Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 72
Offentligt
1568934_0001.png
Borgmesteren
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Mail: [email protected]
Postadresse
Dato
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
16. november 2015
Esbjerg Kommunes udtalelse til Vejdirektoratets VVM-redegørelse
for Ribe Omfartsvej
Esbjerg Byråd vil gerne takke Transport- og bygningsministeren og
forligsparterne bag aftalen for at afsætte 372,4 mio. kr. til realisering af
vejprojektet og for den forståelse, som er vist for at fremtidssikre
trafikafviklingen på Rute 11 ved Ribe.
Endvidere siger vi tak til Vejdirektoratet for den grundige VVM-redegørelse,
som skal danne baggrund for valget af en fremtidssikker trafikløsning.
Vejdirektoratet har den 7. oktober 2015 anmodet Esbjerg Kommune om en
udtalelse til VVM-redegørelsens tre forslag til udbygning af rute 11 ved Ribe.
Der ønskes samtidig en forhåndstilkendegivelse af, hvorvidt Vejdirektoratet
kan få meddelt de nødvendige kommunale tilladelser og dispensationer til
projektet.
Esbjerg Kommune anbefaler Forslag A
Esbjerg Kommune har i dialogen med Vejdirektoratet fremhævet potentialet i
forslag A, som er den 8,4 km lange omfartsvej vest om Ribe fra rundkørslen
ved Haderslevvej til umiddelbart syd for Kongeåen.
Esbjerg Kommune vil fortsat pege på forslag A, idet dette forslag - som det
eneste - vil fremtidssikre trafikafviklingen og samtidig åbne op for, at
middelalderbyen Ribe kan aflastes for gennemkørende trafik. En del af
trafikken igennem middelalderbyen vil kunne omlægges til den eksisterende
ringvej, som så vil få karakter af en mere lokal vejforbindelse. Set i den
sammenhæng er linjeføringen gennem en lille del af Natura 2000-området
vest for Ribe af underordnet betydning.
Vi har noteret os Naturstyrelsens vurdering, at påvirkningen ved forslag A er
så begrænset, at vejanlægget ikke vil påvirke Natura 2000-områdets
integritet.
Esbjerg Kommune skal foreslå, at forslag A bearbejdes yderligere med
henblik på at reducere højden på dæmningsanlægget. Ved at reducere
højden på dæmningsanlægget vil anlægget bedre kunne indpasses i det
omgivne terræn og det vil samtidig kunne reducere anlægsudgiften for
forslag A.
Telefon
76 16 16 16
www.esbjergkommune.dk
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Henvendelse af 16/11-15 vedrørende udtalelse til Vejdirektoratets VVM-redegørelse for Ribe Omfartsvej, fra Esbjerg Kommune
1568934_0002.png
Borgmesteren
Det bemærkes, at klimasikringen alene tager højde for det bagvand, som
kommer via Ribe Å. Der vil ikke være tale om en pludselig hændelse, og der
vil derfor være tid til at lede trafikken ad alternative veje. Det skal hertil
også bemærkes, at den eksisterende omfartsvej aldrig har stået under vand.
Vælges den bedste løsning A fra på grund af ekstra økonomi til klimasikring
og der så i stedet vælges en ringere løsning, hvor der ikke er klimasikring,
må en løsning A uden klimasikring være at foretrække.
I forbindelse med den økonomiske sammenligning af de forskellige forslag
har Kommunen noteret sig, at der opereres med en billigere variant af
løsning B, hvor der benyttes et mere simpelt tilslutningsanlæg nord for Ribe.
Samme variant må tilsvarende kunne anvendes ved løsning A.
Trafikale konsekvenser
Esbjerg Kommune finder det helt afgørende, at Rute 11, som er den
overordnede nord-sydgående vejforbindelse i det vestlige Danmark,
udbygges således, at der ikke opstår kapacitetsmæssige problemer både på
kortere og længere sigt.
Vejdirektoratet påpeger i sammenfatningen at ”trafikafviklingen
på rute 11
ved Ribe er på visse tidspunkter uhensigtsmæssigt, og specielt på
tidspunkter med stor turisttrafik kan der opstå væsentlig kødannelse
omkring krydset ved Farupvej/Obbekærvej samt ved rute 11s krydsning af
jernbanen”.
Vejdirektoratet oplyste på borgermødet om VVM-redegørelsen i
Ribe, at kapaciteten er ved at være opbrugt, og når der i spidsperioder er
påbegyndende trafikafviklingsproblemer, vil selv en mindre trafikstigning
være mærkbar.
Det er derfor rettidig omhu, at der nu igangsættes et løsningsforslag, som
det vil tage minimum 5 år at gennemføre.
Vejforbindelsen er også en væsentlig trafikkorridor mellem det sydvestlige
Danmark og Nordtyskland. Det bemærkes, at der på den tyske side af
grænsen planlægges udbygning af hovedvej B5 mellem Tønning og Husum
samt en omfartsvej mellem Husum og Bredsted. Det bør vi følge op på i
Danmark ved at fremtidssikre Rute 11.
Erhvervsforhold
I Vejdirektoratets sammenfatning er det understreget, at Rute 11 benyttes
af erhvervstransporter mellem Tyskland og Esbjerg og indgår i
fremkommelighedsnetværket for omfangsrige transporter, herunder
vindmølletransporter.
I forbindelse med forundersøgelsen af Rute 11 og rute 24 Esbjerg-Tønder i
2012 gennemførte Vejdirektoratet i samarbejde med Esbjerg og Tønder
kommuner en undersøgelse af erhvervsforhold, hvor virksomhederne
fremhævede især Ribe som en betydelig trafikal flaskehals.
Af forundersøgelsen fremgik endvidere, at der i dag er en stor interaktion
mellem byerne langs vestkysten, hvor Esbjerg virker som vækstcenter i kraft
af bl.a. havnen og de tilknyttede offshore-aktiviteter.
-2-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Henvendelse af 16/11-15 vedrørende udtalelse til Vejdirektoratets VVM-redegørelse for Ribe Omfartsvej, fra Esbjerg Kommune
1568934_0003.png
Borgmesteren
Esbjerg Havn samt en lang række virksomheder i det sydvestjyske med
tilknytning til vindmølleindustrien er helt afhængige af, at vejforbindelsen
kan imødekomme de særlige behov, som de tunge og omfangsrige
transporter stiller med hensyn til kapacitet og de fysiske forhold. Der er
behov for, at de særlige tunge og omfangsrige køretøjer samt de langsomt
kørende køretøjer kan overhales, så de påvirker trafikafviklingen mindst
muligt.
Trafikal aflastning af middelalderbyen
Den trafikale løsning bør ligeledes tage sigte mod, at der skabes
miljømæssige forbedringer, idet den eksisterende ringvej i dag støjmæssigt
påvirker de centrale dele af Ribe Middelalderby og boliger i Nørremarken
langs Plantagevej og Trojelsvej.
Ved forslag A vil de tunge og omfangsrige transporter blive ledt uden om
byen på den fremtidssikrede vejforbindelse
På Kulturstyrelsens hjemmeside beskrives Ribes middelalderlige bykerne
som ”
Danmarks bedst bevarede middelalderby” og fremhæver at
”byrummets helhed af gader og bygninger udgør kulturmiljøets bærende
bevaringsværdier”
Ribe middelalderby er af international betydning og det er afgørende, at
trafikken belaster bykernen mindst muligt af hensyn til bevaring af byens
bygningsmasse.
Ved en vejforlægning med tilslutning til rundkørslen ved Havlundvej/ Vittenbergskolen kan
Ringvejen blive aflastningsvej for middelalderbyens smalle veje.
-3-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Henvendelse af 16/11-15 vedrørende udtalelse til Vejdirektoratets VVM-redegørelse for Ribe Omfartsvej, fra Esbjerg Kommune
1568934_0004.png
Borgmesteren
Handelsoplandet
Det bemærkes, at vejene fra handelsoplandet omfattende byerne Bramming,
Rødding, Gram, Toftlund og Skærbæk til Ribes handelscentre ikke berøres i
løsning A. Det betyder, at denne løsning vil give bedre fremkommelighed,
idet den gennemkørende trafik afvikles på omfartsvejen.
Forslag B1 og B2
I forslag B1 og B2 udbygges Ringvejen mellem Ribe Plantage og rundkørslen
ved Haderslevvej til en 4 sporet, bynær omfartsvej. Ribe middelalderby vil
derfor, med den forudsatte trafikstigning, få en større støjmæssig påvirkning
end i dag.
Idet den 4 sporede ringvej indgår som en del af rute 11, vil det ikke være
muligt at omlægge den gennemkørende trafik i Ribe middelalderby til den 4-
sporede ringvej. Forslag B1 og B2 åbner således ikke op for at opnå den
ønskede trafikaflastning i middelalderbyens smalle gader.
Vi bemærker i øvrigt, at Vejdirektoratet vurderer, at forslag B1 og B2 vil
medføre en væsentlig negativ betydning for den nordøstlige del af Ribe
Plantage og for området ved Galgebakken.
Esbjerg Kommune finder således, at forslag B1 og B2 ikke - som ved forslag
A - på tilstrækkelig vis fremtidssikrer trafikafviklingen på Rute 11 og giver
mulighed for, at der kan foretages en trafikaflastning af middelalderbyen.
Esbjerg Kommune noterer sig i øvrigt, at forslag B2 ikke forbedrer
trafiksikkerheden eller trafikafviklingen i krydset Kjærbølvej/Varde Hovedvej.
Forslag C
Forslag C, som udelukkende er en udvidelse af den eksisterende rute 11
mellem Industrivej og Rundkørslen ved Plantagevej, finder Esbjerg
Kommune ikke fremtidssikrer trafikafviklingen på rute 11. Forslaget åbner
heller ikke op for, at der kan foretages en trafikaflastning af
middelalderbyen.
Esbjerg Kommune finder forslaget kortsigtet.
Der er herudover heller ikke taget højde for, at der stort set ikke kan ske
overhaling eller forbi-kørsel af langsomt kørende køretøjer på strækningen
fra rundkørslen ved Plantagevej til rundkørslen ved Haderslevvej.
Forslaget løser ikke de trafiksikkerhedsmæssige problemer i krydset
Kærbølvej/Varde Hovedvej, hvor der er foreslået en rundkørsel i Forslag A og
B1. Det er sammen med Ribe Landevejs krydsning med Varde Hovedvej ved
Gredstedbro to meget utrygge krydsninger, som længe har påkaldt sig en
løsning.
Der er heller ikke en trafiksikker cykelstikrydsning af Ringvejen ved
Bjerrumvej.
-4-
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 72: Henvendelse af 16/11-15 vedrørende udtalelse til Vejdirektoratets VVM-redegørelse for Ribe Omfartsvej, fra Esbjerg Kommune
1568934_0005.png
Borgmesteren
Myndighedsgodkendelsen
Vejdirektoratet har i høringsbrevet anmodet Esbjerg Kommune om
stillingtagen til, om der kan forventes meddelt de nødvendige tilladelser og
dispensationer til gennemførelse af forslagene og på hvilke vilkår i henhold
til Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Miljøbeskyttelsesloven, Vandløbsloven,
Museumsloven og anden relevant lovgivning.
Esbjerg Kommune kan oplyse, at vi er indstillet på at indgå i et positivt
samarbejde med Vejdirektoratet om at indhente de nødvendige tilladelser og
dispensationer til gennemførelsen af forslagene.
Esbjerg Kommune skal derfor på det kraftigste anbefale, at løsning A
gennemføres, så rute 11 fremtidssikres og der som en sidegevinst
gives en trafikal aflastning af den betydende middelalderlig bykerne i
Ribe.
Med venlig hilsen
Johnny Søtrup
Kopi til:
Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt. Mail:
[email protected]
Transport- og bygningsudvalget. Mail:
[email protected]
-5-