faglige områder, hvor man øn-

sker at opbygge viden og kompetencer. For eksempel kan viden og kompe-

tencer styrkes ved at øge ministeriets deltagelse i konkrete forsknings- og

udviklingsprojekter eller ved at lade medarbejdere og enheder indgå i net-

værk med videns- og forskningsmiljøer. Det kan også ske ved at ansætte

forskere i tidsbegrænsede stillinger. Den nationale undersøgelse indikerer,

at ministerierne er åbne over for dette.

Tættere dialog og bedre samarbejde

Ministerierne har en væsentlig indflydelse på, at forskningsmiljøer i

Danmark udvikler viden af høj faglig kvalitet og relevans for den politiske

beslutningsproces og for samfundet generelt. Undersøgelserne viser

imidlertid, at ministerierne ikke i tilstrækkelig grad benytter sig af denne

mulighed for at skabe og anvende evidensbaseret viden. Derfor anbefaler

DFiR, at hvert ministerium udformer en politik og strategi for, hvordan de

vil samarbejde om og anvende evidensbaseret viden i politikudvikling.

Det er positivt, at det øgede fokus fra politikere og interessenter på evidens

og ’tiltag som virker’ har ført til bestræbelser på at opbygge en stærkere

videnskultur i de enkelte ministerier. Ministerierne har imidlertid meget

forskellige udgangspunkter og vilkår for samarbejde med videns- og forsk-

ningsmiljøer. For eksempel har Miljøministeriet, Transportministeriet og

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Sundhedsministeriet en stærk tradition for videns- og forskningssamarbej-

de og anvendelse af forskningsbaseret viden i deres politikudvikling, mens

Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet ikke har haft lignende traditioner, vilkår og praksis. Deres

videns- og forskningssamarbejde er ofte bundet til enkelte personer og

projekter og er ikke så fast forankret ledelsesmæssigt og organisatorisk.

Ministeriernes dialog og samarbejde med forskningsmiljøerne kan styrkes

ved at etablere tætte netværksbaserede samarbejdsrelationer eller ved

at udvikle et tæt og fast samarbejde med videns- og forskningsmiljøer på

konkrete områder. Det kan også ske ved at indgå i dialog om prioritering

af forskningsområder på institutions- og ledelsesniveau. Selv om der ikke

findes én løsning, der passer på alle ministerier, peger den nationale un-

dersøgelse på, at der skal penge eller unikke data til for at igangsætte og

fastholde et samarbejde med videns- og forskningsmiljøer. Tæt dialog og

forankring, for at det kan lykkes, er afgørende.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Hvad gør man i Storbritannien og Holland?

Storbritannien

har man over en årrække udviklet en særlig ordning

kaldet ’science adviser’-modellen. I denne model har ministerierne

mulighed for at trække på en såkaldt science adviser, der er ansat i

ministeriet og hurtigt kan rådgive om en sag. De kan også trække på det

almindelige ministerielle system til at indsamle viden og vurdere videns-

grundlaget i en sag.

En science adviser vil typisk være en professor med stor personlig

gennemslagskraft og autoritet både blandt videnskabelige kollegaer og

i det politiske system. I Storbritannien findes der i dag en chief scien-

ce adviser, som leder et 80-mand stort kontor med direkte adgang til

premierministeren og en science adviser i de enkelte ministerier, der

støttes af mindre enheder på tre personer.

Holland

skal hvert ministerium fremlægge en forskningsstrategi.

Denne opgave løftes i alle ministerier af en videnskoordinator og et sær-

ligt kontor for viden eller strategi i tilknytning til departementschefen.

Opgaven er fra centralt hold i departementet at indsamle og vurdere de

behov for viden, forskning og dokumentation, som de enkelte områder

af ministeriet har.

De fleste videnskoordinatorer har haft langvarige forbindelser til univer-

siteter og sektorforskningsinstitutioner. Disse institutioner fremlægger

også forskningsstrategier. I Holland er der således gode muligheder for

at samordne videnssamarbejde mellem ministerier og forskningsinsti-

tutioner. Ministerierne får også viden fra en bredere vifte af kilder end

universiteter og sektorforskningsinstitutioner.

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Anbefaling 3

Universiteter og vidensinstitutioner skal skærpe orienteringen mod

efterspørgslen fra ministerier og andre dele af samfundet. Dette skal

ske ved at opsætte klarere mål og sikre en bedre incitamentsstruk-

tur.

Formål

•

Øge den enkelte forskers incitament til at indgå i et samarbejde og

myndigheders muligheder for at trække på offentlige videns- og forsk-

ningsmiljøer.

•

Styrke de eksterne muligheder for at identificere relevante forskere og

forskningsmiljøer samt øge transparensen for, hvordan institutioner

anvender midler fra rammeaftaler og samarbejdsprojekter.

Baggrund

Bedre incitamentsstrukturer

Af den nationale undersøgelse fremgår, at de interviewede embedsmænd

ikke mener, at de offentlige forskningsmiljøer er lydhøre nok overfor mi-

nisteriernes vidensefterspørgsel. Det fremgår også, at ministerier i nogle

tilfælde igangsætter egne forsknings- og udviklingsprojekter som en reak-

tion på, at man oplever, at dansk forskning på visse område ikke leverer et

tilstrækkelig kvalificeret og brugbart vidensinput.

Universiteter og vidensinstitutioner har et medansvar for at sikre en bedre

understøttelse til ministerier og adgang til forskningsbaseret viden. DFiR

vil derfor opfordre til, at universiteter og vidensinstitutioner øger den

enkelte forskers incitament til at indgå i et samarbejde med ministerier og

andre aktører i samfundet. Det kan f.eks. ske ved at skabe mere opmærk-

somhed omkring samarbejdsmuligheder, øge den økonomiske tilskyndel-

se eller ved bedre muligheder for merit og karriereveje. I den forbindelse

peger offentligt ansatte forskere selv på, at manglende prioritering og

anerkendelse fra egen ledelse er en væsentlig barriere for deres samar-

bejde med omverden.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Hvis incitamenterne ikke er der, vil ministeriernes vidensbehov blive dæk-

ket af andre aktører som private konsulentvirksomheder eller udenlandske

forskningsmiljøer.

Forankring i ledelse og organisation

DFiR finder det slående, at de interviewede danske embedsmænd mener,

at det er nemmere at opbygge stærke samarbejdsrelationer, når mini-

sterierne kan nøjes med at pleje relationer til få aktører. Ligeledes er det

slående, at der på visse ministerieområder gradvist er opstået en positiv

spiral for samarbejde, hvor opbygningen af tillidsfulde relationer går hånd i

hånd med et tættere og mere fasttømret samarbejde. Et sådant samarbej-

de er baseret på stor tillid, og det er absolut positivt. Samarbejdet må dog

ikke føre til ensidig vidensbelysning og faldende faglig kvalitet.

Nedbryd barrierer

En række barrierer ved videns- og forskningssamarbejde mellem embeds-

mænd og forskere er knyttet til forskellige mål, incitamenter og måder at

arbejde på. Universiteterne og andre vidensinstitutioner må fortsat holde

fokus på at mindske disse barrierer.

De to rapporter peger på, at de generelle barrierer ved et samarbejde fra

embedsmændenes perspektiv er:

•

At få den rette viden på de rigtige tidspunkter i den politiske beslut-

ningsproces

•

De begrænsede økonomiske og personalemæssige ressourcer

•

En forskellig opfattelse af kvalitet

•

Et behov for større transparens omkring brug af ressourcer og input

ved et samarbejde

Et godt samarbejde opbygges over tid og bygger i høj grad på gensidig

tillid og personlige relationer. For at etablere og fastholde et velfunge-

rende samarbejde er det derfor afgørende at opbygge strukturer til dette.

Det drejer sig særligt om at afsætte de nødvendige personalemæssige

ressourcer og have gensidig forståelse af hinandens behov og ønsker til

samarbejdet, herunder hvordan man inddrager alle parter.

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Viden fra universiteterne er ikke en hyldevare, der let og hurtigt lader sig

omsætte til produkter eller services, der kan anvendes i samfundet. I sam-

arbejdet mellem universiteter og den offentlige sektor kan regeringen med

fordel lade sig inspirere af rammerne for vidensamarbejde med de private

små og mellemstore virksomheder. Her understøttes samarbejdet fra

universiteternes side med tech trans enheder, der bistår forskere og forsk-

ningsmiljøer i kontrakt-forhandlinger med virksomheder. Desuden søger

GTS-institutter og Innovationsnetværk og andre institutioner på statsligt,

regionalt og kommunalt niveau at formidle viden og bygge bro mellem

relevante viden- og forskningsmiljøer og store og små virksomheder.

Incitamenter virker

Den internationale undersøgelse viser, at rodfæstede kulturer og hold-

ninger kan ændres gennem et ledelsesmæssigt fokus. Eksempelvis har

den britiske regering i prioriteringen af sine forskningsmidler lagt stor

vægt på de samfundsmæssige effekter af forskning. Det har været med

til at påvirke både universiteter og de enkelte forskere til at arbejde med

spørgsmål og områder, der er relevante for politikudviklingen i mini-

sterier selv, hvor de ikke modtager direkte betaling herfor. Incitamenter

har således betydning for forskernes orientering. Det gælder uanset om

incitamenterne findes på institutions- eller statsligt niveau.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Bilag

I. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

DFiR har til formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-

udvikling og innovation til gavn for samfundet og rådgiver uddannelses- og

forskningsministeren. Folketinget og enhver minister kan også indhente

rådgivning fra DFiR.

Rådet blev oprettet den 1. april 2014 og består af en formand og otte med-

lemmer, der alle er udpeget af uddannelses- og forskningsministeren for

en treårig periode i deres personlige egenskab.

Medlemmerne er følgende:

•

Jens Oddershede

(formand), professor, fhv. rektor for Syddansk Univer-

sitet og tidligere formand for Danske Universiteter

•

Susanne Kure

(næstformand), fhv. vicedirektør i Vækstfonden

•

Allan Flyvbjerg,

professor, dekan for Health, Aarhus Universitet

•

Thomas Bech Hansen,

direktør for forretningsudvikling, DELTA - Dansk

Elektronik, Lys & Akustik

•

Birgitte Skadhauge,

Vice President for forskningen, Carlsberg A/S

•

Nickie Spile,

fhv. Head of Group Engineering, Rockwool International

A/S

•

Maja Horst,

professor, institutleder for Institut for Medier, Erkendelse

og Formidling, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

•

Birgitte Nauntofte,

professor, direktør for Novo Nordisk Fonden

•

Claus Kastberg Nielsen,

partner i og grundlægger af Copenhagen

Economics, leder af Stockholm-afdelingen

II. Om DFiR’s undersøgelser af ministeriers praksis for at anvende viden

og forskning i politikudvikling

På opdrag af DFiR gennemførte Technopolis Group interview med embeds-

mænd i Storbritannien, Holland, Finland og EU-Kommissionen. I forlæn-

gelse heraf gennemførte Rambøll interview med embedsmænd i ministeri-

er i Danmark.

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Undersøgelserne omfattede områderne undervisning, uddannelse, forsk-

ning og innovation, miljø, sundhed, transport og internationale forhold.

De seks områder blev udvalgt, så de samlet dækkede forskellige typer

af rådgivning samt ud fra områder med forskellige forudsætninger for at

anvende viden og forskning.

Rapporterne fra begge undersøgelser er offentliggjort på DFiR’s hjemme-

side www.ufm.dk/dfir

Se Technopolis Group: The Place of Research-based Evidence in Policy-

making

Rambøll: Den forskningsbaserede viden i politikudvikling.

Alle interview blev gennemført før ressortændringer i forbindelse med

regeringsdannelsen i juni 2015.

III. Baggrundslitteratur

Udenlandske rapporter om ministerier, forskningsbaseret viden og

evidens

Australian Government, Department of Industry:

The Place of Science in

Policy Development in the Public Services,

Australia, 2012.

Robert Doubleday & James Wilson (eds.):

Future Directions for Scientific

Advice in Whitehall,

United Kingdom, 2013.

Office of the Prime Minister’s Chief Science Advisor:

The role of evidence

in policy formation and implementation. A report from the Prime Minister’s

Chief Science Adviser,

New Zealand, 2013.

James Wilsdon, Kristiann Allen & Katsia Paulavets:

Science Advice to

Governments: Diverse systems, common challenges. A briefing paper for

the Auckland conference,

28.-29. august 2014.

Evidensbevægelsen i Danmark

Hanne Foss Hansen, Olaf Rieper og Yosef Bhatti:

Evidensbevægelsens

udvikling, organisering og arbejdsform. En kortlægningsrapport.

Kbh.:

AKF-Forlaget, 2006.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Hanne Foss Hansen og Olaf Rieper: ‘The

Politics of Evidence-Based Poli-

cy-Making: The Case of Denmark’,

German Policy Studies, vol. 6: 2, 2010,

s. 87-112.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Tilsyn af forskningsbaseret myn-

dighedsbetjening. Fusioner og fremtid.

Marts, 2015.

ATV:

Forskningsbaseret rådgivning - samspil mellem universiteter, myn-

digheder og erhvervsliv.

2013.

Hanne Foss Hansen:

Fusionsprocesserne. Frivillighed under tvang.,

Dansk

Forskningspolitik Efter Årtusindskiftet. Aarhus Universitetsforlag, 2012.

Danske Universiteter:

Danske Universiteters hvidbog om forskningsbaseret

myndighedsbetjening.

2009.

Videnssamarbejde

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Vidensamarbejde under lup.

Evaluering af universiteternes erhvervssamarbejde og teknologioverførsel.

2014.

DEA:

University researchers’ collaboration with industry and the public

sector. A survey of university researchers in Denmark.

2014.

DEA:

Fra forskning til innovation. Om virksomheders brug af erhvervsrette-

de forsknings- og innovationsstøtteordninger.

Kbh., 2014.

Produktivitetskommissionen:

Samarbejde mellem universiteter og er-

hvervslivet. Uddannelse og innovation.

Analyserapport 4, kapitel 17, s.

161-174. Kbh., 2013.

DEA:

Fra forskning til faktura.

Kbh., 2013.

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Offentlig forskning for private

midler. Universiteter og erhvervsliv.

Kbh., 2011.

Anbefalinger til bedre kvalitet i politikudviklingen

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Oxford Research:

Private virksomheders samarbejde med danske universi-

teter.

Kbh., 2011.

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Evaluering af virkemidler, der

omfatter forskningssamarbejde mellem offentlige forskningsinstitutioner

og private virksomheder.

Kbh., 2010.

DFiR’s udgivelser om projektet

DFiRbrief 4,

Embedsmænd skaber den største efterspørgsel efter viden og

forskning,

25. august 2015.

DFiR årsrapport 2014:

Viden i spil,

2015.

Technopolis Group:

The Place of Research-based Evidence in Policyma-

king.

Juni 2015.

Rambøll:

Den forskningsbaserede viden i politikudviklingen.

September

2015.

Andet

Wesley M. Cohen & Daniel A. Levinthal: ‘Absorptive

Capacity: A New Per-

spective on Learning and Innovation’,

Administrative Science Quarterly, vol.

35: 1, s. 128-152.

Regeringen:

Danmark. Løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre

rammer for innovation i virksomhederne.

2012.

Regeringen:

Forsknings- og innovationspolitisk redegørelse.

2014.

ERAC:

Peer-Review of the Danish Research and Innovation System, 2012.

Endelig har DFiR drøftet emnet med en række relevante aktører inden for

området i Danmark.

DANMARKS FORSKNINGS- OG INNOVATIONSPOLITISKE RÅD 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 127: Henvendelse af 1/4-16 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) vedr. præsentationsmateriale i forbindelse med Deres foretræde den 5/4-16

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til formål at frem-

me udviklingen af dansk forskning, teknologiudvikling og innovation til gavn

for samfundet. Rådet har ansvar for at give uddannelses- og forsknings-

ministeren uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiud-

vikling og innovation på overordnet niveau, herunder om kommende behov,

og skal sikre, at rådgivningen inddrager relevante nationale og internatio-

nale erfaringer og tendenser.

Bredgade 40 · 1260 København K · Tel. 3544 6200 · www.ufm.dk