Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalget fremsendes hermed til orientering:
Den tidligere uddannelses- og forskningsminister sendte den 2. februar 2016 en
orientering til udvalget om status på udviklingen af de sundhedsfaglige professi-
onsbacheloruddannelser.
Udvalget har i mail dateret den 10. februar 2016 bedt om at få tilsendt en mere
detaljeret tidsplan for arbejdet – både bagudrettet og fremadrettet – indtil de nye
tiltag er fuldt ud implementeret samt en beskrivelse af, hvordan det ”fag-faglige” er
sikret i arbejdet og i implementeringen.
Vedlagt er den efterspurgte tidsplan for arbejdet. Arbejdet blev igangsat i januar
2015 og afsluttes med ikrafttrædelse af nye uddannelsesbekendtgørelser i august
2016. Tidsplanen afspejler hele projektperioden. Det ’fag-faglige’ (monofaglige) er
markeret med en mørkere farve end de øvrige aktiviteter i tidsplanen.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan det ”fag-faglige” er sikret, så har der i
sidste halvdel af 2015 og i 2016 været fokus på de monofaglige aspekter af uddan-
nelserne. Der har i efteråret 2015 været nedsat en udviklingsgruppe pr. profession,
hvor repræsentanter for professionshøjskolerne, arbejdsgivere- og arbejdstagere
samt de studerende har deltaget. De kommende uddannelsesbekendtgørelser byg-
ger på materiale fra disse udviklingsgrupper.
Jeg kan supplere tidsplanen med at oplyse, at der i januar-februar 2016 har været
tæt kontakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og professionshøjsko-
lerne med henblik på at sikre den rette balance mellem hensynet til stærke ’fag-
faglige’ miljøer på uddannelserne og en arbejdsmarkedsdrevet efterspørgsel efter
flere kompetencer knyttet til tværfaglighed, kommunikation og at kunne arbejde på
tværs af sektorer.
14. marts 2016
Uddannelse- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/005900-02
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1