UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Årsberetning 2015

Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser

Februar 2016

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Udgivet af

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 7231 7800

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Kontakt

Rådssekretariatet på

[email protected]

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISSN: 978-87-92962-24-9

ISBN web: 87-92962-56-4

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord

1. Rådets rådgivning i 2015 – anbefalinger og høringssvar

1.1 Anbefalinger til uddannelses- og forskningsministeren

1.1.1 Uddannelsernes kvalitet og relevans

1.1.2 Bedre styring af de videregående uddannelsesinstitutioner

Drøftelse af omfang og karakter af styringen af institutionerne

Drøftelse af sammenhæng i anvendelsen af forskellige

styringsinstrumenter

1.2 Høringssvar mv.

1.2.1 Styrkelse af talentindsatsen

1.2.2 Landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse

2. Centrale strategiområder i 2016

3. Udviklingen i sektoren

3.1 Optag og tilgang på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse

3.2 Fuldførelse af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse

3.3 Frafald på erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

3.4 Danske studerende i udlandet

3.5 Efter- og videreuddannelse

3.6 Beskæftigelse, videreuddannelse og ledighed

4. Om Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og

Professionsbacheloruddannelser

4.1 Rådets opgaver

4.2 Rådets medlemmer pr 1. januar 2016

4.3 Links til udvalgte publikationer fra 2015

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser afgiver hermed sin

ottende beretning, siden rådet blev nedsat i 2008.

Rådet skal hvert år inden den 1. marts afgive en skriftlig beretning til uddannelses- og

forskningsministeren om rådets virksomhed. Beretningen skal indeholde en samlet status for

uddannelsesområdet samt forslag til nye initiativer inden for erhvervsakademiuddannelserne og

professionsbacheloruddannelserne og de videreuddannelsesforløb, der knytter sig til disse ud-

dannelsesområder.

Rådet har i 2015 haft drøftelser om en række centrale temaer og politiske udspil. Drøftel-

serne har blandt andet handlet om kvalitet og relevans, styring af uddannelsesinstitutioner og

udvikling af undervisningsformer.

I forlængelse af disse drøftelser har rådet udformet anbefalinger og bemærkninger til ud-

dannelses- og forskningsministeren samt afgivet høringssvar til Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse anbefalinger og høringssvar

fremgår af kapitel 1 i denne beretning.

Rådet har i lighed med tidligere år udpeget en række områder, der for det kommende år vil

være omdrejningspunktet i Rådets mere strategiske drøftelser med forbehold for Rådets genbe-

skikkelse med udgangen af april 2016. Disse strategiområder er kort beskrevet i kapitel 2. Rådet

forventer som det første strategiområde at drøfte uddannelsernes bevillingssystem i sammen-

hæng med regeringens barslede bevillingsreform og vil herefter tage fat i efter- og videreuddan-

nelse og udbuddet af uddannelser set i et regionaliseringsperspektiv. Afslutningsvis forventes

Rådet at have fokus på kvalitet i praktikken bredt forstået.

I kapitel 3 beskrives den generelle udvikling i erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelserne i forhold til f.eks. frafald, beskæftigelse og studerende på studieophold i udlandet.

De nyeste data viser, at antallet af optagne til både erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelserne i 2015 var stabilt i forhold til 2014 med et lille fald på erhvervsakademiuddannel-

serne og en lille stigning i professionsbacheloruddannelserne. Derudover kan det fremhæves, at

vi for andet år i træk ser et markant fald i efter- og videreuddannelsesaktiviteterne. Aktiviteten

er faldet med ca. 10 pct. sammenlignet med 2014, hvilket betyder, at 2015 er det år med lavest

efter- og videreuddannelsesaktivitet siden 2009. En mere detaljeret beskrivelse af udviklings-

tendenserne fremgår af bilagsdelen til denne beretning.

Rådet vil i 2016 arbejde for, at de særlige styrker ved erhvervsakademiuddannelserne og

professionsbacheloruddannelserne bliver tydeliggjort og ind tænkt i politisk relevante drøftelser

– herunder i arbejdet med at udvikle en bevillingsreform for de videregående uddannelser.

Conni Simonsen

Formand

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Rådets rådgivning i 2015 –

anbefalinger og høringssvar

Rådet har i 2015 haft fokus på en række områder, der er relevante i relation til erhvervsakade-

miuddannelserne og professionsbacheloruddannelserne. Det har dels været i forbindelse med at

udarbejde anbefalinger til uddannelses- og forskningsministeren, og dels i forbindelse med at

afgive høringssvar og input til lovforslag og uddannelsespolitiske udspil fra ministeren.

1.1 Anbefalinger til uddannelses- og forskningsministeren

Rådet udpegede fire strategiområder for 2015, som der har været sat særligt fokus på:

Uddannelsernes kvalitet og relevans

Styringsrelationer og taxameterreform

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne

Forskning og udvikling

Det første strategiområde blev drøftet på et ordinært rådsmøde med planlagt deltagelse af ud-

dannelses- og forskningsministeren. Ministeren var dog nødsaget til at melde afbud og i stedet

deltog daværende departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet. På mødet blev en

række anbefalinger og bemærkninger vedrørende uddannelsernes kvalitet og relevans derfor

videregivet direkte til departementschefen. Hensigten med det andet strategiområde om sty-

ringsrelationer og taxameterreform var at drøfte styringen af uddannelsesinstitutionerne i sam-

menhæng med en mulig reform af takststrukturen. Den ventede analyse af omkostningsstruktu-

ren viste sig dog at være forsinket og processen med at lave en bevillingsreform blev som følge af

en politisk beslutning skudt til 2016. På den baggrund drøftede Rådet i stedet omfang og karak-

ter af den centrale styring af de videregående uddannelsesinstitutioner, hvilket blev fulgt op af

an række anbefalinger fra Rådet til Uddannelses- og Forskningsministeren. Hensigten med det

tredje strategiområde vedrørende efter- og videreuddannelse var at fortsætte en tidligere drøf-

telse fra 2013, hvor erfaringerne med det nuværende efter- og videreuddannelsessystem blev

diskuteret med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan systemet kunne styrkes yder-

ligere. Denne strategidrøftelse blev udsat, da Rådet så sig nødsaget til, at aflyse et ordinært

rådsmøde på grund af datosammenfald med flere arrangementer. Temaet omkring forskning og

udvikling blev taget op i forbindelse med rådet sidste møde i 2015 og koblet med to institutions-

besøg. På baggrund af indsatser på de to konkrete institutioner blev temaet primært behandlet

som sammenhængen mellem udvikling og kvalitet og erfaringer med konkrete undervisnings-

former i den forbindelse.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

1.1.1 Uddannelsernes kvalitet og relevans

Arbejdet med at følge op på anbefalingerne fra Udvalget for Kvalitet og Revelans (Kvalitetsud-

valget) fyldte meget i starten af 2015. På mødet med departementschef i Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet videregav Rådet blandt andet følgende bemærkninger:

Et uddannelsessystem uden blindgyder

– Rådet havde gerne set, at Kvalitetsudvalget

havde inddraget erfaringer fra efter- og videreuddannelsessystemet og havde drøftet

muligheden for at udvide og styrke masteruddannelserne som afsæt for Kvalitetsudval-

gets forslag om uddannelse på deltid.

Manglende fokus på professionshøjskole- og erhvervsakademisektoren

– Rådet påpe-

gede generelt Kvalitetsudvalgets mangelfulde inkludering af professionshøjskole- og er-

hvervsakademisektoren i udvalgets analyser og konklusioner, herunder disse uddannel-

sers særkende som er en tæt praksiskobling og obligatoriske praktikforløb.

Høj kvalitet i praktikforløb

– Rådet understregede, at kvaliteten af de obligatoriske

praktikforløb er helt central for professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser.

Det er væsentligt, at der er en sammenhæng mellem praksis og teori også i forhold til

Kvalitetsudvalgets resultater, som viste, at kun lidt over 50 pct. af de studerende fandt,

at deres uddannelse bidrog meget eller en del til, at de tilegner sig job- eller arbejdsrela-

teret viden og færdigheder

Færre styringsmekanismer

– Rådet påpegede vigtigheden af, at der ikke i opfølgningen

på kvalitetsudvalgets rapporter indføres flere eller nye centrale styringsmekanismer.

Øget gennemsigtighed –

Rådet angav, at der bør tages fat på at forbedre gennemsigtig-

heden i hele den videregående uddannelsessektor.

1.1.2 Bedre styring af de videregående uddannelsesinstitutioner

Rådssekretariatet havde som udgangspunkt for rådets drøftelse af omfang og karakter af den

centrale styring af de videregående uddannelsesinstitutioner udarbejdet et notat om de anvendte

styringsredskaber i den centrale styring på området, herunder såvel regelbaseret-, bevillings-

mæssig- og dialogbaseret styring samt styring gennem monitorering og dokumentation.

Som yderligere grundlag for rådets drøftelser og vurderinger blev problemstillingen belyst

gennem en række eksterne oplæg fra Styrelsen for Videregående Uddannelser, Danmarks Ak-

krediteringsinstitution samt formanden for professionshøjskolernes rektorkollegium som insti-

tutionsrepræsentant.

På den baggrund fokuserede Rådet i dets drøftelse især på følgende to spørgsmål:

Er den nuværende styringsrelation mellem ministerium og institutionerne kendetegnet

ved et passende omfang af styring eller er relation præget af over- eller understyring?

b) Er der tilstrækkelig sammenhæng i ministerets anvendelse af de forskellige styringsred-

skaber?

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Drøftelse af omfang og karakter af styringen af institutionerne

Rådet bakker grundlæggende op om nødvendigheden og legitimiteten af styring og monitorering

af uddannelsesinstitutionernes opgavevaretagelse og ressourceanvendelse for at sikre, at de

statslige midler på området forvaltes bedst muligt. Det er endvidere nødvendigt at sikre, at myn-

digheder og samfundet i øvrigt har indblik i og adgang til informationer og viden om uddannel-

sesinstitutionernes drift og udvikling.

Overgangen fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering indebærer en æn-

dring i styringsfokus fra kvalitetssikring af den enkelte uddannelse til sikring af institutionens

kvalitetssikringsmekanismer. Hermed gives den enkelte institution frihed til at fastlægge kvali-

tetssikringsarbejde. Rådet noterer sig, at det ændrede styringsmæssige fokus i akkrediteringen

ikke generelt har bredt sig til andre områder.

Samtidigt er det vigtigt at være opmærksom på, at jo flere styringsredskaber, der tages i

brug, jo større administration opbygges der på institutionerne for at imødekomme de data og

dokumentationskrav, der stilles i forbindelse med styringen. Rådet vurderer, at det er afgørende

at sikre, at de administrative systemer, der bygges op ikke tager ressourcer fra uddannelserne.

Derfor er det vigtigt at sikre, at der ikke finder en unødig detailstyring sted, og at forskellige

myndigheder ikke reelt fører tilsyn med samme områder.

Frem for en overordnet central styring, der sigter på at optimere og koordinere den sam-

fundsmæssige værdi af de videregående uddannelser på tværs af institutioner og uddannelser, er

styringen på mange områder fortsat karakteriseret ved en tæt regulering af uddannelsernes ind-

hold og tilrettelæggelse. Disse procesregulerende tiltag har begrænset institutionernes ledelses-

rum i forhold til at opfylde politiske målsætninger.

Rådet finder det vigtigt at være opmærksom på, at udviklingen af uddannelsernes kvalitet

og relevans i sidste ende afhænger af et decentralt engagement hos undervisere og ledere ude på

uddannelsesinstitutionerne. Dette engagement kan i mange tilfælde styrkes ved at sikre et større

ledelsesrum til institutionernes ledelser i forhold til at forfølge overordnede politiske mål inden

for de fastsatte rammer for institutionernes virke. Samtidigt muliggør større ledelsesrum større

fleksibilitet så ledelserne kan inddrage institutionernes betydning for nærområdet og tage hen-

syn til de eksisterende regionale forskelligheder og behov.

Erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er tilrettelagt som nationale ud-

dannelser baseret på nationale bekendtgørelser og fælles studieordninger, og det vil derfor være

relevant at sikre inputs fra uddannelsernes aftagere og interessenter i arbejdet med at sikre stør-

re frihed til institutionernes ledelser. En større decentral frihed skal give bedre muligheder for at

involvere aftagere og faglige organisationer i udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans

f.eks. gennem aktiv anvendelse af uddannelsesudvalgene.

Anbefalinger:

At uddannelses- og forskningsministeren i arbejdet med den fremadrettede styring

af uddannelsesinstitutionerne arbejder for, at styringen medfører færrest mulige

administrative byrder.

At uddannelses- og forskningsministeren arbejder for at sikre en koordineret sty-

ring af uddannelsesinstitutioner – også på tværs af myndigheder.

At uddannelses- og forskningsministeren i dialog med uddannelsernes aftagere og

interessenter arbejder for at sikre større ledelsesrum til uddannelsesinstitutioner-

nes ledelse for dermed at styrke mulighederne for samarbejde med aftagere og fag-

lige organisationer om uddannelsernes kvalitet og relevans.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Drøftelse af sammenhæng i anvendelsen af forskellige styringsinstrumenter

Rådet har generelt stor forståelse for behovet for gode, relevante data og hensigtsmæssig styring,

men vurderer, at de eksisterende styringsinstrumenter ikke altid spiller godt nok sammen.

Uddannelsesinstitutionerne oplever, at forskellige myndigheder efterspørger samme data

og informationer men med forskellig vinkling, hvilket betyder en større byrde for uddannelsesin-

tuitionerne. For eksempel er det vigtigt at Styrelsen for Videregående Uddannelser og Akkredite-

ringsinstitutionen koordinerer deres arbejde så dobbeltstyring undgås.

Rådet finder, der er potentiale i at styre mere efter faste indikatorer, hvor data for disse

indikatorer er offentligt tilgængelige. Der bør oparbejdes en grundstamme af data, hvorfra ud-

viklingen af disse indikatorer kan følges, sådan at den administrative byrde for institutionerne

mindskes. En sådan løsning stiller dog krav til datakvaliteten såvel som det forhold, at data skal

være fyldestgørende. Derudover er det nødvendigt at sikre, at data altid er nyligt opdaterede

sådan at aktualiteten sikres.

Anbefalinger:

At uddannelses- og forskningsministeren arbejder for at sikre bedre koordinering mel-

lem forskellige styringsinstrumenter, sådan at der ikke spørges om det samme flere

gange med forskellig vinkling.

At uddannelses- og forskningsministeren er opmærksom på potentialet i indikatorbase-

ret styring, hvor det i dialog med sektoren sikres, at bagvedliggende data er fyldestgø-

rende og af høj kvalitet.

1.2 Høringssvar mv.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser har i 2015 frem-

sendt høringssvar vedrørende talentbekendtgørelsen og vedrørende den landsdækkende positiv-

liste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Til orientering har Rådet også i januar 2016 fremsendt høringssvar til lov om ændring af

befordringsrabatten til studerende og lov om ændring af universitetsloven og en række andre

love som følge af justeringerne af fremdriftsreformen. Begge høringsvar fra 2016 kan ses på

www.ufm.dk/rep.

1.2.1 Styrkelse af talentindsatsen

Rådet for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser hilser det velkom-

ment, at uddannelsesinstitutionerne gives mulighed for at styrke talentindsatsen bl.a. ved mere

formelt at kunne honorere talentfulde studerende. Brobygningsmuligheden for dygtige stude-

rende fra ungdomsuddannelserne er ligeledes et initiativ, som rådet finder meget positivt. Rådet

vil tilskynde erhvervsakademierne og professionshøjskolerne til at udnytte det fulde potentiale i

disse nye muligheder for talentinitiativer.

Rådet havde imidlertid gerne set et højere ambitionsniveau i talentloven og den tilknyttede

bekendtgørelse. Der kunne med fordel have været inkluderet et krav til uddannelsesinstitutio-

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

nernes brug af talentinitiativer, så det fra centralt hold sikres, at alle institutioner gør en indsats

for særligt talentfulde studerende.

Rådet henviser i øvrigt til dets tidligere fremsendte høringssvar vedr. udkast til lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med henblik på styrkelse af

talentindsatsen af 28. januar 2014 samt rådets input til uddannelsesministerens debatindlæg

vedrørende talentindsatsen af 30. august 2012.

1.2.2 Landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse

Rådet blev hørt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om bemærkninger til

den landsdækkende positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse for ufaglærte og faglærte

ledige. Kurserne på positivlisten omfatter udvalgte kurser på akademiuddannelserne.

Rådet afgav følgende høringssvar:

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP) har den 11.

december 2015 fået den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse i høring fra

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

I forhold til akademiuddannelserne på listen har der ikke før høringen af REP været en

formel inddragelse af arbejdsmarkedets parter omkring valget af de konkrete uddannelser.

REP inddrages med denne høring, men med en ekstremt kort tidsfrist, som forhindrer en

grundig vurdering af, hvilke tilbud der bedst vil fremme de lediges beskæftigelsesmuligheder

konkret. REP vil opfordre STAR til fremadrettet at inddrage arbejdsmarkedets parter langt tidli-

gere i processen angående den konkrete udvælgelse af uddannelser til listen. Det vil sikre, at den

viden der findes om hvilke uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, der er relevante på de

forskellige delarbejdsmarkeder bringes i anvendelse og dermed gavne kvaliteten af positivlisen

og dermed beskæftigelseseffekten af 6 ugers jobrettet uddannelse.

REP bemærker overordnet, at der ikke er tilstrækkelig overensstemmelse mellem akade-

miuddannelserne på positivlisten og de akademiuddannelser, der med VEU-aftalen sikres en

nedsættelse af deltagerbetalingen (gennem en forhøjelse af taxametertilskuddet). REP opfordrer

til, at de to lister i højere grad tænkes sammen – herunder også i forhold til de i VEU-aftalen

nævnte korte indledende kurser, der anvendes til at opfylde betingelserne for deltagelse i de

omtalte akademiuddannelser med nedsat deltagerbetaling.

FTF bemærker specifikt, at der mangler et tilbud til de erhvervsuddannede i finanssekto-

ren, som måtte blive ledige. Her er akademiuddannelsen i finansiel rådgivning et vigtigt kvalifi-

kationskrav, for at kunne varetage funktionen som kunderådgiver. De som ikke allerede måtte

have hele uddannelsen vil kunne forbedre deres beskæftigelses muligheder betydeligt med den-

ne uddannelse. Derfor foreslår FTF, at alle moduler i akademiuddannelsen i finansiel rådgivning

medtages på listen.

DI bemærker specifikt, at der lige nu sker megen nyudvikling og akkreditering på de tekni-

ske akademiuddannelser, og herunder at de tekniske akademimoduler i regi af positivlisten er

meget velegnede til at understøtte denne proces. Derfor er det vigtigt, at der i højere grad åbnes

op for, at de bliver omfattet på listen. Det drejer sig bl.a. om moduler fra følgende akademiud-

dannelser:

- Automation og Drift

- Installatør

- Bygningsautomation

- Byggekoordinering

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Centrale strategiområder i

2016

STRATEGIOMRÅDER i 2016

1. Et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser

2. Regional uddannelsesdækning

3. Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne

4. Uddannelseskvalitet med fokus på uddannelsernes obligatoriske praktik

Regeringen igangsætter et tværministerielt udvalgsarbejde, der skal udarbejde forslag til et

nyt tilskudssystem for de videregående uddannelser. Hele uddannelsessektoren og øvrige inte-

ressenter er opfordret til at komme med input til, hvordan et nyt tilskudssystem indrettes bedst

muligt. Rådet vil på baggrund heraf gå aktivt ind i denne proces, og herunder bl.a. forelægge

ministeren anbefalinger til den fremtidige indretning af bevillingssystemet.

Regeringen har for nyligt lanceret en vækstplan for udviklingen uden for landets største

byer og i landdistrikterne. Som del af strategien lægger regeringen bl.a. op til at belyse mulighe-

derne for, at udbudsstrukturen for videregående uddannelser i højere grad kan understøtte den

regionale uddannelsesdækning, fx i nye former for samarbejder mellem institutionerne og

kommunale aktører. Rådet vil i 2016 drøfte udviklingen af institutionernes regionale uddannel-

sesdækning. Som led heri ønsker Rådet at belyse konkret viden og data for bl.a. studerendes

søgemønstre, dimittendmobilitet og opfyldelsen af virksomhedernes kompetencebehov.

Som et yderligere strategiområde vil Rådet adressere efter- og videreuddannelsessystemet

på det professionsrettede videregående uddannelsesområde – et tema som er yderligere aktuali-

seret af de seneste to års fald i efter- og videreuddannelsesaktiviteterne. Rådet vil i 2016 bl.a.

fokusere på analyse af effekterne af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannedes vide-

re- og efteruddannelsesuddannelse i forhold til deres videre færd på arbejdsmarkedet. Endvidere

vil rådet drøfte muligheder og strategier for den videre udvikling af e-læring og net baserede

udbud inden for videre- og efteruddannelsesområdet.

Endelig vil Rådet i 2016 fortsætte drøftelsen af udviklingen af kvalitet og relevans i er-

hvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Rådet vil i 2016 fokusere på uddannel-

sernes obligatoriske praktikforløb, herunder afdække både god praksis, kvalitetsudfordringer og

mulige redskaber og tiltag for understøttelse af styrket kvalitet og øget læring hos de studerende

i praktikforløbene.

Ovenstående tager forbehold for en genbeskikkelse af Rådet med udgangen af april 2016.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Udviklingen i sektoren

I dette kapitel redegøres der for de overordnede udviklingstendenser i erhvervsakademi- og

professionshøjskolesektoren. Dette gøres med henblik på at give et samlet billede af udviklingen.

Alle data fremgår i mere detaljeret form i et bilag til årsberetningen. F.eks. kan oplysninger om

tilgang og gennemførelsesprocent for hver enkelt uddannelse findes der.

3.1 Optag og tilgang på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse

Nedenstående figur 3.1 viser udviklingen i antallet af studerende, der er optaget på erhvervsaka-

demiuddannelserne, professionsbacheloruddannelserne og på overbygningsuddannelserne i

perioden 2009 til 2015. Figur 3.1 viser, at der er sket en jævn stigning i antallet af studerende på

erhvervsakademiuddannelserne i perioden 2009-2014, mens der i perioden 2014-2015 er sket et

lille fald fra 13.613 til 13.286 studerende. For professionsbacheloruddanneserne er de der

omvendt sket en lille stigning fra 22.138 i 2014 til 22.896 studerende i 2015. Der er sket en jævn

stigning antallet af studerende på overbygningsuddanelser i hele perioden fra 2009-2015. i 2014

var antallet af studerende på overbygningsuddannelsen 2.777, mens tallet i 2015 er 3.083

studerende.

Figur 3.1. Optagne 2009-2015

25000

20000

15000

10000

5000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Erhvervsakademiuddannelser

Profesionsbacheloruddannelser

Overbygningsuddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af institutionernes

aktivitetsindberetninger til finansloven.

Figur 3.2 viser ansøgertallet for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fra 2009

til 2015. Samlet er ansøgertallet til erhvervsakademiuddannelserne steget med 9 % i 2015 mens

det til professionsbacheloruddannelserne er steget med 3 % i 2015. Ansøgertallet er således fort-

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

sat stigende for både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser om end stigningen

for begge typer er stagneret efter en meget stor stigning i ansøgertal fra 2009 til 2013 særligt på

professionsbacheloruddannelserne. Sammenholdes ansøgertal med antal optagne ses det, at

erhvervsakademiuddannelserne har et lille fald i optaget på trods af at ansøgertallet stiger med 9

%. En del af forklaringen på dette kan være indførelse af central dimensionering i 2015.

Figur 3.2. Ansøgertal 2009-2015

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

2009

2010

2011

Erhvervsakademiuddannelser

2012

2013

Professionsbacheloruddannelse

2014

2015

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Den Koor-

dinerede Tilmelding

Figur 3.3 viser aldersfordelingen ved tilgang til hhv. erhvervsakademi- og professionsbachelor-

uddannelserne. 53 % af de optagne på erhvervsakademiuddannelserne og 59 % af de optagne på

professionsbacheloruddannelserne er mellem 20 og 24 år, når uddannelsen påbegyndes. På

professionsbacheloruddannelserne er 29 % af de studerende 25 år eller derover ved studiestart,

mens dette tal kun er 25 % for erhvervsakademiuddannelserne. Erhvervsakademiuddannelserne

har til gengæld 10 % studerende mellem 15-19 årige ved studiestart, mens professionsbachelor-

uddannelserne har 8 %. Fordelingen er med andre ord ensartet for de to uddannelsesgrupper,

selvom professionsbacheloruddannelsers alder ved tilgang gennemsnitligt er lidt højere. Alders-

fordelingen ved tilgang til både erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne har

ligget nogenlunde konstant uden større svingninger siden 2010 og der ses således ingen klare

udviklingstendenser.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.3. De studerendes alder ved tilgang til uddannelse i 2014

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på bagrund af data trukket fra Under-

visningsministeriets databank.

Figur 3.4, 3.5 og 3.6 nedenfor viser fordelingen af de studerendes højeste fuldførte uddannelse

ved studiestart på henholdsvis erhvervsakademiuddannelserne og professionsbacheloruddan-

nelserne.

For erhvervsakademiuddannelserne fremgår det af figurerne, at 44 % af de optagne havde

en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, da de begyndte på erhvervsakade-

miuddannelsen. Der er tale om et fald fra 2010, hvor andelen med en gymnasial baggrund var 52

%. I forhold til 2013 er der dog tale om en lille stigning fra 42 % til de nuværende 44 %. Andelen

med en gymnasial uddannelsesbaggrund er højere for professionsbacheloruddannelserne, hvor

53 % har en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse. Også her er der sket

et fald i denne andel siden 2010, hvor andelen med en gymnasial baggrund var 59 %. Samtidigt

er tilsvarende for erhvervsakademierne sket en mindre stigning siden 2013 fra 51 % (i 2013) til

de nuværende 53 %.

De næststørste grupper af studerende ved tilgang til erhvervsakademiuddannelserne er

dem, der har grundskole eller en erhvervsuddannelse som deres højeste uddannelse, henholds-

vis 17 % og 13 %. For professionsbacheloruddannelserne er andelen af dem, der har grundskole

eller en erhvervsuddannelse som deres højeste uddannelse ved tilgangen lige store, henholdsvis

15 % og 15 %.

Tilgangen af studerende med en kort eller mellemlang videregående uddannelse er beske-

den for begge uddannelsesgrupper, mens ingen af uddannelsesgrupperne har en tilgang af stu-

derende med en lang videregående uddannelse.

Det skal dog imidlertid understreges, at de aggregerede oplysninger i hver uddannelses-

gruppe dækker over stor spredning på tværs af uddannelserne, ligesom der på for begge uddan-

nelsesgrupper er en stor andel studerende, uden oplysning omkring højst fuldførte uddannelse.

Det gælder for 22 % på erhvervsakademiuddannelserne og 10 % på professionsbacheloruddan-

nelserne

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.4. Højest fuldførte uddannelse ved tilgang i 2014

60%

50%

40%

30%

20%

10%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på bagrund af data trukket fra Under-

visningsministeriets database med nøgletal.

Figur 3.5. Tilgang på erhvervsakademiuddannelserne i 2014 fordelt på foregående hø-

jest fuldførte uddannelse

1% 2% 0%

13%

22%

17%

44%

Uoplyst/ukendt

Grundskolen

Gym

EUD

KVU

MVU

LVU

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på bagrund af data trukket fra Under-

visningsministeriets database med nøgletal.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.6. Tilgang på professionsbacheloruddannelserne i 2014 fordelt på foregående

højst fuldførte uddannelse.

15%

10%

53%

Uoplyst/ukendt

Grundskolen

Gym

EUD

KVU

MVU

LVU

Kilde: Uddannelses-og Forskningsministeriets beregninger på bagrund af data trukket fra Under-

visningsministeriets database med nøgletal.

Nedenstående figur 3.7 viser kønsfordelingen på erhvervsakademi- og professionsbachelorud-

dannelserne. Som det fremgår, er der en overvægt af kvindelige studerende på professionsbache-

loruddannelserne, mens der er en overvægt af mandlige studerende på erhvervsakademiuddan-

nelserne. Mere præcist er 61 % af de studerende på processionsbacheloruddannelserne kvinder,

mens det kun er 45 % af de studerende på erhvervsakademiuddannelser. Det skal dog igen påpe-

ges, at der er store forskelle i fordelingen på tværs af forskellige uddannelser. Især designuddan-

nelserne, sundhedsuddannelser, pædagoguddannelsen og socialrådgiveruddannelsen har en stor

overvægt af kvinder. Disse uddannelser tegner sig for en stor del af de samlede professionsba-

chelorstuderende. Over for dette står økonomi og it-uddannelserne, bygningskonstruktørud-

dannelsen, diplomingeniøruddannelsen samt de maritime uddannelser (herunder maskinme-

steruddannelsen), som alle har en overvægt af mænd.

For erhvervsakademiuddannelserne er fordelingen omvendt, og de mandlige studerede

udgør således 55 %, mens mandlige studerede på processionsbacheloruddannelserne udgør 38

%. De uddannelser, hvor der er en markant overvægt af mænd, findes inden for det it-faglige

område og det tekniske område. De uddannelser, hvor der er en overvægt af kvinder, findes

inden for det bio- og laboratorietekniske område og det designfaglige område.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.7. Kønsfordeling på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Mænd

Kvinder

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data trukket fra Under-

visningsministeriets database med nøgletal.

3.2 Fuldførelse af erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse

Fuldførelsesprocenten var ifølge figur 3.8 stabil for professionshøjskolerne og erhvervs-

akademiuddannelserne i hele perioden. For begge uddannelsesgrupper ses en stigning med 1

procentpoint fra 2013-2014, for professionshøjskolerne sker stigningen fra 75 % til 76 %, mens

den for erhvervsakademiuddannelserne stiger fra 68 % til 69 %. Således er

fuldførelsesprocenten på professionsbacheloruddannelserne 7 procentpoint højere end er-

hvervsakademiuddannelserne i perioden 2013-2014.

Figur 3.8. Fuldførelsesprocenter på hhv. erhvervsakademiuddannelser og professions-

uddannelser 2009-2014

78%

76%

74%

72%

70%

68%

66%

64%

62%

78%

76%

74%

72%

70%

68%

66%

64%

62%

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbacheloruddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data trukket fra Under-

visningsministeriets database med nøgletal. Anm:

Fuldførelsesprocenten er den andel af de stude-

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

rende, der påbegynder en uddannelse i 2009-2014, som har fuldført eller estimeres til at fuldfø-

re deres uddannelse.

3.3 Frafald på erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelser

Frafaldet i løbet af det første år på erhvervsakademiuddannelserne og professionsbachelorud-

dannelserne for perioden 2010 til 2013 er demonstreret i figur 3.9. Af figuren fremgår det for, at

frafaldsprocenten har været tilnærmelsesvis stabil for begge uddannelsesgrupper i perioden, dog

er det sket et lille fald i frafaldet for erhvervsakademiuddannelserne fra 21,9 % i 2012 til 20,6 % i

2013.

Forskellen mellem de to uddannelsesgrupper er dog forholdsvis markant, da erhvervsaka-

demiuddannelser har et frafald i løbet af første år på 21 %, mens professionsbacheloruddannel-

sernes frafald ligger på 15 %. I disse tal er studieskift medregnet.

For begge uddannelsesgrupper gælder det, at ca. 5 % - 7 % har foretaget et studieskift i

løbet af deres første år på uddannelsen i perioden 2010-2013. I 2013 foretog 7 % et studieskift i

løbet af det første år på erhvervsakademiuddannelserne, men 6 % foretog et studieskift i løbet af

det første år på professionsbacheloruddannelserne.

Igen skal der gøres opmærksom på, at der er visse variationer i mellem de specifikke ud-

dannelser i grupperne, hvor enkelte uddannelser ikke stemmer overens med det samlede billede.

Figur 3.9. Frafald i løbet af første år på hhv. erhvervsakademiuddannelser og professi-

onsuddannelser 2010-2013 opgjort på tilgangsåret

25%

20%

15%

10%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Stati-

stik.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

2010

Professionsbachelorer

Erhvervsakademiuddannelser

2011

2012

Frafald uden studieskift Studieskift

Professionsbachelorer

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbachelorer

Erhvervsakademiuddannelser

2013

Professionsbachelorer

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

3.4 Danske studerende i udlandet

Udviklingen i antallet af danske studerende der, som en del af deres videregående uddannelse,

tager på studieophold i udlandet er illustreret i figur 3.10., hvoraf det fremgår, at der samlet i

hele sektoren har været en vækst på 13 % af danske studerende, der tager på studieophold i ud-

landet i perioden 2010-2014. Væksten er på 19 % for universiteterne og 64 % for erhvervsaka-

demiuddannelserne. For professionsbacheloruddannelserne er der sket et fald på 15 %.

Figur 3.10. Danske studerende på studieophold i udlandet 2010-2014

12000

10000

8000

6000

4000

2000

2010

2011

Universitetsuddannelser

2012

Erhvervsakademiuddannelser

2013

2014

Professionsbacheloruddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistik

Note: Omfatter udvekslingsophold for uddannelser under UFM’s ressort.

Fra figur 3.11 kan man se, at 14 % af de, der i 2014 fuldførte en erhvervsakademiuddannelse har

været på udveksling i løbet af deres studietid, mens 13 % af professionsbachelorerne har været

på udveksling i løbet af deres studietid. Til sammenligning havde 26 pct. af kandidaterne fra

universiteterne været på udveksling i løbet af deres studietid.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.11. Andel af dimittender, der i løbet i 2013 og 2014, har været på udvekslingsop-

hold

10%

15%

20%

25%

30%

26 %

Kandidat

24 %

13 %

Professionsbachelorer

11 %

14 %

Erhvervsakademi

18 %

Gennemsnit

16 %

10%

2014

2013

15%

20%

25%

30%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistik

Note: Omfatter udvekslingsophold for uddannelser under UFM’s ressort. Kandidater har enten været

på udvekslingsophold på bachelor- eller kandidatuddannelsen.

3.5 Efter- og videreuddannelse

Aktiviteten på efter- og videreuddannelsesområdet er i nedenstående figur 3.12 opgjort i antal

årselever, dvs. det antal studerende, der har betalt deltagerbetaling for uddannelsesaktiviteter

med et omfang svarende til et års heltidsstudie. Der var ifølge en stabil aktivitet i efter- og vide-

reuddannelse fra 2011 til 2013 – både i aktiviteterne på diplomuddannelserne og akademiud-

dannelserne (aktiviteten svingede med højst 300 årselever). I 2014 faldt efter- og videreuddan-

nelsesaktivitet 6,6 % sammenholdt med 2013, ligesom efter- og videreuddannelsesaktiviteten i

2015 er faldet 10,0 % sammenholdt med 2014. Samlet er der sket et fald i efter- og videreuddan-

nelsesaktiviteter på 15,9 % i perioden 2013-2015.

Faldet i antal studerende har været størst på diplomuddannelserne, hvor antal årselever er

faldet med 1169,6 fra 2013 til 2015. Det svarer til et samlet fald på 13,6 %. Procentvis har faldet

dog været størst på akademiuddannelserne, hvor antal årselever er faldet med 943,9 fra 2013 til

2015 svarende til et fald på 20,2 %.

Fælles for både diplom- og akademiuddannelserne er det, at størstedelen af faldet i antal

årselever fra 2013-2015 findes på uddannelserne i ledelse. På akademiuddannelsen i ledelse er

antal årselever faldet med 774 svarende til 35,9 % af uddannelsens årselever. Det betyder, at 82

% af det samlede fald i antal årselever på akademiuddannelserne stammer fra faldet i årselever

på akademiuddannelsen i ledelse. På diplomuddannelsen i ledelse er der sket et fald i antal års-

elever med 496,1 svarende til et fald på 24,6 % af uddannelsens årselever. Faldet i årselever på

diplomuddannelsen i ledelse svarer til 42,4 % af det samlede fald i årselever på diplomuddannel-

serne. Ud over faldet på diplomuddannelsen i ledelse er der sket større fald på den pædagogiske

diplomuddannelse, den sundhedsfaglige diplomuddannelse og diplomuddannelserne i it og

teknik. Samlet står faldet i antal årselever på den pædagogiske diplomuddannelse, den sund-

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

hedsfaglige diplomuddannelse og diplomuddannelsen i ledelse for 80 % af det samlede fald i

aktiviteten på diplomuddannelserne.

Rådet vurderer, at en del af årsagen til faldet i aktiviteten på efter- og videreuddannelses-

området skal findes i beskæftigelsesreformen, hvor retten til seks ugers selvvalgt uddannelse for

alle ledige blev erstattet af retten til seks ugers jobrettet uddannelse for ufaglærte og faglærte

ledige samt ledige med kort videregående uddannelser (KVU), der samtidig har en erhvervsfag-

lig uddannelse. Samtidigt skete der med finanslovsaftalen for 2014 beskæringer af statens vok-

senuddannelsesstøtte (SVU), som betød at personer med en lang eller mellemlang videregående

uddannelse ikke længere kunne opnå støtte til efteruddannelse fra ordningen. Derudover har

særligt flere offentlige arbejdspladser også har vanskeligt ved at afsætte økonomi til efter- og

videreuddannelse grundet offentlige besparelser i perioden.

Figur 3.12. Samlet (årselever) aktivitet på akademi- og diplomuddannelser

16000

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

2011

2012

2013

Diplomuddannelser

2014

Akademiuddannelser

2015

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund institutionernes aktivi-

tetsindberetninger til finansloven

3.6 Beskæftigelse, videreuddannelse og ledighed

Nedenstående figurer viser en oversigt over andelen af dimittender fra 2010 og 2013, der enten

er i beskæftigelse, er i gang med uddannelse på højere niveau eller er uderejst inden for 4-19

måneder efter fuldførelse. Som det fremgår af figur 3.13 er der sket et fald i beskæftigelsesfre-

kvensen for erhvervsakademiuddannelserne, mens der omvendt er sket en stigning i dimittender

der uddanner sig på et højere niveau i perioden 2010 – 2013, herunder er faldet i beskæftigelses-

frekvensen sket fra 48 % i 2010 til 41 % procent i 2013, mens stigningen i uddannelsesfrekven-

sen er sket fra 33 % i 2010 til 42 % i 2013. Udrejsefrekvensen ligger stabilt på 6 % i hele perio-

den, ligesom summen af alle tre frekvenser ligger stabilt på 87-88 procent.

I figur 3.14 fremgår det, at der ligeledes er sket et fald i beskæftigelsesfrekvensen for professi-

onsbacheloruddannelserne i perioden 2010-2012, mens der i perioden 2012-2013 er sket en lille

stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1 procentpoint. For professionsbacheloruddannelserne er

der, tilsvarende erhvervsakademiuddannelserne, sket en stigning i dimittender, der uddanner

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

sig på et højere niveau i perioden 2010-2013, herunder er stigningen sket fra 6 % i 2010 til 10

procent i 2013, mens beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 78 % til 69 % i samme periode. Ud-

rejsefrekvensen ligger stabilt på mellem 5-7 % i hele perioden, mens summen af alle tre frekven-

ser er faldet fra 89 % til 85 % i perioden.

Figur 3.13. Beskæftigelsesfrekvens, uddannelsesfrekvens, udrejsefrekvens og sum af

beskæftigelses-, uddannelses- samt udrejsefrekvens for erhvervsakademiuddannelser

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2010

I beskæftigelse

2011

Under højere uddannelse

2012

I udland

2013

I beskæftigelse mv.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund fra data fra Danmarks Stati-

stik. Tallene dækker over erhvervsakademiuddannelser, men ikke øvrige KVUér.

Anm.: Frekvenserne beregnes for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse – pct. af

fuldførte det pågældende år. ”Beskæftigelses mv.” omfatter summen af nyuddannede som enten er i

uddannelse på højere niveau, beskæftigede eller i udlandet.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.14. Beskæftigelsesfrekvens, uddannelsesfrekvens, udrejsefrekvens og sum af

beskæftigelses-, uddannelses- samt udrejsefrekvens for professionsbacheloruddannel-

ser

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2010

I beskæftigelse

2011

Under højere uddannelse

2012

I udland

2013

I beskæftigelse mv.

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund fra data fra Danmarks Stati-

stik. Tallene dækker over p

rofessionsbacheloruddannelser

, men ikke øvrige MVUér.

Anm.: Frekvenserne beregnes for nyuddannedes aktivitet 4-19 måneder efter fuldførelse – pct. af

fuldførte det pågældende år. ”Beskæftigelses mv.” omfatter summen af nyuddannede som enten er i

uddannelse på højere niveau, beskæftigede eller i udlandet.

Figur 3.15 viser ledighedsgraden for hhv. erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-

uddannelser. I de seneste tre år er ledigheden for erhvervsakademiuddannede faldet fra 18 % i

2010 til 15 % i 2013. På professionsbacheloruddannede er ledighedsgraden omvendt steget fra 14

% i 2010 til 19 % i 2013. Der er stor forskel på ledigheden mellem uddannelserne, hvilket kan

ses i bilaget.

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Figur 3.15. Ledighedsgrad målt i det kvartal, som indeholder den dato, der ligger 6 må-

neder efter fuldførelsen

25%

20%

15%

10%

2010

2011

Erhvervsakademiuddannelser

2012

Professionsbachelorer

2013

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på data fra Danmarks Statistik

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

4. Om Rådet for Erhvervsaka-

demiuddannelser og Profes-

sionsbacheloruddannelser

4.1 Rådets opgaver

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser er nedsat af uddan-

nelses- og Forskningsministeren. Rådet er nedsat i henhold til § 18 i Lov om erhvervsakademi-

uddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren udpeger 18 medlemmer efter indstilling fra indstil-

lingsberettigede organisationer samt formanden, der skal have særlig indsigt i de uddannelses-

områder, som rådgivningen omfatter.

Uddannelses- og forskningsministeren kan supplere rådet med indtil to personligt udpege-

de medlemmer.

Uddannelsesministeren kan herudover udpege repræsentanter for rådgivende organer og

faglige forsamlinger som tilforordnede til at deltage i rådets arbejde. Udpegningen sker efter

indstilling fra det pågældende organ eller den pågældende forsamling. Ministeren har udpeget to

tilforordnede til rådet.

Rådets medlemmer og tilforordnede beskikkes for fire år ad gangen. Dog beskikkes studen-

terrepræsentanter for 2 år ad gangen. Det nuværende råds beskikkelsesperiode løber frem til

udgangen af april 2016.

Der er dog igennem beskikkelsesperioden løbende udskiftning blandt organisationsrepræ-

sentanterne. En oversigt over rådsmedlemmer pr. 1. januar 2016 fremgår nedenfor. Opdateret

medlemsliste fremgår af rådets hjemmeside på

www.ufm.dk/rep.

Rådet har i 2015 afholdt tre

ordinære møder.

Rådet sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Videregående Uddannelser, der er en del af

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Rådet har til opgave at rådgive uddannelses- og forskningsministeren om erhvervsakademi-

og professionsbachelor uddannelserne, herunder om følgende ti forhold:

Uddannelsernes udvikling

Generelle spørgsmål om udbuddet af uddannelser i forhold til dokumenterede behov på

arbejdsmarkedet

Generelle konsekvenser for uddannelserne som følge af nye eller ændrede behov på ar-

bejdsmarkedet

Formål og strukturelle rammer

Adgangskrav

Sammenhæng med øvrige uddannelser og uddannelsesområder

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Rammer for forsøgsvirksomhed

Efter- og videreuddannelse

International uddannelse

10. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling.

4.2 Rådets medlemmer pr 1. januar 2016

Medlemmer af Rådet

Formand

Særligt udpeget

•

Conni Simonsen, Formand

Martin Lauth, direktør, BEE in-

ternational

Dorthe Pedersen, lektor, Ph.d.,

Institut for ledelse, politik og filo-

sofi, CBS

Mette Fjord Sørensen, Uddannel-

ses- og Forskningspolitisk Chef,

Dansk Erhverv

Sarah Gade Hansen, chefkonsu-

lent, Dansk Industri

Lars Djernæs, Afdelingschef

Thomas Christensen, uddannel-

seschef

Line Raahauge Hvass, seniorkon-

sulent

Kasper Munk Rasmussen, konsu-

lent

Henrik Casper, chefkonsulent

Ursula Dybmose, konsulent

Bente Sorgenfrey, formand for

FTF

Gert Johansen, Konstruktørfor-

eningen

Gunner Gamborg, Ergoterapeuten

Rasmus Ø. Jacobsen, konsulent

Martin Grønbæk Jensen, konsu-

lent HK

Rasmus Enemark, chefkonsulent

Kuno Jensen, procesteknologstu-

derende

Christian Dalby, lærerstuderende

Harald Mikkelsen, rektor VIA og

formand for Danske Professions-

højskoler

Niels Egelund, rektor IBA og for-

Dansk byggeri, Dansk Erhverv

og Dansk Industri i fællesskab

(2 medlemmer udpeges i fælles-

skab)

Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening

Ledernes Hovedorganisation

Danske Regioner

•

Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd (FTF)

•

Landsorganisationen i Danmark

(LO)

Ingeniørforeningen i Danmark

De studerendes organisationer i

fællesskab

Rektorer for professionshøjsko-

lerne i forening

Rektorer for erhvervsakademi-

•

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

erne i forening

Tilforordnet

Rådet for Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser

(REU)

Danske Universiteter

mand for rektorkollegiet

•

Sidse Frich Thygesen, konsulent,

Dansk Byggeri

Birgitte Gregersen, institutleder

Institut for Økonomi og Ledelse,

Aalborg Universitet

•

4.3 Links til udvalgte publikationer fra 2015

Udvalget for Kvalitet og relevans i de videregående uddannelser (Kvalitetsudvalget) af-

gav den 29. januar 2015 en samlet afrapportering. Rapporten kan i sin fulde længde læ-

ses via dette link:

http://ufm.dk/publikationer/2015/nye-veje-og-hoje-mal/nye-veje-

og-hoje-mal

Sommeroptag 2015: Tal og fakta om søgning og optag på de videregående uddannelser

2015 kan findes her:

http://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-

analyser/sogning-og-optag-pa-videregaende-uddannelser/tal-og-fakta-om-sogning-og-

optag-pa-de-videregaende-uddannelser-1

Et digitalt løft - et ledelsesperspektiv på digitalisering i undervisningen: EVA offentlig-

gjorde i foråret 2015 rapporten

Et digitalt løft - et ledelsesperspektiv på digitalisering i

undervisningen.

Rapporten der ser nærmere på digitalisering i undervisningen som

middel til øget kvalitet i undervisningen på erhvervsakademierne kan hentes på følgen-

de link:

https://www.eva.dk/eva/projekter/2014/digitalisering-i-undervisningen-pa-

erhvervsakademierne/hent-rapporten/et-digitalt-loft-et-ledelsesperspektiv-pa-

digitalisering-i-undervisningen

Det svære uddannelsesvalg: EVA offentliggjorde i foråret 2015 videre rapporten

Det

svære uddannelsesvalg.

Rapporten, der blandt andet omhandler gymnasieelevers

kendskab til og syn på optagelsessystemet kan hentes på følgende link:

https://www.eva.dk/eva/projekter/2014/optagesystemet-til-de-videregaende-

uddannelser/udgivelser/det-svaere-uddannelsesvalg

Det stigende optag på de videregående uddannelser: EVA kortlagde med fire notater fra

efteråret 2015, hvordan det stigende optag fordeler sig mellem de tre store uddannelses-

sektorer og mellem uddannelsesinstitutionerne indenfor de enkelte sektorer. Blandt

professionshøjskolerne optager VIA og Metropol flest studerende med høje karakterer,

mens forskellene mellem erhvervsakademierne ikke er lige så udtalte som i de andre

sektorer. Læs EVA-notaterne

her.

Tendenser og resultater i de videregående uddannelser: Styrelsen for videregående ud-

dannelser har i oktober 2015 udgivet en publikation, der viser de seneste fem års ten-

denser for de videregående uddannelsers udvikling og resultater gennem centrale nøg-

letal om blandt andet overgang til job, gennemførselstider og frafald. Læs publikationen

her:

http://ufm.dk/aktuelt/nyheder/2015/tendenser-og-resultater-i-de-videregaende-

uddannelser

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 118: Oversendelse af årsberetning for 2015 fra Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP), fra uddannelses- og forskningsministeren

Studenterservicer – Universiteternes tilbud til en bredere studentergruppe: EVA offent-

liggjorde i november 2015 en kortlægningen, der viser, at universiteterne er i stigende

grad begyndt – ud over den almindelige undervisning – at etablere forskellige tilbud om

støtte til studerende. Universiteterne gør et stort stykke arbejde med at tilbyde en bred

vifte af tilbud - fra kurser i litteratursøgning og skrivekurser til coachingsamtaler og

mentorordninger. Læs hele rapporten

her.

Den sociale profil i optagesystemet: EVA offentliggjorde i december 2015 et notat, der

ser på sammenhængen mellem universitetsstuderendes sociale baggrund og deres gym-

nasiekarakterer og dermed på, hvad brugen af karakterer som optagekriterium betyder

for optagesystemets sociale profil. Notatet kan ses her:

https://www.eva.dk/eva/projekter/2014/optagesystemet-til-de-videregaende-

uddannelser/udgivelser/den-sociale-profil-i-optagesystemet

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens praksis: Fo-

rum for Koordinering af Uddannelsesforskning offentliggjorde den 20. januar 2016 en

analyse af videnspredning med titlen

Spredning af forsknings- og udviklingsviden med

relevans for grundskolens praksis.

I tilgift hertil offentliggjorde forummet en række

anbefalinger til universiteter, professionshøjskoler, sektorforskningsinstitutioner,

kommunale forvaltninger og skoler. Analyse og anbefalinger kan ses her:

http://ufm.dk/publikationer/2016/analyse-af-videnspredning-spredning-af-

forsknings-og-udviklingsviden-med-relevans-for-grundskolens-praksis

Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser