TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Oplæg fra transport- og bygningsministerens orientering d. 5/11-15 i udvalget om Transport- og Bygningsministeriets nye ressortområder som følge af regeringsdannelsen

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Oplæg om byggeområdet

Transport- og Bygningsudvalget 5. november 2015

Byggebranchens betydning

•

Byggebranchen har central betydning for samfundsøkonomien:

•

6 pct. af samfundsøkonomien

•

9 pct. af arbejdsstyrken i den private sektor og 6 pct. af den samlede

arbejdsstyrke (ca. 150.000)

•

Produktivitetskommissionen (2013):

”Bygninger

danner grundlag for aktiviteten i stort set alle

hjørner af økonomien, så det er afgørende, at bygge- og

anlægsbranchen fungerer effektivt og har en gunstig

produktivitetsudvikling.”

Transport- og Bygningsministeriet

Side 2

Byggepolitiske opgaver

•

Fastsætte regler for opførelse af byggeri i Danmark:

- Kommunernes byggesagsbehandling

- Sikre konstruktioner og sundt indeklima

- Tilgængelighed til bygninger

- Energiforbrug

•

Fremme vækst, produktivitet og konkurrence i byggeriet

•

Sikre gode forbrugerforhold og kvalitet i byggeriet

•

Gennemføre markedsovervågning af handel med byggevarer

Transport- og Bygningsministeriet

Side 3

Regler for opførelse af byggeri i Danmark

•

Trafik- og Byggestyrelsen udsteder reglerne

•

Kommunerne er bygningsmyndighed (50.000 sager/år)

•

Statsforvaltningerne er klageinstans

•

Tæt sammenhæng med anden lovgivning

•

Kommunen skal påse 22 øvrige lovgivninger ved byggesagsbehandlingen

•

Byggelovgivningen og bygningsreglement (BR10)

•

Byggelov (rammelov) og BR har funktionskrav frem for detailkrav

Lov om offentlig byggevirksomhed (LOB) indeholder supplerende krav til det

offentlige byggeri

•

SBi

•

Vidensinstitution på byggeområdet

Myndighedsopgaver for Trafik- og Byggestyrelsen

Side 4

Transport- og Bygningsministeriet

Byggeloven

•

Formålet er at

•

sikre tryghed med hensyn til brand, sikkerhed og sundhed

sikre kvalitet i byggeriet

modvirke unødvendigt energiforbrug og øge byggeriets produktivitet

fremme arkitektonisk kvalitet

fremme handicaptilgængelighed

•

Byggeloven er en rammelov, mens de konkrete administrative og

tekniske bestemmelser er i bygningsreglementet, som er en

bekendtgørelse udstedt med hjemmel i byggeloven

•

Forslag om ændring af byggeloven er sendt i høring d. 22. oktober

2015

Transport- og Bygningsministeriet

Side 5

Bygningsreglementet

Administrative

bestemmelser

Bebyggelses-

regulerende

bestemmelser

Indretning af

bygninger

Installationer

BYGNINGS-

REGLEMENTET

Konstruktioner

Energiforhold

Brandforhold

Indeklima

Transport- og Bygningsministeriet

Side 6

Krav til bygninger – energiøkonomisk, sundt og

sikkert

•

Energikrav

•

Energiramme, frivillige lavenergiklasser – 2015 og 2020

•

Komponentkrav til vinduer, pumper mv.

•

Krav til individuel måling af el, gas, vand, varme

•

Indeklima:

•

PCB, radon, skimmelsvamp, støj, ventilation

•

Sikkerhed:

•

Brandkrav

Konstruktionskrav

•

Tagkollaps

Transport- og Bygningsministeriet

Side 7

Krav til bygninger om tilgængelighed

•

Konkrete krav i bygningsreglementet, bl.a.:

•

Niveaufri adgang

Elevatorer

Handicapparkeringspladser

Kørestolspladser i teatre

•

Særlige krav ved ombygninger

Transport- og Bygningsministeriet

Side 8

Lov om Offentlig Byggevirksomhed

•

Opstiller rammer for opførelse, om- og tilbygning af offentlige

bygninger

•

Med loven fastsættes en række bekendtgørelser og cirkulærer, som

nærmere regulerer det offentlige byggeri, f.eks. om digitalt byggeri

og totaløkonomi

•

Lovens formål er at sikre, at det offentlige er:



Effektiv i sin bygge-, anlægs- og driftsvirksomhed

Går foran i udvikling og afprøvning af nye metoder, samarbejdsformer, produkter og

teknologier

•

Ekstern evaluering af bl.a. lovens effekt og bidrag til byggeriets

udvikling igangsat i foråret, som forventes afsluttet ultimo 2016.

Transport- og Bygningsministeriet

Side 9

Bygningsstyrelsen

Transport- og Bygningsudvalget 5. november 2015

Fakta om Bygningsstyrelsen

•

Styrelse og statsvirksomhed

Dannet i 2011 ved fusion af dele af Slots- og

Ejendomsstyrelsen, dele af Universitets- og

Bygningsstyrelsen og en lille del af Erhvervs- og

Byggestyrelsen

Hørte før valget hjemme i Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet

Bor i Valby og Skanderborg

•

Transport- og Bygningsministeriet

Side 2

Fakta om Bygningsstyrelsen

•

Driftsomsætning på ca. 3 mia. kr. og ca. 220 årsværk

•

Danmarks største offentlige ejendomsadministrator og

bygherre

•

Samlet ejendomsportefølje på ca. 4 mio. m2 til en værdi

af 38 mia. kr.

•

300+ igangværende byggesager for 14 mia. kr.

Transport- og Bygningsministeriet

Side 3

Bygningsstyrelsens hovedopgaver og formål

•

Skal sikre funktionelle og omkostningseffektive lokaler

til sine kunder: centraladministrationen, politiet,

domstolene og universiteterne

•

Varetager ejerskab og administration af ejendommene

•

Har ansvar for Lov om Offentlig Byggevirksomhed

•

Varetager statens ejerskab og administration af

Christiania

Transport- og Bygningsministeriet

Side 4

Bygningsstyrelsens hovedopgaver og formål

•

Sikre stordrift i ejendomsadministration og byggeri,

herunder samlet statsligt perspektiv på lokalisering

•

Administrere statens huslejeordning (SEA-ordningen),

der skal understøtte, at udlejningen af lokaler til

brugerne foregår på markedslignende vilkår

•

Kunderådgivning og projektledelse af byggeprojekter

•

Udførelsen af byggeriet er udliciteret

Transport- og Bygningsministeriet

Side 5

Ejendomsporteføljen

•

Består af kontorlokaler og uddannelses- og

universitetsbygninger. En del er private lejemål

•

Kontorlokalerne anvendes af centraladministrationen,

politiet og domstolene

•

De største enkeltkunder er KU, AU, politiet og SKAT

Fyn

7,5 pct.

SEA kontor

23pct.

København

47,5 pct

Jylland

30 pct.

Øvrige

Sjælland

15 pct.

Universiter

47pct.

Private

lejemål30

pct.

Transport- og Bygningsministeriet

Side 6

Byggeprojekter

Bygninger til politi,

domstole, ministerier

mv.; 573 mio. kr.

Vedligeholdelsesproj

ekter; 1.354 mio. kr.

Bygninger til

uddannelse og

forskning; 10.275

mio. kr.

Planlægning og

energi; 34 mio. kr.

Transport- og Bygningsministeriet

Side 7

Byggeprojekter fordelt på kunder

34 sager til politi,

domstole, ministerier

mv.; 573 mio. kr.

3 sager på Danmarks

Tekniske Universitet;

64 mio. kr.

21 sager på Århus

Universitet; 1.716

mio. kr.

13 sager på Ålborg

Universitet; 657 mio.

kr.

60 sager på

Københavns

Universitet; 6.297

mio. kr.

14 sager på

Syddansk

Universitet; 1.416

mio. kr.

4 sager på Roskilde

Universitet; 126 mio.

kr.

Transport- og Bygningsministeriet

Side 8

SEA-ordningen: Statens huslejeordning

•

Indført i 2001

•

”Gør det du er bedst til”. Institutionerne fokuserer på

deres kerneopgaver og Bygningsstyrelsen ”passer”

ejendommene

•

Incitament til at skrue ned for lokaleforbruget (og

energiforbruget). De midler, institutionerne sparer på

lokaleudgifter, kan de i stedet bruge på deres

kerneopgaver

•

Sikre vedligehold. Undgå overinvestering i bygninger

•

Professionalisering, stordrift, standardisering og

vidensopsamling

Transport- og Bygningsministeriet

Side 9

SEA-reform

•

Baggrund for reform er kritik fra særligt universiteterne:

•

For høje huslejer

•

Utilstrækkelige midler til vedligehold, reinvestering og

fornyelse

•

Ønske om større fleksibilitet og øget inddragelse i

udførelsen af byggeprojekterne

•

Tværministeriel arbejdsgruppe fra UFM, FM og TRM

har udarbejdet reformforslag til regeringen

Transport- og Bygningsministeriet

Side 10

Huslejeniveauer i Bygningsstyrelsens portefølje

Region

Postnummer

Gns. husleje (kr. pr.

kvm.)

København

Københavns omegn

Nordsjælland

Øvrige Sjælland

Bornholm

Fyn

Sydjylland

Vestjylland

Østjylland

Nordjylland

1000-2500

2501-2799

2800-3699

4000-4999

3700-3799

5000-5999

6000-6799

6800-7999

8000-8999

9000-9999

1.369

987

1.009

795

636

733

703

636

805

822

Transport- og Bygningsministeriet

Side 11

Gennemgang af færdselsområdet

Transport- og Bygningsudvalget 5. november 2015

Den kongelige resolution af 28. juni 2015

Transport- og Bygningsministeriet

Side 2

Den kongelige resolution af 28. juni 2015

Transport- og Bygningsministeriet

Side 3

Nyt ressortområde

Transport- og Bygningsministeriet

Side 4

Tidligere

•

Ved kongelig resolution af 27. november 2001 blev sager

vedrørende dansk og international regulering af færdsel

og færdselssikkerhed samt sager vedrørende færdsels-

adfærd overført fra (dengang) Trafikministeriet til

Justitsministeriet

•

Trafikministeriet varetog herefter alene sager om

køretøjers indretning og udstyr samt typegodkendelse og

syn af køretøjer

Transport- og Bygningsministeriet

Side 5

Hvad indebærer ressortomlægningen?

•

Transport- og Bygningsministeriet er nu

ressortministerium for regulering af færdselsmæssig

karakter

•

Transport- og bygningsministeren fastsætter

administrative regler om færdsel, færdselsadfærd,

færdselssikkerhed og køre- og hviletid

•

Sager om indregistrering af køretøjer, nummerplader og

vægtafgift varetages fortsat af Skatteministeriet

Transport- og Bygningsministeriet

Side 6

Hvilke sagsområder hører nu under Transport- og

Bygningsministeriet?

Tungvognsområdet

•

Køre- og hviletid

•

Kontrolapparater (takograf)

•

Førerkort

•

Virksomhedskontrol

•

Særtransport

•

Vejtransport af farligt gods

•

Køretøjers vægt og

dimensioner

Transport- og Bygningsministeriet

Side 7

Kørekortområdet

•

Administration af EU-reglerne på

området (3. kørekortdirektiv)

•

Udstedelse, fornyelse, inddragelse

og generhvervelse af kørekort

•

Fastsættelse af aldersgrænser for

kørekort

•

Regulering af kørelærerne

•

Køreuddannelsen

Transport- og Bygningsministeriet

Side 8

Hastighedsgrænser

•

Fastsættelse af hastighedsgrænser

•

Automatisk hastighedskontrol

(ATK)

Transport- og Bygningsministeriet

Side 9

Reglerne om spiritus- og

narkokørsel

•

Alkolåsordning

Transport- og Bygningsministeriet

Side 10

Generel færdsel

•

Studenterkørsel

•

Udrykningskørsel

•

Motorløb

•

Tivolitog

Transport- og Bygningsministeriet

Side 11

Andre sagsområder, der er overgået til Transport-

og Bygningsministeriet

•

Parkering

•

Erstatning og forsikring inden for færdselslovens

område

Transport- og Bygningsministeriet

Side 12

Flytning af opgaver fra Rigspolitiet til Trafik- og

Byggestyrelsen og Vejdirektoratet

•

Som følge af ressortomlægningen er en række af

Rigspolitiets opgaver på færdselsområdet overgået til

Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet. Bl.a.:

- Køre- og hviletid

- Kørekort- og køreuddannelsesområdet

- Parkering

•

Rigspolitiet varetager dog fortsat det overordnede

styrelsesansvar for de opgaver, som løses i

politikredsene, herunder i de administrative

opgavecentre

•

Rigspolitiet bevarer ligeledes ansvaret for afvikling af

køre- og teoriprøver

Transport- og Bygningsministeriet

Side 13

Hvor langt rækker transport- og bygningsminis-

terens beføjelser?

•

Justitsministeriet er selvfølgelig fortsat øverste

myndighed for politiet

•

Justitsministeren involveres derfor fortsat i

forhandlinger om regulering af administrative

politimæssige anliggender inden for færdselsområdet

•

Og spørgsmål vedrørende straffeprocessuelle forhold

inden for færdselsområdet reguleres fortsat af

Justitsministeriet

Transport- og Bygningsministeriet

Side 14

Tilhørende råd og kommissioner

•

Færdselssikkerhedskommissionen

•

Rådet for Sikker Trafik

Transport- og Bygningsministeriet

Side 15

Kommende forslag på lovprogrammet

•

Ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastighedsgrænsen for

campingvogne og andre påhængskøretøjer, traktorer og

motorredskaber) Dec. I

•

Ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr

til køretøjer og godkendelse af prøveinstanser) Dec. I

•

Ændring af færdselsloven (Nedsættelse af aldersgrænsen for

kørekort til almindelig bil og lille knallert) Feb. I

•

Ændring af færdselsloven (Tilladt hastighed på motortrafikveje)

Feb. II

Transport- og Bygningsministeriet

Side 16