UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Udvikling og resultater 2015

De videregående

uddannelsesinstitutioner

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Udvikling og resultater på de videregående uddan-

nelsesinstitutioner 2015

Udgivet af

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 7231 7800

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Foto

Skoleskibet Georg Stage

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-92962-39-3

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Indhold

Indledning

1. Økonomi og rammer

1.1 Økonomi

1.2 Personale

1.3 Bygninger og ressourceforbrug

2. Uddannelse

2.1 Uddannelsesniveau og demografi

2.2 Fra optag til beskæftigelse

2.3 Internationalisering

2.4 Efter- og videreuddannelse

3. Forskning

3.1 Ph.d.-uddannelse

3.2 Videnskabelige publikationer

3.3 Tiltrækning af eksterne midler

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Indledning

Uddannelse og forskning er centralt for samfundets udvikling. De

videregående uddannelsesinstitutioner uddanner over halvdelen af

ungdomsårgangene og forvalter hovedparten af de samlede offentlige

bevillinger til videregående uddannelser og forskning.

De videregående uddannelser under Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets ressort

bliver udbudt på 37 uddannelsesinstitutioner.

Altovervejende er institutionerne statsfinan-

sierede selvejende institutioner med bestyrel-

ser. Fælles for institutionerne er, at de har et

selvstændigt ansvar for deres virke og udvik-

ling.

Styrelsen for Videregående Uddannelser fører

tilsyn med de videregående uddannelsesinsti-

tutioners samlede virke. Et centralt element i

tilsynet er strategiske drøftelser og dialog med

institutionerne om deres resultater og udvik-

ling i forhold til kerneaktiviteterne – uddan-

nelse, forskning/udvikling og viden-

samarbejde.

Styrelsen har i 2015 introduceret et nyt til-

synskoncept, hvor tilsynet harmoniseres for

alle de videregående uddannelsesinstitutioner.

Tilsynet baseres på en årlig systematisk gen-

nemgang af velkonsoliderede, eksisterende,

sammenlignelige nøgletal på tværs af institu-

tioner og uddannelser. De centrale nøgletal

omfatter bl.a. overgang til beskæftigelse, gen-

nemførelsestider og frafald.

Styrelsen har valgt ikke at inddrage vidensam-

arbejde i tilsynet i 2015, idet de eksisterende

nøgletal kun omfatter dele af området og ikke

kan sammenlignes på tværs af sektoren.

For at fremme transparens i tilsynet og åben-

hed om institutionernes resultater og udvik-

ling er nøgletallene offentliggjort på ministeri-

ets hjemmeside ufm.dk/uds-tilsyn.

På baggrund af gennemgangen af nøgletal er

der fra juli til september 2015 gennemført et

skriftligt tilsyn, hvor institutionerne har rede-

gjort for udvalgte resultater og udviklingsten-

denser. Det fremgår heraf og af institutioner-

nes årsrapporter, at institutionerne arbejder

med flere initiativer for at indfri politiske

målsætninger og forventninger fra studeren-

de, erhvervsliv og samfundet generelt.

Denne publikation giver et samlet overblik

over tendenserne for de videregående uddan-

nelsesinstitutioners udvikling og resultater.

Publikationen bygger på styrelsens tilsyn med

institutionerne på baggrund af nøgletallene og

institutionernes årsrapporter for 2014. Der

redegøres for institutionernes kerneaktiviteter

med uddannelse og forskning, og der redegø-

res for deres rammer med fokus på økonomi

og de væsentligste udgiftsområder personale

og bygninger. Desuden indgår eksempler fra

en række institutioner. Eksemplerne er ud-

valgt for at vise bredden i institutionernes

initiativer og ikke ud fra styrelsens vurdering

af effekten af initiativerne.

Styrelsen vil afholde tilsynsmøder med alle 37

institutioner i en flerårig kadence. I oktober-

december 2015 afholder styrelsen 17 tilsyns-

møder på institutionerne. På tilsynsmøderne

vil styrelsen drøfte den enkelte institutions

resultater og udvikling.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

De videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Geodatastyrelsen.

Anm.: Udbudssteder for videregående uddannelser. I Danmark.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

●

Professionshøjskoler

Professionshøjskolerne har til opgave at

udbyde videregående uddannelse, der er

karakteriseret ved udviklings-, erhvervs- og

professionsbasering samt varetage prak-

sisnære og anvendelsesorienterede forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter. Professi-

onshøjskolerne udbyder primært: profes-

sionsbachelor (3-4 år inkl. praktik).

●

Universiteter

Universiteternes har til opgave at

drive forskning, give forskningsbaseret

uddannelse og samarbejde med det

omgivende samfund. Universiteterne

udbyder følgende forskningsbaserede

uddannelser: akademisk bachelor (3 år),

kandidat (2 år) og forskeruddannelse,

ph.d. (3 år).

Der er 8 universiteter:

— Københavns Universitet (KU)

— Aarhus Universitet (AU)

— Syddansk Universitet (SDU)

— Roskilde Universitet (RUC)

— Aalborg Universitet (AAU)

— Copenhagen Business School (CBS)

— Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

— IT-Universitetet i København (ITU)

●

Erhvervsakademier

Erhvervsakademierne har til opgave at

udbyde videregående uddannelse, der er

karakteriseret ved udviklings-, erhvervs- og

professionsbasering samt varetage prak-

sisnære og anvendelsesorienterede forsk-

nings- og udviklingsaktiviteter. Erhvervs-

akademierne udbyder primært: erhvervs-

●

Kunstneriske uddannelsesinstitutioner

De kunstneriske uddannelsesinstitutioner

har til opgave at drive forskning og kunst-

nerisk udviklingsvirksomhed og give

kunstnerisk- og forskningsbaseret uddan-

nelse. Institutionerne udbyder: akademisk

bachelor (3 år), kandidat (2 år) og forsker-

uddannelse, ph.d. (3 år).

Der er 3 kunstneriske institutioner:

— Det Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og Kon-

servering (KADK)

— Arkitektskolen i Aarhus (AAA)

— Designskolen Kolding (DK)

Der er 9 erhvervsakademiuddannelser:

— EA Dania

— EA Kolding (IBA)

— EA Midtvest (EAMV)

— EA Sjælland (EASJ)

— EA Sydvest (EASV)

— EA Aarhus (EAAA)

— CPH Business (CBA)

— EA Lillebælt (EAL)

— Københavns Erhvervsakademi (KEA)

akademiuddannelser (2 år inkl. praktik).

Der er 8 professionshøjskoler:

— Danmarks Medie- og Journalisthøjsko-

le (DMJX)

— Metropol

— UCC

— UC Lillebælt (UCL)

— UC Nordjylland (UCN)

— UC Sjælland (UCSJ)

— UC Syddanmark (UCSYD)

— VIA

●

Maritime uddannelsesinstitutioner

De maritime uddannelsesinstitutioner har

til opgave at udbyde uddannelser i forhold

til de maritime erhverv.

Institutionerne udbyder: professionsba-

chelor (3-4 år inkl. praktik) og erhvervs-

uddannelser.

Der er 9 martitime institutioner:

— Fredericia Maskinmesterskole (FMS)

— Maritime and polytechnic college

(MARTEC)

— Maskinmesterskolen København

(MSK)

— Svendborg International Maritime

Academy (SIMAC)

— Aarhus Maskinmesterskole (AAMS)

— Marstal Navigationsskole (MARNAV)

— Skagen Skipperskole (SSS)

— Skoleskibet Georg Stage (SGS)

— Svendborg Søfartsskole (SVESOEF)

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Økonomi og

rammer

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

1. Økonomi og rammer

Samlet havde de videregående uddannelsesinstitutioner indtægter på 35,6

mia. kr. i 2014. I dette afsnit redegøres for institutionernes rammer med

fokus på økonomi og de væsentligste udgiftsområder personale og

bygninger.

1.1 Økonomi

Bevillinger til uddannelse og forskning

m.v.

De videregående uddannelsesinstitutioners

bevillinger til uddannelse og forskning m.v.

fra Styrelsen for Videregående Uddannelser er

opført på finanslovens § 19. Den samlede be-

villing udgør ca. 50 mia. kr. i 2015, heraf går

ca. 28,5 mia. kr. til uddannelse og forskning

og ca. 21,5 mia. kr. til støtteordninger (SU

m.v.).

Figur 1.1

Samlede bevillinger til uddannelse, forskning og

uddannelsesstøtte på finanslovens § 19, 2014

Mia. kr.

Uddannelse og forskning

Uddannelsesstøtte

SU, SVU, støtte til befordring m.v.

Forskningsråd og strategisk forskning m.v.

Taxameter, uddannelsestilskud fra UDS

Øvrige statstilskud og basistilskud fra UDS

Mia. kr.

1.000

Prof.

Øvrigt statstilskud

Erhv.

Mari.

Kunst.

Taxametertilskud

1.000

3.000

2.000

3.000

2.000

ca. 10,5 mia. kr. På universiteterne udgør den

tilskudsfinansierede forskning, der omfatter

tilskud fra forskningsrådssystemet, Grund-

forskningsfonden, EU, private fonde og priva-

te virksomheder m.fl. samlet ca. 6,8 mia. kr.,

hvoraf ca. 3,8 mia. kr. er fra danske offentlige

kilder.

Figur 1.2

Samlede institutionsbevillinger på professions-

højskoler, erhvervsakademier samt maritime og

kunstneriske uddannelsesinstitutioner, 2014

Mio. kr.

5.000

4.000

Mio. kr.

5.000

4.000

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af Finansloven.

Anm.: Taxametertilskuddet omfatter undervisnings-,

fællesudgifts- og bygningstaxameter.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af Finansloven.

De samlede aktivitetsbestemte uddannelsestil-

skud udgør ca. 12,9 mia. kr. og de faste tilskud

i form af ikke-aktivitetsbestemte tilskud til

uddannelse, forskning og øvrige udgør samlet

På professionshøjskoler, erhvervsakademier,

kunstneriske og maritime uddannelser udgør

statstilskuddet samlet 6,8 mia. kr. Statstil-

skuddet udgør 4,6 mia. kr. på de otte professi-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

onshøjskoler, 1,5 mia. kr. de syv erhvervsaka-

demier og 0,3 mia. kr. på de ni maritime ud-

dannelsesinstitutioner.

Endelig udgør rammebevillingen på de tre

kunstneriske uddannelsesinstitutioner 0,4

mia. kr. To af institutionerne er statsinstituti-

oner og den tredje er selvejende, men regn-

skabsmæssigt sidestillet statsinstitutionerne.

En stor andel af statstilskuddet er aktivitets-

bestemte (taxameter) bl.a. på baggrund af de

studerendes opnåelse af ECTS-point. Den

aktivitetsbestemte andel udgør 85 procent

(3,9 mia. kr.) på professionshøjskolerne, 95

procent (1,4 mia. kr.) på erhvervsakademierne

og 89 procent (0,3 mia. kr.) på de maritime

uddannelsesinstitutioner.

Figur 1.3

Nøgletal for institutionsbevillinger og tilskudsfi-

nansieret forskning på universiteterne, 2014

Mio. kr.

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

SDU RUC AAU CBS

DTU

ITU

Mio. kr.

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

dannelsestilskuddet (primært taxametertil-

skud) udgør ca. 7,3 mia. kr. Den tilskudsfinan-

sierede forskning udgør ca. 6,8 mia. kr., hvor-

af ca. 55 procent er fra danske offentlige kil-

der.

45-20-25-10-modellen

Siden 2002 er hovedparten af nye basis-

forskningsmidler samt midler fra omstil-

lingsreserven blevet udmøntet til universite-

terne via en model, som belønner universite-

terne på baggrund af objektive kriterier. Kri-

terierne blev justeret i 2009 og er nu følgen-

de:

—

45 % fordeles efter indtjente uddannel-

sesbevillinger

—

20 % fordeles efter forskningsvirksomhed

finansieret af eksterne midler

—

25 % fordeles efter forskningsbibliometri

(først inkluderet fra 2010)

—

10 % fordeles efter antallet af færdigud-

dannede ph.d.er.

Basistilskud fra UDS

Tilskudsfinansieret forskning

Uddannelsestilskud fra UDS

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af Finansloven.

På de otte universiteter udgør basismidlerne

til forskning m.v. ca. 9,3 mia. kr., mens ud-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Økonomiske resultater og status

De videregående uddannelsesinstitutioner

havde samlede indtægter i 2014 på 35,6 mia.

kr. mod 34,7 mia. kr. i 2013, hvilket svarer til

en stigning på 2,8 procent.

Institutionerne havde samlet i 2014 et over-

skud på 133,0 mio. kr. mod et overskud på

20,1 mio. kr. i 2013. Institutionernes samlede

overskudsgrad udgjorde 0,4 procent i 2014

mod 0,0 procent i 2013. Overskudsgraden

viser, hvor stor en del af indtægterne, der

bidrager til årets resultat og beregnes her som

årets resultat som andel af indtægterne.

Institutionernes samlede egenkapital udgjorde

pr. 31. december 2014 7,9 mia. kr. mod 8,2

mia. kr. pr. 31. december 2013. Egenkapitalen

er faldet på trods af sektorens overskud som

følge af modgående regnskabsmæssige bevæ-

gelser. For institutionerne samlet udgjorde

egenkapitalen pr. 31. december 2014 22,2

procent af indtægterne mod 23,8 procent pr.

31. december 2013. Institutionernes samlede

soliditetsgrad udgjorde pr. 31. december 2014

26,3 procent mod 28,5 procent pr. 31. decem-

ber 2013. Soliditetsgraden beregnes som

egenkapitalen som andel af de samlede akti-

ver.

Figur 1.4

Overskudsgrad, soliditetsgrad og egenkapital i

forhold til indtægter for de videregående ud-

dannelsesinstitutioner, 2010-2014.

Procent

2010

2011

2012

2013

2014

Overskudsgrad

Soliditetsgrad

Egenkapital i forhold til indtægterne

Procent

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af Institutionernes årsrapporter.

Likviditetsgraden for institutionerne var sam-

let 98,5 procent pr. 31. december 2014 mod

101,9 procent pr. 31. december 2013. Likvidi-

tetsgraden viser evnen til at opfylde de kort-

sigtede økonomiske forpligtelser og opgøres

som omsætningsaktiver som andel af den

kortfristede gæld.

Tabel 1.1

De videregående uddannelsesinstitutioners økonomiske nøgletal

Egenkapital

ift. indtægter

18,6

35,2

22,5

14,9

81,5

22,2

Indtægter i alt

Universiteter

Professionshøjskoler

Erhvervsakademier

Kunstneriske inst.

Maritime inst.

I alt

27.099,3

5.746,2

1.912,3

490,2

399,3

35.647,3

Årets resultat

-211,6

256,4

75,9

5,6

6,7

133,0

Egenkapital Overskudsgrad

5.052,5

2.020,8

430,4

73,3

325,3

7.902,3

-0,8

4,8

4,0

1,1

1,7

0,4

Soliditetsgrad

23,7

31,2

31,9

33,7

47,8

26,3

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på baggrund af data fra Institutionernes årsrapporter.

Anm.: Egenkapitalens størrelse bliver påvirket af om institutionen har bygningsmæssigt selveje.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Universiteternes egenkapital

Rigsrevisionen anbefalede i beretning nr.

12/2012 om universiteternes stigende egenka-

pital, at det enkelte universitet opstillede mål

for egenkapitalens størrelse på baggrund af en

risikoberegning af indtægter samt universite-

tets investeringsstrategi. Uddannelses- og

Forskningsministeriet har tilsluttet sig denne

anbefaling.

Styrelsen for Videregående Uddannelser fin-

der generelt, at mål for egenkapitalen bør

indgå i den langsigtede strategiske økonomi-

styring. Universiteterne kan supplere målet

for egenkapitalen med andre mål, som under-

støtter deres økonomistyring. Eksempelvis

finder flere universiteter, at mål om likvidi-

tetsgraden er et velegnet instrument i deres

økonomistyring.

For universiteterne samlet udgjorde egenkapi-

talen pr. 31. december 2014 5.052,5 mio.kr.,

svarende til 18,6 pct. af indtægterne i 2014.

Det er et fald i forhold til status pr. 31. decem-

ber 2012, hvor universiteternes samlede egen-

kapital udgjorde 5.353,0 mio. kr., svarende til

20,9 pct. af indtægterne.

Figur 1.5

Universiteternes egenkapital i forhold til indtæg-

ter, procent, 2010-2014

Procent

2010

AAU

2011

CBS

2012

2013

SDU

ITU

2014

RUC

DTU

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af universiteternes årsrapporter.

Anm.: DTU er udeladt, da egenkapitalen i forhold til

indtægter ligger væsentligt højere end de øvrige uni-

versiteter (47 pct. i 2014), fordi DTU har bygningsmæs-

sigt selveje.

Udviklingen er blandt andet en følge af, at

universiteterne samlet realiserede et under-

skud 2014 på 211,6 mio. kr. Sektorens økono-

miske resultat i 2014 afspejler, at flere univer-

siteter i 2014 havde budgetteret med under-

skud med henblik på nedbringelse af egenka-

pitalen, idet enkelte universiteter dog også

havde fokus på konsolidering.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

1.2 Personale

Der var samlet ansat ca. 43.000 årsværk på de

videregående uddannelsesinstitutioner i 2015.

Heraf har universiteterne ca. 28.000 (33.000

inkl. ph.d.-stipendiater), professionshøjsko-

lerne ca. 7.000, erhvervsakademierne ca.

2.000, de kunstneriske institutioner ca. 500

og de maritime institutioner ca. 300 årsværk.

Som centrale videninstitutioner er det afgø-

rende, at de videregående uddannelsesinstitu-

tioner kan tiltrække og fastholde talenter til

undervisning, forskning og udvikling. Det er

hertil centralt, at institutionerne har et til-

strækkeligt rekrutteringsgrundlag til de for-

skellige stillingsniveauer.

Universiteternes hovedstillinger adjunkt (inkl.

forsker), lektor (inkl. seniorforsker) og profes-

sor (inkl. professor mso) udgør et sammen-

hængende karriereforløb. Hovedstillingerne

forudsætter en ph.d.-grad samt niveauvist

øgede kvalifikationer inden for forskning og

undervisning.

På adjunktniveau findes to stillingstyper –

postdoc og adjunkt. Adjunktstillingen kan

opslås varigt (overgang til ansættelse som

lektor efter maksimalt seks år, forudsat at den

ansatte bedømmes fagligt kvalificeret) eller

tidsbegrænset (op til fire år). Postdoc er en

tidsbegrænset stilling (op til fire år), hvor

stillingsindholdet overvejende er forskning.

Postdoc-stillinger er ofte eksternt finansieret

som led i forskningsprojekter. På adjunktni-

veauet er der et loft på otte år over de samlede

ansættelsesperioder ved genansættelser.

Figur 1.6

Adjunkter og postdoc på universiteterne samlet

opgjort i årsværk, 2003-2015

Årsværk (søjler)

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Procent (linje)

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Adjunkt

Postdoc

Postdoc-andel

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Moderniseringsstyrel-

sen.

Anm.: Opgjort på baggrund af 2. kvartal. Før 2005

omfatter stillingsbetegnelsen adjunkt også stillinger

uden for universiteternes stillingsstruktur.

På universiteterne var der i 2015 ca. 3.800

årsværk i stillinger som adjunkt og postdoc.

Der er en stigning på 47 procent fra 2011 til

2015. Andelen af postdoc set i forhold til ad-

junkter var stabil i perioden (ca. 69 pct.).

På erhvervsakademier, professionshøjskoler

og maritime institutioner er hovedstillingerne

adjunkt, lektor og docent. Ansættelse som

adjunkt forudsætter et kvalifikationsniveau,

der samlet set er højere end afgangsniveauet

for den uddannelse, der skal undervises på. En

adjunkt ansættes varigt med henblik på lek-

torkvalificering og overgang til lektorvilkår,

under forudsætning af positiv lektorbedøm-

melse. Ansættelse som docent kan ske varigt

eller tidsbegrænset og forudsætter kvalifikati-

oner på ph.d.-niveau.

På erhvervsakademier, professionshøjskoler

og de maritime professionsbachelorinstitutio-

ner var der i 2015 ca. 1.900 årsværk i stillinger

som adjunkt. Der er en stigning på ca. 93 pro-

cent fra 2011 til 2015.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Figur 1.7

De ansattes aldersfordeling fordelt på instituti-

onstyper opgjort ud fra årsværk, 2015.

Procent

Aldersfordelingen på institutionerne varierer

mellem institutionstyperne. Samlet havde 37

procent af de ansatte på de videregående ud-

dannelsesinstitutioner i 2015 en alder på over

50 år. Gennemsnittet for staten er 38 procent.

Andelen af ansatte med en alder over 50 år er

45 procent på professionshøjskolerne og de

kunstneriske uddannelsesinstitutioner, 42

procent på erhvervsakademierne, 39 procent

på maritime uddannelsesinstitutioner og 34

procent på universiteterne (29 procent inkl.

ph.d.-stipendiater).

Universiteter inkl. ph.d.

Professionshøjskoler

Kunstneriske

Universiteter eks. ph.d.

Erhvervsakademier

Maritime

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Moderniseringsstyrel-

sen.

Anm.: Opgjort på baggrund af 2. kvartal. Opgørelsen

inkluderer alle ansatte, herunder administrative.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

1.3 Bygninger og ressourceforbrug

De videregående uddannelsesinstitutioner

råder samlet over 3,8 mio. m

(2014), hvoraf

universiteterne råder over 2,8 mio. m

professionshøjskolerne råder over 0,7 mio.

. Flertallet af institutionerne har bygnings-

mæssigt selveje. Hovedparten af arealet er

imidlertid bygninger lejet af staten gennem

Statens Ejendomsadministration.

I perioden 2010 til 2014 har der været en stig-

ning i det samlede arealforbrug på 8 procent.

Samtidigt er institutionernes indtægter samlet

steget med ca. 15 procent.

Data for universiteterne og professionshøjsko-

lerne viser, at institutionerne har øget deres

indtægter i forhold til arealforbruget fra ca.

8.800 kr. pr. m

til ca. 9.400 kr. pr. m

. Det

svarer til en stigning på 6 procent i samme

periode. Målt i antal kvadratmeter pr. stude-

rende har der samlet været et fald fra 24 til 21

pr. studerende i perioden på institutioner-

ne samlet. Institutionerne har dermed gen-

nemført en effektivisering af arealudnyttelsen

i perioden 2010-2014.

EU-direktivet om energieffektivisering sætter

mål for, hvor meget EU skal reducere sit ener-

giforbrug frem mod 2020. Formålet er at ned-

bringe bruttoenergiforbruget og mindske

miljøbelastningen. I Danmark er direktivet

blandt andet implementeret ved at fastsætte et

energireduktionsmål på 14 pct. fra 2006 til

2020. Reduktionsmålet omfatter alle statslige

institutioner, herunder de videregående ud-

dannelsesinstitutioner.

Ressourceforbruget er reduceret set i forhold

til stigningen i studenterårsværk.

Energieffektiviseringerne kan blandt andet

understøttes ved energieffektiviseringer, ef-

fektiv drift af bygninger, fremme af energibe-

sparende adfærd og indkøb af energieffektivt

udstyr.

Figur 1.8

Kvadratmeter pr. studenterårsværk fordelt på

institutionstyper, 2010-2014

Figur 1.9

Udvikling i el, varme og vand samt bygningsareal

og studenterårsværk (STÅ) for de videregående

uddannelsesinstitutioner samlet, 2006-2014

Index (2006=100)

140

130

120

110

100

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

STÅ

Varme

Areal

Vand

Index

140

130

120

110

100

Kvm pr. studenterårsværk

2010

2011

2012

Kvm pr. studenterårsværk

2013

2014

Maritime

Erhvervsaka.

Professionsh.

Kunstneriske

Universiteter

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers beregninger på baggrund af oplysninger fra institutionerne.

Anm: Opgørelserne indeholder institutionernes samlede areal, herunder til administration og forskning. Data før 2010

bygger for nogle institutioner delvist på et estimat.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Uddannelse

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

2. Uddannelse

Der udbydes videregående uddannelser på universiteter, professionshøj-

skoler, erhvervsakademier, kunstneriske og maritime uddannelsesinstitu-

tioner. Dette afsnit viser tendenser for uddannelsesaktiviteten i sektoren.

Der var 275.000 studerende på de videregående uddannelser i 2014.

2.1 Uddannelsesniveau og demografi

Institutionerne for videregående uddannelser

har i en længere årrække været i et vækstsce-

narie, hvor der kontinuerligt var en øget til-

gang af studerende.

Samtidig har der de sidste 15 år været øgede

ungdomsårgange, idet antallet af 19-årige er

steget fra 56.300 i 2001 til 74.700 i 2015.

Fremadrettet vil antallet af 19-årige i de dan-

ske ungdomsårgange imidlertid faldet. Der vil

dog fortsat frem til 2020 være en stigning i

antallet af 25-årige.

Figur 2.1

Demografisk udvikling i form af antal 19- og 25-

årige, antal, 2000-2035

Antal

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2000

2005

19 år

2010

2015 2020

25 år

2025

2030

2035

Der har været en betydelig stigning i andelen

af ungdomsårgangene, der gennemfører en

videregående uddannelse. For 2013 forventes

ca. 62 procent af ungdomsårgangen at gen-

nemføre en videregående uddannelse senest

25 år efter 9. klasse. Fra 2007 til 2014 er ande-

len steget ca. 14 procentpoint.

Figur 2.2

Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse,

1990-2014.

Procent

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Procent

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Videregående uddannelse

Heraf erhvervsakademiuddannelse mv.

Heraf professionsbacheloruddannelse mv.

Heraf kandidatuddannelse mv.

Kilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring på

baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Kilde: Danmarks Statistik.

Anm.: Fremskrivningen for 2015-2035 er baseret på

antal personer pr. årgang (registreret i 2015).

Set i et internationalt perspektiv ligger Dan-

mark i 2013 på niveau med gennemsnittet for

OECD-landene i forhold til andelen af 25-34

årige med en videregående uddannelse (41

pct.). Andelen er lavere i Danmark end i Nor-

ge, Sverige og USA (ca. 45 pct.), men højere

end Finland, Island (38 pct.) og Tyskland (30

pct.).

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Figur 2.3

25-34 årige med en videregående uddannelse,

2013

Procent

TUR

ITA

AUS

MEX

CZE

POR

SLO

GER

HUN

GRE

SLV

ICE

EU21

FIN

OECD

NZE

SPA

DEN

POL

BEL

NET

SWI

EST

FRA

USA

SWE

ISR

ASL

NOR

LUX

IRE

CAN

JAP

KOR

Procent

Akkreditering og prækvalifikation

Akkreditering er en metode til ekstern kvali-

tetssikring. Med lov om akkreditering af vide-

regående uddannelsesinstitutioner, som tråd-

te i kraft 1. juli 2013, blev institutionsakkredi-

tering indført. Institutionsakkreditering skal

over en årrække afløse akkrediteringen af

uddannelser. Alle akkrediteringsopgaver på

uddannelsesområdet varetages af Danmarks

Akkrediteringsinstitution.

Med institutionsakkreditering er det op til

institutionerne selv at fastsætte det system,

der bedst sikrer og udvikler kvaliteten og

relevansen af deres uddannelser. På bag-

grund af en akkrediteringsrapport om institu-

tionens kvalitetssikringssystem træffer Ak-

krediteringsrådet afgørelse i form af en posi-

tiv, betinget positiv eller afslag på instituti-

onsakkreditering. Akkrediteringsrådet har i

2014 og 2015 i alt truffet 7 afgørelser om

institutionsakkreditering. Akkreditering af

nye og eksisterende uddannelser fortsætter

for institutioner, som ikke er positivt institu-

tionsakkrediteret.

Alle nye uddannelser og nye uddannelsesud-

bud skal med akkrediteringsloven prækvalifi-

ceres. Prækvalifikation er en vurdering af, om

den nye uddannelse eller det nye uddannel-

sesudbud er samfundsøkonomisk og uddan-

nelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt

opfylder lovgivningsmæssige krav. Den gen-

nemføres uanset om institutionen har opnået

institutionsakkreditering eller ej.

Uddannelses- og forskningsministeren har

nedsat et rådgivende udvalg for vurdering af

udbud af videregående uddannelser (RUVU),

som vurderer ansøgninger om prækvalifikati-

on og rådgiver ministeren om principielle

spørgsmål knyttet hertil.

RUVU har siden opstarten den 1. oktober

2013 vurderet 50 ansøgninger om nye ud-

dannelser og 101 ansøgninger om nye udbud

og dubleringer af eksisterende uddannelses-

udbud (pr. 15. september 2015). I alt 151 an-

søgninger. Heraf har RUVU indstillet 81 an-

søgninger til godkendelse.

Danmark

OECD-gennemsnit

EU21-gennemsnit

Kilde: OECD.

Anm.: Den internationale sammenligning er baseret på

spørgeundersøgelsen LabourForce Survey (LFS). En

større del af de danske data er baseret på registerdata,

hvilket kan påvirke sammenligneligheden mellem de

danske og internationale tal, jf. Factbook.

Samlet set har Danmark et højt kompetence-

niveau. Fra 2015 viser udviklingen i ungdoms-

årgangene imidlertid et vigende rekrutterings-

grundlag i forhold til 19-årige.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

2.2 Fra optag til beskæftigelse

Tilgang af studerende

I 2014 var tilgangen af studerende til de vide-

regående uddannelser ca. 73.500 studerende.

Den årlige tilgang af studerende til de videre-

gående uddannelsesinstitutioners er steget

med 22 pct. fra 2010 til 2014, idet stigningen

fra 2013 til 2014 aftog til 2 pct.

Antallet af fuldførte dimittender var ca. 41.500

studerende i 2014, og der har været en stig-

ning på 24 procent fra 2010 til 2014. Stignin-

gen i antal fuldførte var tiltagende over perio-

den, sådan at stigningen fra 2013 til 2014 var

12 procent.

Figur 2.4

Tilgang af studerende og antal fuldførte på ud-

dannelser under Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet, 2010-2014

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2010

Tilgang

2011

2012

Fuldførte

2012

2014

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Figur 2.5

Tilgang af studerende på institutioner under

Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2010-

2014

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2010

2011

2012

2014

Universiteter

Professionshøjskoler

Maritime uddannelsesinstitutioner

Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner

Erhvervsakademier

Antal

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Anm.: Tilgang er opgjort for perioden 1. oktober året før

til 30. september i året. Kandidatuddannelser er ikke

inkluderet.

Stigningen i tilgangen har fra 2010 til 2014

været størst på erhvervsakademierne med 48

pct., mens stigningen var 19 pct. på universite-

terne og 14 pct. på professionshøjskolerne. De

maritime uddannelsesinstitutioner har haft en

stigning på 18 pct. På de kunstneriske uddan-

nelsesinstitutioner er tilgangen faldet 15 pct.

fra 2010 til 2014, men med større udsving

over perioden.

Det seneste år fra 2013 til 2014 har erhvervs-

akademierne haft en vækst i tilgangen på 9

pct., mens universiteterne, professionshøjsko-

lerne og de martime institutioner har ligget

omtrent på samme niveau som året før.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Anm: Tilgang og fuldførte er opgjort for perioden 1.

oktober året før til 30. september i året. Ved tilgang er

kandidatuddannelser ikke inkluderet. Ved fuldførte er

akademiske bachelorer ikke inkluderet.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Figur 2.6

Tilgang af studerende på de akademiske bache-

loruddannelser fordelt på hovedområder, 2010-

2014

Antal

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2010

2011

2012

2013

Natur, bach.

Sundhed, bach.

2014

Antal

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

For professionsbacheloruddannelserne er

tilgangen på sundhedsområdet steget 6 pct.,

mens det pædagogiske område er faldet 2 pct.

fra 2010 til 2014. På det tekniske område steg

tilgangen med 34 pct. i perioden. De tre om-

råder udgør tilsammen tre fjerdedel af tilgan-

gen på professionsbacheloruddannelserne. På

de mindre områder design og det økonomisk

merkantile er tilgangen mere end fordoblet.

I 2014 udgjorde områderne sundhed og pæ-

dagogik 52,8 pct. af den årlige tilgang på pro-

fessionshøjskolerne mod 62,7 pct. i 2010.

Figur 2.8

Tilgang af studerende på erhvervsakademiud-

dannelserne fordelt på områder, 2010-2014

Antal

8.000

6.000

4.000

2.000

2010

2011

2012

Bio- og laboratorietek.

It-faglige

Sundhedsfaglige

Økonomisk-merkantile

2013

2014

Designfaglige

Samfundsfaglige

Tekniske

Humaniora, bach.

Samfund, bach.

Teknik, bach.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

For de akademiske bacheloruddannelser har

alle hovedområder haft en stigning i tilgangen,

idet stigningen fra 2010 til 2014 særligt har

fundet sted inden for teknisk videnskab og

naturvidenskab.

I 2014 udgjorde naturvidenskab og teknisk

videnskab 27,3 pct. af den årlige tilgang på de

akademiske bacheloruddannelser mod 24,7

pct. i 2010. Samfundsvidenskab og humaniora

udgjorde 64,8 pct. af den årlige tilgang mod

66,6 pct. i 2010.

Figur 2.7

Tilgang af studerende på professionsbachelor-

uddannelserne fordelt på områder, 2010-2014

Antal

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2010

2011

2012

2013

2014

Design

Pædagogik

Sundhed

Økonomisk/merkantil

Antal

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Medie, kommunikation, it

Samfund

Teknik

8.000

6.000

4.000

2.000

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

For erhvervsakademiuddannelserne har den

største stigning i tilgangen af studerende væ-

ret på det it-faglige og det økonomisk merkan-

tile område (hhv. 49 og 36 pct. fra 2010 til

2014).

I 2014 udgjorde disse to områder 74,3 pct. af

den årlige tilgang på erhvervsakademierne

mod 71,7 pct. i 2010.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Frafald

Frafaldet på første år af de videregående ud-

dannelsesinstitutioner er samlet 15,5 procent i

2014, hvilket er på niveau med 2012 og 2013.

Der har dog været en stigning på 1,3 procent-

point i forhold til 2010.

Figur 2.9

Frafald på første år af uddannelserne fordelt på

institutionstyper, 2010-2014

Procent

25%

20%

15%

10%

2010

2011

2012

2013

2014

Erhvervsakademier

Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner

Maritime uddannelsesinstitutioner

Professionshøjskoler

Universiteter

Procent

25%

20%

15%

10%

Figur 2.10

Frafald på første år af bacheloruddannelserne

fordelt på hovedområder, 2010-2014

Procent

20%

18%

16%

14%

12%

10%

2010

2011

2012

2013

Natur

Sundhed

2014

Humaniora

Samfund

Teknik

Procent

20%

15%

10%

Styrelsen for Videregående Uddannelsers beregninger på

baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers bereg-

ninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Anm: Frafaldet er opgjort for studerende, der er tilgået i

perioden 1. oktober året før til 30. september i året, og

som inden for et år efter den faktiske påbegyndelsesdato

har afbrudt uddannelsen. Inkluderer uddannelser under

Uddannelsesministeriet ressort.

For de akademiske bacheloruddannelser har

alle hovedområder haft en stigning i frafaldet

fra 2013 til 2014. Frafaldet er steget mest på

de tekniske videnskaber med 3 procentpoint,

mens frafaldet på de øvrige hovedområder er

steget med ca. 1 procentpoint. Spredningen i

frafaldsprocenten på institutionsniveau er 2,8

procentpoint mellem universiteterne.

Figur 2.11

Frafald på første år af professionsbachelorud-

dannelserne fordelt på områder, 2010-2014

Procent

20%

15%

10%

2010

2011

2012

Design

Pædagogik

Sundhed

Økonomisk/merkantil

Procent

20%

15%

10%

2013

2014

Medie, kommunikation, it

Samfund

Teknik

Frafaldet har i hele perioden været størst på

erhvervsakademierne, hvor det har ligget

mellem 19,4 pct. og 20,9 pct. På universiteter-

ne er frafaldet steget fra 13,4 pct. i 2010 til

15,7 pct. i 2014. På professionshøjskolerne er

frafaldet på samme niveau over perioden (fra-

faldet var 13,2 pct. i 2014), mens der på de

kunstneriske og de maritime uddannelsesin-

stitutioner er udsving på hhv. 2 og 4 procent-

point (frafaldet var hhv. 6,1 pct. og 9,5 pct. i

2014).

Styrelsen for Videregående Uddannelsers beregninger på

baggrund af data fra Danmarks Statistik.

På professionsbacheloruddannelserne har der

været et mindre fald i frafald fra 2013 til 2014

på det økonomisk merkantile og det pædago-

giske område (hhv. 2,0 og 1,1 procentpoint),

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

mens det tekniske område har haft en stigning

(1,1 procentpoint).

Figur 2.12

Frafald på første år af erhvervsakademiuddan-

nelserne fordelt på områder, 2010-2014

Procent

30%

25%

20%

15%

10%

2010

2011

2012

2013

2014

Bio- og laboratorietek.

It-faglige

Sundhedsfaglige

Økonomisk-merkantile

Designfaglige

Samfundsfaglige

Tekniske

Procent

30%

25%

20%

15%

10%

Professionshøjskolen UC Syd har et tværgåen-

de samarbejde med kommunen for at involve-

re og fastholde de studerende.

Erhvervsakademierne arbejder på forskellig

vis, systematisk med at nedbringe frafald på

første studieår. Der sættes overordnet ind på

følgende områder:

—

før optag og studiestart: f.eks. informati-

onsmøder og individuelle samtaler bl.a.

med fokus på forventningsafstemning og

identifikation af særlige behov hos de

fremtidige studerende, workshops ved stu-

diestart.

—

udvikling af undervisningen: f. eks. blen-

ded learning og modulopbygning af ud-

dannelser, øget fokus på evaluering af un-

dervisningen, virksomhedsbesøg tidligt på

studiet og nye værktøjer til undervisere

med henblik på at fastholde de studeren-

des motivation.

—

med studieunderstøttende aktiviteter:

f.eks. studiestartprøver, ekstra undervis-

ning og specielle kursusforløb i f.eks. ma-

tematik

—

med administrative procedurer: fraværsre-

gistrering, registrering af frafaldstruede,

reduceret optag på dispensation,

—

vejledningstiltag: tilbud om coaching sam-

taler, feedback, øget studievejledning, hur-

tig kontakt til frafaldstruede, fokus på vej-

ledning om ikke-faglige problemstillinger.

Disse initiativer, der er rettet mod at mindske

frafaldet, kan genfindes på tværs af den vide-

regående uddannelsessektor.

Styrelsen for Videregående Uddannelsers beregninger på

baggrund af data fra Danmarks Statistik.

På erhvervsakademiuddannelserne er frafal-

det højest på de it-faglige og økonomisk-

merkantile område (frafaldet var hhv. 24,3 og

20,6 pct. i 2014). Det er samtidig de uddan-

nelser, der har trefjerdedel af tilgangen til

erhvervsakademiuddannelserne.

Initiativer

De videregående uddannelsesinstitutioner har

gennemgående fokus på at nedbringe frafald.

På Aarhus Maskinmesterskole er der afsat

ressourcer svarende til et halvt årsværk til at

fokusere på de studerendes trivsel på første

semester og til samarbejdet mellem undervi-

serne om den enkelte studerende. Der afhol-

des bl.a. trivselssamtaler med alle nystartede

studerende i starten af deres studieforløb.

Syddansk Universitet undersøger karakteristi-

ka ved studerende, der klarer sig godt og har

en målsætning om at mindst 25 pct. af alle de

bachelorstuderende fra 2017 optages på bag-

grund af karakter i kombination med tests og

interviews.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Studietid

Samlet var de studerende på de videregående

uddannelser, som færdiggjorde deres uddan-

nelser i 2014, i gennemsnit forsinket med 7,8

måneder. Overskridelsen af normeret studie-

tid dækker over store forskelle mellem institu-

tionstyperne og uddannelsestyperne.

Figur 2.13

Overskridelse af normeret studietid fordelt på

institutionstyper, 2010-2014

Måneder

2010

2011

2012

2013

2014

Erhvervsakademier

Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner

Professionshøjskoler

Universiteter

Måneder

professionsbacheloruddannelserne) og 9,6

måneder på kandidatuddannelserne.

Figur 2.14

Overskridelse af normeret studietid fordelt på

uddannelsestyper, 2010-2014

Måneder

2010

2011

2012

2013

2014

Akademisk bachelor

Delte kandidatuddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer

Måneder

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik.

Anm: Studietiden er opgjort for studerende, der har

fuldført i perioden 1. oktober året før til 30. september i

året. Tid under orlov er inkluderet i den samlede studie-

tid. Merit fra andre uddannelser indgår ikke i den samle-

de studietid. Forløb som normeret afsluttes lige før en

sommerferie, fratrækkes 2 måneder i normeret studietid

(fx en 3-årig bachelor, som er påbegyndt i september).

Inkluderer uddannelser og institutioner under Uddannel-

sesministeriets ressort.

For universiteterne er overskridelse af norme-

ret studietid uændret på bacheloruddannel-

serne (inkl. professionsbacheloruddannelser-

ne) og steget med 0,2 måneder på kandidat-

uddannelserne fra 2013 til 2014.

Effektive studieforløb

Som følge af reform af SU-systemet og

rammerne for studiegennemførelse fra

2013 skal universitetssektoren samlet re-

ducere den gennemsnitlige overskridelse af

normeret studietid med 4,3 måneder frem

mod 2020 (opgjort på baggrund af studie-

tiden i 2019). Reduktionsmålet for 2015 er

0,4 måneder. Universiteterne har mellem

2011 og 2014 reduceret studietiden med

1,4 måneder.

Hvert universitet skal indfri et institutions-

specifikt reduktionsmål (2020-mål), som

er beregnet ud fra den gennemsnitlige

studietid på universitetet i 2011. Hvis alle

universiteter indfrier reduktionsmålet, vil

universitetssektorens gennemsnitlige over-

skridelse af normeret studietid være redu-

ceret til 9,6 måneder i 2020.

Den største gennemsnitlige overskridelse af

den normerede studietid i 2014 er på universi-

teterne (12,3 måneder) og de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner (12,2 måneder). Fra

2010 til 2014 er den gennemsnitlige studietid

steget med 1,9 måneder på de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner, mens universiteter-

ne har reduceret studietiden med 4,5 måne-

der.

For universiteterne er den gennemsnitlige

overskridelse af normeret studietid i 2014 2,7

måneder på bacheloruddannelserne (inkl.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Figur 2.15

Overskridelse af normeret studietid og redukti-

onsmål fordelt på universiteterne, 2011 og 2014

Måneder

2011

SDU

RUC

AAU

CBS

DTU

ITU

2014

2015-mål

2020-mål

Måneder

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks statistik

Der er betydelig forskelle mellem universite-

terne, hvor særligt Aalborg Universitet skiller

sig ud med meget lav gennemsnitlig overskri-

delse af normeret studietid.

Figur 2.16

Overskridelse af normeret studietid på kandi-

datuddannelserne fordelt på hovedområder,

2010-2014

Måneder

2010

2011

2012

Natur

Teknik

2013

2014

Samfund

Måneder

Især på universiteterne arbejdes der med at

nedbringe studietiden helt fra udvælgelse af

studerende til færdiggørelse af studiet. Som

eksempler på initiativer kan nævnes:

—

Øget anvendelse af supplerende optagel-

seskriterier for at optage de mest motive-

rede studerende.

—

Udbud af sommerkurser og intensive kur-

ser, så der er mulighed for undervisning

året rundt og for at tage et ekstra kursus på

forhånd eller efterfølgende, hvis den stude-

rende er kommet bagud.

—

Gennemgang og revision af studieordnin-

ger blandt andet med henblik på at identi-

ficere aktiviteter i studie-programmet, der

kan have en studietidsforlængende effekt.

—

Fastholdelse af krav til orlov og skærpede

regler for studieaktivitet.

—

Tilmelding til kurser via udarbejdelse af

individuel studieplan, der både giver tidlig

refleksion over studieforløb og en tilrette-

lagt studieplan.

—

Systematisk tildeling af specialevejleder.

En lang række af initiativerne vedr. tilrette-

læggelse og udvikling af undervisning samt

tilbud om vejledning er både møntet på at

nedbringe frafald på første studieår og mind-

ske overskridelse af den normerede studietid.

Universiteterne har desuden arbejdet med at

færdiggøre studerende, der har været indskre-

vet længe, hvilket kan have en forlængende

effekt på den gennemsnitlige studietid på

kortere sigt.

Humaniora

Sundhed

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik.

For kandidatuddannelserne er overskridelsen

af normeret studietid højest på hovedområ-

derne humaniora og derefter samfunds- og

naturvidenskab. Det er samtidig de hovedom-

råder, hvor studietiden er reduceret i perioden

2010 til 2014. På de tekniske videnskaber og

sundhedsvidenskab har der været en stigning i

studietiden fra 2010 til 2014.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Nyuddannedes ledighed

Dimittenderne på de videregående uddannel-

sesinstitutioner oplevede en stigning i ledig-

heden fra 2009 til 2012, hvor dansk økonomi

har været præget af lavkonjunktur efter den

finansielle krise.

Figur 2.17

Ledighed for dimittender efter kvartal 4-7 for-

delt på institutionstyper, 2009-2012

Procent

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2009

2010

2011

2012

Erhvervsakademier

Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner

Maritime uddannelsesinstitutioner

Professionshøjskoler

Universiteter

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Figur 2.18

Ledighed for dimittender fra kandidatuddannel-

ser fordelt på hovedområder, 2009-2012

Procent

25%

20%

15%

10%

2009

Humaniora

Sundhed

2010

Natur

Teknik

2011

2012

Samfund

25%

20%

15%

10%

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks statistik

Anm.: Bruttoledighedsgrad opgjort for dimittender fuld-

ført i et givent år opgjort 4-7 kvartaler efter fuldførelse.

Inkluderer uddannelser og institutioner under Uddannel-

sesministeriets ressort.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks statistik

Anm.: Bruttoledighedsgrad opgjort for dimittender fuld-

ført i et givent år opgjort 4-7 kvartaler efter fuldførelse.

Inkluderer uddannelser og institutioner under Uddannel-

sesministeriets ressort.

For kandidatuddannelserne var ledigheden

højest på humaniora (22,9 pct.) og lavest på

sundhedsvidenskab (3,9 pct.). Ledigheden for

de øvrige hovedområder ligger marginalt un-

der gennemsnittet for universiteterne (10-12

pct.).

Figur 2.19

Ledighed for dimittender fra professionsbache-

loruddannelser fordelt på områder, 2009-2012

Procent

40%

30%

20%

10%

2009

2010

Design

Pædagogik

Sundhed

Økonomisk/merkantil

Procent

40%

30%

20%

10%

2011

2012

Medie, kommunikation, it

Samfund

Teknik

Ledigheden var 11,7 procent for de videregå-

ende uddannelser samlet for dimittender, der

fuldførte i 2012 opgjort kvartal 4-7 efter fuld-

førelse. Ledigheden var højest for de stude-

rende, der var dimitteret fra de kunstneriske

uddannelsesinstitutioner (30,7 pct.) og lavest

fra de maritime uddannelsesinstitutioner (6,8

pct.). Ledigheden for dimittender fra universi-

teter (12,6 pct.), professionshøjskoler (10,4

pct.) og erhvervsakademier (11,4 pct.) lå tæt

på landsgennemsnittet.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks statistik

Anm.: Bruttoledighedsgrad opgjort for dimittender fuld-

ført i et givent år opgjort 4-7 kvartaler efter fuldførelse.

Inkluderer uddannelser og institutioner under Uddannel-

sesministeriets ressort.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

For professionsbacheloruddannelserne var

ledigheden lavest på områderne sundhed (6,6

pct.), samfund (8,9 pct.) og teknik (9,6 pct.),

der samtidig udgør ca. halvdelen af tilgangen

på professionsbacheloruddannelserne. På det

pædagogiske område, der udgør en tredjedel

af tilgangen, var ledigheden et procentpoint

over gennemsnittet for professionsbachelo-

rerne. På områderne design, medie/kommu-

nikation og økonomisk/merkantil var ledighe-

den over gennemsnittet for professionsbache-

loruddannelserne.

Figur 2.20

Ledighed for dimittender fra erhvervsakademi-

uddannelser fordelt på områder, 2009-2012

Procent

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2009

2010

2011

2012

Designfaglige

Samfundsfaglige

Tekniske

Bio- og laboratorietek.

It-faglige

Sundhedsfaglige

Økonomisk-merkantile

Procent

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Optag flyttes til uddannelser med

bedre jobmulighed

I efteråret 2014 blev der indført en model

med et loft over optaget på en række videre-

gående uddannelser på universiteterne,

professionshøjskolerne og erhvervsakade-

mierne, som har haft en systematisk og

markant overledighed målt i forhold til

øvrige dimittender fra de videregående

uddannelser.

Målet med en øget brug af dimensionering

på de videregående uddannelser er at flytte

optaget fra uddannelser med systematisk og

markant overledighed blandt dimittenderne

til uddannelser med bedre jobudsigter.

Udgangspunktet for dimensionering på de

videregående uddannelser er ledigheden for

dimittender målt i 4. til 7. kvartal efter af-

slutning af studierne. Uddannelser med

systematisk (70 pct. af op til 10 årgange) og

markant overledighed (2 pct. point højere

end gennemsnittet for dimittender for vide-

regående uddannelser målt i 4. til 7. kvartal

efter afslutning af studierne), der udtages til

dimensionering.

Det samlede optag reduceres frem mod

2020 med 3.500 pladser på de dimensione-

rede uddannelser (erhvervsakademi-, pro-

fessionsbachelor- og kandidatuddannelser),

hertil kommer et reduceret optag på univer-

siteternes bacheloruddannelser, der mod-

svarer reduktionen på kandidatuddannel-

serne. Reduktionen svarer til ca. 5 pct. af

det samlede optag i 2013 på de videregåen-

de uddannelser.

Reduktionen i optaget på de dimensionere-

de bachelor-, erhvervsakademi- og professi-

onsbacheloruddannelser indfases gradvist

over fire år fra 2015 til 2018. På kandidat-

uddannelserne indfases reduktionen fra

2018 til 2020.

Målet er ikke, at færre skal have en videre-

gående uddannelse, men at optaget flyttes

til uddannelser med bedre jobudsigter.

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik

Anm.: Bruttoledighedsgrad opgjort for dimittender fuld-

ført i et givent år opgjort 4-7 kvartaler efter fuldførelse.

Inkluderer uddannelser og institutioner under Uddannel-

sesministeriets ressort.

For erhvervsakademiuddannelserne var ledig-

heden lavest på områderne økonomisk

/merkantil (8,9 pct.), tekniske (9,4 pct.) og

sundhed (5,3 pct.), der udgør tre femtedele af

tilgangen på erhvervsakademiuddannelserne.

Det bio- og laboratorietekniske område, det it-

faglige område samt det designfaglige område

har en højere ledighed end gennemsnittet

(hhv. 13,5, 13,2 og 12,8 pct. i 2012).

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

2.3 Internationalisering

Institutionerne arbejder med at understøtte

de studerendes muligheder for at opnå fagligt

relevante og efterspurgte internationale kom-

petencer. Tilsvarende kan dygtige studerende

fra udlandet være med til at løfte topniveauet

på de danske uddannelser. Flere undersøgel-

ser peger på, at netop dygtige studerende fra

udlandet er med til at skabe værdi for det

danske samfund.

For uddannelserne foregår den internationale

studentermobilitet dels som studie- eller prak-

tiskophold, hvor studerende tager dele af de-

res uddannelse i udlandet, dels hvor stude-

rende bliver indskrevet på hele uddannelser i

udlandet. For studieophold på dele af uddan-

nelser kan der skelnes mellem studieophold

inden for udvekslingsaftaler mellem instituti-

oner og ophold uden for udvekslingsaftaler

(free movers).

Figur 2.21

Ind- og udgående studerende på udveksling og

hele uddannelser, 2010-2013

Antal

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2011

2012

2013

2014

Antal

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Hel uddannelse: Danskere i udlandet

Hel uddannelse: Internationale studerende i Danmark

Udveksling: Danskere i udlandet

Udveksling: Internationale studerende i Danmark

hvervsakademierne, hvor andelen er steget fra

8,9 procent i 2013 til 13,1 procent i 2014.

Figur 2.22

Andel af dimittender, der har været på studie-

eller praktikophold i udlandet i løbet af deres

studietid, 2013 og 2014

Procent

30%

25%

20%

15%

10%

Procentt

30%

25%

20%

15%

10%

2013

2014

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik

Inden for udvekslingsaftalerne var der i stu-

dieåret 2013var der ca. 11.000 danske stude-

rende på udveksling i udlandet og ca. 8.500

internationale studerende på udveksling til

Danmark. Fra 2010 til 2013 har der været en

stigning i den udgående mobilitet på 53 pro-

cent og et fald i den indgående mobilitet på

13,5 procent.

For universiteterne er det en tilskudsforud-

sætning, at der er økonomisk balance mellem

den aktivitet, som optjenes af henholdsvis ind-

og udgående studerende på udvekslingsop-

hold. Den samlede tilskudsmæssige regulering

for den økonomiske balance sker akkumuleret

for en treårig periode ved udgangen af 2015.

International studentermobilitet til

hele uddannelser

I 2013 var der ca. 4.300 studerende fra Dan-

mark på en hel uddannelse i udlandet. Antal-

let er opgjort ud fra antallet af personer, der

modtager SU i udlandet til en videregående

uddannelse.

I 2014 var der 26.479 internationale stude-

rende på en hel videregående uddannelse i

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra UFM (SU) og Danmarks Statistik.

Anm.: Er opgjort for perioden 1. oktober året før til 30.

september i året.

Studie- og praktikophold

Andelen af dimittender, der har været på stu-

die eller praktikophold i udlandet, er øget fra

15,9 procent i 2013 til 18,1 procent i 2014.

Andelen er størst blandt kandidatuddannel-

serne (25,6 pct.). Stigningen er størst på er-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Danmark. Fra 2008 til 2014 er antallet af

internationale studerende på en hel videregå-

ende uddannelse i Danmark næsten fordoblet.

Andelen af internationale studerende på hele

videregående uddannelsers set i forhold til

den samlede bestand af studerende er steget

fra 7,0 procent i 2008 til 9,9 procent i 2014.

Figur 2.23

Antal internationale studerende på en hel vide-

regående uddannelser, 2008-2014

Antal

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Erhvervsakademi

Akademisk bachelor

Professionsbachelor

Kandidat

Antal

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Figur 2.24

Antal internationale studerende fordelt på af-

senderområde, 2006-2014

Antal studerende

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Norden

Ukendt

Øvrige EU/EØS

Ikke EU/EØS

Antal studerende

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik

I 2014 var der ca. 20.000 internationale stu-

derende fra EU/EØS-landene på en hel ud-

dannelse, herunder 5.500 studerende fra Nor-

den. Det konstateres, at en stigende andel af

de internationale studerende er ikke opgjort

med afsenderområde (ca. 3.800). Erfarings-

mæssigt vil størstedelen af denne gruppe være

fra EU/EØS-lande.

De internationale studerende fra et land uden

for EU/EØS-landene udgjorde ca. 2.700 stu-

derende i 2014, hvilket er et fald på 22. pct. i

forhold til 2008. Samlet udgør de internatio-

nale studerende fra et land uden for EU/EØS-

landene ca. 10 procent af de internationale

studerende på hele uddannelser, hvor den

øvrige del kommer fra EU/EØS-landene, her-

under de nordiske lande.

Et år efter endt uddannelse er over halvdelen

af dimittenderne i Danmark, hvorefter ande-

len falder de følgende to år. Internationale

studerende fra Norden rejser i højere grad

hjem igen, mens studerende fra lande uden

for EU/EØS i højere grad bliver. En del af de

internationale dimittender fortsætter deres

studier i Danmark, men hovedpart finder

beskæftigelse.

Hovedparten af de internationale studerende

er på bachelor- og kandidatuddannelser. I

perioden 2008 til 2014 har der været en stig-

ning i antallet af internationale studerende på

hele kandidat-, professionsbachelor- og er-

hvervsakademiuddannelser.

Stigningen i internationale studerende på hele

uddannelser skyldes en stigning i antallet af

studerende fra EU/EØS-landene uden for

Norden, der er mere end fordoblet i perioden.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

2.4 Efter- og videreuddannelse

De videregående uddannelsesinstitutioner

udbyder efter- og videreuddannelse og har

samlet et udbud af 86 masteruddannelser, 47

diplomuddannelser og 30 akademiuddannel-

ser. Hertil kommer enkeltfagsaktiviteter på

ordinære uddannelser.

Figur 2.25

Antal årsstuderende på efter- og videreuddan-

nelse fordelt på institutionstyper, 2009-2013

Antal årselever

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2009

2010

2011

2012

2013

Erhvervsakademier

Univeristeter

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Professionshøjskoler

Figur 2.26

Antal årselever på efter- og videreuddannelse

pr. 1.000 ordinære studerende fordel på institu-

tionstyper, 2013

Antal pr. 1.000

200

180

160

140

120

100

Erhvervsakad.

Professionshøjsk.

Univeristeter

Antal pr. 1.000

200

180

160

140

120

100

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelser på bag-

grund af data fra Danmarks Statistik

I gennemsnit havde institutionerne 86 årsele-

ver pr. 1.000 ordinære studerende. I forhold

til antallet af ordinære studerende var efter-

og videreuddannelsesaktiviteten højere på

erhvervsakademierne og professionshøjsko-

lerne end på universiteterne.

Efter- og videreuddannelse har forskelligt

volumen på institutionerne, idet antallet vari-

erer mellem 18 og 336 årselever pr. 1.000

ordinære studerende.

Øget voksen- og efteruddannelse

I 2014 blev der afsat en pulje på 1 mia. kr.

til mere og bedre voksen- og efteruddan-

nelse (VEU), herunder 357 mio. kr. til at

give faglærte bedre muligheder for at få

videregående efteruddannelse. På den

baggrund arbejder erhvervsakademier og

professionshøjskoler i samarbejde med

maskinmesterskolerne med at styrke akti-

viteten på akademiuddannelserne inden

for det tekniske og produktionsrettede

område. Indsatsen løber frem til 2020.

I 2013 var der 153.000 kursister svarende til

20.900 årselever. Antallet af årselever fordelte

sig med 9.600 på professionshøjskolerne,

5.300 på erhvervsakademierne og 6.000 på

universiteterne.

Samlet for de videregående uddannelsesinsti-

tutioner har aktiviteten målt i årselever været

stigende fra 2009 til 2012, hvorefter der er et

fald på 7 pct. til 2013.

I gennemsnit var der 6,7 kursister pr. årselev i

2013, hvor universiteterne og erhvervsakade-

mierne i gennemsnit har marginalt længere

forløb (eller mere intensive inden for den

samme periode) end professionshøjskolerne.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Forskning

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

3. Forskning

Blandt de videregående uddannelsesinstitutioner har universiteterne og

de kunstneriske uddannelsesinstitutioner til opgave at drive forskning

inden for deres fagområder. Dette afsnit giver et overblik over ph.d.-

uddannelse, videnskabelige publikationer og tiltrækning af eksterne midler

til forskning.

Universiteterne har til opgave at drive forsk-

ning indtil højeste internationale niveau inden

for sine fagområder. Tilsvarende har de

kunstneriske uddannelsesinstitutioner til

opgave på videnskabeligt grundlag at drive

forskning.

Professionshøjskolerne og erhvervsakademi-

erne har til opgave at varetage praksisnære og

anvendelsesorienterede forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter i relation til deres uddannel-

sesområder. Professionshøjskolerne og er-

hvervsakademierne udgav i 2013 et viden-

regnskab om aktiviteten.

3.1 Ph.d.-uddannelse

Det politiske mål for tilgangen til ph.d.-

uddannelsen er en tilgang på mindst 2.400

ph.d.-studerende årligt. Det er en fastholdelse

af niveauet efter fordoblingen af tilgangen fra

2003 til 2010.

I 2013 påbegyndte 2.594 personer ph.d.-

uddannelsen på universiteterne og på de

kunstneriske uddannelsesinstitutioner be-

gyndte 11 personer deres ph.d.-uddannelse.

Antallet af fuldførte ph.d.-forløb var 1.949 i

2013. Dermed begynder tilgangen og antal

fuldførte at konvergere.

Med tilgangen har universitetssektoren indfri-

et det politiske mål om at fastholde en samlet

tilgang på 2.400 ph.d.-studerende årligt.

Forsknings- og udviklingsmidler

(Frascati-midler)

Der er afsat 335,3 mio. kr. i 2015 til at styrke

forsknings- og udviklingsbaseringen af ud-

dannelserne på erhvervsakademierne, profes-

sionshøjskolerne og maritime professionsba-

chelorinstitutioner.

Midlerne skal bidrage til, at styrke viden-

grundlaget og uddannelsernes kvalitet. Mid-

lerne skal bidrage til, at institutionerne vare-

tager praksisnære og anvendelsesorienterede

forsknings- og udviklingsaktiviteter bl.a. i

samarbejde med de øvrige videregående ud-

dannelsesinstitutioner og det omgivende sam-

fund. Det skal styrke koblingen mellem insti-

tutionerne, erhvervsliv og den offentlige sek-

tor. Institutionernes arbejde skal følge Frasca-

ti-manualen, der internationalt definerer

forskning- og udvikling.

Midlerne er blevet tildelt siden 2013 og for de

maritime professionsbachelorinstitutioner fra

2015. Institutionerne er dermed fortsat ved at

kapacitetsopbygge i forhold til de relativt nye

aktiviteter. Styrelsen konstaterer, at der er

igangsat mange og forskellige projekter på

institutionerne, som skal være med til at ud-

vikle og styrke uddannelsernes kvalitet.

Institutionerne har mål for udviklings- og

evidensbasering af uddannelserne i udvik-

lingskontrakterne for 2015-2017. Det under-

støtter, at institutionerne arbejder strategisk

og målrettet med området, og at der skabes

synlighed og dokumentation for resultaterne.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Figur 3.1

Tilgang og fuldførte ph.d.-studerende, antal

studerende, 2009-2013

Antal

3000

2500

2000

1500

1000

500

2009

Tilgang

2010

2011

Fuldførte

2012

2013

Antal

3000

2500

2000

1500

1000

500

hedsvidenskab og samfundsvidenskab (ca. 8

pct. hver især).

Universiteterne har gennemgående fokus på

at øge andelen af ekstern finansiering af ph.d.-

forløbene. Finansieringen af den enkelte

ph.d.-studerende sammensættes ofte af både

interne og eksterne finansieringskilder.

Gennemgående er andelen af eksternt finan-

sierede ph.d.-studerende højere på de sund-

hedsvidenskabelige og teknisk videnskabelige

områder.

Figur 3.2

Fuldførte ph.d.-forløb fordelt på hovedområder,

2009-2013.

Antal

700

600

500

400

300

200

100

2009

2010

2011

2012

2013

Antal

800

600

400

200

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers

beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Anm: Er opgjort ud fra kalenderåret.

Figur 3.2

Tilgang af ph.d.-studerende fordelt på hovedom-

råder, 2009-2013.

Antal

1000

800

600

400

200

2009

2010

2011

2012

2013

Antal

1000

800

600

400

200

Humaniora

Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers

beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Anm: Er opgjort ud fra kalenderåret.

Humaniora

Samfundsvidenskab

Teknisk videnskab

Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers

beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Anm: Er opgjort ud fra kalenderåret.

Antallet af fuldførte ph.d.-forløb er steget med

56 procent fra 2009 til 2013. Det natur- og

teknisk videnskabelige hovedområde bidrager

tilsammen med den største andel af fuldførte

ph.d.-forløb (53 pct.).

Der er samlet over perioden sket en stigning

på alle hovedområder. Tilgangen på naturvi-

denskab og teknisk videnskab har tilsammen

været størst i hele perioden (50 pct. i 2013)

efterfulgt af sundhedsvidenskab (27 pct. i

2013).

Fra 2010 til 2013 er tilgangen faldet på natur-

videnskab og teknisk videnskab (ca. 8 pct.

hver især), mens tilgangen er steget på sund-

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Figur 3.3

Fuldførelsestid fordelt på hovedområder, 2009-

2013.

År

4,4

4,2

3,8

3,6

3,4

3,2

År

4,4

4,2

3,8

3,6

3,4

3,2

Ledigheden blandt ph.d.er er i gennemsnit 3

procent, opgjort 4-7 kvartaler efter opnåelse af

graden (fuldført i 2012). Ledigheden er lavest

blandt de fuldførte på samfunds- og sund-

hedsvidenskab (2 pct.) og højest på humanio-

ra (6 pct.).

Tematisk tilsyn om internationale

evalueringer af ph.d.-skolerne

I efteråret 2015 færdiggør Styrelsen for

Videregående Uddannelser et tematisk

tilsyn om universiteternes internationale

evalueringer af ph.d.-skolerne. Formålet er

at undersøge, om og hvordan ph.d.-

skolerne har gennemført internationale

evalueringer. Det undersøges desuden, om

de internationale evalueringer fører til

justeringer på ph.d.-skolerne.

Tilsynet er en opfølgning på universitetslo-

vens bestemmelser om internationale eva-

lueringer af ph.d.-skolerne. Desuden øn-

sker styrelsen at understøtte tværgående

videndeling for dermed at bidrage til ar-

bejdet med kvalitetssikring på universite-

terne og ph.d.-skolerne. Den opsamlende

rapport vil blandt andet indeholde en

tværgående sammenligning af de gennem-

førte evalueringer.

2011

2012

2013

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers

beregninger på data fra Danmarks Statistik.

Anm: Er opgjort ud fra kalenderåret. Tid til bedømmelse af

ph.d.-afhandlingen samt orlov indgår i opgørelsen.

Fuldførelsestiden for ph.d.-studerende i 2013

svinger mellem hovedområderne. Teknisk

videnskab ligger lavest med en fuldførelsestid

på 3,8 år, mens samfundsvidenskab har den

længste gennemførelsestid på 4,3 år. For tek-

nisk videnskab har fuldførelsestiden ligget

konstant i 2009-2013, mens der for de øvrige

hovedområder i er sket et fald på 0,1-0,2 år i

perioden.

Universiteterne arbejder med forskellige tiltag

for at understøtte nedbringelse af fuldførelses-

tiden. Der er fokus på de forskellige faser i

ph.d.-forløbet. I startfasen er der eksempler

på skærpede krav til

kommende ph.d.-

studerende. Undervejs i ph.d.-forløbet ar-

bejdes der med

systematiske og systemun-

derstøttede halvårsevalueringsmøder mellem

ph.d.-studerende og hovedvejleder samt

mundtlige og skriftlige evalueringer. Der er

øget fokus på kvalitetssikringen af de ph.d.-

studerendes undervisnings- og videnformid-

lingsforpligtelse. Der arbejdes også med indi-

viduel coaching til ph.d.-studerende og en

karrierementorordning.

I færdiggørelsesfasen er der f.eks.

fokus på

vejledning, færdiggørelsesplan og praktiske

forhold i den afsluttende fase.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

3.2 Videnskabelige publikationer

Antallet af videnskabelige publikationer er

samlet steget mellem 2009-2013. I perioden

er antallet af artikler steget markant (46 pct.),

mens antallet af monografier og antologibi-

drag er faldet med hhv. 10 procent og 30 pro-

cent i perioden. Antallet af artikler på niveau 1

er steget 49 procent i perioden, mens antallet

af niveau 2 artikler (artikler udgivet i de mest

anerkendte tidsskrifter) er steget med 39 pro-

cent i perioden.

Figur 3.3

Antal videnskabelige publikationer, 2009-2013

Antal publikationer

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2009

Monografier

Artikel niveau 2

2010

2011

2012

2013

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Artikel niveau 1

Antologibidrag

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation, Den

Bibliometriske Forskningsindikator.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

3.3 Tiltrækning af eksterne midler

I 2013 blev der i Danmark investeret i alt 58,2

mia. kr. i forskning og udvikling, hvilket er en

stigning på tre procent i forhold til året før.

Stigningen skyldes de offentlige investeringer,

der er øget med 1,2 mia. kr.

De samlede investeringer er steget fra 3,03

procent af BNP i 2012 til 3,08 procent i 2013.

Danmark opfylder hermed EU's Barcelona-

målsætning om, at de samlede investeringer i

forskning og udvikling skal udgøre mindst tre

procent af BNP (heraf 1/3 fra det offentlige og

2/3 fra den private sektor).

Figur 3.4

Offentlig og private investeringer i forskning og

udvikling i forhold til BNP, 2001-2013

Pct. af BNP

Figur 3.5

Tilskudsfinansieret forskning som andel af uni-

versiteternes samlede indtægter fordelt på

kilder, 2007-2014

Procent

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Danske offentlige kilder

Danske private kilder

Øvrige udenlandske kilder

Procent

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers

beregninger på data fra Danske Universiteter.

Der er variationer mellem universiteterne i

forhold til, hvor stor en andel den tilskuds-

finaniserede forskning udgør af de samlede

indtægter. Det er kendetegnende, at nogle

universiteter har øget den tilskudsfinaniserede

forskning samtidigt med en øget tilgang af

studerende. Samtidig kan store enkeltbevillin-

ger vise en øget andel enkelte år.

Figur 3.6

Tilskudsfinansieret forskning som andel af uni-

versiteternes samlede indtægter opgjort pr.

universitet, 2007-2014

Procent

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

AAU

DTU

SDU

CBS

RUC

ITU

Procent

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Erhvervslivet (den private sektor)

Den offentlige sektor

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

På universiteterne udgør den tilskudsfinansie-

rede forskning samlet 6,8 mia. kr. i 2014,

hvilket svarer til ca. 36 procent af de samlede

indtægter. Den tilskudsfinansierede forskning

omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet,

Grundforskningsfonden, EU, private fonde og

private virksomheder m.fl.

Der har været en stigning i den tilskudsfinan-

sierede forskning på 64 pct. fra 2007 til 2014.

Stigningen har forholdsmæssigt været størst

fra danske private kilder (88 pct.) og derefter

offentlige tilskud (64 pct.) og EU (58 pct.).

Stigningen har været lavest fra øvrige interna-

tionale kilder (45 pct.).

Kilde: Styrelsen for Videregående Uddannelsers

beregninger på data fra Danske Universiteter.

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

Styrelsen for Videregående Uddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 12: Rapport vedr. udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015, fra uddannelses- og forskningsministeren

Udvikling og resultater på de videregående uddannelsesinstitutioner 2015

DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESINSTITUTIONER

UDVIKLING OG RESULTATER 2015

Langt flertallet af de videregående uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selv-

ejende institutioner med bestyrelser. To har status som statsinstitutioner. Fælles for

institutionerne er, at de har et selvstændigt ansvar for deres virke og udvikling.

Styrelsen for Videregående Uddannelser fører tilsyn med de videregående uddannel-

sesinstitutioners samlede virke. Et centralt element i tilsynet er strategiske drøftelser

og dialog med institutionerne om deres resultater og udvikling i forhold til kerneakti-

viteterne – uddannelse og forskning.

Styrelsen har i 2015 introduceret et nyt tilsynskoncept, hvor tilsynet harmoniseres for

alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Tilsynet baseres på en årlig systema-

tisk gennemgang af velkonsoliderede, eksisterende, sammenlignelige nøgletal på

tværs af institutioner og uddannelser. De centrale nøgletal omfatter bl.a. overgang til

beskæftigelse, gennemførelsestider og frafald.

For at fremme transparensen i tilsynet og åbenhed om institutionernes resultater og

udvikling er nøgletallene offentliggjort på ministeriets hjemmeside på adressen

ufm.dk/uds-tilsyn.

På baggrund af gennemgangen af nøgletal er der fra juni til september 2015 gennem-

ført et skriftligt tilsyn, hvor institutionerne har redegjort for udvalgte resultater og

udviklingstendenser. Det fremgår heraf og af institutionernes årsrapporter, at institu-

tionerne arbejder med flere initiativer for at indfri politiske målsætninger og forvent-

ninger fra studerende, erhvervsliv og samfundet generelt.

Denne publikation giver et samlet overblik over tendenserne for de videregående ud-

dannelsesinstitutioners udvikling og resultater. Publikationen bygger på styrelsens

tilsyn med institutionerne på baggrund af nøgletallene og institutionernes årsrappor-

ter for 2014. Der redegøres for institutionernes kerneaktiviteter med uddannelse og

forskning og der redegøres for deres rammer med fokus på økonomi og de væsentlig-

ste udgiftsområder personale og bygninger.

Styrelsen vil afholde tilsynsmøder med alle 37 institutioner i en flerårig kadence. I ok-

tober-december 2015 afholder styrelsen 17 tilsynsmøder på institutionerne. På til-

synsmøderne vil styrelsen drøfte den enkelte institutions resultater og udvikling.

Styrelsen for Videregående Uddannelser