UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 11/4-16 fra Danske Professionshøjskoler vedr. foretræde for udvalget

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 126
Offentligt

FAKTA: Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsopgave

Danske Professionshøjskolers ni medlemsinstitutioner har til sammen over 70.000 studerende på grundud-

dannelser. De syv professionshøjskoler, Medie- og Journalisthøjskolen og Maskinmesterskolen København

uddanner årligt 4 ud af 10 af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde i Danmark. Sektorens

udbyder en lang række professionsrettede bacheloruddannelser, hvor de største er pædagog, lærer, sygeple-

jerske, socialrådgiver, fysioterapeut og bygningskonstruktør. Derudover udbydes en række teknisk-merkan-

tile uddannelser, som diplomingeniør, bioanalytiker, maskinmester og journalist. 80 procent af dimittenderne

får job på det offentlige arbejdsmarked og 20 procent i privatrettede professioner og erhverv. Professionshøj-

skolerne udbyder uddannelserne fra 40 byer fordelt i hele landet.

Med den nye lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser fra 2013 fik

rofessionshøjskolerne

den opgave at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og aktivt

medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.

Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har ifølge lovteksten

”…til formål at tilvejebringe ny viden og kon-

krete løsninger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannel-

ser er rettet mod.”

Finansiering af professionshøjskolernes forskningsforpligtigelse

Med den lovpligtige forskningsforpligtigelse modtog professionshøjskolerne i 2013 for første gang egentlige

forsknings- og udviklingsmidler på i alt 273 mio. kr.(2016-priser). Midlerne, der med finanslov 2016 blev

forlænget ud i budgetårene til 2018, kan ses som en forlængelse af de globaliseringsmidler, der udløb med

2012; dog er beløbet 22 mio. kr. mindre end globaliseringsmidlerne, som i 2012 udgjorde 295 mio. kr.

(2016-priser).

Udviklingen i politisk prioriterede midler til sektoren.

2016-priser (mio. kr.)

Globaliseringsmidler

FoU midler

Andre politisk priorite-

rede midler

I alt

192

232

337

375

289

326

295

273

275

273

Kilder: Aftaler om fordeling af globaliseringspuljen, trepartsaftalen, diverse finanslove og udmeldebreve til institutionerne fra Un-

dervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Bevillingen på 273 mio. kr. udgør, som det fremgår af figuren på næste side, i alt 3 pct. af statens samlede

forskningsbudget til uddannelsesinstitutioner i 2016. I det samlede offentlige forskningsbudget svarer dette

til 1,3 pct.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 11/4-16 fra Danske Professionshøjskoler vedr. foretræde for udvalget

84 % Universiteter

3 % Professionshøjskoler

6 % Øvrige uddannelsesinstitutioner,

arkitetektskolen, musikkonservatorier,

erhvervsakademier mv.

84%

7 % Andet: Miljøundersøgerlser,

forskningsbaseret myndighedsbetjening,

centre, projekter mv.

Finanslovsbevillinger til forskning og udvikling 2016 fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Kilde: Danmarks statistik

Ekstern finansiering gennem fonds- og puljemidler

Udover den årlige finanslovsbevilling på 273 mio. kr., som er den væsentligste kilde til finansiering af pro-

fessionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter, medfinansierer eksterne fonds- og puljemidler år-

ligt for 128 mio. kr. (2014-tal). I forhold til 2013 var det en stigning på 19 procent. Det er en forudsætning

for muligheden for at tiltrække eksterne midler, at professionshøjskolerne har en fast grundbevilling til forsk-

ning- og udviklingsopgaver.

Sammenhæng mellem uddannelse, praksis og forskning

Sektorens forskning og udvikling gennemføres i samarbejde mellem medarbejdere og studerende, aktører fra

det private og offentlige arbejdsmarked i form af kommuner, regioner og virksomheder og andre videns- og

forskningsinstitutioner. Sektorens samarbejde og partnerskaber med private og offentlige aftagere i alle lan-

dets regioner og kommuner og udbud af uddannelser i hele landet giver professionshøjskolerne et indgående

kendskab til nationale forskningsbehov og muligheder inden for de fagområder, der uddannes i.

Det er en del af uddannelsen på en professionshøjskole at øve sig i at tilegne, dele, dokumentere og omsætte

viden i professionel praksis i skoler, daginstitutioner, pleje m.v. Det kræver aktive fagmiljøer på uddannel-

sesinstitutionerne, hvor de studerende kan deltage i FoU-projekter, som en naturlig del af uddannelsen. Der-

for deltager studerende aktivt i en lang række FoU-projekter, som vist i eksemplerne herunder.

Eksempel på FoU projekt: Demonstrationsskoleprojektet – digital målpil til undervisning

Demonstrationsskoleprojektet omfatter fire tværgående forskningsprojekter og fem demonstrationsskolepro-

jekter, herunder projektet ‘Digitalt understøttede læringsmål’. Det overordnede formål med projekterne er at

styrke elevernes kompetencer inden for informationsanalyse, kreativitet og problemløsning. Et konkret pro-

dukt er målpilen – et digitalt værktøj, der skaber visuelt overblik og anviser nye måder at planlægge, gen-

nemføre og følge op på målstyret undervisning.

Projekterne har løbende inddraget lærerstuderende, givet dem undersøgelseskompetencer og været med til at

koble teori med praksis. Bag projekterne står Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Læremiddel.dk, Ale-

xandra Instituttet, UCC, University College Lillebælt, University College Sjælland, University College Syd-

danmark, VIA og Metropol samt 30 deltagende skoler.

Demonstrationsskoleprojekterne er bevilliget af Undervisningsministeriet i samarbejde med Finansministe-

riet og KL i rammen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 11/4-16 fra Danske Professionshøjskoler vedr. foretræde for udvalget

Eksempel på FoU projekt: VIOL – Velfærdsteknologi, innovation, omsorg og læring

VIOL er et kombineret udviklings- og forskningsprojekt, som analyserede brugen af velfærdsteknologi i pro-

fessionspraksis i Danmark og internationalt ved at afdække de nye fordringer, som teknologien stiller til

fremtidens velfærdsprofessionelle, dvs. deres ‘teknologiske dannelse’.

Projektet førte også til nye uddannelsesforløb, der understøtter de studerendes udvikling af kompetencer til at

arbejde professionelt med velfærdsteknologi i alle uddannelser på University College Sjælland (UCSJ). Vi-

den og metoder indgår derudover i efter- og videreuddannelse og i samarbejder med praksis om kompetence-

udvikling og implementering af velfærdsteknologi. Projektet er et samarbejde mellem UCSJ og Roskilde

Universitet.

Eksempel på FoU projekt: Genoptræning af hjertepatienter

Et klinisk forskningsprojekt om motion og hjertepatienter har vist, at fysisk træning har en dæmpende effekt

på inflammationstilstanden i kroppen. Et forsøg med 121 hjertepatienter viste, at fysisk træning tre gange om

ugen i 12 uger har større effekt end to gange om ugen i otte uger.

Aarhus Universitetshospital har på baggrund af forsøget ændret praksis og tilbyder nu alle hjertepatienter 12

ugers genoptræning mod otte tidligere. Studerende fra VIA University College har været med til at iværk-

sætte analyserne, og projektet blev et foregangsprojekt for andre samarbejdsforløb mellem studerende og for-

skere. Forskningsprojektet har været forankret på Bioanalytikeruddannelsen på VIA University College i

Aarhus i samarbejde med Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen, Hjerte-lunge karkirurgisk afdeling T, Klinisk

Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet.

Eksempel på FoU projekt: Succes med implementering af velfærdsteknologi

Det kan lykkes at implementere velfærdsteknologi, når alle relevante aktører inddrages og kan se pointen.

For eksempel et vaske-tørre toilet til en handicappet, så det er muligt for at blive selvhjulpen dér, hvor de fle-

ste foretrækker at være alene. Konkret matcher Lab X-projektet virksomheder og kommunale institutioner i

Nordjylland, som gerne ville udvikle, afprøve eller implementere velfærdsteknologi. Formålene er at skabe

vækst i virksomhederne og udvikle teknologi til gavn for borgere, medarbejdere og samfundsøkonomi.

Projektet udviklede en generel viden om offentlig-privat samarbejde om ny teknologi, som bruges i UC

Nordjyllands uddannelser til ergoterapeut, fysioterapeut og sygeplejerske. Projektet har ført til nyt samar-

bejde mellem UC Nordjylland og Aalborg Kommune om implementering af velfærdsteknologi og udvikling

af ‘business cases’ ved indførelse af ny teknologi. Projektet er et samarbejde mellem UC Nordjylland (pro-

jektansvarlig), Aalborg Universitet, uddannelsesinstitutionen SOSU Nord, 11 virksomheder og otte offent-

lige institutioner/myndigheder.

Eksempel på FoU projekt: Sygeplejerskeuddannelsen i samarbejde med Rigshospitalet

40 sygeplejestuderende fra Metropol deltager i et pædagogisk forsknings- og forandringsprojekt ”På Tværs”,

der er et samarbejde mellem Rigshospitalet, fire psykiatriske centre i Region Hovedstaden, fire kommuner

og Institut for sygepleje på Metropol. Projektet er forskningsforankret på Roskilde Universitet.

Projektet har fokus på læring i et sammenhængende perspektiv ift. den studerendes udvikling af kliniske fær-

digheder og kompetencer og udvikling af en stærk professions- og fagidentitet, der matcher fremtidens krav

til professionsudøvere af sygepleje.

Projektets formål er ved hjælp af fire udvalgte eksperimenter/pædagogiske greb at skabe sammenhæng i læ-

ring og udvikling af den studerendes kliniske kompetencer på tværs af sektorer samt at styrke den studerende

i sit professionsidentitetsarbejde gennem hele den kliniske del af uddannelsen.

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 11/4-16 fra Danske Professionshøjskoler vedr. foretræde for udvalget

Eksempel på FoU projekt: TMTM - Tidlig Matematik Indsats til Marginalgrupper

Elever kan opleve, at matematik er svært, fordi det er abstrakt. Andre kan have problemer, fordi de ikke bli-

ver udfordret nok. Et forskningsprojekt fra Institut for Skole og Læring på Metropol ser på begge problema-

tikker: Hvorfor kommer elever i matematikvanskeligheder, og hvordan kan matematikvanskelighederne fore-

bygges og afhjælpes?

Projektet ‘Tidlig Matematik Indsats til Marginalgrupper’ har fokus på en tidlig intervention og anviser un-

dervisningsformer, som kan sikre, at alle elever kommer videre. Projektet er et kvantitativt studie, der kan

vurdere effekten af indsatsen på elevernes udbytte af undervisningen.

Projektet gennemføres af underviser og studerende på Metropols læreruddannelse i samarbejde med Aarhus

Universitet og er støttet af Egmont Fonden. 41 skoler i 31 kommuner er i involveret i projektet, der afsluttes i

2016.

Eksempel på FoU projekt: Folkets Bibliotek

Folkets Bibliotek’ er et partnerskabsprojekt som skal udvikle ideer og koncepter til fremtidens folkebiblio-

tek. Først indsamlede projektteamet viden på otte udvalgte biblioteker over hele landet, som blev omsat til 11

ideer, hvoraf fire blev udvalgt, udviklet og afprøvet på lokale biblioteker i samarbejde med medarbejderne.

En række af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studerende har været involveret i forskellige faser af

projektet. Projektet har også udviklet viden om brugerorienterede metoder, som bliver stadig vigtigere for de

brancher, højskolen uddanner til. Den designantropologiske metode vil blive udnyttet i fremtidige projekter

og undervisningsforløb på højskolen.

Projektet var forankret på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med deltagelse af Kulturstyrelsen, og

Tænketanken Fremtidens Biblioteker, otte biblioteker, antropologer, designere og studerende fra Inter Aktivt

Design på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Eksempel på FoU projekt: Læring for Alle

Læring for Alle er et treårigt kvalitativt studie, hvor forskere, professionelle og børn sammen skaber viden

om, hvad der fremmer eller hæmmer børns deltagelsesmuligheder, udvikling af læringsmiljøer med høj kva-

litet samt bidrager til positive forandringsprocesser i dagtilbud.

Forskningsprojektet genererer unik viden om børns perspektiver i institutionerne, giver pædagogerne nyt blik

for læreprocesserne i hverdagens gøremål og faciliterer fælles videnudvikling. Pædagogerne opdager, at børn

kan mere, end de tror, og kan være aktive medskabere af det gode hverdagsliv i daginstitutionerne.

Forskningsprojektet samarbejder med en række dagtilbud i fire kommuner herunder Bornholms Regions-

kommune og forskergruppen har løbende skrevet kapitler til lærebøger om involvering af børn som bidrag til

en demokratiseringsproces samt kapitler om, hvordan man kan observere sin egen praksis.

Se flere eksempler i magasinet

PROFVIDEN

– Professionshøjskolernes videnregnskab om forskning og ud-

vikling 2014

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 11/4-16 fra Danske Professionshøjskoler vedr. foretræde for udvalget

Samarbejde om videncentre

Professionshøjskolerne har organiseret sig i en række videncentre, som samarbejder om forskning og udvik-

ling. Eksempler på videncentre, som professionshøjskolerne samarbejder om er:

NUBU: Nationalt Videncenter om udsatte børn og unge

NUBU er et partnerskab mellem alle syv professionshøjskoler, som er etableret, som har til formål at gene-

rere professionsrettet forskningsviden inden for feltet "Udsatte børn og unge" og at understøtte omsætning af

denne viden i praksis og uddannelser. Det sker gennem systematiske netværksaktiviteter og ved at professi-

onshøjskolerne synliggøres som strategisk relevant vidensaktør inden for feltet udsatte børn og unge, gennem

deltagelse i nationale og internationale forskningsprogrammer og som proaktiv initiativtager og samarbejds-

partner ved identifikation af nye vidensbehov. NUBU skal tilføre sektoren en værdi, som de enkelte professi-

onshøjskoler vanskeligt kan realisere alene.

NVL: Nationalt videncenter for læsning

Formålet er at samle, skabe og sprede viden om literacy, læsning, skrivning og sprog til gavn gennem for-

midling samt forsknings- og udviklingsprojekter i samarbejde med professionshøjskoler, universiteter, kom-

muner, organisationer, skoler og dagtilbud og andre videncentre i såvel Danmark som Norden.

Nationalt videncenter for læremidler

Formålet er at udvikle og formidle viden om læremidlers betydning for læring og undervisning.

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de syv danske professionshøjskoler, Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole og Maskinmesterskolen København. Medlemsinstitutionerne uddanner en tred-

jedel af dimittenderne på det videregående uddannelsesområde med uddannelser til den private og offentlige

sektor i alle dele af landet. Derudover varetager institutionerne efter- og videreuddannelse og forskning og

udvikling inden for de professioner, der uddannes til.