Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 114
Offentligt
1610311_0001.png
Oktober 2015
OM CBS
CBS vision
CBS vil være Danmarks entrepreneurielle og innovative universitet, til gavn for samfund og erhvervsliv. Et
universitet der via internationalt anerkendt forskning og internationalt anerkendte uddannelser udgør et
afgørende fundament for udvikling af Danmarks internationale konkurrenceevne.
Vidensregioner
Det er karakteristisk for internationalt anerkendte vidensregioner, at de ud over en stærk samfundsmodel, og
et stærkt erhvervsliv alle besidder stærke vidensmiljøer/universiteter inden for tekniske,
sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og business discipliner.
Entreprenørskab og innovation
CBS bidrager til den entrepreneurielle udvikling i Danmark ved en kombination af både teoretisk og praktisk
undervisning i entreprenørskab og innovation, en stærk forskning på området og velorganiserede samt
praktiske rammer for at starte egen virksomhed. Derudover ønsker CBS at udvide samarbejdet på tværs af
universitetssektoren ved at bedrive erhvervsrelevant forskning og uddannelse indenfor bl.a. Health
innovation og Bio innovation, alt sammen til gavn for det danske samfunds vækst, beskæftigelse og
konkurrenceevne.
Situationen i tal
Triple Crown
CBS er blandt den ene procent af verdens Business Schools, der har opnået den anerkendte Triple
Crown akkreditering: EQUIS, AACSB og AMBA.
CBS får de absolut laveste bevillinger pr. STÅ (studerende der består eksamen) (se figur A)
CBS’ basisforskningsbevilling pr. STÅ er den laveste blandt danske universiteter, og CBS modtager
generelt det laveste taxameter til sine uddannelser. Dette er bl.a. konkluderet af Kvalitetsudvalget.
CBS bruger de færreste udgifter pr. studerende (se figur B)
Den nyligt offentliggjorte omkostningsanalyse af videregående uddannelser, udarbejdet af Deloitte,
viser at CBS er det universitet, der anvender færrest udgifter pr. STÅ til uddannelse. Det gælder både
samlede udgifter pr. STÅ, lønudgifter pr. STÅ og bygningsudgifter pr. STÅ.
CBS’ kandidater har lav ledighed (se figur C)
83 % af CBS’ kandidater finder beskæftigelse i den private sektor (se figur D)
CBS adgangskvotienter er stærkt stigende og CBS afviser mange kvalificerede unge (se figur E)
CBS’ økonomi er udfordret
Bør det mest effektive universitet, som har den højeste private beskæftigelsesandel, og som afviser mange
kvalificerede ansøgere begrænse sine mål og vision i de kommende mange år?
Nej, det vil være samfundsøkonomisk optimalt at tilføre CBS yderligere midler.
Hvordan bør CBS tilføres midler?
CBS bør som udgangspunkt have mindst de samme midler pr. STÅ som andre
samfundsvidenskabelige universitetsmiljøer.
CBS basisforskningsmidler bør øges med 250 mio indfaset over de kommende 4 år. Enten ved at
omfordele 3 % af de eksisterende basisforskningsmidler (med 0,75 % om året) eller ved at tildele CBS
nye basisforskningsmidler.
CBS uddannelsesmidler bør øges gennem en kommende taxameterreform ved at inkludere relevans og
beskæftigelse i modellen.
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Henvendelse af 11/3-16 fra Copenhagen Business School - Handelshøjskolen vedr. anmodning om foretræde
1610311_0002.png
Oktober 2015
Figur A
Bevillinger pr. STÅ
Figur B
Lønudgifter pr. STÅ for uddannelsesaktiviteter i kr.
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
DTU AU
KU AAU SDU ITU RUC CBS
Forberedelse
og afholdelse
af eksamen
Undervisning
inkl. vejledning
Forberedelse af
undervisning
Figur C
Ledighedsprocent 4-7
kvartaler efter endt
uddannelse
12,0%
11,0%
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
2009
2010
2011
2012
I alt
CBS
Dimissionsår
Figur D
Beskæftigelse i den
offentlige og private
sektor
100%
80%
60%
40%
20%
0%
17%
48%
Offentlig sektor
83%
52%
Privat sektor
CBS
Alle universiteter
International Business
International Business and
Politics
Erhvervsøkonomi, HA
Engelsk og
organisationskommunikation
Business Administration and
Service Management
Figur E
Adgangskvotient
på udvalgte CBS
bacheloruddannelser
2008-2015
13
12
11
10
9
8
7
6
5
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Erhvervsøkonomi-
informationsteknologi, HA (it.)
Kilder:
Figur A: Kvalitetsudvalgets endelige analyserapport, ”nye veje og høje mål”, side 175; Figur B: Udpluk af Figur 53, på side 95 i
Deloittes omkostningsanalyse af de videregående uddannelser, April 2015; Figur C: Uddannelses- og Forskningsministeriet; Figur D:
Uddannelses- og Forskningsministeriet; Figur E: CBS