Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 114
Offentligt
1610310_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
11. marts 2016
Copenhagen Business School
Kilevej 14A
2000 Frederiksberg
Side 1 / 2
ANMODNING OM FORETRÆDE FOR UDVALGET
CBS leverer det samfundet efterspørger
CBS skal være Danmarks entrepreneurielle og innovative universitet, til
gavn for samfund og erhvervsliv. Et universitet der via internationalt
anerkendt forskning og internationalt anerkendte uddannelser udgør et
afgørende fundament for udvikling af Danmarks internationale
konkurrenceevne. CBS har både muligheden for og ambitionen om at blive
en business school i den absolutte internationale elite.
Måles der på CBS’ internationale omdømme, er CBS allerede i en stærk
position til at realisere dette ambitiøse mål. CBS er blandt den ene procent
af verdens Business Schools, der har opnået den anerkendte Triple Crown
akkreditering.
Nationalt set er CBS den største leverandør af medarbejdere til det private
erhvervsliv og CBS’ kandidater har en høj beskæftigelsesgrad. CBS’
adgangskvotienter er stærkt stigende og CBS er nødsaget til at afvise
mange kvalificerede ansøgere.
København som international vidensregion
Det er karakteristisk for internationalt anerkendte vidensregioner, at de
udover en stærk samfundsmodel, og et stærkt erhvervsliv alle besidder
stærke vidensmiljøer/universiteter inden for tekniske,
sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og business discipliner. CBS
kan være med til at sikre, at København får en markant placering iblandt de
førende internationale vidensregioner. CBS ønsker blandt andet at udvide
samarbejdet på tværs af universitetssektoren ved at bedrive
erhvervsrelevant forskning og uddannelse inden for blandt andet Health
innovation og Bio innovation.
CBS økonomi er stærkt udfordret
CBS har muligheden og ambitionen for fortsat både at levere den
internationalt anerkendte uddannelse og forskning, som samfundet
Kontakt
Charlotte Gisselmann Jessen
Konsulent
[email protected]
3815 2055
UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Henvendelse af 11/3-16 fra Copenhagen Business School - Handelshøjskolen vedr. anmodning om foretræde
1610310_0002.png
efterspørger og samtidigt bidrage til, at København bliver en attraktiv
vidensregion - men CBS’ økonomi er stærkt udfordret.
CBS har opnået de nævnte positive resultater ved at præstere meget
effektivt i forhold til de økonomiske rammer, der gives en dansk offentlig
finansieret business school. Men CBS’ økonomi er i betydelig grad
udfordret i forhold til andre danske universiteter. Således er
basisforskningsbevillingen pr. STÅ og taxameterindtægten pr. STÅ den
absolut laveste blandt danske universiteter. Universitetsmidlerne er med
andre ord samfundsmæssigt inoptimalt fordelt.
Den fortsatte realisering af ambitionen om at være Danmarks
entrepreneurielle og innovative universitet fordrer, at CBS tildeles mindst
de samme forskningsmidler pr. STÅ som andre samfundsvidenskabelige
universitetsmiljøer. Et bidrag til løsning af CBS’ udfordrede finansiering
kan også leveres gennem en kommende taxameterreform ved at præmiere
relevans og beskæftigelse i modellen.
På baggrund af ovenstående anmoder CBS om foretræde for Folketingets
Uddannelses- og Forskningsudvalg med henblik på uddybning af
problemstillingen ved førstkommende lejlighed.
Vores deputation vil som udgangspunkt bestå af undertegnede, rektor Per
Holten-Andersen.
11. marts 2016
Copenhagen Business School
Kilevej 14A
2000 Frederiksberg
Side 2 / 2
Venlig hilsen
Rektor
Per Holten-Andersen
Bilag:
Bilag 1: Om CBS