Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 126
Offentligt
1615775_0001.png
11. marts 2016
Til partiernes uddannelses- og forskningsordførere
Til Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsopgave
Danske Professionshøjskoler vil gerne bidrage til den aktuelle og vigtige debat om forskningen og de videre-
gående uddannelser i Danmark, herunder spørgsmålet om arbejdsdelingen mellem institutionerne og sam-
menhængen mellem uddannelse og forskning.
Senest har Danske Universiteters Uddannelsesudvalg i februar sendt et brev til partiernes uddannelses- og
forskningspolitiske ordførere. Brevet er en kærkommen lejlighed til at understrege, at formålet med professi-
onshøjskolernes praksisnære forskning og udvikling er at ruste vore studerende til jobs i alt fra folkeskoler,
daginstitutioner og sygehuse til mediehuse og produktionsvirksomheder over hele landet. Brevet sætter bl.a.
fokus på arbejdsdelingen mellem de videregående uddannelsesinstitutioner i forhold til varetagelse af forsk-
ningsopgaven nationalt. Danske Universiteter beskriver en nødvendig arbejdsdeling mellem den teoretiske
og langsigtede forskning og den professionsrettede og anvendelsesorienterede forskning og udvikling. Vi er
enige i, at det er vigtigt at holde sig den arbejdsdeling for øje, da det skaber det bedste udgangspunkt for
samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler om udvikling af ny viden til fx undervisning, soci-
alt arbejde og sygepleje.
Vi ønsker ikke en akademisering af hverken uddannelser eller professioner. Professionshøjskolerne har ikke
ambitioner om at nå samme forskningshøjde som universiteterne. Vi skal fx hverken varetage grundforsk-
ning, uddanne eliteforskere eller selvstændigt uddanne ph.d.er., men derimod beskæftige os med en prak-
sisnær og anvendelsesorienteret forskning, som understøtter uddannelsernes kvalitet.
Danske Professionshøjskolers magasin
ProfViden
har mange eksempler på udvikling af ny, direkte anvende-
lig viden. Fx beskrives det, hvordan viden fra en professionshøjskole kan bruges direkte i de enkelte hjem-
mesygeplejeenheder i forhold til at involvere kronisk syge borgere i egen pleje og behandling. Ligeledes
bidrager et projekt til at klæde medarbejdere i kommunernes borgerservice bedre på i forhold til nye opgaver
som følge af digitaliseringen. En tredje professionshøjskole arbejder med udvikling af viden til styrkelse af
inklusion.
Professionshøjskolerne har haft midler til forsknings- og udviklingsopgaven siden 2013. Med den nye lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelser (LBK nr. 936 af 25/08/2014) blev det yderligere fast-
slået, at professionshøjskolerne skal:
”…varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og heri-
gennem aktivt medvirke til, at ny viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private
som den offentlige sektor” (§3)
”Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsnin-
ger på udfordringer inden for de erhverv og professioner, som professionshøjskolens uddannelser
er rettet mod” (§5, stk. 2)
Stillingsstrukturen fra 2013 for vore adjunkter og lektorer fastlægger normer for varetagelse af forsknings-
og udviklingsopgaver. Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning har endvidere siden 2012 understøttet etablerin-
gen af anvendelsesorienteret og praksisnær forskningskapacitet på professionshøjskolerne på det pædagogi-
ske område ved som formål ”at sikre et højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på pro-
fessionshøjskolerne”.
Aktuelt har debatten fået et fornyet fokus med offentliggørelsen af en analyse af videnspredning på grund-
skoleområdet, som Rambøll har udarbejdet for Forum for Koordination af Uddannelsesforskning.
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
[email protected]
uc-dk.dk
+45 3338 2200
SIDE 1 AF 3
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 11/4-16 fra Danske Professionshøjskoler vedr. foretræde for udvalget
1615775_0002.png
J.NR.: 2014-0041/123594
Danske Professionshøjskoler følger op på rapportens anbefalinger med en handlingsplan, som bl.a. har føl-
gende initiativer:
Systematisk videndeling om omsætning af forskning i undervisningen
Deling af viden om organiseringsformer, der understøtter videnspredning og uddannelsernes kvalitet
og relevans, forskningsformidling mv. på baggrund af rapportens data på institutionelt niveau
En intern kortlægning af forsknings- og udviklingsprofiler på professionshøjskolerne, der kan skabe
grundlag for en koordineret og prioriteret indsats
Videreudvikling af fælles system for videndeling af sektorens forskning og udvikling
En drøftelse af videnspredningsindsatsen rammesat af dialogen med Undervisningsministeriet og
Uddannelsesministeriet om kompetenceudviklingen i folkeskolen
Danske professionshøjskoler finder det påfaldende og positivt, at professionshøjskolerne identificeres med
formidling af forskning til trods for, at opgaven er ganske ny. Uddannelsesforskningen skal styrke den pro-
fessionelle praksis i det pædagogiske Danmark.
Videnspredningsrapporten angår uddannelsesforskning. Det er naturligvis afgørende, at analoge tiltag kom-
mer til at gælde for videnunderstøttelsen af professionshøjskolernes flere end 60 uddannelser uden for det
pædagogiske område.
Anvendelsesorienteret forskning som middel til uddannelser med høj relevans og kvalitet
Forskning er for professionshøjskolerne et middel til at højne uddannelsernes kvalitet og relevans. Netop
derfor er samarbejdet med praksis og aftagere af stor vigtighed. Forskningen er ikke et mål i sig selv. Profes-
sionshøjskolerne er netop uddannelsesinstitutioner og ikke forskningsinstitutioner.
Damvads kortlægning af forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgange til ungdomsuddannelserne
fra 2014, viser, at en stor andel af professionshøjskolernes forskere gennemfører mere end halvdelen af deres
forskningsaktivitet i samarbejde med praktikere inden for grundskoleområdet. En højere intensitet i samar-
bejdet på dette felt end de øvrige relevante vidensproducenter.
Professionshøjskolerne vil meget gerne styrke samarbejdet om forskning og videnformidling. Sektoren har i
forhold til andre videnproducenter gode forudsætninger for samarbejde, da vi jo er i den særlige situation, at
vi uddanner den professionelle (fx læreren), der skal bruge forskningen, ligesom vi efteruddanner hende,
hendes kollega (pædagogen) og hendes leder (skolelederen).
Professionshøjskolernes rolle i en forskningssammenhæng kan derfor heller ikke reduceres til at bidrage med
erfaringer og empiriske data fra praksis, mens universiteterne bidrager med forskningsfaglighed. I overens-
stemmelse med lovens beskrivelse af opgaven, skal professionshøjskolerne ”varetage praksisnære og anven-
delsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked”, dvs.
også selv producere ny viden. Sådanne aktiviteter betyder, at professionshøjskolerne opbygger kapacitet og
fortrolighed med forskning, der gør undervisere langt bedre til at oversætte, anvende og dele forskningsviden
skabt på fx danske universiteter - en viden, som professionshøjskolerne er dybt afhængige af.
De studerendes kompetencer
Danske Professionshøjskoler deler Danske Universiteters påpegning af, at der i professionsbacheloruddan-
nelserne må være fokus på den professionelle udøvelse af en profession. At de studerende på professionshøj-
skolerne ikke skal uddannes til at forske er dog ikke ensbetydende med, at de ikke skal klædes på til at kunne
forholde sig konstruktivt og kritisk til ny viden.
Professioner og erhverv mødes med stadig nye forventninger om modernisering, innovation og øget kvalitet.
Det betyder, at de studerende på uddannelserne må trænes og øves i at tilegne sig, dele, dokumentere og ikke
mindst omsætte evidensbaseret viden i professionel praksis. I Norge pegede en omfattende redegørelse til
Stortinget i 2013 på, at bl.a. praksisnær forskning og udvikling og inddragelse af de studerendes eget arbejde
og læringsformer er afgørende for at løfte kvaliteten af de professionsrettede uddannelser.
Behov for gensidig anerkendelse af ligeværdige miljøer
Danske Professionshøjskoler arbejder på at konsolidere opgaven med forskning og udvikling og bygge vide-
re på de gode resultater opnået siden 2013. En styrkelse af forskningskapaciteten vil ikke føre til en akademi-
sering af professionshøjskolesektoren, men derimod bidrage positivt til videnomsætning i professioner og
uddannelser.
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
[email protected]
uc-dk.dk
+45 3338 2200
SIDE 2 AF 3
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 126: Henvendelse af 11/4-16 fra Danske Professionshøjskoler vedr. foretræde for udvalget
1615775_0003.png
J.NR.: 2014-0041/123594
Akademiseringen af professionsuddannelser har historisk bl.a. været knyttet til, at universiteterne i løbet af
de sidste 15 år i stigende grad har integreret ikke ubetydelige dele af de professions- og praksisrettede vide-
regående uddannelser i forskningsinstitutioner, som ikke altid har samme nærhed til praksis. Professionshøj-
skolerne kan med vores direkte adgang til professionerne spille en afgørende rolle for udvikling af forsk-
nings- og udviklingsbaseret viden med udgangspunkt i en forståelse af praktikernes adfærd og det professi-
onsfaglige arbejdes særlige karakter, udfordringer og muligheder.
Forskning og udvikling sker i Danmark ikke alene i universitetsmiljøer, men også på sektorforskningsinstitu-
tioner, i GTSer og på professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime institutioner samt i de kunstneri-
ske institutioner. Danmark må lære af den udvikling og nødvendige modernisering, som de videregående
uddannelsesinstitutioner gennemgår i det øvrige Europa, og fortsætte arbejdet med at opbygge ligeværdige
miljøer, der supplerer hinanden og er hinandens forudsætning. En gensidig anerkendelse af arbejdsdelingen
er den bedste forudsætning for et frugtbart samarbejde, der sikrer, at vi i Danmark har de bedst mulige vide-
regående uddannelser og udvikler den viden, som den private og offentlige sektor har brug for.
Vi ser frem til den fortsatte uddannelsespolitiske debat og samarbejdet mellem de videregående institutioner
over hele landet.
Med venlig hilsen
Harald Mikkelsen
Formand, Danske Professionshøjskoler
Stefan Hermann
Formand, Forskningspolitisk Udvalg,
Danske professionshøjskoler
cc. Danske Universiteter og Danske Erhvervsakademier
Ny Vestergade 17 st. tv.
1471 København K
[email protected]
uc-dk.dk
+45 3338 2200
SIDE 3 AF 3