Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 98
Offentligt
1577741_0001.png
NOTAT
Dato
J. nr.
7. december 2015
Fakta om privatbanernes økonomi mv.
1 Kilder til fakta om privatbanernes økonomi
I dette notat gengives fakta om privatbanernes økonomi baseret på følgende
kilder:
Finansloven
Trafikselskabernes egne årlige indrapporteringer til Trafik- og Bygge-
styrelsen om økonomi og trafik
Rapporten fra marts 2015 fra arbejdsgruppen under det daværende
Økonomi- og Indenrigsministerium vedr. ”bloktilskudskriteriet for an-
tal kilometer privatbanespor” med deltagelse af Danske Regioner, KL,
Finansministeriet og Transportministeriet.
Der henvises i øvrigt til svar fra Social og Indenrigsministerens svar på TRU
spørgsmål 6.
2 Privatbanernes organisering
Regionerne (tidl. amterne og HUR) har siden 2000 haft det fulde ansvar for
infrastrukturen og togdriften på privatbanerne. Trafikselskaberne køber på
vegne af regionerne den trafik, der udbydes på privatbanerne. Togdriften samt
drift og vedligeholdelse af infrastrukturen gennemføres typisk af regionale pri-
vatbaneselskaber. Der er automatisk låneadgang til investeringer i rullende
materiel samt investeringer i jernbaneinfrastruktur, som betyder, at regionerne
har mulighed for at tilrettelægge en økonomisk optimal investeringsprofil.
Det blev i forbindelse med overdragelsen af opgaven bestemt, at de tidligere
statslige øremærkede driftstilskud, tilskud til pensioner og investeringstilskud
til privatbanerne gradvist skulle indgå i det generelle bloktilskud til regionerne.
Driftsbidraget blev overført til bloktilskuddet i 2005, pensionstilskuddet i 2010
mens investeringstilskuddet var planlagt at skulle overføres i 2016.
Det fremgår af aftalen om regionernes økonomi for 2016, at regeringen i efter-
året 2015 vil tage stilling til eventuelle supplerende analyser i lyset af den rap-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Notat om privatbanernes økonomi, fra transport- og bygningsministeren
1577741_0002.png
port, som arbejdsgruppen om kriteriet for antal kilometer privatbanespor præ-
senterede i marts 2015. Med økonomiaftalen er der i forlængelse heraf besluttet
at investeringstilskuddet videreføres uændret i 2016 for at undgå byrdeforde-
lingsmæssige konsekvenser indtil der er taget nærmere stilling, jf. afsnit 4.
3 Finansiering af og forbrug på privatbanerne
Hovedparten af finansieringen til privatbanerne indgår i bloktilskuddet til regi-
onerne, som forhandles i de årlige økonomiaftaler. Ud af bloktilskuddet til det
regionale udviklingsområde (kollektiv trafik, miljø, erhverv, kultur og uddan-
nelse) fordeles 27,5 pct. svarende til 505 mio. kr. årligt mellem regionerne ef-
ter, hvor mange kilometer privatbane, de enkelte regioner driver. Fx modtager
Region Sjælland, som har ca. 200 km. privatbane, herved ca. 200 mio. kr.
Dertil kommer det statslige investeringstilskud til privatbanerne, som beløber
sig til på 106 mio. kr. i 2015. Således modtog regionerne i 2015 i alt 611 mio. kr.
i bloktilskud og investeringstilskud til privatbanerne, jf. tabel 2.
Tabel 1. Finansiering af regionernes privatbaneopgave, 2010-2015 (mio. kr.)
Mio. kr.
Investeringstilskud
Bloktilskud fordelt efter antal km. privatbane
1
I alt
2010
100
456
556
2011
101
479
580
2012
102
491
593
2013
104
494
598
2014
104
492
596
Side 2/3
2015
106
505
611
Kilde: Finansloven og rapport fra arbejdsgruppen om ”kriteriet for antal kilometer privatbanespor”
Med udgangspunkt i bloktilskuddet og det statslige investeringstilskud skal
regionerne fastlægge serviceniveauet for togtrafikken og infrastrukturen på
privatbanerne, og finansiere nettoudgiftsbehovet ved privatbanetrafikken. Net-
toudgiftsbehovet er i den sammenhæng opgjort som de samlede udgifter ved
privatbanerne fratrukket passagerindtægterne.
Trafikselskaberne indmelder årligt et regnskab over trafik, udgifter, passager-
indtægter og tilskud vedr. privatbaner til Trafik- og Byggestyrelsen. Disse op-
lysninger er gengivet i tabel 2 for årene 2010-2015.
Tabel 2. Trafikselskabernes nettoudgifter/tilskudsbehov ved privatbanetrafik
2010-2015,som skal dækkes af regionerne (mio. kr.)
2010
Samlede udgifter
Passagerindtægter
Tilskudsbehov til togdrift og infrastruktur, som
dækkes af regionerne
Kilde: Trafikstyrelsen, ”Nøgletal for privatbanerne”, regnskab for 2010-2014 samt budgettal (
1
) for 2015.
2011
650
202
449
2012
668
202
466
2013
646
221
425
2014
650
222
429
2015
1
636
225
410
625
195
430
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Notat om privatbanernes økonomi, fra transport- og bygningsministeren
1577741_0003.png
Når man sammenholder de faktiske udgifter, som trafikselskaberne selv ind-
melder til Trafikstyrelsen regionerne årligt har i relation til privatbanerne, med
det samlede bloktilskud og investeringstilskud, som regionerne – begrundet i
deres opgave med privatbanerne – årligt modtager fra staten, fremgår det såle-
des, at der i 2013 og 2014 var et mindreforbrug på omkring 170 mio.kr. Regio-
nerne forventer selv ifølge deres egne budgettal at dette tal vil stige til ca. 200
mio. kr. i 2015. Regnskabet opgøres dog først i 2016.
Det skal bemærkes, at bloktilskud og investeringstilskud ikke er øremærkede,
men ydes som et generelt tilskud. Hvorvidt midlerne anvendes til de opgaver,
de er fordelt med udgangspunkt i, afhænger således af en konkret politisk prio-
ritering i regionerne. Dog er der til investeringstilskuddet knyttet krav om evt.
tilbagebetaling, hvis en region vælger at lukke en privatbane.
Side 3/3