Notat
06.11.2015
Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør
Med afsæt i aftale om Togfonden udarbejder Banedanmark et beslutningsgrundlag for opgradering af
Kystbanen mellem Østerport og Helsingør. Til gennemførelse af arbejderne er der reserveret 112 mio.
kr. Der er forud for den politiske aftale angivet en forventet rejsetidsbesparelse på 6 minutter, hvoraf
de 2 minutter skyldes hastighedsopgraderingen og de 4 minutter skyldes reducerede køretidstillæg.
Projektet er planlagt udført sammen med fornyelsesarbejder i 2017. Fornyelsen gennemføres primært i
et af de to spor mellem Nivå og Helsingør samt på stationerne. En stor del af de fysiske arbejder i
opgraderingsprojektet er arbejder udenfor sporet. Koordinering af opgraderingsprojekt og
fornyelsesarbejderne er derfor først og fremmest begrundet i et ønske om at udnytte sporspærringerne
bedst muligt og dermed minimere passagergener.
Koordinering af de 2 projekter forudsætter, at tidskritiske aktiviteter ift. videre projektering
fremrykkes og finansieres ved aktstykke, idet beslutningsgrundlag inklusiv VVM-undersøgelse først
kan foreligge medio 2016.
Som grundlag for dette har Banedanmark udarbejdet et opdateret anlægsoverslag for opgraderingen.
Dette er sket på baggrund af en indledende teknisk projektering på NAB fase 1 niveau jf. Transport-
og Bygningsministeriets principper for Ny Anlægsbudgettering (NAB).
Det opdaterede anlægsoverslag beløber sig til ca. 324 mio. kr., inkl. 50 % NAB tillæg, hvilket er mere
end de ca. 112 mio. kr., som er reserveret til hastighedsopgraderingsprojektet som led i udmøntningen
af Togfondsaftalen af 14. januar 2014.
Status for den igangværende VVM undersøgelse er, at der foreligger et teknisk projekt på NAB fase 1
niveau, samt naturundersøgelser for hele strækningen. Arbejdet med at udarbejde de mere detailjeret
VVM-fagnotater m.v. er ikke opstartet.
Indstilling for VVM-projektet
Banedanmark indstiller på den baggrund,
At grundet det markant forhøjede anlægsoverslag, samt den meget pressede tidsplan frem
imod en udførelse sammen med den planlagte sporfornyelse af Kystbanen i 2017, indstiller
Banedanmark at projektet vedr. hastighedsopgradering Østerport-Helsingør (Togfonden)
sættes i bero.
At det ikke længere anses realistisk at udføre hastighedsopgraderingen, eller dele heraf,
sammen med sporfornyelsen på strækningen i 2017. Fordelen er dog, at det anlægsteknisk
bliver mere simpelt, idet der fremadrettet kun skal udbydes med en planlagt sporfornyelse på
Kystbanen.
At høringsnotatet for den afsluttede VVM-idéfasehøring udsendes snarest muligt af hensyn til
de lokale interessenter i området.
Anlægsudvikling
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon
8234 0000
Direkte
8234 9014
banedanmark.dk
Journalnr.
14-08196
Version
Notatskabelon 1.0
Side 1(4)