Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Spørgsmål 297
Offentligt
Hej Kim Christiansen
Jeg skriver til dig i din egenskab af Trafikordfører for DF
Jeg er medejer af en lille synsvirksomhed ,Assens Bilsyn I/S,og jeg er dybt frustreret over den måde
Trafikstyrelsen tilsyneladende forvalter loven om habilitet.
Historien er kort fortalt:
Vi er som bilsynsvirksomhed underlagt forvaltningslovens §3,som er rimelig klar og tydelig.Nu har
en bilsynskæde(Bilsyn Plus) så "opfundet" et koncept,hvor de lejer sig ind på et
værksted.Værkstedet uddanner så en af mekanikerne som synsmand,og vupti så har man en mand
der både kan syne og rep. biler!
Det må man IKKE i følge forvaltningslovens §3:
Kapitel 2
Inhabilitet
§ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller
tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
Så siger man så pludselig fra Trafikstyrelsens side"at det må man gerne,bare man ikke syner og rep.
samme dag".
Og man henviser man fra TS side at det er konsekvensen af en EU dom fra Portugal.
Problemet er så bare at vi ikke kan få det lovgrundlag på skrift,og vi bliver arrogant afvist med
bemærkninger,som "sådan er bare".
Vi må som synsvirksomhed INTET foretage os der har med rep. af biler at gøre,så det er i den grad
konkurrenceforvridende,og det koster os kunder og penge at TS tillader sådanne koncepter,uden at
have et ordentligt lovgrundlag for det.
Kan det være rigtigt at Trafikstyrelsen giver tilladelse til noget ud fra et lovgrundlag som vi andre
Synsvirksomheder ikke må se?
Hvorfor må vi ikke se det?
Er det måske fordi det ikke findes!?
Kan du måske finde ud af hvad der er op og ned i denne her sag?
Jeg har intet mod konkurrence,men det være på lige vilkår.
Jeg har skrevet til din partifælle Anders Vistisen i Nov.,men har ikke fået svar fra ham,kun at han
fandt yderst interresant og sendte det videre til kommisionen i EU
I "Vejledning for syn af køretøjer" afsnit 14 står der flere sider om habilitet,og jeg mener at Bilsyn
Plus overskrider loven i flere tilfælde med Trafikstyrelsens accept.
Håber du har tid til se på sagen.
Mvh
Kurt Nymand
TRU, Alm.del - 2015-16 - Spørgsmål 297: Spm. om kommentar til henvendelse fra Kurt Nymand fra Assens Bilsyn vedrørende Trafikstyrelsen og forvaltningsloven, til transport- og bygningsministeren
Assens Bilsyn
Dalvænget 10A
5610 Assens