24. november 2015
Til:
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Vejdirektoratet
1. Ribe Omfartsvej - VVM Redegørel-
se, miljøvurdering
Danmarks Naturfredningsforening fremsender her kommentarer til miljøvurderingen. Vi ønsker
indledningsvist at anerkende, at miljøvurderingen omfatter alle de relevante naturtyper og
arter opført som udpegningsgrundlag for natura 2000 områderne.
Vore bemærkninger relaterer til den mulige linjeføring A. Vi henviser til afsnit i rapporten, som
grundlag for vore bemærkninger (se bilag). Ud fra disse afsnit er vore konklusioner:
1. Der afsnøres omkring 1 % af fuglebeskyttelsesområdet ved gennemførelse af forslag A
2. Der er ikke dokumentation for at der ikke sker en negativ påvirkning af ynglefugle på
udpegningsgrundlaget
3. Kompensationsforanstaltninger skal ses som led i en "fravigelse" af forbud i habitatdirek-
tivet
Miljøvurderingens faglige niveau
Det er vores klare opfattelse af miljøvurderingen fagligt set er meget lødig og objektiv samt at
feltarbejdet er tilrettelagt fyldestgørende i forhold til årstider og dataindsamling for de respek-
tive naturtyper og arter.
Miljøvurderingen som beslutningsgrundlag i forhold til habitatdirektivets artikel 6
Naturstyrelsen har i et notat om 2 domme ved EU Domstolen gennemgået konsekvenserne i
forhold til fremtidige konsekvensvurderinger af, om ansøgte aktiviteter kan påvirke et natura
2000 område væsentligt (j.nr. NST-4105-00002).
Den ene dom omhandler netop anlæggelse af en vej i et natura 2000 område. Af dommen og
Naturstyrelsens fortolkning følger, at selv meget små indgreb i
naturtyper,
der er en del af
udpegningsgrundlaget, leder til at en egentlig "fravigelse" af forbuddet i direktivets artikel 6.3
er nødvendig, hvis aktiviteten ønskes gennemført. Vor forståelse er, at tilsvarende gør sig
gældende for indgreb i
levesteder og ynglelokaliteter,
for arter opført på udpegningsgrundla-
get.
Miljøvurderingen lægger (afsnit 14.6) endvidere op til "kompensationsforanstaltninger". Den
anden dom omhandlet i styrelsens notat indebærer, at kompensationsforanstaltninger som led
i gennemførelsen af en aktivitet, netop skal ses i sammenhæng med en "fravigelse" af beskyt-
telsen.
Det følger endvidere af artikel 6.3, at der som forudsætning for en beslutning om gennemfø-
relse af en aktivitet, skal foreligge dokumentation for, at der ikke vil være en negativ påvirk-
ning af områdets integritet. Integriteten skal ses i forhold til udpegningsgrundlaget. Vi hæfter
os derfor ved, at miljøvurderingen angiver at der er usikkerhed om, hvorvidt forringelsen der
følger ved gennemførelse af linje A, vil medføre en negativ påvirkning af arter på udpegnings-
grundlaget (afsnit 14.4.6).