UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 113
Offentligt

Dansk Roadmap for

Forskningsinfrastruktur 2015

Udgivet af

Styrelsen for Forskning og Innovation

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 3544 6200

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Forsidefoto

Colourbox

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN: 978-87-93151-79-6

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93151-78-9

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord

1. Introduktion

2. Afkastet af forskningsinfrastruktur

2.1 Videnskabelige gevinster

2.2 Samfundsøkonomiske gevinster

2.3 Tendenser og udfordringer

3. Vision og strategiske sigtelinjer

3.1 Katalysator for nye nationale forskningsinfrastrukturer

3.2 Finansieringen skal følge med

3.3 Investeringerne skal være værdiskabende

3.4 Styrket europæisk indsats

3.5 Samarbejde med vækstlande

3.6 Udbyttet af de internationale medlemskaber

3.7 Den fulde gevinst af ESS

3.8 Danmark som værtsland

3.9 Oversigt over sigtelinjer og milepæle for indsatsen

4. Forslag til nye forskningsinfrastrukturer

4.1 Tilblivelsesproces

4.2 Evalueringsproces

4.3 Udmøntningsproces

4.4 Introduktion til kataloget

Biotek, Sundhed og Life Science

COLLECT

DaBiS

DBN

DK-OPENSCREEN

EMBION

FOODHAY

INSPECT

MedBio-BigData

PRO-MS

Energi, Klima og Miljø

AnaEE Denmark

HydroObs

ICOS/DK

UAS-ability

WindScanner.eu

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

X-Power

Fysik og Univers

CERN-UP

QUANTECH

Humaniora og Samfundsvidenskab

BICLabs

DigHumLab 2.0

DRDS

Materiale- og Nanoteknologi

DANFIX

FiberLab

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Hvis Danmark fortsat skal være blandt verdens bedste nationer inden for forskning og innovati-

on, kræver det, at danske forskere har adgang til de mest avancerede og moderne laboratorier og

forskningsudstyr. Gode forskningsfaciliteter danner grundlag for ny viden og nybrud i forsknin-

gen samt uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskningstalent.

Ved at have gode forskningsfaciliteter øger vi samtidig erhvervslivets mulighed for at skabe

innovation. GTS-institutter, innovationsnetværk og private virksomheder bidrager ofte til udvik-

ling af forskningsinfrastruktur og drager nytte af adgang til og data fra forskningsinfrastrukturer

enten direkte eller via samarbejdsprojekter med forskere. Forskningsinfrastruktur bidrager til

viden- og teknologioverførsel mellem forskning og erhverv, hvilket gavner virksomheders inno-

vationsevne og på sigt forbedrer fundamentet for vækst.

Investeringer i forskningsinfrastruktur er investeringer i Danmarks fremtid. Derfor skal

Danmark i 2020 være en international frontløber inden for forskningsinfrastruktur. Denne

roadmap præsenterer Uddannelses- og Forskningsministeriets vision og strategiske sigtelinjer

på området de kommende år, og samtidig rummer den et katalog over konkrete forslag til forsk-

ningsinfrastrukturer, som jeg anbefaler at investere i på kort sigt.

Roadmappen og dens katalog er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet og de danske universiteter og andre nationale forskningsinstituti-

oner. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at takke alle for det gode samarbejde og særligt takke

Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) for deres store engagement i forbindelse

med udarbejdelsen af roadmappen.

God læselyst.

Foto: Kim Vadskær

Esben Lunde Larsen

Uddannelses- og forskningsminister

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Introduktion

Styrelsen for Forskning og Innovation

Modelfoto: Colourbox

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Introduktion

Forskningsinfrastruktur er samlebetegnelsen for en bred vifte af udstyr, måleapparater, testfaci-

liteter, databaser, laboratoriefaciliteter, forsøgsanlæg, store computere samt andre værktøjer og

faciliteter, som anvendes i forskningsprocessen og i frembringelsen af ny viden. Forskningsin-

frastruktur kan tage form som en enkeltstående fysisk facilitet, der kan have en fast placering

eller være mobil, som et distribueret netværk af for eksempel samlinger, laboratorier eller måle-

stationer eller som en virtuel foranstaltning med onlineadgang.

Forskningsinfrastruktur anvendes inden for alle videnskabelige hovedområder men ser

ofte forskellig ud fra fagområde til fagområde. En fællesnævner for alle typer og former af tids-

svarende og avanceret forskningsinfrastruktur er dog, at de udgør en nødvendig værktøjskasse

for udvikling og understøttelse af dansk forskning, uddannelse og innovation på et konkurrence-

dygtigt internationalt niveau. Dermed har de en vigtig rolle i forhold til at øge Danmarks viden

og vækst.

Danske forskere har brug for adgang til de mest moderne faciliteter, så de også i fremtiden

kan være blandt de førende i verden. Samtidig er tidssvarende forskningsinfrastruktur en kon-

kurrenceparameter, når det gælder fastholdelse og rekruttering af de bedste studerende og for-

skere, ligesom forskningsinfrastrukturer fungerer som væsentlige mødesteder for overførslen af

viden, innovation og teknologi mellem forskning og erhverv.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) har udarbejdet denne roadmap, der kan

læses som en strategisk konkretisering af indsatsområdet.

En national strategi er vigtig for at imødekomme nogle af de strukturelle udfordringer, som

præger forskningsinfrastrukturområdet i disse år, og som medfører, at en række vigtige beslut-

ninger om forskningsinfrastruktur bevæger sig mod det nationale niveau. Denne publikation,

”Dansk roadmap for forskningsinfrastruktur 2015”, præsenterer derfor Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets vision og strategiske sigtelinjer for området de kommende fem år. Samtidig

indeholder den et katalog over konkrete forslag til nationale forskningsinfrastrukturer, der på

kort sigt anbefales til investering.

I kapitel 2 udfoldes forskningsinfrastrukturs potentiale og betydning for forskning, uddan-

nelse, innovation og vækst. Kapitlet angiver også en række udfordringer, som fører til præsenta-

tionen af ministeriets

vision og otte strategiske

sigtelinjer frem til 2020 i kapitel 3. Disse vil

lægge grundstenene for Uddannelses- og Forskningsministeriets forskningsinfrastrukturindsats

i de kommende år. Kapital 4 rummer et

katalog med 22 konkrete

forskningsinfrastrukturer af

national betydning, jævnfør tekstboks 1.1 nedenfor.

Roadmappen og kataloget er blevet til på baggrund af aktiv inddragelse af og dialog med

danske universiteter og centrale forskningsinstitutioner og erstatter den tidligere danske road-

map for forskningsinfrastruktur fra 2011.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 1.1: KATALOGETS FORSLAG EFTER PRIMÆRT FAGOM-

RÅDE

Biotek, Sundhed og Life Science

COLLECT – Center for celleanalyse og cellebaseret terapi

DaBiS – Danish Biological Sample Preparation Facility

DBN – Danish Bioimaging Network

DK-OPENSCREEN – Dansk forskningsinfrastruktur for kemisk biologi

EMBION – CryoEM research infrastructure for biological nanostructures

FOODHAY – Open Innovation FOOD and Health lAboratorY

INSPECT – Dansk Instrumentcenter for Interdisciplinær NMR Spektroskopi

MedBio-BigData – Medicinsk bioinformatik platform:

PRO-MS – Danish National Mass Spectrometry Platform for Functional Proteomics

Energi, Klima og Miljø

AnaEE Denmark – Infrastruktur for eksperimentel økosystemforskning i Danmark

HydroObs – Agrohydrologiske og hydro-biogeokemiske observatorier

ICOS/DK – Dansk infrastruktur til måling af drivhusgasser i atmosfæren og deres

udveksling med økosystemerne

UAS-ability – Forskningsinfrastruktur til anvendelse af droner til dataindsamling

WindScanner.eu – The European WindScanner Facility

X-Power – Power Electronics Reliability Test Facilities

Fysik og Univers

CERN-UP – Opgradering af CERN infrastruktur til eksperimenter og computing

QUANTECH – Quantum Technology Infrastructure Proposal

Humaniora og Samfundsvidenskab

BICLabs – Behaviour, Interaction and Cognition Labs

DigHumLab 2.0 – Digital Humanities Lab Denmark

DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences

Materiale- og Nanoteknologi

DANFIX – Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet

FiberLab – Nyt Fiberkomposit Laboratorium

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Afkastet af

forsknings-

infrastruktur

Styrelsen for Forskning og Innovation

Modelfoto: Colourbox

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Afkastet af forsknings-

infrastruktur

Den videnskabelige og samfundsøkonomiske værdi af forskningsinfrastruktur er blevet analyse-

ret og påvist mange gange. Studier af effekterne af forskningsinfrastruktur forekommer imidler-

tid at være dedikerede til primært store og enkeltstående ”big science”-faciliteter af europæisk

eller global betydning og rækkevidde. Omvendt er der, så vidt vides, ingen undersøgelser af vær-

dien af mellemstore nationale forskningsinfrastrukturer eller af forskningsinfrastrukturer, som

er distribuerede eller virtuelle i deres natur.

Det må antages, at den værdi, der er påvist af ”big science”-faciliteterne, også er til stede

ved andre typer forskningsinfrastrukturer, omend i mindre skala. Omfanget af den faktiske ge-

vinst – og særligt den økonomiske – er naturligvis afhængig af den konkrete forskningsinfra-

struktur, dens fagområde og dens karakteristika. Eksempelvis må en distribueret

forskningsinfrastruktur netop grundet dens spredte natur forventes at have et mindre økono-

misk gennemslag lokalt og regionalt sammenlignet med en enkeltstående facilitet i samme om-

råde. Det gælder naturligvis også, at der må forventes en sammenhæng mellem investeringens

størrelse og det samfundsøkonomiske afkast.

Dette kapitel angiver en række alment accepterede og generaliserede gevinster, som kan

forventes at følge af danske investeringer i avanceret forskningsinfrastruktur. Fokus vil være på

de samfundsøkonomiske effekter. Kapitlet afrundes med en række udfordringer og tendenser på

området, som alle udfordrer det fulde nationale udbytte af forskningsinfrastruktur.

2.1 Videnskabelige gevinster

Ny viden og nybrud i forskningen inden for alle videnskabelige hovedområder er afhængig af

forskernes adgang til moderne og avancerede forskningsinfrastrukturer. Tænk for eksempel på

databankers betydning for genomforskning, målestationers vigtighed for miljøvidenskab eller

nødvendigheden af strålefaciliteter og rent-rumsfaciliteter for udviklingen af nye materialer og

nanoteknologi. Med nye distribuerede og online-faciliteter inden for humaniora og samfundsvi-

denskab er der sket en eksponentiel vækst af data, hvorfor sammenkædningen og integrationen

heraf giver nye muligheder for komparativ forskning over tid og sted inden for disse fagområder.

Eksemplerne inden for de forskellige fagområder er mange. I dag kan fremragende forsk-

ning ikke ske uden adgang til højkvalitetsforskningsinfrastruktur. Ud over at udvide videnskabe-

lige grænser og løfte forskningsområder har forskningsinfrastruktur også afgørende positiv

indflydelse på selve forskningens organisering, proces og effektivitet og dermed på forskningsre-

sultaterne.

Forskningsinfrastruktur kan hjælpe til at skabe nye netværk mellem forskere inden for og

på tværs af forskellige forskningsdiscipliner og dermed større kritisk masse. Dette er ofte tilfæl-

det ved opbygningen og anvendelsen af store enkeltstående faciliteter. Det kan også ske ved

distribuerede og virtuelle forskningsinfrastrukturer, hvor forskningsgrupper på tværs af institu-

tioner og landegrænser samles om adgange til fælles data.

Attraktive rammer for forskningen er afgørende for forskermobilitet, og adgang til moder-

ne forskningsinfrastruktur udgør en vigtig del heraf. De bedste forskere søger naturligt mod de

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

steder, hvor der tilbydes de bedste forskningsrammer. Det er derfor i stigende grad en konkur-

renceparameter på et globalt videnmarked, at forskningsmiljøer og -institutioner råder over

vigtige forskningsinfrastrukturer inden for deres videnskabelige område.

Dette understøtter samtidig, at forskere såvel som studerende og forskerstuderende får

adgang til de nyeste metoder, data og viden inden for deres felt – kompetencer, der gør dem

konkurrencedygtige både på det akademiske og erhvervsmæssige arbejdsmarked. Tidssvarende

forskningsinfrastruktur spiller derfor også en vigtig rolle for Danmarks konkurrenceevne, når

det gælder uddannelseskvalitet og kapacitetsopbygning.

Dermed bidrager forskningsinfrastruktur til både at fastholde nationale og tiltrække uden-

landske forskerstuderende og forskere. Denne effekt vil erfaringsmæssigt særligt være til stede

ved store fysiske enkeltstående og unikke faciliteter.

Endelig kan nationale forskningsinfrastrukturer forventes at øge mulighederne for interna-

tionalt forskningssamarbejde og hjemtaget af internationale forskningsbevillinger til Danmark.

2.2 Samfundsøkonomiske gevinster

Mens forskningsinfrastruktur grundlæggende er og skal være designet for at imødekomme

forskningens behov og nysgerrighed, rækker faciliteternes effekter og værdiskabelse videre end

videnskabens domæne. Størstedelen af faciliteterne kan nemlig bidrage til løsningen af nogle af

de store samfundsudfordringer og samtidig bidrage til innovation og vækst i samfundet.

Behovet for avanceret og tidssvarende forskningsinfrastruktur afspejler samfundets behov

for, at forskningen bidrager til at løse store samfundsmæssige udfordringer. En række

forsk-

ningsinfrastrukturer adresserer således direkte

store globale udfordringer og er afgørende for

disses løsning. Et par eksempler fremhæves her:

En af de globale samfundsmæssige udfordringer er begrænsningen af menneskers påvirk-

ning af Jordens klima. Forskningsinfrastruktur på klima-, energi- og miljøområdet har fokus på

dels udvikling og afprøvning af teknologier til vedvarende energi og dels på indsamling og analy-

se af data om ændringer i klima og miljø for hermed at bidrage til at øge viden om klimaforan-

dringer i blandt andet land- og havmiljø. Med en øget viden om klimaeffekter og udvikling af nye

teknologier, der kan være med til at begrænse den fremtidige påvirkning af klimaet, spiller

forskningsinfrastruktur således med i arbejdet mod en løsning af denne store samfundsudfor-

dring.

En anden af de store samfundsudfordringer både i Danmark og globalt er forbedringen af

befolkningssundhed og sygdomsbekæmpelse. Forskningsinfrastruktur inden for det sundheds-

videnskabelige område er centralt i forhold til grundlæggende sygdomsforståelse og til at skabe

ny innovation for nye og bedre behandlingsformer og lægemidler.

Vendes blikket mod de mere økonomiske effekter, har investeringer i forskningsinfrastruk-

tur mange af de samme karakteristika og positive effekter på blandt andet økonomisk vækst som

investeringer i samfundets ”almindelige” infrastruktur såsom veje, broer og bygninger. Til for-

skel fra ”almindelig” infrastruktur har forskningsinfrastruktur dog i mange tilfælde mere vidtgå-

ende positive effekter på innovation.

Forskningsinfrastrukturs betydning for innovation og erhvervsliv kan opdeles i en såkaldt

”upstream”- og ”downstream”-fase med forskellige effekter. Fælles for de to faser er, at forsk-

ningsinfrastrukturer bliver privilegerede mødesteder for forskellige aktører med fokus på og

kompetence inden for forskning, udvikling, teknologi og innovation, og der herved sker en over-

førsel af viden mellem aktørerne, som kan bidrage til innovation og økonomisk vækst.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 2.1: FORSKNINGSINFRASTRUKTURS EFFEKTER PÅ

INNOVATION OG VÆKST

Der er foretaget flere undersøgelser af store og enkeltstående faciliteters værdiska-

bende gevinster. Omvendt er der, så vidt vides, ingen egentlige undersøgelser af vær-

dien af mindre og mellemstore nationale forskningsinfrastrukturer eller af

forskningsinfrastrukturer, som er distribuerede eller virtuelle i deres natur. Tech-

nopolis har dog som baggrund for en rapport lavet en web-survey blandt 41 neder-

landske infrastrukturer, som er et mix af enkeltstående, distribuerede og virtuelle

faciliteter. Undersøgelsen viser, at:

22 procent af leverandørerne til konstruktion, instrumentering, services og

indkøb kom fra forskningsinfrastrukturens lokalområde, mens øvrige 42

procent kom fra Nederlandene. 36 procent af leverandørerne var internatio-

nale.

25 procent af forskningsinfrastrukturerne har skabt spinoffs som følge af den

tekniske vidensopbygning, mens 47 procent af forskningsinfrastrukturerne

har skabt spinoffs i forlængelse af den videnskabelige knowhow. Ud af disse

er der etableret 2,1 ”tekniske” spinoffs per forskningsinfrastruktur og 5,7 vi-

denskabelige spinoffs per forskningsinfrastruktur.

Næsten to tredjedele af forskningsinfrastrukturerne har samarbejde med er-

hvervsliv og 16 procent af tiden på forskningsinfrastrukturerne er brugt af

industrien. Det gennemsnitlige antal virksomheder som bruger en facilitet er

per forskningsinfrastruktur 69.

Næsten 75 procent finder, at forskningsinfrastrukturer er vigtige for offent-

ligt-privat samarbejde inden for forskning og udvikling, og en tilsvarende

andel finder, at forskningsinfrastrukturer er meget vigtige for innovation.

Kilde: Technopolis, 2011: ”The role and added value of large-scale research facilities”

I ”upstream”-fasen optræder industrien i rollen som leverandør og bidrager til design, konstruk-

tion og instrumentering af forskningsinfrastrukturen. Dette sker typisk via udbud og indkøb.

Investeringen har den umiddelbare, men dog midlertidige økonomiske effekt, at den skaber

indtægt til virksomheder og bidrager til jobskabelse. Forskningsinfrastrukturer skal dog også

drives og vedligeholdes samt eventuelt opgraderes på sigt. Dette skaber en mere langsigtet øko-

nomisk effekt, fordi virksomheder typisk også bidrager i denne fase, og der eventuelt ansættes

dedikerede kræfter til arbejdet på selve forskningsinfrastrukturen.

Fasen kan også have en positiv effekt ved, hvad man gerne betegner som ”innovation

through tendering”; Ofte består forskningsinfrastruktur af højteknologisk udstyr og instrumen-

tering, som kun eksisterer på tegnebrættet og derfor skal udvikles, videreudvikles eller tilpasses

specielt til den pågældende forskningsinfrastruktur.

Flere forskningsinfrastrukturer involverer etablering af fysiske faciliteter eller erhvervelse

af nye og avancerede apparaturer. Deres konstruktions- og etableringsfaser involverer ofte indu-

strikontrakter, hvormed der opnås en direkte erhvervsmæssig gevinst i form af ordrer og even-

tuel jobskabelse. Nogle infrastrukturer er så banebrydende og på forkant med den teknologiske

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

udvikling, at de involverede leverandører som sideeffekt i denne proces får udviklet nye produk-

ter med et større markedspotentiale.

Når der efterspørges unikke komponenter til forskningsinfrastrukturer, skal industrien

således – i mange tilfælde i samarbejde med forskere – udvikle, designe og teste produkter og

hermed innovere. En afledt effekt heraf kan være, at virksomheden i forløbet udvikler kompe-

tencer og knowhow, som øger virksomhedernes konkurrenceevne på beslægtede eller andre

markeder, ligesom virksomheden kan opnå et renommé for at kunne levere banebrydende høj-

teknologisk udstyr.

TEKSTBOKS 2.2: EKSEMPLER PÅ DANSKE LEVERANDØRER TIL ”BIG

SCIENCE”

Flere danske virksomheder har succes med at hjemtage kontrakter i forbindelse med

opbygning, drift og vedligeholdelse, eller opgradering af ”Big Science”-faciliteter – og

dette ofte i samarbejde med danske forskningsinstitutioner eller GTS’er.

Et unikt samarbejde mellem højteknologivirksomheden Polyteknik AS fra Østervrå og

Teknologisk Institut har for eksempel ført til en række kontrakter - først for at analy-

sere fejl og derefter for at opgradere udstyret, der belægger spejlene på et af European

Southern Observatory (ESO) teleskoper. JJ X-ray fra Lyngby, et lille højtteknologisk

specialiseret firma, der tidligere har leveret produkter til fri-elektron laseren ved

Stanford University i USA, leverer i samarbejdede med Danmarks Tekniske Universi-

tet udstyr til beamlinjer til Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (Euro-

pean XFEL) i Hamborg, Tyskland.

Faciliteterne efterspørger dog også en bred vifte af mere konventionelle produkter,

løsninger og services. Inden for elektronik har producenterne CB Svendsen i Værløse

og Necas i Støvring således vundet flere kontrakter på fremstillingen af henholdsvis

strømforsyninger og printkort til Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN).

CERN har også opbygget tætte relationer til ca. 15 danske maskinværksteder som le-

verer mekaniske emner regelmæssigt til verdens største accelerator, LHC (Large Had-

ron Collider).

Kilde: BigScience.dk

I ”downstream”-fasen er virksomheder brugere af den etablerede forskningsinfrastruktur eller

aftagere og (med)producenter af ny viden. Her bidrager forskningsinfrastrukturen til innovation

og eventuel heraf afledt jobskabelse og vækst.

I mange sammenhænge har virksomheder gavn af eller behov for adgang til testfaciliteter

og lignende til eksempelvis afprøvning og udvikling af deres produkter. For langt hovedparten af

virksomhederne er det ikke økonomisk rentabelt eller realistisk på egen hånd at opbygge og

drive egne forskningsinfrastrukturer og testfaciliteter. En del virksomheder vil ofte heller ikke

have et tilstrækkeligt stort behov for at have egne faciliteter til rådighed. Derfor er der efter-

spørgsel fra virksomheder efter at kunne benytte det apparatur og de faciliteter, som forsknings-

infrastrukturer tilbyder, for at teste, udvikle eller validere nye produkter og services eller for at få

adgang til forskningsgenereret data.

Mange virksomheder har samtidig ikke kompetencer til at anvende de højt specialiserede

forskningsinfrastrukturer, hvorfor erhvervslivet ofte finder det værdifuldt at indgå forsknings-

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

samarbejder, kontraktforskning eller i ErhvervsPhD- eller ErhvervsPostdoc-ordninger, hvor-

igennem de kan få adgang til nødvendige kompetencer via samarbejde med etablerede forsk-

ningsmiljøer.

I alle tilfælde sker der i ”downstream”-fasen en afgørende viden- og teknologioverførsel til

virksomhederne med kommercielt potentiale til følge. Udviklingen af en ny forskningsinfra-

struktur kan derfor i sidste ende resultere i udviklingen af nye produkter, patenter samt etable-

ring af højteknologiske spinoff-virksomheder omkring forskningsinfrastrukturen.

I kølvandet på etableringen af en forskningsinfrastruktur kan der skabes et gunstigt inno-

vations- og erhvervsklima med klynger af virksomheder. Disse ses oftest i forbindelse med større

fysiske forskningsfaciliteter og

kan i nogle tilfælde nå et omfang, så der skabes en afledt effekt på

det regionale forsknings- og innovationssystem med positiv synergi mellem forskning og er-

hvervsliv med høj innovationskapacitet og et stærkt arbejdsmarked, som tiltrækker udenlandske

virksomheder.

2.3 Tendenser og udfordringer

Den videnskabelige og samfundsøkonomiske gevinst af investeringer i ”state-of the-art” forsk-

ningsinfrastruktur er derfor klar. Det er en god investering.

Traditionelt er det universiteterne og forskningsinstitutionerne, som selv tager ansvar for

udvikling af og investering i forskningsinfrastruktur og -udstyr. Det vil det fortsat vedblive med.

En række faktorer og udviklingstendenser betyder dog, at en del af ansvaret for forskningsinfra-

struktur bevæger sig mod det nationale niveau, og det kræver derfor en aktiv national koordine-

rende indsats, hvis der skal investeres i internationalt førende forskningsinfrastrukturer, og hvis

det fulde udbytte af investeringerne skal realiseres.

For det første har forskningsinfrastrukturområdet undergået en markant udvikling med

afsæt i de nye muligheder, som informations- og kommunikationsteknologi bringer. Her har nye

og dyre supercomputere, avancerede computernetværk og digitalisering og indsamling af enor-

me datamængder givet forskningen helt nye muligheder for at behandle store datamængder og

gennemføre særdeles komplicerede beregninger.

Det er samtidig kendetegnende, at mange forskningsinfrastrukturer i dag kræver mere

omfattende investeringer, end det hidtil har været tilfældet. Det skyldes blandt andet, at nye

forskningsværktøjer ofte skal specialdesignes til det enkelte forskningsbehov eller -miljø. Her-

udover er forskningsinfrastrukturerne ofte så komplekse og avancerede, at det, som nævnt, ofte

er nødvendigt at udvikle helt nye teknologiske løsninger, for at faciliteterne kan fungere efter

hensigten. Konsekvensen kan blive, at etableringen af nye forskningsinfrastrukturer i mange

tilfælde falder uden for de enkelte institutioners formåen og i stedet kræver et nationalt engage-

ment.

På samme tid bliver forskningen generelt mere og mere international og grænseoverskri-

dende. Forskningens nybrud, mange af de store samfundsmæssige udfordringer og mange

forskningsspørgsmål og -områder kræver store internationale, unikke faciliteter, som ikke kan

håndteres eller udnyttes effektivt af et enkelt land alene, eller som kræver indsamling og be-

handling af data på tværs af landegrænser. Det kan eksempelvis ske ved opbygningen af interna-

tionale forskningsinfrastrukturer i form af etablering af forskningsfaciliteter med én given fysisk

placering, som vanskeligt kan etableres af et land alene. Det kan dog også være i form af forplig-

tende netværkssamarbejder, der understøtter koordination af og adgang til nationale distribue-

rede data og faciliteter. Det øger behovet for og efterspørgslen efter internationale faciliteter og

samarbejder om infrastrukturer.

I takt med at det internationale samarbejde øges, stiger behovet for nationalt samarbejde.

Dannelse af nationale konsortier med relevante forskningsinstitutioner og universiteter omkring

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

forskningsinfrastrukturer tjener således som en robust indgang til Europa og europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer. Desuden finansieres mange store, internationale forskningsfaciliteter via

nationale medlemsbidrag.

Endelig er der fra det nationale niveau en stærk interesse i at høste det fulde udbytte af

investeringerne i forskningsinfrastruktur. Kun forskningsinfrastrukturer, som drives og trives i

åbne og inkluderende tværinstitutionelle samarbejder, er hensigtsmæssige nationale investerin-

ger. En national indsats kan understøtte, at uhensigtsmæssige duplikationer af mere lokale og

institutionsbundne indsatser samt mere person- eller projektdrevne forankringer undgås. Ind-

satsen forudsætter koordinerede og mere effektive investeringer, og at der videnskabeligt gives

adgang for forskere uanset institutionelt tilhørsforhold.

Den værdiskabende effekt af forskningsinfrastruktur på innovation og vækst sker heller

ikke nødvendigvis naturligt eller automatisk. I forbindelse med en række eksisterende forsk-

ningsinfrastrukturer er der blandt andet peget på, at kulturelle, faglige, organisatoriske og øko-

nomiske barrierer kan være hæmmende for en gnidningsfri og effektiv omsættelighed. En

målrettet, national indsats skal adressere disse udfordringer og understøtte, at forskningsinfra-

struktur indtræder i sin retmæssige rolle i forsknings- og innovationssystemet, så overførslen af

viden og teknologi kommer virksomheder og samfund til gode.

Samlet set er der således en række faktorer og udviklingstendenser, som gør, at ansvaret

for forskningsinfrastruktur bevæger sig mod det nationale niveau, og som bevirker, at der kræ-

ves en aktiv, dansk national indsats på området.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Vision og

strategiske

sigtelinjer

Styrelsen for Forskning og Innovation

Modelfoto: Colourbox

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

3. Vision og strategiske

sigtelinjer

Uddannelses- og Forskningsministeriets engagement og indsats favner de forskningsinfrastruk-

turer og relaterede aktiviteter, der har national betydning og forankring, og hvor danske forskere

på tværs af institutioner har interesser og samarbejde. Disse aktiviteter dækker efterhånden en

stor del af det danske økosystem for forskningsinfrastruktur – og andelen bliver i disse år større

og større. Ministeriet vil derfor fortsætte med at styrke sin indsats.

TEKSTBOKS 3.1: VISION OG STRATEGISKE SIGTELINJER

Vision

Uddannelses- og Forskningsministeriets vision er at skabe de bedste vilkår for at

kunne forske, studere og innovere i Europa. I 2020 skal Danmark derfor være en in-

ternational frontløber inden for forskningsinfrastruktur.

Strategiske sigtelinjer

Ministeriet vil derfor:

være katalysator for nye nationale forskningsinfrastrukturer

arbejde for øget finansiering til nye nationale forskningsinfrastrukturer

bidrage til, at investeringerne i nye nationale forskningsinfrastrukturer er

værdiskabende

øge dansk deltagelse i og adgang til flere europæiske forskningsinfrastruktu-

rer

facilitere globale samarbejder om forskningsinfrastrukturer med vækstlande

fokusere på udbyttet af internationale medlemskaber

medvirke til at sikre den fulde gevinst af investeringen i European Spallation

Source (ESS)

have øje for at tiltrække internationale forskningsinfrastrukturer til Danmark

Visionen favner både det nationale (sigtelinje 1-3) og internationale (sigtelinje 4-8) niveau og

rummer en ambition om at konsolidere både gevinsten af allerede gjorte investeringer og af nye

investeringer.

På baggrund af visionen vil Uddannelses- og Forskningsministeriets indsats over de næste

fem år tage udgangspunkt i de otte strategiske sigtelinjer, som udfoldes i afsnit 3.1-3.8.

afsnit 3.9 opsummeres

sigtelinjerne og deres konkrete milepæle for ministeriets indsats.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

3.1 Katalysator for nye nationale forskningsinfrastrukturer

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i en årrække støttet danske, nationale forskningsin-

frastrukturer, der skaber værdi for forskere på tværs af institutioner. Dette omfatter blandt an-

det en række øremærkede midler til eksempelvis registerforskning under det Koordinerende

Organ for Registerforskning (KOR) og e-infrastruktursamarbejde under Danish e-Infrastructure

Cooperation (DeIC), jævnfør

tekstboks 3.2 nedenfor.

TEKSTBOKS 3.2: DANISH E-INFRASTRUCTURE COOPERATION (DEIC)

Danish e-Infrastructure Cooperation (DeIC) har til formål at understøtte Danmark

som e-science nation gennem levering af e-infrastruktur (computing, datalagring og

netværk) til forskning og forskningsbaseret undervisning. DeIC er en virtuel organisa-

tion og hører organisatorisk under Styrelsen for Forskning og Innovation.

DeIC’s strategiske mål er blandt andet at understøtte national udvikling af e-

infrastruktur efter internationale standarder, bidrage til opbygning af relationer og e-

infrastrukturer til internationalt samarbejde og videndeling, udbrede anvendelsen af

e-science og koordinere løsninger om datamanagement og store datamængder.

DeIC har i samarbejde med universiteter og andre nationale forskningsinstitutioner

etableret tre store High Performance Computing (HPC) faciliteter: National HPC

Center ved Syddansk Universitet, National LifeScience Supercomputer (også kaldet

Computerome) ved Danmarks Tekniske Universitet og DeIC Nationale Kulturarvsclu-

ster ved Statsbiblioteket. Der samarbejdes i øvrigt med andre nordiske lande om fæl-

les e-infrastruktur.

I 2007 etableredes en Pulje til Forskningsinfrastruktur på finansloven, hvorfra der siden er ud-

møntet over en milliard kroner. Udmøntningen af puljen har fulgt forskellige faser, jævnfør

tekstboks 3.3 nedenfor, og et fællestræk for alle faserne har været, at ministeriet med puljen har

været katalysator for udviklingen af nye nationale forskningsinfrastrukturer. Også i forbindelse

med denne roadmap har ministeriet orkestreret en proces, som har ført til et katalog i denne

roadmap med en række konkrete forslag til nye forskningsinfrastrukturer.

TEKSTBOKS 3.3: DE DANSKE UDMØNTNINGSMODELLER

Puljen til Forskningsinfrastruktur blev oprindeligt etableret som følge af Globalise-

ringsaftalen i 2006. Uddannelses- og forskningsministeren har siden været den ud-

møntende instans, og puljens formål har været at understøtte etableringen af

perspektivrige nationale strategiske forskningsinfrastrukturer.

Udmøntningsmodellen er siden blevet udviklet og modnet og kan inddeles i tre faser:

Puljen blev i en første fase i 2007-2009 udmøntet efter en forskningsrådslig-

nende model, hvor den daværende minister årligt udmøntede midler til pro-

jekter på baggrund af egentlige ansøgninger. Udmøntningen skete på

baggrund af rådgivning fra Koordinationsudvalget for Forskning og et særligt

nedsat internationalt ekspertpanel.

I 2010 besluttede ministeriet, på linje med udviklingen i andre europæiske

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

lande, at overgå til en roadmap-model, som kan kaldes anden udmøntnings-

fase, og som løb fra 2010-2014. På baggrund af forslag fra de danske forsk-

ningsmiljøer, som blev behandlet i seks faglige paneler, blev der i 2011

udviklet en roadmap, som udgjorde det videnbaserede prioriteringsgrundlag,

som lå til grund for den daværende ministers udmøntning.

Den tredje fase starter med denne danske roadmap for forskningsinfrastruk-

tur 2015. Roadmappens katalog med forslag til konkrete forskningsinfra-

strukturer har til hensigt at fungere som strategisk videns- og

prioriteringsgrundlag for kommende offentlige investeringer i forskningsin-

frastruktur. Fra og med 2015 og nogle år frem forventes udmøntningen af

puljen til forskningsinfrastruktur at ske med udgangspunkt i forslagene på

roadmappen.

Kataloget er resultatet af en forslags- og dialogproces, hvor ministeriet har indkaldt forslag fra

de centrale ledelser på danske universiteter og forskningsinstitutioner. Forslagene er udvalgt i

en national proces efter rådgivning fra Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI).

Forslagene i kataloget repræsenterer de vigtigste investeringsbehov i ny national forsk-

ningsinfrastruktur for de kommende år, se også tekstboks 3.3 ovenfor. De er

udvalgt i konkur-

rence, er investeringsmodne og har alle opnået kvalitetsstemplet at komme på denne roadmap.

De vil hver især bane vejen for fremragende forskning og medbringe stor videnskabelig værdi for

de involverede aktører. Forslagene

støtter derudover op om forskningsinstitutionernes egne

strategier på forskningsinfrastrukturområdet. Således vil en realisering også ske ved en betydelig

medfinansiering – i udgangspunktet 50 procent – fra blandt andre de universiteter og forsk-

ningsinstitutioner, som har stillet forslaget.

TEKSTBOKS 3.4: NATIONALT UDVALG FOR FORSKNINGS-

INFRASTRUKTUR (NUFI)

Med henblik på at fremme opbygning af national forskningsinfrastruktur og styrkelse

af dansk deltagelse i internationale forskningsinfrastrukturer nedsatte Styrelsen for

Forskning og Innovation i foråret 2013 et permanent Nationalt Udvalg for Forsk-

ningsinfrastruktur (NUFI).

Udvalget har til overordnet opgave at fungere som forum for udarbejdelse af grundla-

get for beslutninger og aftaler om prioritering, etablering, videreførelse og finansie-

ring af nationale og internationale forskningsinfrastrukturer samt

forskningsunderstøttende aktiviteter i tilknytning til forskningsinfrastrukturenes an-

vendelse.

Udvalget består af repræsentanter fra universiteterne og Det Frie Forskningsråd,

mens Danmarks Grundforskningsfond er observatør.

Forslagene er desuden åbne og bygger på ikke-ekskluderende konsortier. De søger at inddrage

alle relevante og interesserede parter og sørge for, at alle interesserede forskere, uafhængigt af

institutionelle tilhørsforhold, får mulighed for adgang til forskningsinfrastrukturen eller til data

fra denne, afhængig af forskningsinfrastrukturtypen.

Åbenheden bidrager til, at forskningsinfra-

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

strukturerne kommer det danske forsknings- og innovationslandskab til gode i bred forstand.

Dermed understøttes den bedst mulige udnyttelse af investeringerne.

Ressourcerne til investering i nye nationale forskningsinfrastrukturer er begrænsede, og

Danmark er derfor nødt til at prioritere og opretholde en strategisk investeringsstrategi. Katalo-

get har derfor til hensigt at fungere som strategisk videns- og prioriteringsgrundlag for kom-

mende offentlige investeringer i forskningsinfrastruktur. Fra og med 2015 og flere år frem vil

udmøntningen af puljen til forskningsinfrastruktur forventes at ske med udgangspunkt i forsla-

gene på roadmappen.

Tabel 3.1

Bevillinger under Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2011

Titel

DANMAX - dansk beamlinje til MAX IV

DanSeis - Nationalt Center for Seismisk Instrumentering

Reorganisering og styrkelse af dansk e-science

Dansk Instrumentcenter for Ultra-Højfelts NMR Spektroskopi

DigHumLab - Digitalt Humaniora Laboratorium

EATRIS - European Advanced Translational Research Infrastructure for Medicine

ELIXIR – European Research Infrastructure for Biological Information

Laserlab.dk - Danish Centre for Laser Infrastructure

Reorganisering og styrkelse af dansk registerforskning*

Stor national vindtunnel

I alt

* Heraf 7.100.000 kroner til SHARE – Survey on Health, Ageing and Retirement in Europe.

Bevilget beløb

35.000.000

25.000.000

50.000.000

33.000.000

30.000.000

27.000.000

25.000.000

20.300.000

22.400.000

40.000.000

307.700.000

Finansieringen behøver imidlertid ikke nødvendigvis at ske via statslige midler alene.

Det er

forhåbningen, at roadmappens katalog med forslag vil tjene som inspirationskatalog for andre

finansierende kilder som

for eksempel forskningsfinansierende fonde og regionale aktører.

Milepæl for 2020:



Kataloget har dannet grundlaget for nye investeringer i danske nationale forsk-

ningsinfrastrukturer.

3.2 Finansieringen skal følge med

De danske investeringer i forskningsinfrastruktur er allerede betydelige. Ministeriets samlede

direkte investeringer

beløber sig til omtrent 787 millioner kroner i 2015.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Tabel 3.2

Uddannelses- og Forskningsministeriets samlede investeringer i forskningsinfrastruktur 2015

Kategori

Konventionsbårne internationale med-

lemskaber

Konventionsbårne internationale med-

lemskaber

Konventionsbårne internationale med-

lemskaber

Konventionsbårne internationale med-

lemskaber

Konventionsbårne internationale med-

lemskaber

Konventionsbårne internationale med-

lemskaber

Konventionsbårne internationale med-

lemskaber

Andre internationale medlemskaber

Særlige danske forskningsinfrastrukturer

Frie midler til nye forskningsinfrastruktu-

rer

I alt

Kilde: Finansloven 2015

Note: I tabellen er ikke medtaget det indirekte bidrag, som Danmark betaler til ITER via Euratoms budget. Medtaget er heller ikke en

række mindre poster på finansloven, som er målrettet administrative følgeudgifter og formidlingsvirksomhed.

* svarende til udbetalingsniveauet i 2015.

** knytter sig til Danmarks konventionsbårne medlemskab af ESO

Formål

Det Europæiske Center for Højenergifysik

– CERN

Den Europæiske Organisation

for Astronomisk Forskning – ESO

Den Europæiske Rumorganisation – ESA

(obligatorisk)

Det Europæiske Molekylærbiologiske

Laboratorium – EMBL

Den Europæiske Synkrotronfacilitet –

ESRF

Den Europæiske Fri-Elektron

Røntgenlaserfacilitet – European XFEL

Fælleseuropæiske eksperimenter ved

norsk reaktor i Halden

Den Europæiske Rumorganisation – ESA

(ikke-obligatorisk)*

International Thermonuclear Experi-

mental Reactor – ITER

European Spallation Source – ESS

European Extremely Large Telescope – E-

ELT **

Registerforskning

Dansk Data Arkiv – DDA sundhed

Computing og e-science

Højhastighedsnet

Forskningsstation Zackenberg

Pulje til forskningsinfrastruktur

Finanslov 2015

124.200.000

21.900.000

110.600.000

15.500.000

10.700.000

16.600.000

2.400.000

115.200.000

400.000

211.500.000

3.800.000

9.800.000

3.400.000

14.800.000

51.500.000

3.500.000

70.900.000

786.700.000

Udviklingen over tid viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriets direkte investeringer i

forskningsinfrastruktur er steget med godt 150 millioner danske kroner i faste priser siden 2007.

Denne positive udvikling dækker overvejende over, at dansk deltagelse og investeringer i inter-

nationale forskningsinfrastrukturer er steget markant. Her skal særligt nævnes European Spalla-

tion Source (ESS), Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (European XFEL) og

European Extremely Large Telescope (E-ELT), som alle er under etablering i disse år.

Samtidig er balancen mellem midler, der er øremærket til specifikke formål, og midler,

som er til rådighed til medfinansiering af nye forslag fra de danske universiteter og forskningsin-

stitutioner til nye forskningsinfrastrukturer, blevet rykket. Nedenstående figur 3.1 og 3.2 baseret

på kategorierne i ovenstående tabel 3.2 viser, at frie midler i 2007 udgjorde 32 procent af mini-

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

steriets investeringer, mens de i 2015 udgør 9 procent. Det finansielle råderum for at investere i

nye nationale forskningsinfrastrukturer er således blevet mindre.

Figur 3.1

Fordeling af investeringer på Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslov 2007

Finanslov 2007

Andre

internationale

medlemskaber:

16 procent

Særlige danske

forsknings-

infrastrukturer:

19 procent

Pulje til

Forsknings-

infrastruktur:

32 procent

Konventions-

bårne

medlemskaber:

33 procent

Figur 3.2

Fordeling af investeringer på Uddannelses- og Forskningsministeriets finanslov 2015

Finanslov 2015

Andre

internationale

medlemskaber:

42 procent

Særlige danske

forsknings-

infrastrukturer:

11 procent

Pulje til

Forsknings-

infrastruktur:

9 procent

Konventions-

bårne

medlemskaber:

38 procent

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 3.5: INVESTERINGSSBEHOVET I NATIONALE FORSK-

NINGSINFRASTRUKTUR

Der foreligger ingen præcis opgørelse over Danmarks investeringsbehov i forsknings-

infrastruktur. De forslag, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har modtaget i

forbindelse med roadmap-processen, jævnfør også kapitel 4, kan siges at være udtryk

for minimumsbehovet. Disse 42 forslag er prioriteret på tværs af de danske universi-

teter og forskningsinstitutioner og fremsendt i en national proces. Forslagene repræ-

senterer et samlet investeringsbehov på knap 2,8 milliarder kroner. Hertil skal lægges

de forslag, som ikke er blevet prioriteret tilstrækkeligt højt af universiteterne og

forskningsinstitutionerne til at blive fremsendt som nationale forslag.

Roadmappens prioriterede katalog med 22 forslag vil kræve en samlet investering på

cirka 1,6 milliarder kroner for at blive fuldt realiseret.

Det er vanskeligt at sammenligne investeringerne i forskningsinfrastruktur på tværs af europæi-

ske lande. Imidlertid er udviklingen og finansieringen af nationale roadmaps en almen foreteelse

i Europa – ikke kun i regi af European Strategy Forum on Research Infrastructures (ESFRI),

jævnfør afsnit 3.4 nedenfor, men også på nationalt niveau, hvilket muliggør en skønsmæssig

sammenligning.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor gennemført en rundspørge blandt en

række lande, Danmark typisk sammenligner sig med, og som alle i de seneste år har udviklet

nationale roadmaps for forskningsinfrastruktur. Rundspørgen har alene vedrørt investeringerne

i forslag til nye forskningsinfrastrukturer på de nationale roadmaps.

Informationen fra Finland, Nederlandene, Norge og Sverige giver et generelt indtryk af

danske investeringer over for en række andre landes investeringsniveauer. Den viser, at Dan-

mark blandt disse ligger lavest i investeringsniveau. I varierende grad er en del af forklaringen

på dette, at der er forskelle på landenes politik for investeringer i nye forskningsinfrastrukturer

på deres roadmaps. Således finansierer man eksempelvis i Sverige, via det svenske Vetenskabs-

rådet, fra centrale nationale puljer såvel etablering og implementering som dele af driften af nye

nationale forskningsinfrastrukturer. Det forklarer i hvert fald delvist, at de svenske centrale

midler til finansiering af svenske roadmaps er betydeligt større end de danske, som omvendt

kun er møntet forskningsinfrastrukturernes etablering og implementering.

I alle de adspurgte lande bidrager en vis grad af medfinansiering fra universiteter og andre

forskningsinstitutioner til at finansiere de nye nationale forskningsinfrastrukturer på roadmap-

pen. Medfinansieringsgraden varierer samtidig fra land til land, og eksempelvis skønnes den til

at være 25 procent i Nederlandene og Norge og 30 procent i Finland. I Danmark forventes med-

finansieringsgraden at være cirka 50 procent for etablering og implementering af nye forsk-

ningsinfrastrukturer, det vil sige, at 50 procent af finansieringen typisk dækkes af universiteter

og andre forskningsinstitutioner. Det er forventningen, at universiteter og forskningsinstitutio-

ner helt dækker den efterfølgende drift af forskningsinfrastrukturer i Danmark. Medfinansie-

ringsgraden er vigtig i forhold til at danne sig et indtryk af de samlede investeringer i

forskningsinfrastrukturer på roadmappen, og den danske investeringspolitik sigter mod at tilve-

jebringe en højere grad af medfinansiering end mange af de øvrige lande. Ræsonnementet for

dette er, at medfinansiering og ansvar for drift af forskningsinfrastrukturerne er med til at styrke

indlejringen og forankringen af forskningsinfrastrukturerne på de forskningsinstitutioner, som

anvender dem.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

De nuværende danske centrale midler til finansiering af denne roadmaps katalog med for-

slag rækker ikke til finansiering af alle forslag, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har

derfor fokus på tilvejebringelsen af midler til området. Men en direkte statslig finansiering kan

og skal ikke stå alene. Det er vigtigt for ministeriet, at investeringerne sker med udpræget grad af

medfinansiering og med tilsagn om overtagelse af driftsudgifterne, når forskningsinfrastruktu-

rerne er etablerede med henblik på at understøtte indlejring og ejerskab. Ministeriet vil desuden

gå i dialog med de forskningsfinansierende fonde om (sam)finansiering af forslag i kataloget.

Milepæl for 2020:



Der er investeret i minimum 15 af katalogets forslag til nye forskningsinfrastruk-

turer ved offentlige og/eller private midler.

3.3 Investeringerne skal være værdiskabende

Det er afgørende for Uddannelses- og Forskningsministeriet at bidrage til, at de offentlige inve-

steringer i forskningsinfrastruktur også kommer dansk erhvervsliv til gode, for hermed at reali-

sere den fulde samfundsøkonomiske gevinst. Det betyder, at ministeriet vil sætte fokus på det

offentlige-private samarbejde og på omsætteligheden og nyttiggørelsen af forskningsinfrastruk-

tur for innovation og vækst.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil arbejde for en styrkelse af både ”upstream” og

”downstream”-potentialerne for innovation og vækst.

”Upstream” ønsker ministeriet at opretholde og udvikle den nuværende danske erhvervs-

fremmeindsats for større internationale ”big science”-forskningsinfrastrukturer. En del af med-

lemsbidragene til de internationale ”big science”-forskningsinfrastrukturer anvendes til at

udbyde internationale industrikontakter, som blandt andet virksomheder i medlemslandene har

mulighed for at byde ind på. Derved kan medlemslandene få en del af deres medlemsbidrag

retur i form af industrikontrakter, også kaldet den industrielle returværdi. Udbuddene gælder

både meget videnskabelige og højteknologiske leverancer men også mange flere konventi0nelle

leverancer. Der er derfor væsentlige returmidler i spil til hjemtag for danske aktører.

TEKSTBOKS 3.8: BIGSCIENCE.DK

Danmark etablerede i 2010 BigScience.dk som et dansk knudepunkt for fremme af

dansk erhvervslivs udbytte af større internationale forskningsinfrastrukturer. BigSci-

ence.dk drives af Big Science Sekretariatet (BSS).

BigScience.dk varetager rollen som Industrial Liaison Officer (ILO) for forskningsin-

frastrukturerne og støtter dermed danske virksomheder gennem blandt andet infor-

mation, virksomhedsservice, matchmaking og netværksaktiviteter. Over 150 danske

virksomheder har registreret sig i BigScience.dk ’s netværk.

BigScience.dk drives af Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet og fi-

nansieres af Uddannelses- og Forskningsministeriet med støtte fra Vækstforum Ho-

vedstaden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Ministeriets ambition er at fortsætte og udvikle BigScience.dk og Big Science Sekretariatet (BSS)

som det danske knudepunkt for at øge den danske returværdi.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

BigScience.dk anslår, at det internationale ”big science”-marked har en årlig værdi i stør-

relsesordenen af 270 milliarder kroner med en dansk markedsandel på 300 millioner kroner.

Dette tal skal ses i forhold til de direkte investeringer i danske medlemskaber på 629 millioner

kroner i 2015. BigScience.dk vurderer videre, at danske virksomheders omsætning kan udgøre 1

milliard kroner i 2020 ved en målrettet og koncentreret indsats.

Samtidig vil ministeriet gå i tættere dialog med BigScience.dk for at drøfte yderligere sy-

nergimuligheder mellem ministeriets arbejde med repræsentation og tilsyn med de danske med-

lemskaber og den danske returværdi.

Hvad angår ”downstream”-fasen vil ministeriet koncentrere sig om de nye offentlige inve-

steringer i nationale forskningsinfrastrukturer i roadmappens katalog og en understøttelse af, at

investeringerne bidrager til dansk innovation og vækst.

Det betyder, at hver ny forskningsinfrastruktur, der realiseres fra kataloget af midler fra

Puljen fra Forskningsinfrastruktur, skal udfærdige et koncept for erhvervssamarbejde med kon-

krete målepunkter. Dette medfører blandt andet, at der skal angives en klar plan for engagement

og inddragelse af virksomheder, andre eksterne interessenter samt GTS-institutter og innovati-

onsnetværk i forslagets projektorganisering og konsortium, hvor dette måtte være relevant. Der

skal formuleres klare principper for industriadgang til forskningsinfrastrukturen eller data gene-

reret fra forskningsinfrastrukturen. Dette skal naturligvis ske under hensyntagen til de gældende

regler for statsstøtte, hvorefter hvis mere end 20 procent af kapaciteten af forskningsinfrastruk-

turen tænkes udbudt til private virksomheder (for eksempel ved kontraktforskning, levering af

forskningstjenester eller udlejning til virksomheder), skal etableringen af forskningsinfrastruk-

turen kunne realiseres ved mindst 50 procent medfinansiering fra private virksomheder. Slutte-

ligt skal der redegøres for planer for brugerstøtte og videnoverførsel og gøres overvejelser om

forskningsinfrastrukturens forventede bidrag til økonomisk vækst, eksempelvis i form af ny

teknologi, samarbejdsprojekter, kontraktforskning og spinoffs.

Ministeriet vil desuden tage initiativ til en konference med emnet ”forskningsinfrastruktu-

rer som værdiskabende investeringer” og med deltagelse af danske ejere, brugere og interessen-

ter i forskningsinfrastrukturer. Her vil erfaringer fra ind- og udland omkring ”best practice” for,

hvordan innovation og vækst bedst fremmes, blive drøftet.

Milepæle for 2020:



Den danske markedsandel på ”big science”-markedet er steget, og returværdien

fordoblet.

De realiserede nye danske forskningsinfrastrukturer har hver især udviklet en

skræddersyet politik for samarbejde med GTS-institutter og virksomheder.

Der er afholdt en konference om forskningsinfrastrukturers bidrag til innovation

og vækst.

3.4 Styrket europæisk indsats

Behovet for en styrkelse af forskningsinfrastrukturområdet gælder i høj grad også på europæisk

plan, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet fortsat vil arbejde på dansk deltagelse i euro-

pæiske forskningsinfrastrukturer af relevans, potentiale og interesse for danske miljøer.

Danmark er derfor aktiv part i European Strategy Forum for Research Infrastructures (ES-

FRI), som er et forum med repræsentanter for de 28 EU-lande, de associerede lande og EU-

Kommissionen. ESFRI har til formål at fremme etableringen af større tværnationale forsknings-

infrastrukturer i Europa og fungerer som europæisk katalysator. Der er siden ESFRI’s etablering

i 2001 opnået udbredt

enighed om behovet for og merværdien ved at etablere en række udvalgte

fælleseuropæiske forskningsinfrastrukturer.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

ESFRI’s primære virkemiddel er udviklingen af fælleseuropæiske roadmaps for forsknings-

infrastrukturer, der identificerer særligt perspektivrige samarbejder med paneuropæisk relevans

og interesse. ESFRI har siden 2006 udgivet tre roadmaps, og den seneste version fra 2010 fav-

ner 38 forslag fordelt på alle videnskabelige hovedområder og 10 projekter, som er under im-

plementering. I dag betragtes 25-30 projekter som værende under implementering. I første

halvdel af 2016 forventer ESFRI at lancere en opdateret roadmap for europæiske forskningsin-

frastrukturer.

Tabel 3.3

ESFRI-projekter med dansk deltagelse

Projekter, hvor etablering af danske knudepunkter og medlemskab er finansieret af Puljen til Forskningsinfrastruktur

CESSDA – Council of European Social Science Data Archives (finansieret af Dansk Data Arkiv)

CLARIN – Common LAnguage Resources and technology INitiative

DARIAH – DigitAl Research Infrastructure for the Arts and Humanities

EATRIS – The European Advanced Translational Research Infrastructure in Medicine (indtil 31. december 2016)

ELIXIR – European Life-Science Infrastructure for Biological Information

EPOS – European Plate Observing System

INSTRUCT – An integrated Structural Biology Infrastructure for Europe

PRACE – Partnership for Advanced Computing in Europe

Projekter, hvor dansk deltagelse finansieres via danske internationale medlemskaber

ESS – European Spallation Source

ESRF Upgrade – European Synchrotron Radiation Facility Upgrade

European XFEL – European X-Ray Free-Electron Laser

ILL 20/20 Upgrade – Upgrade of the ILL neutron source

Projekter på denne roadmap, som aktuelt ikke er finansieret

AnaEE – Infrastructure for Analysis and Experimentation on Ecosystems

EU-OPENSCREEN – European Infrastructure of Open Screening Platforms for Chemical Biology

ICOS – Integrated Carbon Observation System

WindScanner.eu – European WindScanner Facility

Note: Til denne liste kan desuden lægges flere forslag, hvor danske forskere og institutioner er mere eller mindre involverede.

Eksempelvis har danske institutioner deltaget i forberedelsesprojekter (EU’s preparatory phase) i 19 projekter, hvoraf flere dog er

inkluderet i listerne ovenfor

Imidlertid råder ESFRI ikke over egne økonomiske midler til at investere i en egentlig imple-

mentering af de prioriterede projekter. Det er således op til de enkelte deltagerlande at vurdere, i

hvilket omfang man ønsker at investere i realiseringen af de enkelte forskningsinfrastrukturpro-

jekter. Deltagelse kræver normalt, at man som land etablerer et nationalt knudepunkt, kaldet en

node, til projektet, som i mange tilfælde kræver etablering af egentlig ny forskningsinfrastruktur

og i alle tilfælde forudsætter et medlemsbidrag til det europæiske forskningsinfrastrukturpro-

jekt. Den danske finansiering kan komme fra mange forskellige kilder, men det gælder i alle

tilfælde, at dansk deltagelse forudsætter, at Uddannelses- og Forskningsministeriet underskriver

en forpligtende aftale – ofte i form af et European Research Infrastructure Consortium (ERIC) –

om dansk engagement. Indgåelsen af ERIC-aftaler med fordeling af opgaver, byrder, pligter og

rettigheder er en ofte både langstrakt og kompliceret proces, der erfaringsmæssigt kan tage 3-5

år.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Dansk deltagelse i opstarten af flere projekter er imidlertid understøttet økonomisk via

Puljen til Forskningsinfrastruktur udmøntet på grundlag af roadmappen fra 2011, ligesom der i

kataloget i denne roadmap er flere forslag, der knytter sig til ESFRI-projekter som blandt andet

danske knudepunkter, jævnfør tekstboks 3.3 ovenfor. Dermed understøtter den danske roadmap

dansk deltagelse i samarbejder om europæiske forskningsinfrastrukturer.

Derudover er der muligheder for investering via EU’s programmer for forskning og innova-

tion og teknologisk udvikling, hvor der er blevet ydet støtte til forberedelse af ESFRI-

forskningsinfrastrukturer. Under det igangværende Horizon 2020 (H2020) er der ligeledes

blevet ydet støtte til implementering af nogle af de højest prioriterede projekter på ESFRI’s

roadmap.

H2020’s samlede budget for forskningsinfrastruktur i perioden 2014-2020 er på knap 2,5

milliarder euro (omtrent 18,5 milliarder danske kroner) og rummer også en række muligheder

for finansiering af europæiske projekter, som ikke er relaterede til ESFRI. Dette kommer dog

erfaringsmæssigt

ikke i tilstrækkelig grad danske forskningsmiljøer til gode. Den danske delta-

gelse i de første indkaldelser under H2020’s delprogram for forskningsinfrastruktur var ved den

foreløbige statusopgørelse i november 2015 på

1,02 procent og

dermed betragteligt under den

samlede andel af dansk hjemtag på 2,57 procent fra H2020.

Derfor er det besluttet at øge indsatsen for en bedre dansk succesrate og deltagelse. Mini-

steriet har derfor i 2015 styrket den danske National Contact Point (NCP) for forskningsinfra-

struktur under H2020, der rådgiver og vejleder danske forskningsmiljøer om mulighederne

inden for forskningsinfrastrukturområdet. Først og fremmest med henblik på at afdække årsa-

gerne til omfanget af det danske hjemtag og den danske interesse for programmet samt på læn-

gere sigt med henblik på at øge det danske hjemtag, så det bidrager mere til det samlede danske

udbytte.

Milepæle for 2020:



Danmark har underskrevet tre nye aftaler om dansk deltagelse i nye europæiske

forskningsinfrastrukturer.

Det danske hjemtag under Horizon 2020’s program for forskningsinfrastruktur

ligger på samme niveau som det danske hjemtag af de samlede udbudte midler

under Horizon 2020.

3.5 Samarbejde med vækstlande

Internationalt samarbejde om forskningsinfrastruktur begrænser sig ikke kun til den europæiske

arena, og Danmark har derfor sikret adgang til en række forskningsinfrastrukturer, eksempelvis

Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), Global Biodiversity Information Facility

(GBIF), jævnfør tekstboks 3.2, og International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER),

hvor samarbejdet er globalt. Sidstnævnte er verdens største forskningssamarbejde, som ud over

Europa samler Canada, Japan, Indien, Kina, Sydkorea og USA og dermed repræsenterer over 80

procent af verdens befolkning i et forsøg på at tilvejebringe energi på baggrund af fusion.

Selvom Danmark således allerede deltager i flere globale samarbejder, kan der imidlertid

være behov for at gøre en yderligere global indsats med fokus på bilaterale aftaler. Den viden-

skabelige geografi er nemlig under forandring, og der etablerer sig i øjeblikket en række nye

stærke forskningsnationer med massive investeringer i forskning og udvikling med afledte effek-

ter på forskningsomfang og -kvalitet.

Denne udvikling omfatter også investeringer i forskningsinfrastruktur, og der ligger her et

potentiale for samarbejde for danske forskere og forskningsinfrastrukturer. Som eksempler på

store forskningsinfrastrukturer kan nævnes røntgenstrålingsfaciliteterne Shanghai Synchrotron

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Radiation Facility (SSRF) og Sirius i São Paulo, som er henholdsvis Kinas største og Brasiliens

kommende store synkrotronanlæg. Andre eksempler på mulige samarbejdspartnere, som kunne

være relevante for danske forskere, institutioner og forskningsinfrastrukturer, er Korea Polar

Research Institut (KOPRI), som blandt andet råder over forskningsskibet ARAON, og Indian

Space Research Organisation (ISRO), som står for Indiens nationale rumforskningsprogram.

Danmark er allerede et foregangsland ved at have etablereret innovationscentre i en række

af disse lande som eksempelvis i Brasilien, Indien, Kina og

Sydkorea. Hidtil

har disse dog ikke

arbejdet systematisk med forskningsinfrastrukturer.

TEKSTBOKS 3.6: DE DANSKE INNOVATIONSCENTRE

De danske innovationscentre er etableret i samarbejde mellem Uddannelses- og

Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet og er placeret i henholdsvis Shanghai,

Silicon Valley, München, São Paulo, New Delhi og Seoul.

Deres overordnede mål er at fungere som bindeled mellem danske og udenlandske

forsknings-, innovations- og uddannelsesmiljøer samt virksomheder og investorer for

hermed at bygge bro mellem Danmark og nogle af de stærkeste lande inden for forsk-

ning, videregående uddannelse og forretningsudvikling samt nogle af verdens førende

innovationsmiljøer og vækstmarkeder. Deres opgave består lokalt i at bistå danske

virksomheder og forskningsinstitutioner med adgang til udenlandsk viden, teknologi,

kapital og markeder.

Som et nyt initiativ ønsker Uddannelses- og Forskningsministeriet at facilitere adgang og sam-

arbejde til nye perspektivrige forskningsinfrastrukturer i disse vækstlande og vil derfor gå i dia-

log med de danske innovationscentre og de danske universiteter og forskningsinstitutioner om

muligheder og interesse. Hensigten er at bidrage til at etablere bilaterale aftaler og platforme for

samarbejde om og adgang til forskningsinfrastrukturer for dermed at tilvejebringe nye mulighe-

der for globalt samarbejde baseret på forskningsinfrastruktur.

Milepæl for 2020:



Der er indgået tre aftaler om samarbejde mellem ejerne af forskningsinfrastrukturer i

Danmark og vækstlandene.

3.6 Udbyttet af de internationale medlemskaber

Ministeriet har i en lang årrække tilvejebragt finansieringen af danske og typisk konventions-

bårne medlemskaber af en række store internationale forskningsinfrastrukturer, de såkaldte ”big

science”-faciliteter, som eksempelvis Det Europæiske Center for Højenergifysik (CERN), som

Danmark har deltaget i siden 1954. Siden da er flere internationale, konventionsbårne forsk-

ningsinfrastrukturer kommet til, blandt andet Det Europæiske Molekylærbiologiske Laboratori-

um (EMBL) i 1973 og Den Europæiske Synkrotronfacilitet (ESRF) i 1988. Seneste medlemskab

af denne type er Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (European XFEL), som blev

indgået i 2012 og forventes at gå i drift i løbet af 2017, og af European Spallation Source (ESS),

som er under opførelse, jævnfør afsnit 3.7. Under den nationale indsats har også finansieringen

af de såkaldte

forskningsunderstøttende aktiviteter ligget.

Den samlede danske investering i ”big science”-faciliteterne beløber sig til omtrent 633

millioner kroner årligt, jævnfør tabel 3.2, og det er i ministeriets interesse, at Danmark opnår

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

størst muligt udbytte af investeringerne. Kontingenterne dækker alene udgifterne til de danske

medlemskaber og går dermed til forskningsinfrastrukturernes centrale og basale konstruktion

og drift. Den danske forskning på baggrund af adgangen finansieres på nationalt niveau typisk af

forskningsinstitutionernes bevillinger eller via forskningsrådssystemet.

Forskningsunderstøttende aktiviteter benyttes oftest som betegnelse for den forskningsun-

derstøttende aktivitet, der ligger mellem driften af forskningsinfrastrukturen og den egentlige

forskning. Det kan for eksempel omfatte udstationeret personale (for eksempel teknikere eller

postdocs), justering og test af instrumenter og udstyr, udvikling af hard- og software, test og

validering samt rejseaktivitet i forbindelse med adgang.

Over de seneste år har de forskningsunderstøttende aktiviteters finansiering og organise-

ring været under forandring. I 2012 udarbejdede et til formålet nedsat arbejdsudvalg en rapport

om forskningsunderstøttende aktiviteter og forskeres adgang til og udnyttelse af større interna-

tionale forskningsinfrastrukturer. Siden er mange af anbefalingerne blevet implementeret. Der

er blandt andet etableret en klarere arbejdsdeling mellem Det Frie Forskningsråd (DFF) og Pul-

jen til Forskningsinfrastruktur, hvorved finansieringsopgaven med finanslov 2013 blev overført

fra DFF til puljen på finansloven.

På baggrund af anbefalingerne har Uddannelses- og Forskningsministeriet siden finansie-

ret tre centre, der netop har til formål at styrke og udnytte det danske forskningsmæssige poten-

tiale forbundet med medlemskaberne. Instrumentcentrene er desuden nationalt forankrede for

at understøtte, at de samlede danske interesser inden for deres respektive faglige områder vare-

tages i forhold til de internationale medlemskaber.

TEKSTBOKS 3.7: DE TRE NATIONALE CENTRE FOR FORSKNINGSUN-

DERSTØTTENDE AKTIVITETER

DANSCATT (Instrumentcenter for brug af røntgen-, synkrotron- og neu-

tronkilder samt fri-elektron røntgenlasere)

DANSCATT’s hovedformål er at sikre danske brugere adgang til internationale neu-

tron- og røntgenspredningsfaciliteter såsom Den Europæiske Synkrotronfacilitet

(ESRF), Den Europæiske Fri-Elektron Røntgenlaserfacilitet (European XFEL), Insti-

tut Laue-Langevin (ILL) og Paul Scherrer Instituttet (PSI). DANSCATT vil fremadret-

tet også have en vigtig rolle at spille i forhold til European Spallation Source (ESS) og

MAX IV. Centret ledes af Danmarks Tekniske Universitet på vegne af et dansk kon-

sortium, som også har repræsentation af Aarhus Universitet, Københavns Universitet,

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet og virksomheden Haldor Topsøe i besty-

relsen. DANSCATT har cirka 350 forskere og studerende tilknyttet og finansierer

blandt andet rejser til udenlandske faciliteter, udstationering og uddannelse.

IDA (Instrumentcenter for Dansk Astrofysik)

IDA’s hovedformål er at støtte og sikre dansk astrofysisk forskning i forhold til udnyt-

telsen af det danske medlemskab af European Southern Observatory (ESO), Den Eu-

ropæiske Rumorganisation (ESA) og Nordisk Optisk Teleskop (NOT). Centret ledes af

Aarhus Universitet på vegne af et dansk konsortium, som også har repræsentation af

Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet i

bestyrelsen. IDA har cirka 80 danske forskere og studerende tilknyttet og finansierer

blandt andet observationsskoler, udførelse af observationer, adgang til specifikke faci-

liteter samt udvikling og design af nye og ”up-to-date” instrumenter.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

NICE (Nationalt Instrumentcenter for CERN Eksperimenter)

NICE’s hovedformål er at sikre dansk adgang til Det Europæiske Center for Højener-

gifysik (CERN). Centret ledes af Københavns Universitet på vegne af et dansk konsor-

tium, som også har repræsentation af Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske

Universitet og Syddansk Universitet. NICE har cirka 70 forskere og studerende til-

knyttet og finansierer blandt andet udstationering og rejser til CERN samt drift, ud-

vikling og konstruktion af nye instrumenter.

Ministeriet har siden 2014 finansieret centrene, og det vil derfor være rettidigt at gennemføre et

eftersyn af centrene og det danske udbytte af medlemskaberne i et internationalt perspektiv.

Dette vil også omfatte en udredning i dialog med interessenterne med henblik på at afdække,

hvordan de forskningsunderstøttende aktiviteter fremover bedst håndteres og finansieres i for-

søget på at finde en mere robust og bæredygtig finansieringsmodel. I sammenhæng hermed vil

centrenes indsats og engagement i forhold til danske erhvervsinteresser også blive udredt.

Milepæl for 2020:



Danske forskningsunderstøttende aktiviteter er finansieret efter en ny model og i

et samarbejde mellem de relevante aktører.

3.7 Den fulde gevinst af ESS

Danmark og Sverige er sammen værter for European Spallation Source (ESS), som er et af de

største projekter inden for forskningsinfrastruktur, der bygges i Europa i dag. ESS er en neu-

tronspredningsfacilitet, der anvendes til at undersøge materialer og materialeprocesser fra me-

dicinalvidenskab til byggematerialer og fra bevarelse af kulturarv til udvikling af nye

superledere.

Forskningsanlægget bygges i Lund med et datamanagement- og softwarecenter placeret i

København. Det første spadestik blev taget i september 2014, og det forventes, at ESS vil levere

de første neutroner til forskningsbrug i 2019. Omkostningerne ved byggeriet er cirka 14 milliar-

der danske kroner, og omkring halvdelen af omkostningerne til konstruktionen kommer fra

værtslandene, Sverige og Danmark. Fra 2014-2022 investeres der fra dansk side omkring to

milliarder kroner i ESS.

Det forventes, at mellem 2.000-4.000 gæsteforskere fra universiteter, institutioner og

virksomheder årligt vil besøge ESS og anvende anlæggets neutron-udstyr til at løse deres viden-

skabelige spørgsmål. Gevinsterne ved ESS opstår imidlertid ikke af sig selv. Copenhagen Eco-

nomics

har i 2014 estimeret, at den potentielle bruttogevinst ved ESS og MAX IV for

hovedstadsregionen årligt beløber sig til omkring 2 milliarder kroner, afhængigt af hvor godt

indsatsen optimeres. Estimatet gælder dog under optimale rammevilkår. Ved mindre hensigts-

mæssige vilkår kan gevinsten forventes halveret.

Det er derfor vigtigt, at Danmark allerede nu har en klar plan for, hvordan det fulde udbyt-

te af det danske medværtskab kan høstes. Det angår eksempelvis, hvordan danske virksomheder

får gavn af ESS, og hvordan vi kan tiltrække internationale virksomheder. Det vedrører også,

hvordan danske forskere får maksimalt udbytte af investeringen, og det gælder, hvordan ESS-

medarbejdere kan bosætte sig i Danmark og bidrage til den danske økonomi.

Copenhagen Economics, 2014: ” Samfundsøkonomiske effekter af ESS/MAX IV for Hovedstadsregionen”

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 3.9: ESS-STRATEGIENS MÅLSÆTNINGER

I ESS-strategien er blandt de vigtigste mål for udviklingen frem til 2025 derfor:

kapacitetsopbygning: kapacitetsopbygningen har sikret, at der er tre gange

flere neutronbrugere, end vi har i dag.

fyrtårnsmiljøer: vi har etableret 3-5 internationalt anerkendte fyrtårnsmiljø-

er på områder af strategisk betydning for dansk forskning og erhverv.

brobygning med ESS: vi har opbygget et tæt samspil mellem ESS og danske

videnmiljøer.

involvering af dansk erhvervsliv: virksomheder har fleksibel og effektiv ad-

gang til ESS og fyrtårnsmiljøer.

højteknologiske leverandørvirksomheder til ESS: vi har etableret en dansk

klynge af virksomheder, der har specialiseret sig i leverancer til forskningsfa-

ciliteter.

forankring af ESS i Danmark: ESS-ansatte bosætter sig i Danmark, bevæger

sig fleksibelt i regionen, og med afsæt i ESS og MAX IV formår Danmark at

tiltrække førende videnvirksomheder og forskere.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2015: ”ESS som drivkraft for fremti-

dens vækst - Strategi for den danske ESS-indsats”.

Milepæl for 2020:



Ministeriet har indfriet sine forpligtelser i henhold til ESS-strategien.

3.8 Danmark som værtsland

Majoriteten af internationale forskningsinfrastrukturer etableres uden for Danmark med et par

markante undtagelser. Danmark har således ageret værtsland for Global Biological Information

Facility (GBIF) siden 2001, mens Danmark, jævnfør ovenstående, er kommende medvært sam-

men med Sverige for European Spallation Source (ESS).

GBIF og ESS er vidt forskellige forskningsinfrastrukturer. Hvor GBIF grundlæggende kan

karakteriseres som distribueret og virtuel inden for et område uden klare erhvervsinteresser,

kendetegnes ESS ved at blive en enkeltstående fysisk facilitet med stor industriel interesse og

potentiale.

TEKSTBOKS 3.10: GLOBAL BIODIVERSITY INFORMATION FACILITY

(GBIF)

GBIF – Global Biodiversity Information Facility er en global forskningsinfrastruktur,

der har som mål at gøre alle verdens informationer om biodiversitet (planter, dyr og

andre organismer) frit tilgængelige for søgning og analyse via internettet. GBIF’s da-

taportal er den største i verden med biodiversitetsdata, og GBIF muliggør dermed

forskning, som tidligere ikke har kunnet lade sig gøre. GBIF’s portal rummer nu over

15.000 datasæt gjort tilgængelige fra over 750 institutioner globalt.

38 lande er medlemmer af GBIF, og 15 lande er associerede. Medlemmer skal hver

især etablere og drive et medlemsknudepunkt (node) med det formål at gøre deres

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

biodiversitetsdata tilgængelige for søgning via GBIF-portalen.

GBIF blev etableret i 2001, og Danmark blev i international konkurrence valgt som

vært for GBIF-sekretariatet med aktuelt over 20 medarbejdere, som fysisk ligger ved

Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Den danske node, Danish

Biodiversity Information Facility (DanBIF), varetager Danmarks medlemskab af

GBIF og finansieres af de relevante danske universiteter (disse er for tiden Aarhus

Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet).

Implikationen af dansk værtskab for de to forskningsinfrastrukturer er derfor markant forskel-

lig, men ikke desto mindre er der stærke argumenter for, at et land af Danmarks størrelse har

væsentligt udbytte af at være vært for internationale forskningsinfrastrukturer til fordel for

dansk forskning, uddannelse, innovation og vækst. ESS-casen er her unik. Det forventes, at ESS

inden for materialeforskning vil blive en magnet for Danmark og Øresundsregionen i form af

tiltrækning af talent, etablering af forskningsfyrtårne, dannelse af innovative erhvervsklynger

med videre.

Det er en vanskelig proces at tiltrække værtskaber til et givet land, og det kræver både poli-

tisk opbakning og indsats samt tilvejebringelsen af et finansielt grundlag i form af det, der typisk

kaldes ”host premium”.

Mulighederne for fremtidige danske værtskaber kan eksempelvis dreje sig om et eller flere

af projekterne på ESFRI’s europæiske roadmap, hvoraf flere – og særligt de distribuerede forsk-

ningsinfrastrukturer – endnu ikke har fået etableret det eller de europæiske knudepunkter. I

forbindelse med udarbejdelsen af den danske roadmap for forskningsinfrastruktur vil der derfor

være fokus på at undersøge mulighederne for, om Danmark kan opnå værtskab for én eller flere

internationale forskningsinfrastrukturer eller knudepunkter.

Det er givet, at store, internationale forskningsinfrastrukturer på dansk grund også kan

medføre betragtelige etableringsudgifter for Danmark, men ikke desto mindre vil Uddannelses-

og Forskningsministeriet fortsat have øje for mulighederne for at tiltrække internationale forsk-

ningsinfrastrukturer i form af enkeltfaciliteter inden for områder, hvor Danmark er i verdens

elite.

Milepæl for 2020:



Der er tiltrukket et europæisk knudepunkt for en forskningsinfrastruktur – ek-

sempelvis på ESFRI’s roadmap – til Danmark.

3.9 Oversigt over sigtelinjer og milepæle for indsatsen

De strategiske sigtelinjer omsættes i konkrete og forpligtende milepæle for Uddannelses- og

Forskningsministeriets forskningsinfrastrukturindsats i de kommende fem år. De skal bidrage

til, at visionen indløses.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 3.11: SIGTELINJER OG MILEPÆLE

Sigtelinjer: ”Ministe-

riet vil…”:

1. Være katalysator for

nye nationale forsknings-

infrastrukturer.

2. Arbejde for øget finan-

siering til nye nationale

forskningsinfrastrukturer.

3. Bidrage til, at investe-

ringerne i nye nationale

forskningsinfrastrukturer

er værdiskabende.

Milepæle: ”I 2o20 gælder det, at…”:

Kataloget har dannet grundlaget for nye inve-

steringer i danske nationale forskningsinfra-

strukturer.

Der er investeret i minimum 15 af katalogets

forslag til nye forskningsinfrastrukturer ved

offentlige og/eller private midler.

Den danske markedsandel på ”big science”-

markedet er steget, og returværdien fordob-

let.

De realiserede nye danske forskningsinfra-

strukturer har hver især udviklet en skræd-

dersyet politik for samarbejde med GTS-

institutter og virksomheder.

Der er afholdt en konference om forsknings-

infrastrukturers bidrag til innovation og

vækst.

4. Øge dansk deltagelse i

og adgang til flere euro-

pæiske forskningsinfra-

strukturer.

Danmark har underskrevet tre nye aftaler om

dansk deltagelse i nye europæiske forsk-

ningsinfrastrukturer.

Det danske hjemtag under Horizon 2020’s

program for forskningsinfrastruktur ligger på

samme niveau som det danske hjemtag af de

samlede udbudte midler under Horizon

2020.

Der er indgået tre aftaler om samarbejde

mellem ejerne af forskningsinfrastrukturer i

Danmark og vækstlandene.

Danske forskningsunderstøttende aktiviteter

er finansieret efter en ny model og i et sam-

arbejde mellem de relevante aktører.

Ministeriet har indfriet sine forpligtelser i

henhold til ESS-strategien.

Der er tiltrukket et europæisk knudepunkt

for en forskningsinfrastruktur – eksempelvis

på ESFRI’s roadmap – til Danmark.

5. Facilitere globale sam-

arbejder om forskningsin-

frastrukturer med

vækstlande.

6. Fokusere på udbyttet af

de internationale med-

lemskaber.

7. Medvirke til at sikre

den fulde gevinst af inve-

steringen i ESS.

8. Have øje for at tiltræk-

ke internationale infra-

strukturer til Danmark.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Forslag til nye

forsknings-

infrastruk-

turer

Styrelsen for Forskning og Innovation

Modelfoto: Colourbox

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

4. Forslag til nye forsknings-

infrastrukturer

Dette kapitel præsenterer et samlet og prioriteret katalog med de 22 forskningsinfrastrukturer,

der vurderes at have størst national betydning for dansk forsknings- og innovationskonkurren-

ceevne i løbet af de kommende fem år. Kataloget erstatter dermed den version, som fremgik af

Dansk Roadmap for Forskningsinfrastruktur 2011.

Det har været et centralt element i processen frem mod det færdige katalog at tilvejebringe

en aktiv inddragelse og tilstedeværelse af de danske forskningsinstitutioner og universiteter for

at skabe grundlag for, at kataloget understøtter institutionernes egne strategier på området.

Derfor har miljøerne været inddraget i både forslags- og første del af beslutningsprocessen,

jævnfør figur 4.1 nedenfor.

Figur 4.1: Katalogets forslags- og beslutningsproces

Prioritering på forskningsinstitutionerne

Rådgivning i Nationalt Udvalg for

Forskningsinfrastruktur

Behandling i Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

Uddannelses- og forskningsmi-

nisterens beslutning

Katalog

4.1 Tilblivelsesproces

Processen for udarbejdelsen af kataloget igangsattes i november 2014, hvor Styrelsen for Forsk-

ning og Innovation inviterede de centrale ledelser på danske universiteter og nationale forsk-

ningsinstitutioner til at indsende forslag til konkrete forskningsinfrastrukturer på vegne af

nationale konsortier. De centrale ledelser blev inviteret til at indsende forslag til nye eller væ-

sentligt opgraderede forskningsinfrastrukturer. Forslag kunne stilles inden for alle hovedområ-

der og for alle

typer forskningsinfrastrukturer.

I invitationen blev der lagt stor vægt på forskningsinfrastrukturernes nationale forankring,

modenhed og mulighed for realisering, og hvert forslag forventedes derfor at leve op til konkrete

kriterier, jævnfør tekstboks 4.1 nedenfor.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 4.1: KRITERIER TIL FORSLAGENE

Hvert enkelt forslag blev i invitationen til indsendelse af forslag anmodet om at leve op til

følgende konkrete kriterier:

Have national strategisk interesse og betydning. Forslagene skal nationalt set støt-

te op om forskningsinstitutionernes strategier på forskningsinfrastrukturområdet

og have stor videnskabelig betydning for de relevante danske forskersamfund.

Være varige eller længerevarende og være tilstrækkelig modne til, at forskningsin-

frastrukturerne videnskabeligt, teknisk og finansielt kan realiseres inden for en

kortere årrække (op til fem år).

Være åbne. De skal ideelt set bygges på ikke-ekskluderende konsortier eller lig-

nende, og de skal søge at inddrage alle relevante og interesserede parter og sikre,

at alle interesserede forskere, uafhængigt af institutionelle tilhørsforhold, får mu-

lighed for adgang til forskningsinfrastrukturerne.

Kunne realiseres ved betydelig medfinansiering fra forskningsinstitutionerne – i

udgangspunktet skal der sikres 50 % medfinansiering – og det forventes, at de in-

volverede forskningsinstitutioner påtager sig ansvar for den videre drift af infra-

strukturerne efter deres etablering samt eventuel dekommissionering.

Hvor relevant kunne kobles til internationale forskningsinfrastrukturer, for ek-

sempel forskningsinfrastrukturer på eksisterende eller planlagte ESFRI-roadmap.

I beskrivelsen af forslagene, som ligger til grund for evalueringen af forslagene, skulle for-

slagsstillerne blandt andet redegøre for videnskabelige såvel som samfunds- og erhvervs-

mæssige perspektiver.

Styrelsen for Forskning og Innovation afholdt i november og december 2014 informationsmøder

på de danske universiteter og et separat møde for de øvrige danske forskningsinstitutioner for at

udbrede kendskabet til og understøtte forankringen af processen og roadmappen.

Ved forslagsfristens udløb den 30. april 2015 havde styrelsen modtaget 42 forslag til road-

mappen, jævnfør tekstboks 3.5.

4.2 Evalueringsproces

De modtagne forslag har været forelagt Nationalt Udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI),

som består af repræsentanter for de danske universiteter og Det Frie Forskningsråd med Grund-

forskningsfonden som observatør, jævnfør tekstboks 3.4, med henblik på udvalgets rådgivning.

NUFI har rådgivet Styrelsen for Forskning og Innovation om katalogets indhold og indstillede 27

forslag til roadmappens katalog. Efterfølgende har der i ministeriet foregået en selvstændig vur-

derings- og prioriteringsproces, hvorunder der er blevet indhentet supplerende materiale om

forslagenes erhvervs- og innovationspotentialer. Denne har resulteret i, at uddannelses- og

forskningsministeren har besluttet et katalog på 22 forslag udvalgt blandt de 27. Både NUFI og

ministeriet har baseret rådgivningen på ovenstående kriterier, nævnt i tekstboks 4.1, som blev

offentliggjort sammen med invitationen til indsendelse af forslag.

På tværs af forslagene har ministeriet desuden ønsket, at det samlede katalog favner alle

fagområder, og at forslagene i gennemsnit har støtte fra fire forskningsinstitutioner, der dækker

institutionelt og geografisk bredt.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

4.3 Udmøntningsproces

En af katalogets grundlæggende funktioner er, jævnfør kapitel 3, at udgøre beslutningsgrundla-

get for fremtidige investeringer i nye nationale forskningsinfrastrukturer.

Uddannelses- og forskningsministeren udmønter Puljen til Forskningsinfrastruktur på

finansloven årligt, og det er forventningen, at kataloget vil fungere som et prioriteringsværktøj

for beslutningerne om udmøntning frem til 2020. Et forslag i kataloget er dermed ikke automa-

tisk garanteret en bevilling fra finanslovspuljen, da puljens størrelse aktuelt ikke muliggør en

finansiering af samtlige af katalogets forslag.

Det er derfor forhåbningen, at kataloget i tillæg vil tjene som inspirationsgrundlag for an-

dre finansierende parter, for eksempel private fonde og regioner. Dette skyldes ikke mindst, at

forslagene er udvalgt i konkurrence, er investeringsmodne, og at alle har opnået kvalitetsstem-

plet at komme på denne roadmap. De vil hver især bane vejen for fremragende forskning og

bibringe nye muligheder for innovation og vækst.

4.4 Introduktion til kataloget

Beslutningsprocessen har ført til nedenstående katalog med 22 forslag til nye og væsentlige op-

graderinger af forskningsinfrastrukturer. Der er forslag inden for alle fagområder, og forslagene

har i gennemsnit støtte fra fem danske forskningsinstitutioner og universiteter.

Kataloget er grupperet efter de fem fagområder, som har ligget til grund for hele processen.

Flere af katalogets forslag har et væsentligt indhold eller karakter af e-science-infrastruktur, men

ingen forslag er indsendt som rene e-science-forslag. Forslagene med e-science-indhold er der-

for at finde under beskrivelserne af de fem fagområder.

Det gælder samtidig, at en række forslag er tværgående og rummer faglighed fra to eller

flere fagområder. Dette gælder særligt mellem fagområderne ”Biotek, Sundhed og Life Science”,

”Energi, Klima og Miljø” og ”Materiale- og Nanoteknologi”. De tværfaglige forslag er listet under

det fagområde, der har mest tyngde i hvert enkelt forslag.

Hvert enkelt forslag er præsenteret i kataloget på én side med en kort beskrivelse af forsk-

ningsinfrastrukturen og dens forventede videnskabelige og værdiskabende potentiale. Desuden

er der for hvert forslag angivet, hvilke forskningsinstitutioner og universiteter, der formelt støt-

ter op om forslaget på nuværende tidspunkt som hovedforslagsstillere og medforslagsstillere,

samt hvilke øvrige parter der er angivet som interesserede i forskningsinfrastrukturens realise-

ring. Denne sidste kategori favner både forskningsinstitutioner, universiteter, GTS-institutter,

innovationsnetværk, regioner, kommuner og private virksomheder. Forslagets type er også angi-

vet. Hermed menes, om forskningsinfrastrukturen er enkelstående, distribueret eller virtuel i sin

karakter. Endelig angives også et samlet estimeret investeringsbehov, der dækker over både den

anmodede finansiering via Puljen til Forskningsinfrastruktur og den medfinansiering, der for-

ventes stillet fra anden side.

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Biotek, Sundhed og Life Sci-

ence

Fagområdet ”Biotek, Sundhed og Life Science” dækker over et bredt fagområdefelt af stor rele-

vans for udviklingen i den danske befolknings sundhedstilstand, herunder udvikling af nye læ-

gemidler og medicinske teknologier samt bedre og sundere fødevarer. Forskningen foregår på

blandt andet universiteter, hospitaler og klinikker samt ved sektorforskningsinstitutioner. Fag-

områderne grænser op til og støtter udvikling og innovation i det private erhvervsliv omfattende

blandt andet lægemiddelindustrien, medico- og bioteknologiske virksomheder samt fødevarein-

dustrien, som alle er vigtige kilder til dansk beskæftigelse og eksport.

Biotek (bioteknologi) dækker over udvikling, produktion, analyse og anvendelse af biologi-

ske systemer på mikro-, celle- og molekylært niveau. Det har betydning for blandt andet udvik-

lingen af sundhed, levnedsmiddelproduktion, miljøbeskyttelse, energi, landbrug og industrielle

processer.

Sundhedsforskning omfatter basalforskning om menneske, sundhed og sygdom, klinisk og

translationel forskning, forebyggelsesforskning med en bredere populationsbaseret sundhedstil-

gang samt sundhedstjenesteforskning omhandlende organiseringen af sundhedsvæsenet.

Life Science (biovidenskab) indbefatter blandt andet veterinærmedicin, plante- og jord-

brugsvidenskab, fødevarer og ernæring, og området kobler til bioteknologi, medicin, lægemidler,

biologi, folkesundhed, miljø og kemi. Forskningen bidrager også til udviklingen af landbruget.

Fagområdet er i vidt omfang afhængigt af forskningsinfrastruktur såsom afprøvnings- og

testfaciliteter til klinisk forskning, biobanker, registre og bioinformatiske databaser samt super-

computerkraft til statistisk analyse af store datamængder særligt inden for bioinformatik. Også

apparatur til avanceret billeddannelse, herunder Positron Emissions Tomografi (PET), avanceret

lys- og elektronmikroskopi, multimodalscanning samt røntgen- og partikelstråling samt store

synkrotroner spiller en stor rolle. Desuden er modelorganismer, proteinproduktionsfaciliteter og

stofbiblioteker vigtige forskningsinfrastrukturer på området.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 4.2: FORSLAG INDEN FOR BIOTEK, SUNDHED OG LIFE

SCIENCE

COLLECT – Center for celleanalyse og cellebaseret terapi

DaBiS – Danish Biological Sample Preparation Facility

DBN – Danish Bioimaging Network

DK-OPENSCREEN – Dansk forskningsinfrastruktur for kemisk biologi

EMBION – CryoEM research infrastructure for biological nanostructures

FOODHAY – Open Innovation FOOD and Health lAboratorY

INSPECT – Dansk Instrumentcenter for Interdisciplinær NMR Spektroskopi

MedBio-BigData – Medicinsk bioinformatik platform:

PRO-MS – Danish National Mass Spectrometry Platform for Functional Pro-

teomics

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

COLLECT

Center for celleanalyse og cellebaseret terapi

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Aarhus Universitet

Kontaktperson: Professor Søren Riis

Paludan, Institut for Biomedicin

Medforslagsstillere

Københavns Universitet, Rigshospi-

talet, Statens Serum Institut, Aal-

borg Universitetshospital og Aarhus

Universitetshospital

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Bioneer, FOSS, ImmuDex,

Lundbeck, SKAU Vaccines og Sym-

phogen

Estimeret samlet investerings-

behov

90-95 millioner kroner

Der foreslås etableret et center for celleanalyse og celleba-

seret terapi. Centret vil indeholde cellebiologiske laborato-

riefaciliteter og celleanalyseapparaturer samt ekspertise i

dyrkning, isolering, analyse og terapi med celler. Det vil

kunne anvendes af forskere inden for de biologiske og

medicinske områder. Centret etableres med to afdelinger,

henholdsvis ved Københavns Universitet og Aarhus Uni-

versitet.

Forskningsinfrastrukturen vil kunne danne basis for

ny grundvidenskabelig og anvendelsesorienteret viden og

samtidig skabe grundlag for udvikling af nye lægemidler

ud fra enkeltcelleteknikker. Det forudses, at disse læge-

middelstyper i fremtiden vil kunne finde anvendelse inden

for en lang række sygdomstilstande såsom infektions-,

regenerative- og kræftsygdomme. Forskningsinfrastruktu-

ren forventes at kunne styrke Danmarks eksisterende

stærke position inden for det medicinske og biologiske

område yderligere.

Lægemiddelindustrien vil få gavn af at anvende cen-

tret til udvikling af nye lægemidler, og private virksomhe-

der vil blive inddraget i teknologiudviklingen i forbindelse

med centerets instrumentering. Centeret vil afholde bru-

gerkurser, årlige workshops og udsende nyhedsbreve med

henblik på videnoverførsel. Desuden vil centret holde

kontakt med erhvervslivet gennem de deltagende universi-

teters teknologioverførsels- og erhvervssamarbejder.

Forskningsinfrastrukturen sigter mod at gøre Danmark til

et førende land inden for cellebaseret terapi og bidrage til

økonomisk vækst ved at danne grundlag for klinisk og

kommerciel udvikling af nye lægemidler.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

DaBiS

Danish Biological Sample Preparation Facility

Type

Enkeltstående

Hovedforslagsstiller

Københavns Universitet

Kontaktperson: Professor Michael

Gajhede, Institut for Lægemiddelde-

sign og Farmakologi

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet og

Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Bioneer, Innovationsnetværk for

Biosundhed – Biopeople, Lundbeck,

Novo Nordisk og Novozymes

Estimeret samlet investerings-

behov

25-30 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur til frem-

stilling af biologiske prøver, som kan bruges til videre

analyse ved karakteriseringsfaciliteter som eksempelvis

synkrotroner, cryo-elektronmikroskoper eller NMR-

spektroskoper. Forskningsinfrastrukturen etableres som

en ”walk-in”-facilitet, placeret ved Københavns Universi-

tet, med særligt fokus på produktionen af deutererede

biologiske makromolekyler.

Prøveemnerne vil blandt andet kunne bruges ved

European Spallation Source (ESS) og MAX IV i Lund,

Sverige, samt ved den Europæiske Fri-Elektron Røntgen-

laserfacilitet (European XFEL) i Hamborg, Tyskland. Faci-

liteten vil lette processen for danske forskere med at

producere og forberede biologiske prøver til ovennævnte

internationale faciliteter, og dette vil optimere den danske

anvendelse af disse. Forskningsinfrastrukturen forventes

sammen med karakteriseringsfaciliteterne at styrke

grundlaget for udvikling af nye medicinske behandlings-

former inden for såvel proteinbaserede lægemidler som

konventionelle småmolekylelægemidler.

Lægemiddel- og biotekindustrien vil få gavn af enten

selv eller i samarbejdsprojekter at kunne anvende facilite-

ten til forberedelse af prøver til ESS, MAX IV og European

XFEL for dermed at optimere både den danske akademi-

ske og kommercielle udnyttelse af faciliteterne. Der plan-

lægges videnoverførsel gennem et rådgivende organ med

repræsentanter fra industrien samt ved muligheder for

ErhvervsPhD og -PostDocs. Det forudses, at ny teknologi

udviklet i forbindelse med faciliteten vil kunne patenteres.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

DBN

Danish Bioimaging Network

Type

Distribueret og virtuel

Hovedforslagsstiller

Københavns Universitet

Kontaktperson: Professor, Doktor

Alexander Schulz, Institut for Plan-

te- og Miljøvidenskab

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Kræftens Bekæmpelse, Roskilde

Universitet, Syddansk Universitet

og Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

AgroTech – Institut for Jordbrugs-

og FødevareInnovation, Aquaporin,

Arla Foods, Aalborg Universitet,

Bioneer, Chr. Hansen, Dansk Bio-

tek, Evolva, Innovationsnetværk for

Biosundhed – Biopeople, Innovati-

onsnetværket for biomasse - In-

biom, Medicon Valley Alliance,

Medtech Innovation – Innovations-

netværk for Medico-teknik, Novo

Nordisk, Novozymes, Sejet Plant

Breeding, Teknologisk Institut,

Visiopharm og Zealand Pharma

Estimeret samlet investerings-

behov

90-95 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur til avan-

ceret bio-billeddannelse og -billedbehandling. Forsknings-

infrastrukturen vil bestå af to enheder: en enhed for

billeddannelse med faciliteter til live- og superopløs-

ningsmikroskopi og enkeltmolekyle-billeddannelse samt

en enhed til billedbehandling med fokus på både hard-

ware, software og ekspertise til billedbehandling. Begge

enheder etableres med knudepunkter på flere af de delta-

gende universiteter og forskningsinstitutioner. Foruden at

have egne billeddannelsesfaciliteter vil forskningsinfra-

strukturen også koble til billeddannelsesmuligheder ved

MAX IV og European Spallation Source (ESS) i Lund,

Sverige.

Billeddannelse- og behandling udgør i dag et vigtigt

element i biomedicinsk forskning. Kompetencer inden for

begge områder komplimenterer hinanden ved at styrke

hele processen fra dannelse af billeder af biologiske kom-

ponenter til behandling af billederne og analyse af disse.

Forskningsinfrastrukturen vil styrke de danske kompeten-

cer inden for billeddannelse og -behandling og øge kompe-

tencedelingen mellem forskere både inden for hvert og

mellem de to områder. Samtidig forventes en styrkelse af

de danske kompetencer på områderne at kunne optimere

det danske udbytte af billeddannelsesmulighederne ved

MAX IV og ESS.

Lægemiddel- og biotekindustrien vil få gavn af selv

eller i samarbejdsprojekter at benytte både billeddannel-

ses- og billedbehandlingsdelen af forskningsinfrastruktu-

ren, hvilket forventes at styrke grundlaget for industrielle

nyskabelser. For videnoverførsel planlægges træningskur-

ser, møder og symposier samt muligheden for Erhvervs-

speciale og -PhD.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

DK-OPENSCREEN

Dansk forskningsinfrastruktur for kemisk biologi

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Danmarks Tekniske Universitet

Kontaktperson: Professor Mads H.

Clausen, DTU Kemi - Institut for

Kemi

Medforslagsstillere

Københavns Universitet, Aalborg

Universitet og Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Alexandra Instituttet, Bioneer,

Dansk Biotek, Innovationsnetværk

for Biosundhed – Biopeople, LEO

Pharma, Medicon Valley Alliance,

Medtech Innovation – Innovations-

netværk for Medico-teknik, Novo

Nordisk og Teknologisk Institut

Estimeret samlet investerings-

behov

30-35 millioner kroner

Der foreslås etableret et dansk knudepunkt til ESFRI-

forskningsinfrastrukturen EU-OPENSCREEN, som er en

fælles europæisk forskningsinfrastruktur for kemisk biolo-

gi, der samler ledende laboratorier på området i en lang

række europæiske lande, og som vil give danske forskere

adgang til europæiske data. Den danske node til den euro-

pæiske forskningsinfrastruktur etableres med tre regionale

noder, henholdsvis ved Danmarks Tekniske Universitet

med specialisering i en national stofsamling, ved Køben-

havns Universitet med specialisering i high-throughput

screening og ved Aalborg Universitet med specialisering i

diagnostik.

Den danske node vil være en platform for åben ad-

gang til screening af kemiske stoffer og biologisk aktivitet.

Den vil også inkludere opbygningen af en national stof-

samling til understøttelse af identifikation af stoffer med

potentiale inden for tidlig lægemiddeludvikling, diagnostik

og medicinsk forskning med særlig fokus på infektions-

sygdomme, multiresistente bakterier og kroniske syg-

domme. Forskningsinfrastrukturen vil styrke danske

forskeres adgang til stoffer og afprøvningsfaciliteter inden

for det biologiske og kemiske område og forventes at øge

samarbejdet på området.

Det forventes, at nye noder til forskningsinfrastruk-

turen på sigt vil blive placeret ved GTS-institutter og pri-

vate virksomheder, og at der vil være mulighed for spinoff-

virksomheder. Videnoverførsel planlægges ved trænings-

kurser, digital kommunikation, nyhedsbreve og informati-

onsarrangementer. Særligt små- og mellemstore

virksomheder inden for lægemiddel- og biotekindustrien

vil få gavn af selv eller via kontraktforskning at kunne

anvende facilitetens screeningsbibliotek og stofsamling –

faciliteter ellers kun store medicinalvirksomheder har.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

EMBION

CryoEM research infrastructure for biological

nanostructures

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Aarhus Universitet

Kontaktperson: Professor Poul Nis-

sen, Institut for Molekylærbiologi og

Genetik

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Københavns Universitet, Statens

Serum Institut og Syddansk Univer-

sitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

ALK-Abello, Aqua, Arla, AstraZene-

ca, Carlsberg, Chr. Hansen, Dupont,

Ferring, Genmab, GlaxoSmithKline,

Innovationsnetværk for Biosundhed

– Biopeople, Innovationsnetværket

for biomasse – Inbiom, LEO Phar-

ma, Lundbeck, Novo Nordisk, No-

vozymes, Pcovery, Pfizer, Roche og

Symphogen

Estimeret samlet investerings-

behov

125-130 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur for cryo-

elektronmikroskopi på biologiske materialer. Den opbyg-

ges ved to faciliteter, henholdsvis ved Københavns Univer-

sitet og ved Aarhus Universitet, med mikroskoper til cryo-

elektronmikroskopi. Forskningsinfrastrukturen vil desu-

den koble til andre avancerede røntgen- og neutronstrå-

lingsfaciliteter herunder MAX IV, European Spallation

Source (ESS) og den Europæiske Fri-Elektron Røntgenla-

serfacilitet (European X-FEL) og ESFRI-programmet

INSTRUCT.

Cryo-elektronmikroskopi anvendes inden for struk-

turel biologi til forskning i molekylær cellebiologi såvel

som medicin og bioteknologi. Teknologien muliggør be-

stemmelse af strukturer af store biologiske molekyler så-

som proteiner, RNA og DNA samt forskning i molekylære

modeller for interaktionsnetværk inde i og mellem celler.

Samtidig baner det vejen for udvikling af proteinbaserede

lægemidler samt udvikling i produktion af fødevarer, grøn

kemi, industrielle enzymer samt nye proteinbaserede ma-

terialer. Forskningsinfrastrukturen forventes at styrke den

danske protein- og enzymforskning.

Lægemiddel- og biotekindustrien vil få gavn af selv

eller via samarbejdsprojekter at kunne benytte faciliteten,

og forskningsinfrastrukturen forventes at kunne bidrage

til økonomisk vækst ved at skabe bedre forudsætninger for

udvikling af nye lægemidler, bioteknologi og proteinbase-

rede materialer samt mulighed for spinoff-virksomheder.

Nyttige rådata, protokoller og checklister til udarbejdelse

og forberedelse af optimale eksperimenter fra faciliteten

vil blive frigjort på åbne databaser med henblik på viden-

overførsel. Af andre videnoverførselsaktiviteter planlægges

kurser, åbne symposier, muligheden for ErhvervsPhD og -

PostDocs samt tilbud om oplæring i cryoEM-metoder og -

faciliteter.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

FOODHAY

Open Innovation FOOD and Health lAboratorY

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Aarhus Universitet

Kontaktperson: Institutleder Mi-

chelle Williams, Institut for Fødeva-

rer

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Københavns Universitet, Syddansk

Universitet og Aalborg Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Blandt andre Agro Business Park,

Agro Food Park, AgroTech, Arla,

Carlsberg, Chr. Hansen, Danish

Crown, Danish Food Cluster,

Dupont, FOODBEST KIC Nordic

Secretariat, FoodNetwork DK, Fu-

ture Food Innovation, ISI Food

Protection, ISIS, KMC, Lantmän-

nen Schulstad/Unibake, Region

Midtjylland, Rynkeby, SEGES,

Teknologisk Institut, og Trade in

Denmark

Estimeret samlet investerings-

behov

105-110 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur til føde-

vareforskning med henblik på at øge viden om og imple-

mentering af innovation til gavn for den danske

fødevareindustri. Forskningsinfrastrukturen vil bestå af et

primært laboratorium placeret i forbindelse med Aarhus

Universitet ved Agro Food Park samt en distribueret plat-

form for infrastruktur og videndeling.

Forskningsinfrastrukturen vil indeholde fem kom-

ponenter: 1) en biomarkør- og screening-platform til in

vitro-screening af biologiske responser fra fødevarekom-

ponenter kombineret med specialiserede analysefacilite-

ter, 2) en proteom- og metabolomforskningsplatform til

analyse af fødevarer og biovæsker, 3) en fødevare-biofysik-

platform med en række forskellige skannere, spektrosko-

per, mikroskoper, med flere til at analysere strukturelle

ændringer i fødevareproteiner og -lipider samt deres in-

teraktioner, 4) en sensorisk og forbrugerplatform til ek-

sperimentelle og oplevelsesmæssige studier af menneskers

opfattelser af fødevarer med faciliteter til blandt andet

udvikling og fremstilling af fødevarer, video- og eye-

tracking instrumenter, 5) en platform for viden om ernæ-

ring og sundhed, som blandt andet skal gøre viden tilgæn-

gelig for interessenter inden for fødevare- og

sundhedsområdet. Forskningsinfrastrukturen forventes at

styrke den danske fødevareforskning, -undervisning samt

fødevareinnovation.

Som et åbent innovationslaboratorium forudses det,

at en lille andel af facilitetens aktiviteter vil bestå af indu-

strielle aktørers leje af faciliteten, men at det primære

engagement fra virksomheder vil være gennem forsk-

ningssamarbejder, demonstrationsprojekter og omdannel-

se af forskningsviden til direkte industrielt

implementerbar viden. Videnoverførsel er kernen i selve

forskningsinfrastrukturen, som også planlægger mulighe-

der for ErhvervsPhD og -PostDocs. Det forventes, at infra-

strukturen vil kunne bidrage til øget innovation i

fødevareindustrien.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

INSPECT

Dansk Instrumentcenter for Interdisciplinær

NMR Spektroskopi

Type

Enkeltstående

Hovedforslagsstiller

Københavns Universitet

Kontaktperson: Professor Birthe

Brandt Kragelund, Biologisk Institut

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Roskilde Universitet og Aarhus

Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Albeda Research, Aquaporin, Bio-

neer, Biopro, CP Kelco, Dansk Bio-

tek, Dupont, FMC Corporation,

GEHealthcare, Haldor Topsøe, In-

novationsnetværk for Biosundhed –

Biopeople, LEO Pharma, Lundbeck,

Medicon Valley Alliance, Novo Nor-

disk, Novozymes, Red Glead Disco-

very og Aalborg Portland

Estimeret samlet investerings-

behov

120-125 millioner kroner

Forslaget er en udbygning af et realiseret forslag på 2011-

roadmappen omhandlende et dansk GHz faststof NMR-

instrumentcenter på 950 MHz. Der foreslås etableret et

dansk instrumentcenter for interdisciplinær kernemagne-

tisk resonans (NMR) spektroskopi og anskaffelse af et 1,2

GHz NMR spektrometer, som placeres ved Københavns

Universitet.

Spektrometret vil kunne danne billeder af biomole-

kylers struktur på atomart niveau i miljøer, der svarer til

det, molekylerne naturligt befinder sig i. Det vil i forhold

til ældre danske spektrometre have den højeste tilgængeli-

ge følsomhed og opløsningsevne, hvilket vil muliggøre

anvendelse på større molekyler, lavere koncentrationer og

mere komplekse biologiske og kemiske prøver såsom pro-

teiner i membraner og store enzymsystemer. Det vil finde

anvendelse inden for molekylær og cellebiologisk forsk-

ning og kunne bidrage til forskning i og udvikling af en

mere effektiv fødevareproduktion, forskning i lægemidler,

sundhed og sygdomme, udvikling af grøn kemi med vide-

re.

Industrien inddrages via styregruppen for konsortiet

for Dansk NMR Spektroskopi, DANSPEC, og får adgang til

faciliteten gennem DANSPEC’s industriportal enten via

selvstændig brug eller rekvireret forskning og forsknings-

samarbejder. DANSPEC vil være en fælles organisations-

struktur for de tre nationale NMR-centre. Der vil blive

tilbudt træning og kurser i brugen af faciliteten, blive op-

rettet en database med vejledninger og erfaringer samt

være præsentationer ved videnskabelige og fagspecifikke

konferencer med henblik på videnoverførsel. Faciliteten

ventes at ville styrke grundlaget for udvikling i fødevare-

producent-, biotek- og lægemiddelindustrien samt bidrage

til løsning af miljø- og klimaudfordringer.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

MedBio-BigData

Medicinsk bioinformatik platform

Type

Distribueret og virtuel

Hovedforslagsstiller

Aarhus Universitet

Kontaktperson: Centerleder, Profes-

sor Anders Børglum, Institut for

Biomedicin

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Københavns Universitet og Syd-

dansk Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Blandt andre Alexandra Instituttet,

ALK-Abello, AROS Applied Bio-

technology, BGI-Europe, Bioneer,

CLCbio, DLF Trifolium, ELIXIR-

Denmark, Innovationsnetværk for

Biosundhed – Biopeople, Danoffice

IT, Intomics, LEO Pharma, Lund-

beck, Nordic Seed, Novo Nordisk,

Novozymes, Pfizer, Teknologisk

Institut, TeraData og universitets-

hospitalerne i Danmark

Estimeret samlet investerings-

behov

95-100 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur til medi-

cinsk bioinformatik. Forskningsinfrastrukturen består af

en udbygning af og samkøring mellem de tre supercompu-

terinstallationer GenomeDenmark ved Aarhus Universitet,

Computerome ved Danmarks Tekniske Universitet-

Københavns Universitet og DeIC National HPC Centre ved

Syddansk Universitet, således at disse udbygges med faci-

liteter målrettet medicinsk bioinformatik.

Forskningsinfrastrukturen er dedikeret håndtering,

lagring og integreret analyse af store datamængder til

optimeret og individualiseret behandling og forebyggelse

af sygdom, og det forventes, at den vil styrke den danske

forskning på dette område. Samtidig forudses udviklet og

delt nationale dataanalyseprotokoller og delt software til

forskningen. Der vil i forskningsinfrastrukturen være sær-

ligt fokus på beskyttelse af personfølsomme data, herun-

der genomiske, register- og andre sundhedsrelaterede

data.

Industrielle aktører vil kunne få adgang til faciliteten

via GenomeDenmark ved Aarhus Universitet, DeIC Natio-

nal HPC Centre og DTU-KU Computerome efter disses

forretningsmodeller. Forskningsinfrastrukturen forventes

at understøtte udviklingen i personlig medicin og hermed

bidrage positivt til økonomisk vækst. Relevante interes-

senter vil blive inviteret til at deltage i et innovationsud-

valg og i decentrale brugergrupper. Desuden planlægges

efteruddannelseskurser for både forsknings- og industriel-

le aktører med henblik på videnoverførsel.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

PRO-MS

Danish National Mass Spectrometry Platform for

Functional Proteomics

Type

Distribueret og virtuel

Hovedforslagsstiller

Syddansk Universitet

Kontaktperson: Institutleder, Pro-

fessor Ole Nørregaard Jensen, Insti-

tut for Biokemi og Molekylær

Biologi

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Københavns Universitet, Odense

Universitetshospital, Aalborg Uni-

versitet og Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Agro Food Park, ALK-Abello, Alpha-

lyse, Biomar (under SEGES),

Bruker, Chr. Hansen, Danish

Crown, Dansk Svineproduktion,

Dupont, Dupont Finland, EpiThera-

peutics/Gilead Sciences, Ferring,

FORCE Technology, Genmab,

GenoSkan, KMC Brande, LEO

Pharma, NEWTEC, NOFIMA, Nor-

dic Bioscience, Novo Nordisk, No-

vozymes, Sanofi Aventis, Sanovo

Foods, Sciex, Symphogen,

Teknologisk Institut, ThermoFisher

og Waters

Estimeret samlet investerings-

behov

80-85 millioner kroner

Der foreslås etableret en national platform baseret på

massespektrometri for funktionel proteinforskning og

proteomics. Platformen etableres som en åben virtuel

platform, der formaliserer, koordinerer og integrerer sam-

arbejde mellem alle danske proteomics- og massespek-

trometrilaboratorier, som er placeret ved Syddansk

Universitet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet,

Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Alle partnerlaboratorierne udbygges med nye tandem-

massespektrometre og tilhørende kromatografiudstyr

samt software.

Proteomics og massespektrometri bruges blandt

andet inden for bio- og sundhedsvidenskab. Forskningsin-

frastrukturen vil facilitere bestemmelse og karakterisering

af proteiners funktion inden for celle-, plante- og mikrobi-

ologi, fødevareforskning, bioteknologi, veterinær, biome-

dicinsk og klinisk proteinforskning. Teknologien har

blandt andet relevans for forskning i mekanismerne bag

antibiotikaresistens for landbrugsdyr og mennesker.

Industrielle partnere vil være repræsenteret i forsk-

ningsinfrastrukturens styregruppe og vil få adgang til

faciliteten via forskningssamarbejder. Der planlægges

videnoverførsel ved workshops, kongresser og symposier,

træningssessioner, kurser og muligheden for ErhvervsPhD

og -PostDocs. Data ventes i udgangspunktet at være of-

fentligt tilgængelige. Forskningsinfrastrukturen forudses

at kunne bidrage til økonomisk vækst ved at styrke grund-

laget for teknologiudvikling inden for biotek-, lægemiddel-

og fødevaresektoren og have potentiale for spinoff-

virksomheder.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Energi, Klima og Miljø

Fagområdet ”Energi, Klima og Miljø” dækker et bredt fagligt spektrum, som kobler til flere cen-

trale samfundsudfordringer med stort dansk fokus. Herunder hvordan vi bedst minimerer og

håndterer effekterne af klimaforandringer, forvalter vores naturressourcer på ansvarlig vis og

understøtter en grøn omstilling af vores samfund og erhverv. Området grænser op til og under-

støtter udvikling og innovation i det private erhvervsliv inden for særligt vindmølle-, bioenergi-

og miljøteknologi.

Energiforskning beskæftiger sig blandt andet med at forbedre udnyttelsen af energires-

sourcer ved blandt andet at udvikle mere energieffektive teknologier, intelligente elsystemer

(smart grid) og udvikle nye energikilder, herunder især vedvarende energikilder.

Klimaforskning omhandler blandt andet forskning i klimasystemer og klimaforandringer,

klimaeffekter og -sårbarhed, klimatilpasning og tiltag for reduktion af drivhusgasser. Klima-

forskningen danner blandt andet et videngrundlag for udviklingen af mere klimavenlige tekno-

logier og alternativer til fossile brændstoffer.

Miljøforskning er traditionelt opdelt i forskningen i atmo-, hydro-, bio- og geosfæren og

omfatter blandt andet forskning i næringsstofstrømme fra byer og landbrug til naturen, forsk-

ning i biodiversitet i forskellige økosystemer og forskning i udledninger af drivhusgasser og dis-

ses påvirkning af klimasystemer. Desuden omfatter det udvikling af industriel produktion og

begrænsning af miljømæssige påvirkninger af mennesker.

Inden for forskningsområdet er blandt andet satellitkonstellationer til observation af jord-,

vand- og isdækkede overflader samt målestationer til lands, i vand og i atmosfæren, som foreta-

ger målinger af eksempelvis temperaturer, nedbør og luftkvalitet vigtige forskningsinfrastruktu-

rer. Derudover har forskerne brug for adgang til andre forskningsinfrastrukturer såsom faste og

mobile feltstationer, forskningsskibe til blandt andet de arktiske egne og testfaciliteter for indu-

strielle produkter og nye teknologier eksempelvis inden for vindmøllesektoren.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 4.3: FORSLAG INDEN FOR ENERGI, KLIMA OG MILJØ

AnaEE Denmark – Infrastruktur for eksperimentel økosystemforskning i

Danmark

HydroObs – Agrohydrologiske og hydro-biogeokemiske observatorier

ICOS/DK – Dansk infrastruktur til måling af drivhusgasser i atmosfæren og

deres udveksling med økosystemerne

UAS-ability – Forskningsinfrastruktur til anvendelse af droner til dataind-

samling

WindScanner.eu – The European WindScanner Facility

X-Power – Power Electronics Reliability Test Facilities

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

AnaEE Denmark

Infrastruktur for eksperimentel økosystemforsk-

ning i Danmark

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Københavns Universitet

Kontaktperson: Institutleder Svend

Christensen, Institut for Plante‐ og

Miljøvidenskab

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Roskilde Universitet og Aarhus

Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

AgroTech – Institut for Jordbrugs-

og FødevareInnovation, ALECTIA,

Bolding og Bruggeman, Carlsberg,

COWI, Crop Innovation Denmark,

Dansk Juletræsdyrkerforening,

Dansk Skovforening, DELTA –

Dansk Elektronik, Lys og Akustik,

DHI, FORCE Technology, Innovati-

onsnetværket for biomasse – In-

biom, Innovationsnetværket for

Miljøteknologi, Novozymes, Orbi-

con, Prenart Equipment, RoboClu-

ster, SEGES og Teknologisk Institut

Estimeret samlet investerings-

behov

50-55 millioner kroner

Der foreslås etableret et dansk knudepunkt til ESFRI-

projektet AnaEE, som er en tværeuropæisk forskningsin-

frastruktur til eksperimentel økosystemforskning med

deltagelse fra en række europæiske lande, der vil give dan-

ske forskere adgang til europæiske data. Den danske node

etableres ved opbygningen af 12 forskningsplatforme,

hvoraf nogle vil være placeret i forskellige økosystemtyper,

blandt andet skov og græsmark, mens andre vil være mo-

bile eller in vitro-platforme. Desuden etableres et koordi-

neret forskernetværk til udbredelse af viden og metoder på

området.

Forskningsplatformene kan anvendes til klima- og

miljømanipulation, som kan påvise forandringer i økosy-

stemer som følge af klima- og miljøforandringer, herunder

blandt andet forandringer i landbruget. Forskningsinfra-

strukturen er med til at danne grundlag for forudsigelser

om, hvordan fremtidige klimatiske og miljømæssige for-

andringer vil påvirke fødevaresikkerhed, drikkevand, bio-

diversitet og bioenergi. Den forventes at styrke den danske

økosystemforskning og bidrage til udviklingen af en lang-

sigtet bæredygtig udnyttelse og forvaltning af danske øko-

systemer.

Industrielle aktører vil deltage i forskningsinfra-

strukturens rådgivende organ og i brugergrupper samt

have adgang til at udføre eksperimenter ved forsøgsplat-

forme og adgang til data (open access). For videnoverfør-

sel planlægges open access-projekter, formidling via

hjemmeside, møder, workshops og konferencer. Det for-

udses, at forskningsinfrastrukturen vil styrke grundlaget

for udviklingsarbejde inden for landbrugssektoren, have

spinoff-potentiale i forhold til producenter af træ og bio-

energi samt være relevant for rådgivende ingeniørvirk-

somheder og virksomheder beskæftiget med udvikling af

ny teknologi til miljøtekniske målinger.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

HydroObs

Agrohydrologiske og hydro-biogeokemiske

observatorier

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Aarhus Universitet

Kontaktperson: Seniorforsker Char-

lotte Kjærgaard, Institut for Agro-

økologi

Medforslagsstillere

GEUS - De Nationale Geologiske

Undersøgelser For Danmark og

Grønland og Københavns Universi-

tet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Blandt andre Agrohydrologerne,

ALECTIA, Danish Soil Partnership,

DANVA, DHI, DLMØ, Ejlskov, Fa-

gerberg, Hach Lange, HydroInform,

Innovationspartnerskabet Future

Cropping, Landbrug & Fødevarer,

Nationalt Vandtestcenter, NaturEr-

hvervstyrelsen, Naturstyrelsen,

Odder Kommune, Oplandsrådet

Norsminde Fjord, Orbicon, Ram-

bøll, Ringkøbing-Skjern Kommune,

SEGES, Spectrofly, Sorbisense, UN

GEF og Vandkvalitetsprojekt i Vive-

de Mølleå

Estimeret samlet investerings-

behov

20-25 millioner kroner

Der foreslås etableret en række instrumenterede agrohy-

drologiske og hydro-biogeokemiske observatorier til moni-

tering af energi, vand og stoffluxe fra landbrugsarealer.

Observatorier skal videreudvikles i tre forskellige hydrolo-

giske oplande, repræsenterende tre forskellige hydro-

geologiske forhold, og vil være placeret i henholdsvis

Vestjylland, Østjylland og Sydsjælland.

Forskningsinfrastrukturen vil muliggøre integrerede

processtudier af vandstrømning i og på tværs af hydrologi-

ske domæner på forskellig skala samt studier af stoftrans-

port og -omsætning. Samtidig vil observatorierne kunne

fungere som selvstændige forskningsplatforme. Det for-

ventes, at forskningsinfrastrukturen vil styrke den danske

agrohydrologiske og hydro-biogeokemiske forskning og vil

have relevans for udvikling af ny miljøregulering og bære-

dygtig fødevareproduktion.

Private virksomheder kan blive tilknyttet og få ad-

gang til forskningsinfrastrukturen som associerede part-

nere og via forskningssamarbejder, hvorigennem der også

stilles ekspertise til rådighed til fortolkning af data. Data

kan desuden stilles til rådighed med henblik på tests og

lignende. Det forudses, at forskningsinfrastrukturen vil

kunne bidrage til økonomisk vækst ved at styrke grundla-

get for at udvikle en mere omkostningseffektiv fødevare-

produktion og skabe vækst i følgeindustrier såsom

maskin- og gødningsproducenter/-leverandører, Informa-

tions- og Kommunikationsteknologi, forarbejdning- og

rådgivningserhverv samt virksomheder beskæftiget med

udvikling af sensor-, moniterings- og miljøteknologier.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

ICOS/DK

Dansk infrastruktur til måling af drivhusgasser i

atmosfæren og deres udveksling med

økosystemerne

Type

Distribueret og virtuel

Hovedforslagsstiller

Danmarks Tekniske Universitet

Kontaktperson: Professor Kim Pile-

gaard, DTU Miljø - Institut for Vand

og Miljøteknologi

Medforslagsstillere

Københavns Universitet, Roskilde

Universitet og Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

AgroTech – Institut for Jordbrugs-

og FødevareInnovation, Air Liquide

Danmark, Ammongas, Aquavitec,

BBK bio airclean, COWI, Daniit,

DHI, EnviDan, Explicit, FORCE

Technology, HOFOR, Innovations-

netværket for Klimatilpasning, In-

novationsnetværket for

Miljøteknologi, Leapcraft, NIRAS,

Nordvand, Rambøll og Teknologisk

Institut

Estimeret samlet investerings-

behov

40-45 millioner kroner

Der foreslås etableret en dansk node til ESFRI-projektet

ICOS ERIC, som består af et netværk af målestationer i en

række europæiske lande til dataindsamling om drivhus-

gasser i atmosfæren. Der er tale om flere forskellige måle-

stationer: atmosfærestationer, økosystemstationer og

marine stationer, som alle indsamler data om drivhusgas-

ser. Med den danske node opsættes en række nye målesta-

tioner i Danmark og Grønland.

Forskningsinfrastrukturen vil dels indsamle og give

danske forskere adgang til data for Danmark og Grønland

og dels via det europæiske netværk give adgang til europæ-

iske data. Data vil gennem det europæiske netværk blive

standardiserede og kvalitetssikrede, så de er fuldt sam-

menlignelige på tværs af målinger. Det forventes, at forsk-

ningsinfrastrukturen vil danne basis for øget forståelse af

de faktorer, der skaber klimaændringer, ved at øge viden-

grundlaget om udviklingen i drivhusgaskoncentrationen i

atmosfæren og udvekslingen med land- og havoverflader.

Erhvervs- og innovationsaktører vil blive inviteret til

at deltage i forskningsinfrastrukturens brugergruppe, men

forventes ikke i udgangspunktet at få adgang til direkte

brug af faciliteten. De vil i stedet kunne medvirke til at

forme, hvilke data der indsamles. Data vil være tilgængeli-

ge via den europæiske ICOS-platform med mulighed for

kontraktforskning og forventes at ville kunne bruges til

flere forskellige kommercielle produkter (skræddersyede

kort, modeller, simuleringer, rådgivningsydelser) med

potentiale for positiv økonomisk vækst og spinoffs. Der

planlægges informationsmateriale i branchemagasiner og

populærvidenskabelige artikler i samarbejde med indu-

strielle aktører samt mulighed for træningssessioner med

henblik på videnoverførsel.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

UAS-ability

Forskningsinfrastruktur til anvendelse af droner

til dataindsamling

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Syddansk Universitet

Kontaktperson: Institutleder Kasper

Hallenborg, Mærsk McKinney Møl-

ler Instituttet

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

DMI – Danmarks Meteorologiske

Institut, DELTA – Dansk Elektro-

nik, Lys og Akustik, Københavns

Universitet, Aalborg Universitet og

Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Airbus, Beredskabsstyrelsen, brand-

væsener og redningstjenester, Boe-

ing, CenSec, Danish Aviation

Systems, DBI – Dansk Brand- og

Sikringsteknisk Institut, Explicit,

FORCE Technology, Geodatastyrel-

sen, HCA Airport, MyDefense

Communication, NaturErhvervsty-

relsen, Naturstyrelsen, Naviair,

Odense Kommune, PET, Reseiwe,

RoboCluster, SCION UAS, Sky-

Watch, Teknologisk Institut, TER-

MA, Trafikstyrelsen, UAS Denmark,

UAS Test Center Denmark, Vejdi-

rektoratet, ViaCopter og Weibel

Estimeret samlet investerings-

behov

90-95 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur for ud-

vikling af droneteknologi, integrering og anvendelse af

droner i forskning, særligt til dataindsamling inden for

klima- og miljøområdet. Forskningsinfrastrukturen place-

res ved tre specialiserede centre i Danmark: et for udvik-

ling af droneteknologi ved Syddansk Universitet, et for

integration af droneteknologi ved Aalborg Universitet og

et for anvendelse af droner i forskning ved Aarhus Univer-

sitet.

Forskningsinfrastrukturen vil danne grundlag for en

styrkelse af den danske forskning i videreudvikling af dro-

neteknologi og vil muliggøre en øget og mere effektiv an-

vendelse af droner til forskning. Det forventes, at

droneteknologien på sigt vil forbedre og lette dataindsam-

lingen – navnligt i svært tilgængelige egne – til brug i

forskningen særligt inden for klima, energi og miljø. Dro-

ner vil eksempelvis kunne anvendes til undersøgelser af

klimaforandringers påvirkninger af Arktis, miljøovervåg-

ning af danske kyster eller termografiske bygningsanalyser

af energitab. Samtidig vil der i forbindelse med forsk-

ningsinfrastrukturen være fokus på uddannelse af drone-

operatører.

Aktører fra erhvervs- og innovationssektoren vil

deltage i arbejdsgrupper i forskningsinfrastrukturen med

henblik på at udarbejde kravsspecifikationer og ydelseska-

talog for faciliteterne. Industrien vil få gavn af at anvende

faciliteterne selv eller via samarbejdsprojekter og vil delta-

ge i teknologiudviklingen. For videnoverførsel forventes

konferencer og uddannelse af droneoperatører. Der ventes

potentiale for økonomisk vækst ved teknologiudvikling og

produktion af droner samt mulighed for spinoff-

virksomheder og tiltrækning af udenlandske virksomheder

til Danmark.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

WindScanner.eu

The European WindScanner Facility

Type

Distribueret og mobil

Hovedforslagsstiller

Danmarks Tekniske Universitet

Kontaktperson: Chefkonsulent Sø-

ren Knudsen, DTU Vindenergi -

Institut for Vindenergi

Medforslagsstillere

DMI – Danmarks Meteorologiske

Institut, Aalborg Universitet og

Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

DHI, Dong Energy, EDF energies

nouvelles, FORCE Technology, In-

novationsnetværket Offshoreener-

gy.dk, Siemens Wind Power og

Vestas Wind Systems

Estimeret samlet investerings-

behov

45-50 millioner kroner

Der foreslås etableret et dansk værtskab for ESFRI-

projektet WindScanner.eu, som er en distribueret forsk-

ningsinfrastruktur med deltagelse af en række europæiske

lande. Forskningsinfrastrukturen består af en mobil tek-

nisk avanceret facilitet til fjernmåling af vind og turbulens

i 3D. Der er allerede, under et forslag fra den danske

roadmap for forskningsinfrastruktur 2011, etableret en

dansk WindScanner-facilitet, og denne foreslås med dette

forslag udbygget til at kunne foretage længere rækkende

målinger omkring fremtidens store vindmøller og vind-

mølleparker. WindScanneren vil indgå som dansk node til

WindScanner.eu, og dens anvendelse vil også have sigte

mod blandt andet bygninger, luftfart og bymiljø.

Den mobile WindScanner-facilitet muliggør 3D-

scanning af vind- og turbulensfelter i det atmosfæriske

grænselag og anvendes særligt i forbindelse med vindmøl-

ler. Scanningerne er relevante for udvikling af vindmøller i

forhold til de belastninger, de udsættes for, og i forhold til

optimering af placeringen af eksempelvis vindmøllepar-

ker. Det danske værtsskab for WindScanner.eu styrkes via

dette forslag. Medlemskabet af WindScanner.eu giver

desuden danske forskere adgang til europæiske

WindScanner-data. Det forventes, at forskningsinfrastruk-

turen vil styrke den eksisterende danske styrkeposition

inden for vindforskning.

Industrielle aktører vil blive inddraget ved hjælp af

brugergrupper og vil få adgang til faciliteten selv eller

gennem samarbejdsprojekter. Data vil blive gjort tilgænge-

lige via en WindScanner e-science og Open Access plat-

form til gavn for såvel nationale som europæiske og

globale brugere samt via workshops i til formålet oprette-

de brugergrupper. Forskningsinfrastrukturen forudses at

styrke den danske vindenergiindustri og føre til udvikling

af salgbar windscannerteknologi og mulige spinoff-

virksomheder.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

X-Power

Power Electronics Reliability Test Facilities

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Aalborg Universitet

Kontaktperson: Professor Frede

Blaabjerg, Institut for Energiteknik

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

DELTA – Dansk Elektronik, Lys og

Akustik, Syddansk Universitet og

Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Blandt andre Danfoss Power Elec-

tronics, Danfoss Silicon Power,

Dantherm, European Center Power

Electronics, Grundfos Holding, KK-

Wind Solutions, PowerCon, Siemens

Wind Power og Vestas Wind Sys-

tems

Estimeret samlet investerings-

behov

60-65 millioner kroner

Der foreslås etableret et nationalt center for pålideligheds-

test af effektelektronik. Centret placeres ved Aalborg Uni-

versitet med noder ved Syddansk Universitet i Odense og

Sønderborg. Hver af centrets afdelinger vil blive udstyret

med forskelligt udstyr til analyse og modellering for påli-

delighedstests.

Centret vil danne rammen om en national indsats for

forbedring af effektelektronik og styrke den danske forsk-

ning på området, herunder i forhold til bedre at kunne

designe et apparat til en bestemt levetid. Centret vil også

give adgang til faciliteter til test og analyse af fejlmeka-

nismer i effektelektroniske systemer og komponenter. Det

vil eksempelvis blive muligt at teste effektelektroniks påli-

delighed i forhold til forskellige stressfaktorer såsom tem-

peratur, fugt, vibrationer og el-net-grænseflader. Det

forventes, at forskningsinfrastrukturen vil have relevans

for den fortsatte øgede globale anvendelse af effektelek-

tronik, som blandt andet skyldes overgangen af energipro-

duktionen til vedvarende energi, et øget fokus på

energieffektivitet og elektrificeringen af transport.

Industrielle aktører vil blive inddraget i et rådgiven-

de organ/styregruppe og vil få gavn af at kunne benytte

faciliteten til pålidelighedstest af nye komponenter. Dette

kan eksempelvis være i forhold til nye materialer, som skal

kunne modstå svære vejrforhold, leve op til lange opera-

tionstider, særlige sikkerhedsforhold, designes med kom-

plekse elektroniske systemer og med ønsket om en

bestemt forventet levetid. Med sin industrielle relevans

forudses forskningsinfrastrukturen at have et væsentligt

potentiale for økonomisk vækst.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Fysik og Univers

Inden for fagområdet ”Fysik og Univers” beskæftiger forskerne sig med at finde svar på de helt

store spørgsmål såsom naturen af universets mørke stof og mørke energi, eftersøgningen af nye

planetsystemer og muligheden for liv på andre planeter, udforskningen af Jordens magnetfelt,

dannelsen af stjerner og galakser ved Big Bang og opklaringen af mysteriet om, hvorfor elemen-

tarpartikler og dermed alt i naturen vejer noget.

Fysik og univers spænder som fagområde over klassiske videnskaber som blandt andet

fysik, astrofysik, geologi og matematik, herunder partikel- og kernefysik, biofysik med videre.

Med frontforskningen opstår behovet for at udvikle helt ny teknologi, metoder til databe-

handling på supercomputere, dataanvendelse, elektronik og software samt instrumenter til tele-

skoper og satellitter.

Satellitter bidrager til løsning af en række samfundsmæssige udfordringer inden for klima-

og miljøovervågning, naturressourceforvaltning, sikkerhed, transport og kommunikation. Det

tiltrækker nye højteknologiske virksomheder, der skaber grobund for nye innovative løsninger

på endnu flere områder. Behovet for øget sejlads- og miljøsikkerhed i danske farvande og i

Nordatlanten, overvågning og suverænitetshævdelse samt behovet for øget klimaovervågning af

Arktis er eksempler herpå.

Fagområdet er i vidt omfang afhængigt af adgang til store nationale og internationale

forskningsinfrastrukturer, fordi forskningsinfrastrukturerne på området ofte er så store og dyre

at udvikle og drive, at enkelte forskningsinstitutioner og sågar enkelte lande ofte ikke har til-

strækkelig kapacitet på egen hånd og derfor er nødt til at samarbejde nationalt eller internatio-

nalt. Vigtige forskningsinfrastrukturer tæller blandt andet astronomiske observatorier og

teleskoper, samarbejder om rumforskning og havbundsboring, synkrotroner og højenergifacili-

teter.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 4.4: FORSLAG INDEN FOR FYSIK OG UNIVERS

CERN-UP – Opgradering af CERN infrastruktur til eksperimenter og compu-

ting

QUANTECH – Quantum Technology Infrastructure Proposal

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

CERN-UP

Opgradering af CERN-infrastruktur til

eksperimenter og computing

Type

Enkeltstående

Hovedforslagsstiller

Københavns Universitet

Kontaktperson: Professor Jens Jør-

gen Gaardhøje, Niels Bohr Institutet

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Syddansk Universitet og Aarhus

Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

AM Værktøj, ASA-TOR, Axcon, CB

Svendsen, Danfysik, Dyrmark Sy-

stems, East Metal, Ipm, Jobindex,

Kirkholm, Necas, ODU, PolyMacs,

Polyteknik, Prodan, Røttgers Værk-

tøj, Teknologisk Institut, TransE-

lectro og Weissenborn

Estimeret samlet investerings-

behov

50-55 millioner kroner

Der foreslås en opgradering af CERN-faciliteterne til ek-

sperimenter med dansk deltagelse, herunder Large Had-

ron Collider (LHC) eksperimenterne, ALICE og ATLAS,

samt fast target-programmerne ISOLDE og AL-

PHA/ELENA. Samtidig foreslås en opgradering af High

Performance Computing- og GRID-kapaciteten til distri-

bueret datalagring og -behandling. Dette er i forlængelse

af det danske medlemskab af CERN og arbejdet i det dan-

ske center for forskningsunderstøttende aktiviteter i for-

bindelse med CERN, NICE.

Det danske medlemskab af CERN giver danske for-

skere adgang til unikke faciliteter til grundlæggende

forskning i fysik. Opgraderingerne forventes at styrke

udbyttet af det danske medlemskab. LHC-

eksperimenterne tillader kollisioner mellem protoner og

mellem tunge atomkerner af bly. De to fast target-

programmer er til eksperimenter ved lavere energier til

henholdsvis reaktioner med ikke-stabile atomkerner til

blandt andet studiet af reaktioner af astrofysisk relevans

(ISOLDE) og reaktioner med brug af anti-protoner til

syntese af anti-brint (ALPHA/ELENA).

CERN har generelt en væsentlig industriel retur og

understøtter grundvidenskab, avanceret teknologi (ek-

sempelvis NMR, kryoteknik, billedbehandling, databe-

handling og strålingsresistent elektronik), computing,

acceleratorteknologi (til blandt andet medicinsk brug)

med videre. Til de konkrete foreslåede opgraderinger for-

ventes det, at Danmark vil deltage i leveringen af enkelte

elementer og i samlingen af komponenter. Desuden arbej-

des der på opbygning af en skandinavisk produktionsklyn-

ge med henblik på i fremtiden at kunne levere flere

komponenter til CERN. BigScience.dk står for videnover-

førsel for CERN i Danmark og arrangerer for eksempel

matchmaking-arrangementer med besøg til CERN.

Modelfoto: Saba, A. – CERN 2007-2015

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

QUANTECH

Quantum Technology Infrastructure Proposal

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Københavns Universitet

Kontaktperson: Professor Peter

Lodahl, Niels Bohr Institutet

Medforslagsstillere

Danmarks Tekniske Universitet,

Syddansk Universitet og Aarhus

Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Teknologisk Institut/Danfysik, DFM

– Danmarks Nationale Metrologi-

institut, Cryptomathic, Quan-

tumWise, Accelink Denmark, NKT

Photonics, NIL Technology, FOSS,

M Squared Lasers, Attocube Sys-

tems, Toptica Photonics AG, Mon-

tana Instruments, Scontel, Elionix

og ID Quantique

Estimeret samlet investerings-

behov

50-55 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur for kvan-

teteknologi, som skal bestå af en national facilitet, etable-

ret ved Københavns Universitet og Danmarks Tekniske

Universitet, med en række instrumenter til fremstilling og

karakterisering af fotoniske og elektroniske kvantekompo-

nenter. Instrumenteringen vil blandt andet bestå af en

”electron-beam writer” dedikeret til ultrahøj-

opløsningsfremstilling af kvante-nanostrukturer.

Det forventes, at forskningsinfrastrukturen vil styrke

grundlaget for den danske forskning i kvanteteknologi,

hvad angår det grundvidenskabelige område såvel som

den teknologiske anvendelse, herunder forskning i skaler-

bare kvantenetværk, kvantesimulationer, kvantemetrologi,

kvanteelektronik og materialer til kvanteteknologi. Kvan-

teteknologi er et område i stor international udvikling, og

det forventes, at forskningsinfrastrukturen vil øge effekti-

viteten i udvikling, fremstilling og test af nye kvantemate-

rialer og -komponenter, som har potentiale til anvendelse

ved fremstilling af nye materialer, udvikling af informati-

ons- og kommunikationsteknologi og i kemisk industri.

Industrielle aktører vil få gavn af at anvende facilite-

ten gennem samarbejdsprojekter. Med henblik på viden-

overførsel planlægges årlige kvanteteknologisymposier for

forskere og industri. Det forventes, at teknologi udviklet til

projektet også vil kunne finde anvendelse i industrien til

for eksempel sensorer, energibesparende teknologi og

grøn IT. Desuden har kvanteteknologi generelt lovende

erhvervs- og innovationspotentialer, og forskningsinfra-

strukturen ventes at styrke grundlaget for disse og give

mulighed for spinoffs og patenter.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Humaniora og Samfundsvi-

denskab

Fagområdet ”Humaniora og Samfundsvidenskab” beskæftiger sig blandt andet med at finde nye

måder hvorpå man kan organisere sig, kommunikere, lære, motivere og optimere processer.

Fagområdet bidrager til og er essentielt for vores kulturelle, sociale, politiske og økonomiske liv.

Samtidig understøtter og fremmer det innovation i et bredt privat erhvervsliv beskæftiget med

eksempelvis udvikling af nye læringsteknologier, konsulentydelser, virksomhedsdrift, kultur-

formidling, sprog og kommunikation og er en forudsætning for, at danske virksomheder kan

agere på et globalt marked med stor kulturel og sproglig forskellighed.

Humaniora dækker et bredt felt af fagdiscipliner, som søger at forklare og forstå mennesket

og dets kulturprodukter. Området inkluderer blandt andet forskning i sprog, historie, kunst,

kultur, medier og pædagogik. Humanistisk forskning bidrager væsentligt til social innovation,

kreativ virksomhed, tværgående kulturforståelse og forståelse af udviklingsprocesser ud over de

klassiske funktioner som at løfte og kvalificere vores videnssamfund.

Samfundsvidenskab omfatter blandt andet forskning i økonomi, politik, velfærd, sociale

forhold og arbejdsliv og er med til at forme politiske og økonomiske tiltag, der skal understøtte,

at vi kan håndtere store samfundsmæssige udfordringer i forhold til eksempelvis at sikre fremti-

dig velfærd med en voksende aldrende befolkning og styrke beskæftigelsen.

Fagområdet er afhængigt af forskningsinfrastrukturer som eksempelvis laboratoriefacilite-

ter til eksperimenterende arbejde og højt specialiserede samlinger på faste lokaliteter, herunder

biblioteker og arkiver samt forskellige museale samlinger inden for blandt andet kultur, kunst,

historie og arkæologi. Derudover spiller databaser en vigtig rolle på tværs af forskningsområdet.

Disse indgår ofte i nationale eller internationale datanetværk og rummer blandt andet statistiske

data, eksempelvis registerdata, eller digitaliseret data, herunder sprog- og mediedata og digitali-

serede museale samlinger.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 4.5: FORSLAG INDEN FOR HUMANIORA OG SAMFUNDS-

VIDENSKAB

BICLabs – Behaviour, Interaction and Cognition Labs

DigHumLab 2.0 – Digital Humanities Lab Denmark

DRDS – Danish Research Data for the Social Sciences

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

BICLabs

Behaviour, Interaction and Cognition Labs

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Aarhus Universitet

Kontaktperson: Prodekan for forsk-

ning Per Baltzer Overgaard, School

of Business and Social Sciences

Medforslagsstillere

Copenhagen Business School, Dan-

marks Tekniske Universitet, Køben-

havns Universitet og Syddansk

Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Alexandra Instituttet, CLEAN clu-

ster, Design2Innovate (EU-projekt),

Danmarks Radio, FORCE Techno-

logy, Innovationsnetværket for Fi-

nans IT, Innovationsnetværket

Smart Energy, Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Lego Fonden,

Play User Lab (Capital of Children

projekt i samarbejde med Billund

Kommune og med 30 virksomheder

tilknyttede) og Teknologisk Institut

Estimeret samlet investerings-

behov

70-75 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur inden for

eksperimentel adfærdsforskning, hvor eksisterende labo-

ratoriefaciliteter på en række universiteter udbygges med

nyt udstyr. Laboratorierne specialiseres i forskellige un-

derområder af adfærdsforskning, og der diversificeres på

tværs af laboratorierne. Laboratorierne kobles desuden

sammen i et netværk, og danske forskere vil have adgang

til alle netværkets laboratorier på tværs af institutioner.

Forskningsinfrastrukturen har til formål at styrke

den danske forskning i menneskers adfærd, interaktion og

kognition ved at opgradere eksisterende faciliteter og bin-

de dem sammen i et netværk med henblik på at give for-

skerne adgang til ekspertise og overblik over de forskellige

laboratoriefaciliteter. Tilsammen vil faciliteterne dække

forskningsområdets centrale aspekter, heriblandt kreativi-

tet og leg, beslutningstagning og kollektiv adfærd, design,

objektiv måling af subjektive erfaringer, adfærdsmæssige

interventioner, sundhed og velvære. Det forventes, at

forskningsinfrastrukturen både vil styrke forskningen

inden for ovennævnte aspekter og samtidig danne grund-

lag for nye interaktioner mellem dem. Mellem de delta-

gende institutioner vil der desuden blive delt

eksperimentel teknologi, herunder software.

Ved projektstart planlægges et opslag om interesse-

tilkendegivelser fra erhvervs- og innovationsaktører gen-

nem Danske Universiteter og Dansk Industri. Industrielle

aktører vil kunne anvende forskningsinfrastrukturen og

ekspertisen knyttet dertil, og der vil gennem de deltagende

innovationsnetværk blive søgt kontakt særligt til små- og

mellemstore samt opstartsvirksomheder, som ønsker at

udvikle nye services og teknologi. Forskningsinfrastruktu-

ren ventes at styrke grundlaget for at udvikle nye innovati-

ve designprodukter (eksempelvis læringsprodukter til

børn) samt skabe ny forbruger- og markedsforskning.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

DigHumLab 2.0

Digital Humanities Lab Denmark

Type

Virtuel

Hovedforslagsstiller

Aarhus Universitet

Kontaktperson: Dekan Johnny

Laursen, Faculty of Arts

Medforslagsstillere

Alexandra Instituttet, Det Kongelige

Bibliotek, Københavns Universitet,

Roskilde Universitet, Statsbibliote-

ket, Syddansk Universitet og Aal-

borg Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Ankiro, Det Danske Sprog- og Litte-

raturselskab, Google, InfinIT – In-

novationsnetværk for IT, Infomedia,

Innovationsnetværket Brandbase,

Innovationsnetværket for Videnba-

seret Oplevelsesøkonomi (INVIO),

Innovationsnetværket ServicePlat-

form, kommuner, regioner og stats-

lig forvaltning, LEGO, Meltwater,

Microsoft, Mindjumpers, Post &

Tele Museum, Tekker group, Trust-

pilot og Vico

Estimeret samlet investerings-

behov

95-100 millioner kroner

Den eksisterende forskningsinfrastruktur DigHumLab,

som er en digital forskningsinfrastruktur på tværs af de

humanistiske discipliner og er et realiseret forslag på

2011-roadmappen, foreslås væsentligt udbygget. Forsk-

ningsinfrastrukturen kobler til ESFRI-projekterne DA-

RIAH ERIC og CLARIN ERIC, som giver danskere

forskere adgang til europæiske digitaliserede forsknings-

data.

Forskningsinfrastrukturen består af tilføjelsen af tre

nye fagområder til DigHumLab: 1) materiale- og tekstba-

seret kulturarvsforskning, 2) forskning i teknologistøttet

læring, 3) forskning i sociale og mobile medier. Udbygnin-

gen består blandt andet af udvikling af en lang række nye

digitale forskningsværktøjer (software) og en database for

de nye fagområder samt træning af forskere i digitale

værktøjer og standarder. Det forventes, at forskningsinfra-

strukturen vil have betydning for udviklingen af digitale

undervisningsformer, forskning i Danmarks kulturarv og

øge viden om og udvikling af brugen af digitale og mobile

medier.

GTS-institutter og innovationsnetværk vil deltage i

forskningsinfrastrukturens teknologiudvikling, kommerci-

alisering, udvikling af en bæredygtig forretningsmodel og

matchmaking med kommercielle partnere. Der planlægges

test- og brugercases samt samarbejder med erhvervs- og

innovationsaktører for videnoverførsel. Det forventes, at

forskningsinfrastrukturens tre fokusområder vil have

berøring med forskellige brancher og bidrage til økono-

misk vækst ved disse: kulturarvsområdet med arkitekt-,

rådgivende ingeniør- samt IT-branchen; mobile og sociale

medier med brancher omfattende det sprogteknologiske

og tekstanalytiske marked; digitale teknologier og online-

læring med offentlig forvaltning, forlags- og læringsde-

signbranchen.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

DRDS

Danish Research Data for the Social Sciences

Type

Virtuel

Hovedforslagsstiller

Copenhagen Business School

Kontaktperson: Professor Peter Ove

Christensen, Department of Finance

Medforslagsstillere

Danmarks Statistik, KORA - Det

Nationale Institut for Kommuners

og Regioners Analyse og Forskning,

Københavns Universitet, Roskilde

Universitet, SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd, Syd-

dansk Universitet, Aalborg Univer-

sitet og Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Blandt andre ATP, Copenhagen

Economics, DAMVAD Analytics,

Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Danmarks Nationalbank, Erhvervs-

og Vækstministeriet og Teknologisk

Institut

Estimeret samlet investerings-

behov

90-95 millioner kroner

Der foreslås etableret en forskningsinfrastruktur, der dels

giver danske forskere adgang til en række internationale

databaser og dels udvikler nye longitudinelle registerdata.

For at understøtte udvælgelsen af relevante registerdata

oprettes et dansk registernævn. De longitudinelle register-

data udvikles gennem systematisering, rensning og sam-

menkobling af allerede indsamlet men ikke

systematiserede mindre datasæt, og de nye registerdata

samles hos Danmarks Statistik.

Adgang til internationale samfundsvidenskabelige

databaser er de senere år blevet et ufravigeligt redskab for

forskning på internationalt niveau især inden for økono-

misk og finansiel forskning. Med udviklingen af nye longi-

tudinelle registerdata på mikroniveau skabes der bred

adgang blandt danske forskere til data om finansielle be-

slutninger i husholdninger, socialpolitiske data, valgdata,

forbrugsdata, økonomiske og beskæftigelsesmæssige data

for alle danske virksomheder. Forskningsinfrastrukturen

forventes at styrke den danske samfundsvidenskabelige

forskning særligt inden for de økonomiske felter i bred

forstand.

Registerdata genereret gennem forskningsinfrastruk-

turen stilles til rådighed for erhvervs- og innovationsaktø-

rer gennem Danmarks Statistiks forskerordning, herunder

gennem et nyoprettet erhvervsstatistisk datavarehus. In-

dustrielle aktører kan via forskningssamarbejder få ad-

gang til data fra de internationale databaser. Der

planlægges analyser fra Danmarks Statistik, udredninger

for offentlige opdragsgivere, en kommunikationsplan og

kurser/seminarer med henblik på videnoverførsel. Det

forventes, at forskningsinfrastrukturen vil styrke erhvervs-

rettet forskning inden for et bredt felt, herunder i den

finansielle sektor og pensionssektoren, styrke grundlaget

for politiske beslutninger med det formål at styrke øko-

nomisk vækst og velfærd samt via geodata give mulighed

for mere korrekte ejendomsvurderinger og bedre modeller

for lokalisering af butikker.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

Materiale- og Nanoteknologi

Materiale- og Nanoteknologi omhandler begge undersøgelse, karakterisering og manipulering af

materialer, inklusive biologiske materialer. Feltet har inden for de senere år udviklet sig til et

meget dynamisk og tværfagligt felt, som strækker sig lige fra kemi, fysik og materialefremstil-

lingsindustri til blandt andet biologi, molekylærbiologi og medicin. Materialeegenskaber såsom

holdbarhed, hårdhed, ledeevne og korrosionsmodstand har således eksempelvis betydning for så

forskelligartede opgaver som udvikling og fremstilling af kvalitetskonstruktionsmaterialer til

byggerier, fly og biler til funktionelle materialer til lægemidler, brændselsceller og mikro-

elektronik. Forskningen inden for materiale- og nanoteknologi har derfor også et stort industri-

elt potentiale i forhold til udvikling af nye produkter og produktionsmetoder inden for blandt

andet lægemiddel-, vindmølle- og plastindustri, eksempelvis ved produktion af mere robuste,

holdbare og miljøvenlige materialer.

Materiale- og nanoteknologi beskæftiger sig med analyse, modellering og fremstilling af

materialer og manipulation af processer på atomart niveau, altså ned til en milliontedel af en

millimeter. Forskningen har industriel anvendelse i design og syntetisering af materialer, kom-

ponenter og systemer med nye funktionelle egenskaber, som er uden paralleller på makrosko-

pisk skala.

Forskningsområdet har behov for adgang til forskningsinfrastrukturer såsom materialeka-

rakteriseringsfaciliteter på eksempelvis nanoniveau, herunder faciliteter til karakterisering af

materialer under betingelser lignende dem, materialerne virker under i den virkelige verden.

Eksempler på disse faciliteter er scanning probe mikroskoper (SPM), kernemagnetisk resonans-

spektrometere (NMR) og foton- og neutronspredningsinstrumenter. Ofte er disse i form af store

internationale faciliteter. Derudover er avancerede materialefremstillingsfaciliteter, rent-rum og

supercomputerkraft til materialemodellering vigtige forskningsinfrastrukturer på området.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

TEKSTBOKS 4.6: FORSLAG INDEN FOR MATERIALE- OG NANOTEK-

NOLOGI

DANFIX – Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet

FiberLab – Nyt Fiberkomposit Laboratorium

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

DANFIX

Den Nationale Røntgen Imaging Facilitet

Type

Enkeltstående

Hovedforslagsstiller

Danmarks Tekniske Universitet

Kontaktperson: Professor Henning

Friis Poulsen, DTU Fysik

Medforslagsstillere

Københavns Universitet, Roskilde

Universitet, Aalborg Universitet og

Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

Blandt andre Alexandra Instituttet,

COWI, CPH Inventures, CO-RO,

Danpo, DBI – Dansk Brand- og

Sikringsteknisk Institut, DELTA –

Dansk Elektronik, Lys og Akustik,

FORCE Technology, Grundfos, Hal-

dor Topsøe, Hempel, Innovations-

netværket Dansk Materialenetværk,

Innovationsnetværket for biomasse

- Inbiom, Innovationsnetværket for

Miljøteknologi, Innovationsnetvær-

ket for Produktion, Innovationsnet-

værket Offshoreenergy.dk, JJ X-ray,

LEGO, LM Wind Power, Medtech

Innovation – Innovationsnetværk

for Medico-teknik, Midgaard,

Mærsk, NIRAS, Novo Nordisk, No-

vozymes, Rockwool International,

Siemens, Siemens Wind Power og

Teknologisk Institut.

Estimeret samlet investerings-

behov

60-65 millioner kroner

Der foreslås etableret en dansk facilitet for røntgen-

imaging. Faciliteten placeres ved Danmarks Tekniske

Universitet og vil bestå af otte komplementære instrumen-

ter til visualisering af en lang række forskellige materialer.

Forskningsinfrastrukturen vil desuden koble til MAX IV,

herunder den danske beamlinje, DANMAX, samt Euro-

pean Spallation Source (ESS). Forskningsinfrastrukturen

forventes at have relevans for et bredt spektrum af indu-

strielle interesser i Danmark.

Forskningsinfrastrukturen skal kunne visualisere

materialer og bioteknologiske komponenter i 3D, herun-

der muliggøre undersøgelse af deres udvikling gennem

proces-studier. Den skal desuden muliggøre digitalisering

af museale samlinger. Forskningsinfrastrukturen vil kun-

ne anvendes på tværs af en lang række fagområder, her-

under blandt andet fødevareforskning, farmaci,

produktionsrettet forskning, miljøforskning, arkæologi

med videre.

Der vil til faciliteten blive tilknyttet en imaging-

industriportal med det formål at løse konkrete problemer

for industrien enten via forskningssamarbejde eller på

kommerciel basis. Desuden repræsenteres industrien i

DANFIX’ bestyrelse. Der planlægges samarbejde med

Dansk Industri, regionerne, innovationsnetværk og bran-

cheorganisationer på materialeområdet med årsmøder,

temamøder, messer, nyhedsblad, foldere med cases (indu-

strisektorspecifikke), hjemmeside, møderække for virk-

somheder og demonstrationsprojekter (særligt for

opstartsvirksomheder). Desuden vil industrikontakter

blive udvekslet mellem universitetspartnerne, og der for-

ventes mulighed for ErhvervsPhD, -PostDocs og efterud-

dannelser. Det forudses, at forskningsinfrastrukturen vil

kunne styrke udviklingen i produktionsteknologi, energi-

komponenter, lægemidler, fødevarer og byggematerialer.

Modelfoto: Henning Friis Poulsen

Styrelsen for Forskning og Innovation

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 113: Oversendelse af publikationen "Dansk Roadmap for forskningsinfrastruktur 2015", fra uddannelses- og forskningsministeren

FiberLab

Nyt Fiberkomposit Laboratorium

Type

Distribueret

Hovedforslagsstiller

Danmarks Tekniske Universitet

Kontaktperson: Sektionsleder, Pro-

fessor Bent F. Sørensen, DTU Vind-

energi - Institut for Vindenergi

Medforslagsstillere

Syddansk Universitet, Aalborg Uni-

versitet og Aarhus Universitet

Andre interesserede og poten-

tielt interesserede parter

FORCE Technology, Fiberline Com-

posites, Innovationsnetværket

Dansk Materialenetværk, Innovati-

onsnetværket for Produktion, Inno-

vationsnetværket for biomasse –

Inbiom, LM Wind Power, Medtech

Innovation – Innovationsnetværk

for Medico-teknik, Plastindustrien,

Siemens Wind Power, Teknologisk

Institut og Vestas Wind Systems

Estimeret samlet investerings-

behov

70-75 millioner kroner

Der foreslås etableret to laboratorier til forskning i frem-

stilling af fiberforstærket polymerbaserede kompositter.

Det ene laboratorium etableres ved Danmarks Tekniske

Universitet som en videreudvikling af det eksisterende

Fiberlab med fokus på fremstilling af længere fibre, mens

det andet laboratorium etableres ved Aalborg Universitet

med fokus på fremstilling af kortere fibre.

Forskningsinfrastrukturen vil bestå af udstyr til do-

kumenteret processering af avancerede fiberkompositter

og prøveemner, karakterisering af materialer samt mulig-

hed for bearbejdning og tilvejebringelse af prøveemner.

Dette kombineret med materialemodellering og mekanisk

test danner grundlag for forskning og udvikling i avance-

rede kompositmaterialers egenskaber og optimale anven-

delse. Forskningsinfrastrukturen har relevans for

udviklingen af letvægtsmaterialer, som særlig er central

inden for transport- og vindenergisektoren.

Innovationsnetværk, GTS-institutter og andre repræ-

sentanter fra industrien vil deltage i forskningsinfrastruk-

turens konsortium. Konsortiet vil sætte fokus på

indretning og specifikation af faciliteter, aftaler for brug,

tilsyn af realiseringen og senere fokus på at igangsætte

aktiviteter. Industrien vil kunne benytte sig af forsknings-

samarbejder for adgang til faciliteterne, og forskningsin-

frastrukturen vil blive et samlet kontaktpunkt for

industrielle aktører i forhold til konceptualisering, design,

dimensionering, prototypering og ”proof of concept”.

Forskningsinfrastrukturen forventes at styrke udviklingen

i drone-, satellit-, rum- og telekommunikationsteknologi

foruden generel udvikling af nye materialer.

Modelfoto: Colourbox

Styrelsen for Forskning og Innovation