Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 123
Offentligt
1612030_0001.png
Innovationsfonden
Østergade 26A, 4. sal
1100 København K
18. marts 2016
Kontaktperson:
Kommunikationschef Pernille Rype
[email protected]
Dir: 61905060
Innovationsfondens møde med Uddannelses- og Forskningsudvalget
Dagsorden fra Innovationsfonden til mødet den 29. marts, 2016:
Præsentation af fonden og dens formål
Fondens tre forenklede indgange og erfaringer med disse fra det første år
Investeringer fra 2015 – statistik og eksempler
Fondens tilgang til social Innovation
Fondens måling af effekt
Spørgsmål til fondens virke fra udvalget?
Baggrund om Innovationsfonden:
Innovationsfonden blev etableret for to år siden den 1. april 2014 og lancerede sin første nye strategi i
januar 2015 efter fusionen af de tre tidligere fonde (Højteknologifonden, Det Strategiske Forsknings-
råd og Rådet og Teknologi og Innovation).
Innovationsfondens primære opgave er at omsætte forskning og viden til nye løsninger, der skaber
vækst og beskæftigelse i Danmark og bidrager til at løse samfundsudfordringer. Fonden investerer på
den baggrund i konkrete projekter, partnerskaber og talenter, der øger innovationskraften i Danmark
og skaber konkrete resultater i form af økonomisk værdi eller anden samfundsnytte. I 2015 havde
fonden et budget på knap 1,6 mia. kr. I 2016 er beløbet omkring 1,2 mia. kr.
Innovationsfonden er etableret som et uafhængigt organ og fastlægger selv virkemidler og bevillings-
programmer. Uddannelses- og Forskningsministeren (delegeret til Styrelsen for Forskning og Innova-
tion) har tilsynspligten og har således ret til indsigt i fondens systemer, regnskaber og drift.
Fonden har med fusionen og sin nye strategi fra januar 2015 forenklet 14 programmer til tre indgange
for ansøgere:
-
Talent
(Erhvervsphd’er, ErhvervsPostdocs og Iværksætterpiloter målrettet nyuddannede)
-
InnoBooster
(Enkelt og fleksibelt program til medfinansiering af udviklingsprojekter for min-
dre etablerede og opstartsvirksomheder samt forskere med en god forretningsidé)
-
Grand Solutions
(Større innovationssamarbejder – typisk mellem flere parter i et offentlig-
privat partnerskab)
Læs mere på fondens hjemmeside: http://innovationsfonden.dk/da
Delegation til mødet består af:
Direktør Peter Høngaard Andersen og kommunikationschef Pernille Rype
INNOVATIONSFONDEN
/
ØSTERGADE 26 A, 4. SAL
/
1100 KØBENHAVN K
T: +45 6190 5000
/
W: INNOVATIONSFONDEN.DK
/
E: [email protected]
CVR. NR.: 29 03 56 95