Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16
UFU Alm.del Bilag 104
Offentligt
Ændring af placeringen af de lønnede praktikker på pædagoguddannelsen.
Pædagoguddannelsen blev reformeret i 2014, og der valgte ministeriet for uddannelse -og
forskning, at det var op til professionshøjskolerne at skulle placere de lønnede praktikker.
Vi i PLS har principielt ikke noget mod denne beslutningsproces. Dog er der opstået en
problematik for de pædagogstuderende, som har studiestart 1. Februar (vinter optag).
De studerende på vinteroptaget skal i begge af deres lønnede praktikker, starte praktikken 1
juni.
Dette gør at de studerende kan være på en institution (dette er primært studerende på
specialiseringerne i Dagtilbud og skole-fritid) der har ferielukket i op til 3 uger i juli og
samtidigt kører bemandingsmæssigt på lavt blus.
Dette medfører at studerende kan miste op til 5 uger læring i praktikken, hvor de ikke kan
arbejde med deres kompetencemål.
Meningen med vores praktikker er at vi skal koble teori med praksis, men dette bliver ret
stillestående når hovedferien er i starten af praktikken. Læringsaspektet sættes mere eller
mindre på pause i sommerferien og bliver på den måde ikke tilgodeset på uddannelsen.
Vi alle ved at det kræver tid og tålmodighed for at opbygge en tæt og nærværende relation.
Forløbet for studerende der starter praktik 1. juni, risikere at blive ret fragmenteret. Specielt
inden for specialiseringerne i Dagtilbud og skole-fritid, hvor der ofte skiftes store
børnegrupper ud hen over sommerferien. Det skaber svære betingelser for relationsarbejdet
med brugerne, noget af det der er kernen i vores uddannelse.
Sommerpraktikken har også store økonomiske konsekvenser for de studerende. Flere
institutioner har tvungen ferielukning, og de studerende bliver i den periode trukket i løn
fordi de ikke har optjent ferie.
Det har været professionshøjskolernes ansvar for implementeringen på
pædagoguddannelsen, og det er dem der har fastsat hvor praktikkerne ligger.
Professionshøjskolerne mener ikke at det er et problem, men vi i PLS har oplevet på vores
praktikbesøg, at flere studerende som har været frustreret og kede af det, fordi de ikke kan
overskue de konsekvenser det medfører med praktikkens placeringer.
Vi foreslår derfor at praktikker bliver lagt følgende:
1 august – 1 februar
1 januar – 1 juli
På den måde undgår vi hovedferieperioden. Kort vil der være et overlab af
pædagogstuderende på institutionen, og dette mener vi kan være en fordel, når man er ny på
et praktiksted.
Der er endvidere vedlagt beretning fra 20 studerende.