UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Henvendelse af 1/3-16 fra Kasper Ørum Køhler Simonsen, Aarhus, om bedre udnyttelse af humanister og reduktion af deres arbejdsløshed

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Århus d. 1. marts 2016

Kære Beskæftigelsesudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalg

Dette brev har før været sendt til de relevante ministre.

Med jævne mellemrum hører man klagesangen om at humanistiske studier fører til arbejdsløshed,

og for visse fag er det desværre også sandt. I det følgende finder I et forslag til hvordan humanistiske

kandidater kan bruges bedre.

I Danmark har hovedtilgangen til humanistiske universitetskandidater nemlig indtil nu været den at

det er universiteternes ansvar at producere noget ”der kan bruges”. Men kigger man på udlandet vil

man se at man meget mere offensivt bruger humanistiske kandidater inden for

alle

brancher. Jeg vil

i det følgende tage udgangspunkt i eksempler fra Storbritannien, men man kunne også finde andre

eksempler, fx fra USA.

Kigger man fx på et traditionelt gymnasiefag som klassisk græsk i Danmark, får man ofte at vide at

man kan blive gymnasielærer, tage en ph.d. eller søge AC-generaliststillinger, fx som kommunikati-

onsmedarbejder. Kigger man derimod på UK, får man indtrykket af et langt bredere marked:

ar-

kivist, advokat, fast-track mod toppen i centraladministrationen, journalist/broadcaster, museums-

kurator og revisor for nu blot at nævne nogle af mulighederne som ikke nævnes i Danmark!

En del af dette skyldes at man har et mere fleksibelt uddannelsessystem. Tager vi fx advokat, så er

vejen i Danmark til den fastlåst og har været det de sidste flere hundrede år, man tager en cand.jur.!

I UK er der derimod flere veje: Man kan selvfølgelig tage en BA i jura for derefter at forsætte med en

videreuddannelse enten som

sollicitor

eller

barrister,

men man kan også tage en BA i eksempelvis

statskundskab, latin eller matematik for derefter at tage et såkaldt ”conversion course” som åbner op

for uddannelsen som

sollictor/barrister.

Det gør flere og flere efterhånden i stedet for den traditio-

nelle jurauddannelse, og virksomhederne

elsker

dem fordi de i stedet for at få middelmådige ”ægte”

jurister, i stedet kan få superdygtige humanister med en juridisk overbygning.

Et andet eksempel er centraladministrationen. Kigger vi fx på de sidste fem ledere af MI5, er de op-

rindeligt uddannet

i hhv. naturvidenskab, klassisk filologi (latin og oldgræsk), engelsk, historie og

arkivadministration. I Danmark ville de alle være jurister! Tendensen går igen når man læser stil-

lingsopslag: Altid efterspørges der samfundsfaglige eller juridiske kandidater – kun sjældent opfor-

dres også humanistiske kandidater til at søge. Problemet er altså at der i Danmark eksisterer en ten-

dens til at man kun vil have bestemte uddannelser, selvom tilsvarende stillinger i udlandet viser at

de sagtens også kan bestrides lige så kompetent af fx humanister. Vil man i UK således være em-

https://www.prospects.ac.uk/careers-‐advice/what-‐can-‐i-‐do-‐with-‐my-‐degree/classics

http://www.independent.co.uk/student/student-‐life/take-‐law-‐into-‐your-‐own-‐hands-‐law-‐

conversion-‐or-‐law-‐degree-‐8897184.html

Liste udtrukket fra Wikipedia + links til de individuelle biografier:

https://en.wikipedia.org/wiki/MI5#Directors_General_of_the_Security_Service

UFU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Henvendelse af 1/3-16 fra Kasper Ørum Køhler Simonsen, Aarhus, om bedre udnyttelse af humanister og reduktion af deres arbejdsløshed

bedsmand (civil

servant)

som nyuddannet, søger man ind på et af deres 15

graduate schemes

– og af

disse kræver kun fire en baggrund inden for samfundsvidenskaberne, resten er åbne for kandidater

fra alle fag!

En lang række af virksomheder udbyder også forskellige ”graduate

schemes”,

eller introduktionsstil-

linger hvor man ”lærer på jobbet”, og hvor ikke kun handelshøjskolekandidater kan søge, men kan-

didater fra alle fag.

I Danmark er den model, så vidt jeg er orienteret, forholdsvis begrænset udnyt-

tet til nogle få internationale virksomheder inden for især finansverdenen – men i UK er den at fin-

de inden for mange brancher. Rationalet bag er nemlig at i langt de fleste stillinger skal man alligevel

lære det meste på jobbet, så det man har brug for at tage med sig fra universitetet, er ofte ikke fag-

specifikke, men generelle kompetencer. Og i de tilfælde hvor man ikke har brug for meget konkret

og meget fagspecifik viden, så kan man lige så godt benytte den bedste kandidat, uanset faglig bag-

grund.

Jeg er klar over at det vil være en stor omvæltning, og at nogle faggrupper vil se sig angrebet på de-

res stolthed – og hævdvundne privilegier! -, men implementerede man de ovenstående forslag i

Danmark, ville vi få en lavere arbejdsløshed hos humanister og vi vil skabe et langt mere fleksibelt

arbejdsmarked for humanister hvor den bedste kandidat får jobbet, ikke den med den med samme

uddannelse som chefen.

Med venlig hilsen

Kasper Ørum Køhler Simonsen, cand.mag.

Fuglebakkevej 76, 2. th.

8210 Århus V

https://www.gov.uk/guidance/civil-‐service-‐fast-‐stream-‐graduate-‐schemes

Fx Amazons graduateprogram i e-‐handel: ”Degree subjects: We recruit from a wide range of

degrees for this role” (https://targetjobs.co.uk/employer-‐hubs/amazoncouk-‐ltd/438984-‐e-‐

commerce-‐graduate-‐program)