TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøveinstanser), fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven

(Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøve-

instanser)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013, som æn-

dret bl.a. ved lov nr. 372 af 14. april 2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014, lov nr.

1494 af 23. december 2014 og senest ved §§ 1 og 2 i lov nr. 154 af 18. februar

2015, foretages følgende ændring:

§ 32 a, stk. 2

§ 52 b,

ændres »Transportministeren fastsætter efter for-

handling med justitsministeren« til: »Transport- og bygningsministeren fast-

sætter«

§ 35, stk. 1 og 4, § 43, stk. 8, § 55 a, stk. 2

§ 83,

ændres »Justitsministe-

ren kan efter forhandling med transportministeren« til: »Transport- og byg-

ningsministeren kan«.

§ 37, stk. 5, § 55, stk. 4, § 86, stk. 2

§ 122, 2. pkt.,

ændres »Justitsmini-

steren fastsætter« til: Transport- og bygningsministeren fastsætter efter for-

handling med justitsministeren«.

§ 37, stk. 7, § 44, stk. 4, 2. pkt., § 84, stk. 3, § 85, stk. 3, § 118 c, stk. 9, § 122,

1. pkt., § 123, stk. 5

§ 124,

ændres »Justitsministeren kan« til: »Transport-

og bygningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren«.

§ 40,

ændres »Transportministeren kan efter forhandling med justitsmini-

steren og« til: »Transport- og bygningsministeren kan«.

§ 43, stk. 9,

ændres »kan justitsministeren efter forhandling med trans-

portministeren« til: »kan transport- og bygningsministeren«.

§ 43, stk. 10, § 47, stk. 3

§ 50, stk. 2,

ændres »Transportministeren kan

efter forhandling med justitsministeren« til: »Transport- og bygningsministe-

ren kan«.

Efter § 68 indsættes:

Side 1/36

2015-5349

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 57: Udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Udøvelse af markedskontrol med udstyr til køretøjer og godkendelse af prøveinstanser), fra transport- og bygningsministeren

»Produkttilsyn

Side 2/36

§ 68 a.

Transport- og bygningsministeren fastsætter bestemmelser om gen-

nemførelsen og anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger og direk-

tiver om produkttilsyn med produktkrav, herunder mærkningskrav, på det

køretøjstekniske område samt på området for personligt sikkerhedsudstyr til

trafikanter.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren fører tilsyn med overholdelse af

produktkrav på det køretøjstekniske område, samt på området for personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Stk. 3.

Transport- og bygningsministeren fastsætter bestemmelser om tilsynet

med overholdelsen af de produktkrav, herunder mærkningskrav, i bestemmel-

ser, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 1, §

81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger på det køretøjstekniske

område samt på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. Be-

stemmelserne kan indeholde regler om udførelse af tilsynet, udtagning af prø-

veeksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet.

Stk. 4.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der

pålægger en erhvervsdrivende at afholde samtlige udgifter i forbindelse med

stikprøvekontrol omfattet af bestemmelser udstedt i medfør af stk. 1. Trans-

port- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser, der pålæg-

ger en erhvervsdrivende at refundere myndighedens udgifter til produkter, der

er indkøbt i detailhandlen som led i tilsynet efter bestemmelser udstedt i med-

før af stk. 1. Som erhvervsdrivende anses fabrikanten og dennes repræsentant.

Som erhvervsdrivende anses også importøren eller distributøren af et køretøj,

af udstyr eller tilbehør hertil samt importøren eller distributøren af personligt

sikkerhedsudstyr for trafikanter, der som led i en handelsvirksomhed ved leve-

ring med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse mod eller uden ve-

derlag har gjort køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til køretøjer samt person-

ligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet.

§ 68 b.

Transport- og bygningsministeren kan kræve, at den erhvervsdrivende

vederlagsfrit og inden for en given frist udleverer oplysninger og dokumenter,

uanset om de foreligger på papir eller i elektronisk form, der er nødvendige for

en vurdering af, om et produkt lever op til de produktkrav, herunder mærk-

ningskrav, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a,

stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer og

udstyr hertil samt om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Stk. 2.

Transport- og bygningsministeren kan påbyde den erhvervsdrivende at

bringe et forhold, der ikke opfylder de produktkrav, herunder mærkningskrav,

der er fastsat i regler udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, §

68 a, stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer

og udstyr hertil samt om personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, i orden

inden for en given frist.

Stk. 3.

Transport- og bygningsministeren kan påbyde en erhvervsdrivende,

der har gjort et køretøjsteknisk produkt eller personligt sikkerhedsudstyr til

2015-5349

trafikanter, der ikke opfylder gældende mærkningskrav, tilgængeligt på marke-

det, straks og effektivt at trække produktet tilbage fra markedet. Transport- og

bygningsministeren kan endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den

erhvervsdrivende, der har gjort et ulovligt køretøjsteknisk produkt eller person-

ligt sikkerhedsudstyr til trafikanter tilgængeligt på markedet, at tilbagekalde

det fra erhververen, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Stk. 4.

Den erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angi-

velser eller udelade væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse eller

anvendelse af køretøjstekniske produkter og personligt sikkerhedsudstyr til

trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller

andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Transport- og bygningsministe-

ren kan påbyde den erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer i

forbindelse med salg og markedsføring af produktet inden for en given frist.

Stk. 5.

Transport- og bygningsministeren kan kræve, at den erhvervsdrivende,

der har fået et påbud i medfør af stk. 3 eller stk. 4, 2. pkt., oplyser om påbuddet

er efterkommet og effekten heraf.

§ 68 c.

Transport- og bygningsministeren eller den offentlige myndighed, der

bemyndiges hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation og uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningsloka-

ler, herunder lagerlokaler og transportmidler, forretningsbøger samt dokumen-

ter, der vedrører de produkter, der føres tilsyn med, herunder dokumenter om

typegodkendelse, CE-mærkning og lignende i såvel papirform m.v. samt mate-

riale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med over-

holdelsen af produktkrav i regler, der er fastsat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk.

2, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 1, § 81 a, nr. 1, om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør

til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter og i Den Europæi-

ske Unions forordninger om køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer

samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Prøvningsinstanser

§ 68 d.

Transport- og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

prøvningsinstanser inden for det køretøjstekniske område, herunder om brug

af prøvningsinstanserne. Bestemmelserne kan blandt andet indeholde krav til

ansøgningsprocessen, ansøgningsmaterialet og ansøgers kompetence, økonomi

samt virksomhedens vilje og evne til at drive virksomheden i overensstemmelse

med godkendelsen. Der kan i bestemmelserne stilles krav om, at en prøvnings-

instans skal have et kvalitetsstyringssystem samt kvalitetsstyringssystemets

beskaffenhed. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om bortfald, suspen-

sion og tilbagekaldelse af en godkendelse, hvis betingelserne for at opretholde

godkendelsen ikke længere er til stede.

Stk. 2. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte bestemmelser om

tilsynet med prøvningsinstanserne. Transport- og bygningsministeren kan hen-

lægge tilsynet med prøvningsinstanserne til en privat virksomhed. Henlægges

Side 3/36

2015-5349

tilsynet til en privat virksomhed, fastsætter ministeren i overensstemmelse med

stk. 1 de nærmere bestemmelser herom.«

§ 68 a bliver herefter § 68 e.

§2

Stk. 1.

§ 1, nr. 1-7, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 8-9, træder i kraft den 1. juli 2016.

Side 4/36

2015-5349

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets baggrund

2.1. Lovforslagets hovedpunkter

Markedskontrol med udstyr til køretøjer

3.1. Gældende ret

3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser

Prøvningsinstanser

4.1. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at præcisere det retlige grundlag for udøvelse af

markedskontrol og tilsyn med produktkrav på det køretøjstekniske område for

at sikre, at tilsynet i højere grad bringes på linje med den markedsovervågning,

der foretages på andre, lignende produktområder.

Lovforslaget har endvidere til formål at indføre regler om godkendelse af prøv-

ningsinstanser, der kan udføre prøvninger, der anvendes i forbindelse med

godkendelse af køretøj til syn.

Endelig gennemføres med lovforslaget en række mere tekniske ændringer af

færdselsloven som følge af, at sager vedrørende dansk og international regule-

ring af færdsel og færdselssikkerhed er overført fra Justitsministeriet til Trans-

port-og Bygningsministeriet.

2. Lovforslagets baggrund

Transportministeriet (nu Transport – og Bygningsministeriet) offentliggjorde

den 10. september 2014 en handlingsplan, som skal styrke indsatsen mod salg

af ulovligt sikkerhedsudstyr til børn i biler og busser og ulovlig montering af

udstyret.

Handlingsplanen er udarbejdet af Trafik- og Byggestyrelsen, efter at der er

konstateret behov for en skærpet indsats på området, bl.a. på baggrund af stik-

prøvekontrol foretaget af busser med eftermonterede sikkerhedsseler.

I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen er Transport - og Byg-

ningsministeriet blevet opmærksom på, at der er behov for at præcisere det

retlige grundlag for markedsovervågning af køretøjstekniske produkter og per-

sonligt sikkerhedsudstyr til trafikanter med henblik på at sikre, at tilsynsmyn-

digheden har de rette beføjelser til at udføre den nødvendige kontrol. Trans-

port- og Bygningsministeriet er desuden blevet opmærksom på, at der er behov

for at indføre nærmere regler om kravene til de prøvningsinstanser, som øn-

sker at være ansvarlige for at udføre visse prøvninger af køretøjer til brug ved

godkendelse og syn af et køretøj.

Det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at det er vigtigt, at virk-

somheder og forbrugere i Danmark har tillid til, at produkter, som bringes i

omsætning på det danske marked, lever op til de gældende produktkrav. Det

gælder også på det køretøjstekniske område i forhold til køretøjer, udstyrsdele

og tilbehør til køretøjer samt sikkerhedsudstyr til trafikanter, hvor manglende

overholdelse af kravene kan have betydning for trafiksikkerheden.

Med lovforslaget indføres på den baggrund en række nærmere regler om gen-

nemførelsen af tilsynet på det køretøjstekniske område med henblik på at sikre,

at tilsynet i højere grad bringes på linje med den markedsovervågning, der fore-

tages på andre, lignende produktområder.

Det forventes, at beføjelsen som tilsynsmyndighed, der efter loven varetages af

transport- og bygningsministeren, vil blive delegeret til Trafik- og Byggestyrel-

sen.

2.1. Lovforslagets hovedpunkter

2.1.1. Det foreslås konkret at give Trafik – og Byggestyrelsen mulighed for at

påbyde den erhvervsdrivende at opfylde de gældende produktkrav inden for en

Side 5/36

2015-5349

given frist. Styrelsen kan endvidere, hvis det skønnes nødvendigt, påbyde den

erhvervsdrivende straks og effektivt at trække produktet tilbage eller at tilbage-

kalde produktet, indtil det ulovlige forhold er bragt til ophør.

Det forudsættes med lovforslaget, at en stor del af kontrollen med overholdel-

sen af produktkravene fremover skal ske som dokumentkontrol, idet øget brug

af dokumentkontrol vurderes at føre til mere effektiv kontrol. Det foreslås såle-

des, at transport – og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter-

ne i forbindelse med kontrollen skal afholdes af den erhvervsdrivende.

2.1.2. For at sikre at produkttilsynet får den ønskede effekt foreslås det herud-

over at indføre en bestemmelse, som giver tilsynsmyndigheden mulighed for til

enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse at få adgang til ikke

offentligt tilgængelige erhvervslokaler mv. med henblik på at udøve kontrol.

Det er en forudsætning for anvendelsen af kontrolbestemmelsen, at adgangen

er nødvendig for at sikre, at øjemedet med kontrollen ikke forspildes. Efter de

gældende regler kan tilsynet alene foretages i offentligt tilgængelige lokaler

med den risiko, at der ikke kan udføres tilstrækkeligt effektiv kontrol med pro-

dukterne.

2.1.3. Det foreslås endvidere i overensstemmelse med principperne i markeds-

føringslovens § 3 at indføre en bestemmelse om, at markedsføring af køretøjs-

tekniske produkter samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter skal ske på

en måde, der ikke er vildledende for den, der ønsker at erhverve produkterne.

Lovforslaget supplerer på dette punkt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv

84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF

og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004, (direktivet om urimelig handelspraksis) på området for markeds-

føring af køretøjstekniske produkter samt personligt sikkerhedsudstyr til trafi-

kanter.

2.1.4. Lovforslaget indeholder desuden som anført en bemyndigelse til at fast-

sætte regler om reguleringen af de prøvningsinstanser, der udfører tests på det

køretøjstekniske område og om tilsynet med instanserne, herunder regler om

at tilsynet kan henlægges til en privat virksomhed. Der findes i dag ingen ud-

trykkelig regulering af området i færdselsloven.

2.1.5. Endelig indeholder lovforslaget en række mere tekniske ændringer af

færdselslovens bemyndigelsesbestemmelser som følge af, at sager vedrørende

dansk

og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager

vedrørende færdselsadfærd ved kongelig resolution den 28. juni 2015 er over-

ført fra Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.

Side 6/36

2015-5349

3. Markedskontrol med udstyr til køretøjer

Side 7/36

3.1. Gældende ret

3.1.1. Færdselsloven indeholder i § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, og § 81 a,

nr. 1, hjemmel til at udstede regler om tekniske krav til køretøjer, udstyr og

tilbehør hertil samt til personligt sikkerhedsudstyr for trafikanter. § 68, stk. 1,

er tillige anvendt i forbindelse med fastsættelse af regler, der gennemfører EU-

lovgivning på køretøjsområdet.

I færdselslovens § 68, stk. 2, er der hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

regler om forbud mod salg og markedsføring af køretøjer samt udstyrsdele og

tilbehør til køretøjer og af personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer,

hvis køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsudstyret ikke opfylder

de fastsatte produktkrav efter regler udstedt i medfør af § 68, stk. 1. Det samme

gør sig gældende i § 81 a, nr. 3, om regler fastsat i medfør af § 81 a, nr. 1.

Denne hjemmel er udmøntet i en række bekendtgørelser om forbud mod salg

og markedsføring af produkter, hvis de tekniske produktkrav ikke er overholdt.

De pågældende bekendtgørelser indeholder regler om mærkning af typegod-

kendte køretøjer og udstyr, herunder to- og trehjulede køretøjer, landbrugs- og

skovbrugstraktorer, personlige værnemidler, herunder refleksveste, løst hæn-

gende reflekser o. lign. til trafikanter, sikkerhedsudstyr til børn, krav til cykler,

styrthjelme, advarselstrekanter og chiptuning.

Reglerne rummer mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan melde den er-

hvervsdrivende, der har solgt eller markedsført køretøjer, udstyr, tilbehør hertil

eller personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der ikke lever op til et produkt-

krav til politiet. Forholdet vil herefter kunne straffes med bøde.

3.1.2. For produkter, der er omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning, herun-

der visse dele af sikkerhedsudstyret til trafikanter, gælder forordning nr.

765/2008/EF om kravene til akkreditering, markedsovervågning og såkaldt

CE-mærkning i forbindelse med markedsføringen af produkter.

Forordningen opsætter nogle overordnede rammer for den markedsovervåg-

ning, medlemsstaterne skal udføre, men rummer ikke bestemmelser om myn-

dighedernes mulighed for at udstede påbud og for eventuelt at få adgang uden

retskendelse med henblik på at udøve tilsyn.

3.1.3. Trafik- og Byggestyrelsen fører som sektormyndighed på det køretøjstek-

niske område for køretøjer, tilbehør og udstyr hertil samt for personligt sikker-

hedsudstyr til trafikanter tilsyn med, at produktkravene overholdes.

Det tilsyn, der udføres i dag, bygger på regler, hvor salg og markedsføring af

køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr

2015-5349

til trafikanter, der ikke lever op til produktkravene, er forbudt samt på regler,

hvor produktkravene er afgørende for at opretholde et tilfredsstillende sikker-

hedsniveau for trafikanter af enhver art. Er der tale om et farligt produkt, kan

produktsikkerhedslovens regler finde anvendelse i det omfang de beføjelser,

der er til rådighed i sektorlovgivningen, ikke er tilstrækkelige. Vurderingen af

om et produkt er farligt foretages i overensstemmelse med de definitioner af

farlige og sikre produkter, der fremgår af produktsikkerhedsloven.

3.2. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser

3.2.1. Formålet med markedsovervågningen er som anført at sikre et højt be-

skyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljø.

Uanset om der er tale om regler, der tager afsæt i EU-retten, eller om der er tale

om nationale regler, bør markedsovervågningen medvirke til at finde både de

enkeltstående produkter eller produktserier, der anses som farlige, og som vil

kunne omfattes af reglerne i produktsikkerhedsloven, og de produkter, der ikke

lever op til relevante produktkrav, uden at de nødvendigvis kan defineres som

farlige. Begge typer af produkter er med til at underminere tilliden til markedet

og skaber derudover en ulige konkurrencesituation.

Det foreslås derfor, at færdselslovens generelle regler om muligheden for at

forbyde salg og markedsføring af produkter, der ikke lever op til givne produkt-

krav, suppleres med bestemmelser, der giver en bredere vifte af tilsynsbeføjel-

ser i de tilfælde, hvor der ikke er tale om produkter, der er farlige i produktsik-

kerhedslovens forstand.

Forslaget indeholder på den baggrund en udtrykkelig bemyndigelse til ministe-

ren om føre tilsyn med overholdelse af produktkrav på det køretøjstekniske

område, samt på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter. For-

slaget indeholder endvidere en udtrykkelig bemyndigelse til ministeren om at

fastsætte regler om tilsyn med overholdelse af produktkrav i regler, der er fast-

sat i medfør af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, den foreslåede § 68 a, stk. 1,

§ 81 a, nr. 1, samt i Den Europæiske Unions forordninger om køretøjer, ud-

styrsdele og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikan-

ter. Reglerne kan bl.a. indeholde bestemmelser om opfølgning på tilsyn, udtag-

ning af prøveeksemplarer og undersøgelser som led i tilsynet. Der henvises til

forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens § 68 a, stk. 1-3).

Det forventes som anført, at beføjelsen som tilsynsmyndighed vil blive delege-

ret til Trafik- og byggestyrelsen.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, der skal finde anvendel-

se i forhold til tilsyn med relevante produktkategorier på det køretøjstekniske

område og på området for personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Side 8/36

2015-5349

Bekendtgørelsen vil bl.a. indeholde bestemmelser om, i hvilke tilfælde der kan

udtages prøveeksemplarer med henblik på kontrol, og om de situationer, hvor

udgifterne for test af produkterne, betales af den erhvervsdrivende.

3.2.2. Det er hensigten, at en stor del af den kontrol, der fremover vil blive ud-

ført, skal ske som dokumentkontrol, hvor den erhvervsdrivende vil blive anmo-

det om at fremsende relevant dokumentation for den mærkning, der er påført

produktet, eller for, at relevante produktkrav er overholdt.

Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med et tilsyn bede om at få relevante

dokumenter og oplysninger udleveret. Sker det ikke, foreslås det, at myndighe-

den kan påbyde den erhvervsdrivende at tilvejebringe relevante oplysninger om

produktet inden for en given frist, jf. forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdsels-

lovens § 68 b, stk. 1).

3.2.3. Hvis det skønnes, at et ulovligt produkt, ikke bør gøres tilgængeligt på

markedet i den periode, hvor der eventuelt rettes op på det ulovlige forhold,

kan der udstedes påbud om at trække produktet tilbage fra markedet. I yderste

konsekvens vil produktet kunne kaldes tilbage fra erhververen af produktet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens § 68 b, stk. 2 og

3).

Langt hovedparten af de erhvervsdrivende ønsker at sælge produkter, der lever

op til reglerne, og er hurtige til selv at få bragt forholdene i orden igen. Påbuds-

hjemlen forventes derfor kun udnyttet i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende,

efter at det ulovlige forhold er konstateret, ikke selv udviser initiativ til at rette

op på ulovlige forhold.

Den, der har fået et påbud om tilbagekaldelse eller tilbagetrækning af et pro-

dukt, kan endvidere blive pålagt at informere om påbuddets efterlevelse, jf.

forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til ændring af færdselslovens § 68 b, stk. 5).

3.2.4.

Markedsføringsloven rummer ikke mulighed for, at det i forbindelse med

et tilsyn i medfør af færdselslovens bestemmelser kan påbydes den, der laver

vildledende markedsføring, at ændre markedsføringen, herunder informere om

produktets lovlige anvendelse på færdselslovens område.

Som led i et mere effektivt produkttilsyn foreslås det derfor at indsætte en be-

stemmelse, så der i tilfælde af konkret vildledende markedsføring af køretøjs-

tekniske produkter samt personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, gives mu-

lighed for at udstede påbud om, at en erhvervsdrivende skal give relevant in-

formation om produktet. Der henvises til forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færd-

selslovens § 68 b, stk. 4).

Hvis tilsynsmyndighedens påbud efter den foreslåede § 68 b ikke efterkommes,

kan forholdet straffes med bøde efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3.

Side 9/36

2015-5349

3.2.5.

Efter de gældende regler kan produkttilsynet alene foretages i offentligt

tilgængelige erhvervslokaler. Der er således ikke, som på en lang række andre

områder med produktkontrol, mulighed for, at myndigheden kan få adgang

uden retskendelse til ikke offentligt tilgængelige erhvervslokaler.

For at kunne udføre et effektivt tilsyn med produktkravene, er det efter Trans-

port- og Bygningsministeriets opfattelse nødvendigt, at tilsynsmyndigheden får

mulighed for at føre tilsyn og få adgang til alle de lokaliteter, hvor opbevaring,

markedsføring og salg af køretøjer, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer samt

personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter finder sted.

Hvis kontrollen med køretøjstekniske produkter alene kan udføres på offentligt

tilgængelige erhvervslokaliteter, er der således risiko for, at produkter, der ikke

opfylder produktkravene, vil blive opbevaret i lagerlokaler, hvor tilsynsmyn-

digheden ikke har adgang. Det kan i sidste ende føre til en forringelse af trafik-

sikkerheden på vejene samt en væsentlig konkurrenceforringelse for de virk-

somheder, hvis produkter der opfylder produktkravene.

Det foreslås derfor, at transport- og bygningsministeren eller den offentlige

myndighed, der bemyndiges hertil, i det omfang det skønnes nødvendigt, får

mulighed for at få adgang til sådanne lokaliteter uden retskendelse, jf. forsla-

gets § 1, nr. 8 (forslaget til ændring af færdselslovens § 68 c).

Der forudsættes, at muligheden for adgang uden retskendelse kun anvendes,

hvis det er nødvendigt, for at øjemedet med kontrollen ikke forspildes. Vurde-

ringen af, om det er nødvendigt, skal foretages under iagttagelse af det almin-

delige proportionalitetsprincip. Myndighedens behov for adgang skal således

også vejes op mod de gener, indgrebet medfører.

Administrationen af forslagets tilsynsbeføjelser skal endvidere ske i overens-

stemmelse med reglerne i lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved for-

valtningens anvendelse af tvangsindgreb, der bl.a. indeholder regler om myn-

dighedernes pligt til at give underretning til vedkommende borger eller virk-

somhed forud for et tvangsindgrebs gennemførelse samt om den fremgangs-

måde, forvaltningsmyndighederne skal følge ved iværksættelse af et tvangsind-

greb uden for strafferetsplejen (tilsynsbesøg m.v.).

4. Prøvningsinstanser

4.1. Transport- og Bygningsministeriets overvejelser

Der findes i dag 6 nationale prøvningslaboratorier, der anses for anerkendte til

at udføre prøvninger, der kan lægges til grund for synsvirksomhedernes syn og

godkendelse af et køretøj.

Side 10/36

2015-5349

Ifølge EU-reglerne kan en medlemsstat vælge at kræve akkreditering af et

prøvningslaboratorium eller selv at godkende dette. Hvis myndigheden selv

godkender prøvningslaboratoriet, skal andre medlemslande anerkende prøv-

ningslaboratoriets prøvningsrapporter. I Danmark er begrebet anerkendt

prøvningslaboratorium blevet udbredt til også at omfatte danske laboratorier

og lignende, men der er ikke fastsat nærmere regler om udpegningen og de

kriterier, der har ligget til grund for udpegningen. Begrebet prøvningsinstanser

omfatter også andre organer, der skal kunne udføre prøvninger på det køretøjs-

tekniske område i tilfælde af, at der f.eks. er sket ombygning af et køretøj, og

hvor det er nødvendigt, at der sker en afprøvning af f.eks. emission, støj, køre-

tekniske egenskaber mv.

En prøvningsinstans har ikke som sådan en godkendende myndighedsrolle,

men står inde for fagligheden i de erklæringer, den udsteder. Prøvningsinstan-

serne kan i stedet tilvejebringe tilstrækkeligt kvalificeret teknisk grundlag, der

beskriver et givet køretøjs eller udstyrs evne til at leve op til de køretøjstekniske

krav, der skal være opfyldt for, at et køretøj kan godkendes ved syn.

Det er således synsvirksomhederne, der i medfør af reglerne i synsloven ende-

ligt godkender køretøjet. Det tekniske godkendelsesgrundlag kan tilvejebringes

af en prøvningsinstans, men kan også tilvejebringes som en erklæring fra f.eks.

køretøjsfabrikanten.

Anerkendelsen af prøvningslaboratorierne er hidtil sket på grundlag af færd-

selslovens § 68, som giver mulighed for generelt at fastsætte bestemmelser om

tekniske krav til køretøjer, udstyr og tilbehør hertil samt til sikkerhedsudstyr

for trafikanter, jf. afsnit 3.1. ovenfor.

Det er Transport- og Bygningsministeriets opfattelse, at der er behov for at

indføre mere præcise regler om de krav, der stilles til prøvningsinstanserne,

herunder til ansøgningsprocessen og betingelserne for udpegningen.

Det foreslås derfor, at der gives transport- og bygningsministeren bemyndigel-

se til at fastsætte bestemmelser om prøvningsinstanser, herunder bestemmel-

ser om det tilsyn, der skal føres med prøvningsinstanserne. Der henvises til

forslagets § 1, nr. 8 (forslaget til færdselslovens § 68 d).

Det forventes, at bestemmelsen vil blive udnyttet til at fastsætte krav om, at en

prøvningsinstans skal have et kvalitetsstyringssystem. Dermed sikres det, at

prøvningerne udføres i lyset af et krav om ensartethed.

Det er vurderingen, at hovedparten af de virksomheder, der varetager opgaver

som anerkendte prøvningslaboratorier i dag, allerede har et kvalitetsstyringssy-

stem, der kan finde anvendelse, og at bestemmelsen derfor ikke vil indebære

yderligere krav for disse virksomheder. Der vil imidlertid blive fastsat en over-

Side 11/36

2015-5349

gangsperiode, hvor de virksomheder, der i dag anses for anerkendte prøvnings-

laboratorier, får mulighed for at indrette sig på de nye krav.

Det er ikke hensigten, at der i reglerne om prøvningsinstanser skal være mulig-

hed for administrativt at tilbagekalde godkendelsen, hvis der f.eks. er begået et

strafbart forhold som led i udførelsen af virksomheden som prøvningsinstans.

Som eksempel på et strafbart forhold kan nævnes forfalskning af dokumenter,

der lægges til grund for prøvningen. En eventuel rettighedsfrakendelse vil alene

kunne ske efter straffelovens bestemmelser herom.

De regler, der vil blive fastsat i medfør af den foreslåede hjemmel, vil således

alene kunne føre til bortfald af godkendelsen, hvis betingelserne for godkendel-

sen ikke længere er opfyldt. Det vil svare til, at virksomheden, såfremt den an-

søgte under de senere opståede forudsætninger, ikke ville kunne opnå godken-

delsen.

Da prøvningen kan danne grundlag for godkendelsen af køretøjet, er det nød-

vendigt, at der er tillid til, at prøvningsinstanserne til enhver tid kan udføre

ensartet arbejde på en ensartet måde og med den fornødne kvalitet. Der vil

derfor i medfør af de foreslåede regler blive fastsat regler om, at virksomheden

skal underrette Trafik- og Byggestyrelsen om forhold, der kan have betydning

for godkendelsen som prøvningsinstans.

5. Ændringer af færdselslovens bemyndigelsesbestemmelser som følge af res-

sortomlægningen

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at sager vedrørende

dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager

vedrørende færdselsadfærd overføres fra Justitsministeriet til Transport- og

Bygningsministeriet.

Ressortomlægningen indebærer nærmere, at færdselsloven samt opgaver og

regelfastsættelse om færdsel, færdselsadfærd, færdselssikkerhed og køre- og

hviletid overføres fra Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.

Ressortomlægningen har bl.a. betydning for udformningen af en række af de

bemyndigelsesbestemmelser, der findes i færdselsloven. Bemyndigelsesbe-

stemmelser, der knytter sig til opgaver og regelfastsættelse om færdsel, færd-

selsadfærd, færdselssikkerhed og køre- og hviletid, overføres fra Justitsministe-

riet til Transport- og Bygningsministeriet, mens bemyndigelsesbestemmelser,

der knytter sig til politiets faktiske virksomhed, fortsat henhører under

Justitsministeriet. Lovforslagets § 1, nr. 1-7, er udformet i overensstemmelse

hermed.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede regler om øget produkttilsyn forventes at medføre et begrænset

øget ressourcetræk i Trafik- og Byggestyrelsen, der varetager tilsynsopgaven.

Side 12/36

2015-5349

Hertil kommer udgifter til eventuelle test-udførsler, hvor Trafik- og Byggesty-

relsen betaler omkostningerne. Et produkt vil kun blive udtaget til test, hvis der

er en begrundet formodning om, at det ikke lever op til kravene. Viser det sig,

at produktet trods en sådan formodning lever op til kravene, vil Trafik- og Byg-

gestyrelsen bære omkostningerne i forbindelse med testen. I modsat fald vil

den erhvervsdrivende bære omkostningerne.

Det forventes, at denne type af sager vil være af meget begrænset omfang. Det

forventes, at omkostningerne for staten i den forbindelse vil ligge på mellem 0

– 100.000 kr. pr. år. Der henvises i øvrigt til afsnittet om økonomiske og admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet.

Præciseringen af reglerne om prøvningsinstanserne forventes at ville medføre

et begrænset øget ressourcetræk i Trafik- og Byggestyrelsen i forbindelse med

selve godkendelsen og det løbende tilsyn med, at prøvningsinstansen til stadig-

hed lever op til kravene. Det forventes, at ikke mere end 10 virksomheder øn-

sker at varetage opgaver som prøvningsinstans, og at tidsforbruget i forbindelse

med sagsbehandlingen for det offentlige i gennemsnit vil udgøre 10 timer årligt

pr. virksomhed.

Omkostningerne vil kunne afholdes inden for Trafik- og Byggestyrelsens egen

ramme.

Forslaget skønnes i øvrigt at få meget begrænsede administrative konsekvenser

for Trafik- og Byggestyrelsen.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget skønnes alene at have begrænsede direkte negative økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Med forslaget indføres en bemyndigelse til, at Trafik- og Byggestyrelsen kan få

foretaget test af et produkt, hvis producent eller forhandler ikke kan fremskaffe

fornøden dokumentation for produktets lovlighed, herunder hvis Trafik- og

Byggestyrelsen har grundlag for at formode, at den dokumentation, der frem-

lægges, ikke er korrekt.

Det forventes, at testprisen i gennemsnit vil ligge på 40.000 kr. pr. test. Der

forventes udført 0 – 10 tests årligt, og at de vil blive udtaget blandt erhvervs-

drivende, der enten fabrikerer, importerer eller distribuerer produkter på det

køretøjstekniske område samt på området for personligt sikkerhedsudstyr til

trafikanter. Det er ikke muligt på forhånd at definere, inden for hvilke produkt-

grupper der konkret forventes udtaget produkter til test. Det vil afhænge af

beskaffenheden af de produkter, der efterses i forbindelse med et tilsyn.

Side 13/36

2015-5349

I 75 procent af tilfældene forventes der at være grundlag for at pålægge den

erhvervsdrivende omkostningerne. Årligt forventes omkostningerne således

ikke at overstige 300.000 kr.

I forbindelse med en præcisering af de krav, der stilles til virksomhederne, der

ønsker at virke som prøvningsinstanser, skal virksomhederne ved ansøgningen

om at blive godkendt til at udføre eller få udført prøvninger etablere et kvali-

tetsstyringssystem.

Det forventes, at et begrænset antal virksomheder, (max 10) vil have et ønske

om at kunne udføre eller få udført prøvninger eller at føre tilsyn med prøv-

ningsinstanserne. Flere af disse virksomheder skønnes allerede at leve op til

kravet om at have et kvalitetsstyringssystem og vil dermed ikke have væsentlige

omkostninger herved. Antages det imidlertid, at ingen opfylder de betingelser,

der skal til for at blive udpeget, skønnes de samlede erhvervsøkonomiske om-

stillingskonsekvenser, der udgøres af etablering af et kvalitetsstyringssystem,

ikke at overstige 1.275.000 kr., svarende til 127.500 kr. pr. virksomhed.

Dertil kommer de løbende omkostninger til bl.a. opfølgning på afvigelser og

afrapportering i forhold til kvalitetsstyringssystemet. Det skønnes, at de samle-

de årlige løbende erhvervsøkonomiske omkostninger for prøvningsinstanserne

ikke vil overstige 150.000 kr. samlet set.

Det skønnes endvidere, at der vil være begrænsede erhvervsadministrative

konsekvenser som følge af forslaget.

Tidsforbruget i forbindelse med dokumentation af overholdelse af produktkra-

vene forventes således samlet set ikke at ville overstige 25 timer årligt.

Derudover vil den del af forslaget, der vedrører prøvningsinstanserne, medføre

en pligt for virksomhederne til årligt at afrapportere i forhold til fortsat over-

holdelse af kravene for at kunne opretholde udpegningen. Det skønnes umid-

delbart, at det samlede timeforbrug til årlig afrapportering for de involverede

virksomheder ikke vil overstige 10 timer pr. virksomhed.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af

11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis over for forbru-

gerne på det indre markeds og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF

Side 14/36

2015-5349

og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, (direktivet

om urimelig handelspraksis) i dansk ret.

Direktivet er allerede gennemført i bl.a. lov om markedsføring. Det foreslås

med lovforslaget, at der indsættes en særlig bestemmelse om vildledning i

færdselslovens regler om markedsovervågning.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. oktober 2015 til den 23. no-

vember 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Østre og Vestre Landsret, Samtlige byretter, Advokatrådet, Autobranchen

Danmark, Automobilbranchens Handels- og Industriforening, Bilbranchen,

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, ITD, Camping Bran-

chen, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark (C.A.T), Danmarks Motor

Union, Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport (DTU Trans-

port), Dansk Agroindustri, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bil-Forhandler Union,

Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Erhverv,

Dansk Industri (DI), Dansk Kranforening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Ma-

skinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Taxi Råd, Dansk

Transport & Logistik (DTL), Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske

Busvognmænd, Danske Cykelhandlere, Danske Maskinstationer og Entrepre-

nører, Danske Motorcyklister, Danske Speditører, Datatilsynet, De Danske

Bilimportører, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Dan-

ske Motorejere (FDM), Foreningen af offentlige anklagere, Foreningen af

Vognimportører i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Danske Lastbilvogn-

mænd, GAFSAM, Håndværksrådet, Industriens Uddannelser, Institut for

Menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), Kommunernes

Landsforening (KL), Maskinleverandørerne, Motorcykel Importør Foreningen,

Motorcykel-Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, NOAH-Trafik,

Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politiforbundet i Danmark, Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik, Sammenslutningen af Karosseriop-

byggere og Autooprettere i Danmark, SKAD, Skatteministeriet, Teknologisk

Institut, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Trafiksikkerheds

Venner i Danmark og Transporterhvervets Uddannelsesråd.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Økonomiske kon- Ingen væsentlige udgifter.

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen væsentlige udgifter.

Side 15/36

2015-5349

Administrative

Ingen af betydning.

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon- Ingen af betydning.

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen af betydning.

Side 16/36

Ingen af betydning.

2015-5349

Ingen af betydning.

Miljømæssige kon- Ingen.

sekvenser

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Forholdet til EU-

retten

Ingen.

Lovforslaget supplerer Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheder-

nes urimelige handelspraksis over for forbrugerne på

det indre marked og om ændring af Rådets direktiv

84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004.

Direktivet er allerede gennemført i bl.a. lov om mar-

kedsføring. Det foreslås med lovforslaget, at der ind-

sættes en særlig bestemmelse om vildledning i færd-

selslovens regler om markedsovervågning.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-7

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at sager vedrørende

dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager

vedrørende færdselsadfærd overføres fra Justitsministeriet til Transport- og

Bygningsministeriet.

Ressortomlægningen indebærer nærmere, at færdselsloven samt opgaver og

regelfastsættelse om færdsel, færdselsadfærd, færdselssikkerhed og køre- og

hviletid overføres fra Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.

Ressortomlægningen får betydning for udformningen af en række af de be-

myndigelsesbestemmelser, der findes i færdselsloven. Bemyndigelsesbestem-

melser, der knytter sig til opgaver og regelfastsættelse om færdsel, færdselsad-

færd, færdselssikkerhed og køre- og hviletid, overføres fra Justitsministeriet til

Transport- og Bygningsministeriet, mens bemyndigelsesbestemmelser, der

knytter sig til politiets faktiske virksomhed, fortsat henhører under Justitsmi-

nisteriet.

Lovforslagets § 1, nr. 1-7, indeholder en række ændringer, som alle er konse-

kvenser af ressortomlægningen uden dog at kunne siges at være en umiddelbar

følge heraf. Navnlig indsættes der i en række tilfælde pligt til forhandling med

Justitsministeriet forud for udstedelse af visse administrative forskrifter, jf.

lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Derudover ændres en række af forhandlingsbe-

stemmelserne, således at transport – og bygningsministeren fremover kan ud-

stede forskrifter i henhold til bemyndigelse uden forhandling med justitsmini-

steren, jf. lovforslaget § 1, nr. 1, 2, 5 og 6.

Til grund for ændringen ligger, at Transport- og Bygningsministeriet nu er res-

sortministerium for regulering af sager af færdselsmæssig karakter, og at

transport- og bygningsministeren derfor bør fastsætte de nærmere administra-

tive regler herom. Justitsministeriet bør dog involveres i forhandlinger om re-

gulering af administrative politimæssige anliggender, ligesom spørgsmål ved-

rørende straffeprocessuelle forhold fortsat bør reguleres af Justitsministeriet.

De sproglige ændringer af lovteksten, som er en umiddelbar følge af ressortom-

lægningen medtages derimod ikke i lovforslaget, da de indholdsmæssigt er

gennemført ved ovennævnte kongelige resolution. De nødvendige konsekvens-

rettelser i lovteksten vil blive medtaget i førstkommende lovbekendtgørelse af

færdselsloven, således at »justitsministeren« og »transportministeren« (og

deraf afledte ord) erstattes af »transport- og bygningsministeren« (og deraf

afledte ord) i følgende af lovens nugældende bestemmelser:

§ 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 5, stk. 5, § 7, stk. 1- 3, § 14, stk. 4, § 28, stk. 4, § 29, stk.

4, § 31, stk. 2, § 32, stk. 3, § 33 a, stk. 2, § 34, § 35, stk. 2, § 44, stk. 4, 1. pkt., §

46, stk. 2, § 49, stk. 5, 50, stk. 3, § 51, stk. 8, § 54, stk. 1, § 56, stk. 5, § 56 a, stk.

1-2, § 56 b, § 57, stk. 1-2, § 59, stk. 2-3, § 59 a, stk. 1 og 3, § 60 e, § 61, stk. 2-3, §

63, stk. 5, § 64, stk. 5, § 66, stk. 1, nr. 4, stk. 2 og 6, § 68, § 68 a, § 69, § 70, stk.

3-4, § 70 a, § 79, § 80, stk. 3-4, § 80 a, stk. 5-6, § 80 b, stk. 3, § 81, stk. 5, § 81 a,

stk. 1, § 82, stk. 4-7, § 84, stk. 1, § 85, stk. 1, § 86, stk. 1, § 86 a, stk. 1-4, § 87,

stk. 3, 88 a, § 89, stk. 2-3, 90, stk. 2, 91, stk. 2, § 92 c, stk. 3 og 5, § 92 d, stk. 1-

2, § 92 e, stk. 1 og stk. 3-4, § 93, § 94, § 95, stk. 3-4, § 96, stk. 2, § 100, stk. 2, §

105, stk. 1 og stk. 3-4, § 107, stk. 1-2, § 109, stk. 2 og 4, § 115 a, stk. 1 og stk. 3-4,

§ 115 b, § 122, stk. 3, § 122 a, stk. 1 og 4, § 122 c, stk. 2, § 124 c, stk. 7, § 124 i, §

124 q, § 130, stk. 1, § 132 a, stk. 4-5 og stk. 10-11, § 134, stk. 3, § 134 a, stk. 1, §

134 c, § 139, stk. 2, § 140, stk. 2 og § 141.

Side 17/36

2015-5349

Til nr. 8

Side 18/36

§ 68 a

Det foreslås i

stk. 1

at præcisere, at transport- og bygningsministeren kan fast-

sætte nærmere regler om gennemførelsen af EU-retsakter om produkttilsyn

med produktkrav, herunder mærkningskrav, på det køretekniske område samt

på området for sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Fremtidige bestemmelser på det køretøjstekniske område samt på området for

personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter, der vedrører markedsovervågning,

vil således kunne gennemføres ved udstedelse af en bekendtgørelse i medfør af

den foreslåede bestemmelse.

Det følger af

stk. 2

at transport- og bygningsministeren ligesom hidtil fører

tilsyn med, at produktkravene overholdes.

Stk. 3

indeholder en bemyndigelse til, at transport- og bygningsministeren kan

fastsætte regler om tilsynet med overholdelsen af de produktkrav, herunder

mærkningskrav, der allerede i dag findes i bestemmelser om køretøjer, udstyr

eller tilbehør hertil og personligt sikkerhedsudstyr til trafikanter samt bestem-

melser, der skal gennemføre EU-retsakter inden for området.

Bestemmelsen forventes særligt udmøntet i regler om udførelse af tilsynet,

herunder eventuelt muligheden for at indhente sagkyndig bistand i forbindelse

med test af udtagne produkter til kontrol. Derudover vil bestemmelsen kunne

udmøntes i regler om udtagning af prøveeksemplarer og om undersøgelser

heraf.

Det forventes ikke, at bestemmelsen om udtagelse af produkter til afprøvning

og undersøgelse vil skulle anvendes ofte. Den kontrol, der er relevant for pro-

dukter omfattet af forslaget, vil som regel kunne ske på stedet og på baggrund

af relevant dokumentation. De nærmere regler for afprøvning vil blive fastsat

ved bekendtgørelsen.

Det følger af den foreslåede

stk. 4,

at ministeren kan fastsætte regler om beta-

ling af udgifter ved stikprøveudtagning. Derudover vil der blive fastsat nærme-

re regler om, i hvilke tilfælde myndigheden kan pålægge en erhvervsdrivende at

refundere myndighedens udgifter til varer, der er indkøbt i detailhandlen som

led i tilsynet.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil blive udmøntet i regler om, at virksom-

heden i tilfælde, hvor et prøveeksemplar udtages, og hvor undersøgelsen viser,

at produktet er i overensstemmelse med reglerne, ikke skal betale for produktet

og undersøgelsen. Er produktet ikke i overensstemmelse med reglerne, vil virk-

2015-5349

somheden være ansvarlig for at afholde udgifterne i forbindelse med udtagning

og afprøvning.

Begrebet erhvervsdrivende anvendes i overensstemmelse med den gældende

definition i reglerne om produkttilsyn. Der er tale om en samlebetegnelse, der

dækker over såvel fabrikanten, dennes repræsentant, importøren eller distribu-

tøren af et køretøj, udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og personligt sikker-

hedsudstyr til trafikanter.

Samtlige erhvervsdrivende vil således kunne blive mødt med krav, der relaterer

sig til udlevering af dokumenter som led i et produkttilsyn. Det vil i forbindelse

med et tilsyn skulle overvejes, om dialog eller et eventuelt påbud skal rettes

mod den erhvervsdrivende, der forhandler produktet, eller mod importøren.

§ 68 b

Efter

stk. 1,

kan ministeren kræve relevante oplysninger i forbindelse med et

tilsyn. De oplysninger og dokumenter, der vil være omfattet, er typisk prøv-

ningsrapporter, typegodkendelsesdokumentation, overensstemmelseserklæ-

ringer og anden tilsvarende dokumentation.

Det forventes, at en stor del af tilsynet netop vil ske ved, at dokumentation kon-

trol. Det kan f.eks. være kontrol af dokumentation for korrekt mærkning af et

produkt. Efter bestemmelsen kan dokumentationsmaterialet foreligge på papir,

elektronisk form eller på andet medie.

Hvis den, der påbydes at udlevere relevant materiale, ikke er i besiddelse af

materialet, vil vedkommende være nødt til at rette henvendelse til et tidligere

led i omsætningskæden med henblik på at få materialet udleveret. Vedkom-

mende kan dog også bede om, at materialet sendes direkte til tilsynsmyndighe-

den, hvis dette konkret skønnes mere hensigtsmæssigt.

Den erhvervsdrivende kan blive pålagt at fremsende oplysningerne inden for en

nærmere angiven frist.

Det foreslås med

stk. 2,

at der i tilfælde af, at produktkrav ikke overholdes, kan

udstedes et påbud om at bringe produkterne i forskriftsmæssig stand inden for

en given frist.

Det gælder også, hvis f.eks. et produkt uretmæssigt er mærket med CE-

mærkning, e- eller E-mærkning, hvor den forskriftsmæssige stand også vil

kunne omfatte fjernelse af mærket. Dette vil eventuelt kunne kombineres med

et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 68 b, stk. 4, hvis der f.eks. er tale

om et produkt, der er påtænkt anvendt som udstyr eller tilbehør i et e-mærket

køretøj, men hvor produktet ikke er typegodkendt og dermed ikke må anvendes

i køretøjet på færdselslovens område.

Side 19/36

2015-5349

I de tilfælde, hvor det i forbindelse med et tilsynsbesøg konstateres, at en lang

række produkter ikke lever op til mærkningskravene og dermed ulovligt er sat

til salg i detailleddet, vil det kunne være relevant at gribe ind med et påbud om

straks at trække produkterne tilbage fra markedet med henblik på, at den er-

hvervsdrivende kan drage omsorg for, at de lovliggøres.

I sjældne tilfælde kan der være behov for at pålægge den erhvervsdrivende at

tilbagekalde et produkt med henblik på at udbedre ulovlige forhold eller om-

bytte produktet.

Bestemmelsen i

stk. 3

muliggør henholdsvis tilbagetrækning fra markedet og

tilbagekaldelse fra den, der har erhvervet produkterne.

Ved påbud om tilbagetrækning skal den erhvervsdrivende alene foretage hand-

linger med henblik på at begrænse det fremtidige salg, markedsføring m.v. af

produktet, mens den pågældende ved påbud om tilbagekaldelse skal foretage

handlinger med henblik på at få allerede leverede produkter leveret tilbage fra

erhververen. Definitionerne af tilbagetrækning og tilbagekaldelse svarer såle-

des til produktsikkerhedslovens definitionsbestemmelser.

Det forventes, at muligheden for at udstede påbud om tilbagetrækning vil blive

anvendt i forbindelse med tilsynsbesøg, hvor det skønnes nødvendigt og pro-

portionalt for at forhindre salg af produkterne, mens det eventuelt undersøges

nærmere, om det vil være muligt at lovliggøre dem og dermed på ny gøre dem

tilgængelige på markedet.

Muligheden for tilbagekaldelse forventes at blive anvendt i mere begrænset

omfang. Kun hvis det skønnes nødvendigt, at produkterne ikke anvendes, før

eventuelle ulovligheder ved produkterne er berigtiget, vil et påbud om tilbage-

trækning fra markedet være proportionalt. Vurderingen af, om det er nødven-

digt at udstede et tilbagekaldelsespåbud, beror bl.a. på trafiksikkerhedsmæssi-

ge hensyn samt hensynet til tilliden til, at de produkter, der gøres tilgængelige

på markedet, også lever op til de gældende produktkrav.

Hvis der er tale om farlige produkter, vil produktsikkerhedslovens regler om

tilbagetrækning og tilbagekaldelse kunne finde anvendelse, uanset om der er

udstedt et forudgående påbud om at lovliggøre forholdet.

Den foreslåede

stk. 4,

vedrører forbud mod vildledende markedsføring. Be-

stemmelsen omhandler alene det forhold, at der gives vildledende eller urigtige

angivelser eller udelades væsentlige informationer om den lovlige erhvervelse

eller anvendelse af køretøjstekniske produkter samt personligt sikkerhedsud-

styr til trafikanter, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes

eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd. Spørgsmål om f.eks. an-

prisningsforhold og priser vil således fortsat være spørgsmål, der varetages af

sektormyndigheden for markedsføringsloven.

Side 20/36

2015-5349

Bestemmelsen supplerer artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedernes urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv

84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF

og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2006/2004.

I overensstemmelse med direktivets terminologi stilles der krav om, at den

erhvervsdrivendes handlinger skal være egnet til mærkbart at forvride erhver-

verens økonomiske adfærd.

Ved vurderingen af, hvorvidt en angivelse er egnet til at vildlede forbrugeren,

vil der blive taget udgangspunkt i en gennemsnitsforbruger, således som denne

opfattes af EU-Domstolen i forbindelse med fortolkning af de gældende rekla-

medirektiver.

I erhvervsforhold vil vurderingen tage udgangspunkt i, hvordan en erhvervs-

drivende i samme situation typisk vil opfatte markedsføringen.

En erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser i

markedsføringen som f.eks. faktuelt forkerte oplysninger, usande påstande

eller forkerte betegnelser for de produkter, som udbydes. Vildledningen kan

berøre et eller flere elementer i markedsføringen.

Som eksempel kan nævnes markedsføring af et produkt på det køretøjstekniske

område, hvor produktet ikke i sig selv er ulovligt, men hvor produktet kun un-

der visse omstændigheder lovligt kan anvendes i køretøjer på færdselslovens

område.

Oplysningen kan både have betydning for, om køretøjet kan godkendes ved

syn, og om køretøjet f.eks. i forbindelse med vejsidekontrol vil blive betragtet

som lovligt. Hvis produktet f.eks. foreslås anvendt til et køretøj, der er e-

mærket, men produktet ikke selv er e-mærket, vil produktet ikke lovligt kunne

anvendes i køretøjet på færdselslovens område.

Det er i øvrigt efter bestemmelserne ikke tilladt at afgive urigtige udsagn om

resultaterne af afprøvning eller kontrol af varen eller produktet eller om beho-

vet for eftersyn, reservedele, udskiftninger eller reparationer.

Det er ligeledes ikke tilladt, hvis en erhvervsdrivende på en vildledende eller

urigtig måde anvender erklæringer eller symboler, som direkte eller indirekte

indikerer, at produktet opfylder de betingelser, der knytter sig til mærket.

Stk. 4

indeholder i overensstemmelse med direktivets artikel 7 et forbud mod

vildledende udeladelser. Udeladelse af oplysning om, at produktet kun lovligt

Side 21/36

2015-5349

kan anvendes i visse situationer, vil være i strid med bestemmelsen, hvis udela-

delsen har haft en afgørende indflydelse på erhververens økonomiske adfærd.

Det følger endvidere af stk. 4, at transport- og bygningsministeren kan påbyde

en erhvervsdrivende at oplyse om væsentlige informationer i forbindelse med

salg og markedsføring af køretøjstekniske produkter samt personligt sikker-

hedsudstyr til trafikanter.

Oplysningerne omfatter som udgangspunkt oplysninger om forudsætningerne

for produkternes lovlige anvendelse. Det kan f.eks. være oplysningen om, at

udstyrs- og tilbehørsdele, der ikke er e-mærkede, ikke må anvendes i e-

mærkede køretøjer, der er tiltænkt anvendelse på færdselslovens område.

Oplysning kan enten ske ved mærkning på de enkelte produkter, ved produk-

terne, der udbydes til salg, eller ved opslag eller lignende i butikken. Er der tale

om information ved opslag, skal det ske på steder, hvor den, der køber produk-

terne, vil kunne få øje på informationerne.

Efter

stk. 5,

kan transport- og bygningsministeren kræve, at den, der har fået et

tilbagetræknings- eller tilbagekaldelsespåbud eller et påbud om at oplyse om et

produkts anvendelse, oplyser myndigheden om, hvordan påbuddet er efter-

kommet, og effekten heraf.

Bestemmelsen i stk. 5, skal sikre, at myndigheden kan kræve de nævnte oplys-

ninger uden nødvendigvis at foretage et fysisk tilsynsbesøg. Sædvanligvis vil

kravet om oplysninger blive stillet som et led i påbuddet.

Oplysningerne er væsentlige for myndighedens vurdering af, om påbuddet er

behørigt efterkommet. Det vil f.eks. sige, om der er givet behørig information

om lovlig anvendelse eller erhvervelse, og om den tilbagekaldelse, der er fore-

taget, er tilstrækkeligt effektiv.

Skønner myndigheden, efter at have fået informationer om, hvordan påbuddet

er efterkommet, at påbuddet ikke er efterkommet i tilstrækkelig grad, vil myn-

digheden herefter kunne vurdere, om det vil være relevant at anmelde forhol-

det til politiet.

Bestemmelsen afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering,

som det bl.a. kan udledes af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 6. Er der konkret mistanke om, at det af oplysningerne vil fremgå, at

den pågældende har begået noget strafbart, kan det således ikke kræves, at

oplysningerne udleveres. I et sådant tilfælde må sagen overlades til politiets

efterforskning.

Side 22/36

2015-5349

Hvis tilsynsmyndighedens påbud efter § 68 b ikke efterkommes, gælder det i

alle tilfælde, at modtageren af påbuddet vil kunne straffes med bøde i medfør af

færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 3.

§ 68 c

Bestemmelsen giver mulighed for, at tilsynsmyndigheden kan få adgang til

erhvervslokaler med henblik på at føre tilsyn med at reglerne overholdes. I den

forbindelse vil myndigheden også kunne få adgang til relevant materiale, uan-

set om det findes på papir eller i en elektronisk version. Ved relevant materiale

forstås materiale, der har en relation til den kontrol, der udføres. Det vil således

ikke være muligt for den, hos hvem kontrollen udføres, at afvise at udlevere

eller give adgang til relevant materiale, fordi det alene findes i elektronisk form.

Myndigheden har alene adgang til ikke offentligt tilgængelige lokaler for at føre

tilsyn, hvis det skønnes nødvendigt. Om det er nødvendigt at udtage produk-

terne fra ikke offentligt tilgængelige lokaler, beror bl.a. på, om tilsynsmyndig-

heden vil kunne få et tilstrækkeligt retvisende billede af markedet, hvis der kun

udtages produkter fra offentligt tilgængelige lokaler.

Derudover indgår en vurdering af, om det er muligt at skaffe produkterne på

anden måde, om det er nødvendigt, at myndigheden selv kan udvælge de pro-

dukter, der ønskes udtaget til stikprøvekontrol, eller om det er tilstrækkeligt, at

den erhvervsdrivende udvælger og eventuelt fremsender et produkt.

Konkret vil det f.eks. kunne være nødvendigt at få adgang til ikke-offentligt

tilgængelige lokaler, hvis myndigheden ikke kan foretage et effektivt tilsyn,

fordi de tilgængelige produkter, ikke gør det muligt at udtage repræsentative

produkter til test, f.eks. fordi et givet produkt kun findes i butikken i begrænse-

de eksemplarer, eller fordi de produkter, der udtages, stammer fra samme par-

ti.

Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse i forhold til internetbutik-

ker og butikker, der sælger via postordre o. lign., og hvor produkterne ikke kan

udtages til test i offentligt tilgængelige butikslokaler. Såfremt internetbutikken

drives fra privatboligen, vil adgang dog alene kunne ske til de dele af boligen,

der anvendes til erhvervsformål.

Det forudsættes, at bestemmelsen administreres i overensstemmelse med reg-

lerne i lov nr. 442 af 6. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter og det strafferetlige forbud mod

selvinkriminering. Efter § 18 i lov nr. 442 af 6. juni 2004 er det hovedreglen, at

en part skal underrettes, inden et tvangsindgreb finder sted.

Der eksisterer dog en mulighed for at fravige denne hovedregel, såfremt øje-

medet med tvangsindgrebets gennemførelse ville forspildes, hvis forudgående

underretning skulle gives. Denne undtagelse tager først og fremmest sigte på

Side 23/36

2015-5349

tilfælde, hvor en myndighed foretager tvangsindgreb som led i sin kontrol- eller

tilsynsvirksomhed.

Tilsynsbesøg kan således foretages uvarslet, hvis det i det konkrete tilfælde

efter en konkret vurdering må antages, at øjemedet ville blive forspildt, såfremt

der skete forudgående varsling, f.eks. hvis der på grund af tidligere erfaringer

med en part er grund til at antage, at den pågældende vil bortskaffe de effekter

mv., der ønskes kontrolleret. Varsling vil også kunne undlades i tilfælde, hvor

det generelt må antages, at øjemedet ville blive forspildt, såfremt den pågæl-

dende virksomhed er advaret forinden.

§ 68 d

Stk. 1

indeholder en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte nærmere

regler om prøvningsinstanser. Begrebet prøvningsinstanser omfatter de aner-

kendte prøvningslaboratorier, der allerede i dag anvendes inden for det køre-

tøjstekniske område, og som er afledt af de EU-retlige regler om typegodken-

delse.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet i regler, der sætter ram-

merne for prøvningsinstansernes varetagelse af prøvningsopgaver, herunder

reglerne for selve godkendelsen som prøvningsinstans. I de tilfælde, hvor en

prøvningsinstans ikke selv har kompetencen til at varetage visse dele af de

prøvninger, der er nødvendige, vil reglerne beskrive de krav, der vil blive stillet

til underleverandøren i den forbindelse.

En prøvningsinstans får med godkendelsen mulighed for at tilbyde f.eks. prøv-

ning af et ombygget køretøj forud for godkendelse ved syn. Prøvningsinstansen

udøver ikke forvaltningsretlige opgaver og varetager dermed heller ikke opga-

ver på vegne af staten. Det gør derimod synsvirksomheden, der kan lægge

prøvningsrapporten til grund for udførelsen af syn og godkendelse af et om-

bygget køretøj.

Der vil i reglerne blive fastsat krav til den faglige tekniske kompetence, virk-

somhedens vilje og evne til at kende og efterleve de gældende regler på områ-

det. Derudover vil der blive fastsat regler om, at virksomheden skal være forsik-

ret i forhold til varetagelse af opgaver som prøvningsinstans, og om, at virk-

somheden ikke må være under konkurs eller rekonstruktionsbehandling eller

have andet end uvæsentlig gæld til det offentlige. Der vil ikke blive fastsat krav

om, at virksomheden skal have en vis egenkapital, for at den kan søge om god-

kendelse som prøvningslaboratorium.

Der vil endvidere blive fastsat krav om, at virksomheden skal have et kvalitets-

styringssystem. Det forventes, at systemet skal svare til de krav, der stilles i

DS/EN ISO 9001:2008 eller DK/EN ISO/IEC 17020:2005. Der vil imidlertid

ikke blive stillet krav om, at kvalitetsstyringssystemet skal være certificeret i

henhold til de nævnte standarder. Dog forventes det, at en del af de virksomhe-

Side 24/36

2015-5349

der, der vælger at søge om at blive udpeget som prøvningsinstans, vil være cer-

tificeret i henhold til standarden og dermed allerede have professionelle erfa-

ringer med at varetage sådanne opgaver.

Derudover vil der blive fastsat regler om ansøgningsprocessen, herunder det

materiale, der er nødvendigt, for at den myndighed, der skal godkende ansøg-

ningen, kan vurdere, om ansøgeren har de fornødne kompetencer til rådighed

og i øvrigt opfylder kravene for udpegningen.

Der vil endvidere blive fastsat regler om opsigelse eller bortfald af godkendel-

sen og de betingelser, der skal være til stede, for at den udpegende myndighed

kan tilbagekalde udpegningen.

Med

stk. 2,

foreslås det, at ministeren får beføjelse til at fastsætte regler om det

tilsyn, der skal føres med prøvningsinstanserne. Transport- og bygningsmini-

steren kan henlægge tilsynet med prøvningsinstanserne til en privat virksom-

hed.

Hvis det besluttes, at tilsynet med prøvningsinstanserne skal henlægges til en

privat virksomhed, fastsætter ministeren de nærmere bestemmelser herom.

Der vil i den forbindelse være de samme retlige rammer for kontrolinstansens

virke som for prøvningsinstanserne, jf. bemærkningerne til

stk. 1

ovenfor.

Der henvises i øvrigt i det hele til pkt. 3.2 og 4.2 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger.

Til § 2

Efter stk. 1, vil forslagets § 1, nr. 1-7 træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at forslagets § 1, nr. 8-9 (forslag til færdselslovens §§ 68 a-

68 e) træder i kraft den 1. juli 2016. For at give virksomhederne mulighed for at

omstille sig til nye regler, har regeringen således besluttet, at alle nye love og

bekendtgørelser, der har direkte konsekvens for erhvervslivet, som hovedregel

skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli.

Side 25/36

2015-5349

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1386 af 11. december 2013, som

ændret bl.a. ved lov nr. 372 af 14.

april 2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014,

lov nr. 1494 af 23. december 2014 og

senest ved § 1 og 2 i lov nr. 154 af 18.

februar 2015, foretages følgende æn-

dring:

Side 26/36

2015-5349

§ 32 a. ---

Stk. 2.

Transportministeren fastsæt-

ter efter forhandling med justitsmini-

steren nærmere bestemmelser om

krav til lyd- og lyssignaler på letbane-

køretøjer.

§ 52 b.

Transportministeren fastsæt-

ter efter forhandling med justitsmini-

steren bestemmelser om særlige for-

hold for letbaner, herunder om tekni-

ske krav til letbaner, ansvarsforsikring

og krav til førere af letbanekøretøj.

§ 35.

Er køretøj i lygtetændingstiden

standset eller parkeret på vej, skal

køretøjets positionslys (parkeringslys),

baglygter og nummerpladebelysning

holdes tændt. Justitsministeren kan

efter forhandling med transportmini-

steren fastsætte bestemmelser om, at

også andre lygter end dem, der er

nævnt i 1. pkt., skal eller kan holdes

tændt.

Stk. 2-3. ---

Stk. 4.

Er et motordrevet køretøj, hvis

længde og bredde ikke overstiger hen-

holdsvis 6 m og 2 m, parkeret langs

§ 32 a, stk. 2

§ 52 b,

ændres

»Transportministeren fastsætter efter

forhandling med justitsministeren«

til: »Transport- og bygningsministe-

ren fastsætter«

§ 35, stk. 1 og 4, § 43, stk. 8, § 55

a, stk. 2

§ 83,

ændres

»Justitsmini-

steren kan efter forhandling med

transportministeren« til: »Transport-

og bygningsministeren kan«.

vejens kant i tættere bebygget område,

behøver kun positionslys (parkerings-

lys) og baglygte med vejens midte at

være tændt, medmindre køretøjet er

tilkoblet andet køretøj. Justitsministe-

ren kan efter forhandling med trans-

portministeren fastsætte bestemmel-

ser om, at der i stedet kan anvendes

særlig sidelygte.

Stk. 5. ---

§ 43. ---

Stk. 2-7. ---

Stk. 8.

Justitsministeren kan efter

forhandling med transportministeren,

hvor forholdene taler herfor, fastsætte

en højere hastighedsgrænse end de i

stk. 1-5 nævnte, gældende for særlige

køretøjstyper, såfremt færdselssikker-

hedsmæssige eller køretøjstekniske

grunde ikke taler derimod.

§ 55 a. ---

Stk. 2.

Justitsministeren kan efter

forhandling med transportministeren

fastsætte nærmere regler om brug af

andet teleudstyr, og lignende under

kørsel.

§ 83.

Justitsministeren kan efter for-

handling med transportministeren

fastsætte sikkerhedsbestemmelser

vedrørende befordring af personer.

§ 37. ---

Stk. 1-4. ---

Stk. 5.

Justitsministeren fastsætter

bestemmelser om betaling for eventuel

politimæssig assistance, der efter poli-

tiets skøn er påkrævet under afviklin-

§ 37, stk. 5, § 55, stk. 4, § 86, stk.

2 og § 122, 2. pkt.,

ændres »Justits-

ministeren fastsætter« til: Transport-

og bygningsministeren fastsætter

efter forhandling med justitsministe-

ren«.

Side 27/36

2015-5349

gen af de i stk. 1-3 nævnte løb.

Side 28/36

§ 55. ---

Stk. 1-3. ---

Stk. 4.

Justitsministeren fastsætter

bestemmelser om de i stk. 1 og 2

nævnte prøver og undersøgelser.

Justitsministeren fastsætter endvidere

nærmere regler om politiets fratagelse

af kørekort, jf. stk. 3, og om politiets

adgang til at betinge tilbagelevering af

kørekortet af, at indehaveren afgiver

udåndings-, spyt- eller svedprøve eller

lader sine øjne besigtige.

§ 86. ---

Stk. 2.

Transportministeren fastsæt-

ter bestemmelser om blokvognskørsel.

Justitsministeren fastsætter bestem-

melser om betaling for politimæssig

assistance, der efter politiets skøn er

påkrævet ved gennemførsel af sådanne

transporter.

§ 122.

Justitsministeren kan bestem-

me, at det inden for bestemte områder

overdrages særlige parkeringskontrol-

lører, der ansættes under politiet, helt

eller delvist at varetage kontrollen med

overholdelse af de bestemmelser, der

nævnes i § 121, stk. 1. Justitsministe-

ren fastsætter nærmere regler om par-

keringskontrollørernes virksomhed.

§ 37. ---

Stk. 1-6. ---

Stk. 7.

Justitsministeren kan fastsæt-

te nærmere bestemmelser om afgørel-

ser efter stk. 3 og 6 og om adgangen til

at påklage disse afgørelser, herunder

at afgørelserne ikke skal kunne ind-

§ 37, stk. 7, § 44, stk. 4, 2. pkt., §

84, stk. 3, § 85, stk. 3, § 118 c, stk. 9, §

122, 1. pkt., § 123, stk. 5 og § 124

æn-

dres »Justitsministeren« til: »Trans-

port- og bygningsministeren kan efter

forhandling med justitsministeren«.

2015-5349

bringes for anden administrativ myn-

dighed. Justitsministeren kan endvi-

dere efter forhandling med transport-

ministeren fastsætte nærmere be-

stemmelser om politiets godkendelse

af baner til motorløb omfattet af stk. 3,

nr. 4, og stk. 6, og om sikkerhedsfor-

anstaltninger til beskyttelse af publi-

kum og løbsdeltagere ved disse motor-

løb.

§ 44. ---

Stk. 1-3.

---

Stk. 4.

Justitsministeren kan fastsæt-

te regler om kørsel med motordrevne

køretøjer på motorvej efter stk. 3.

Justitsministeren kan fastsætte be-

stemmelser om betaling for politiets

assistance, der efter politiets skøn er

påkrævet ved gennemførelse af sådan

kørsel.

§ 84. ---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

Justitsministeren kan for

transporter, der efter de bestemmel-

ser, der fastsættes i medfør af stk. 1,

kun kan gennemføres efter forud ind-

hentet tilladelse fra politiet, fastsætte

bestemmelser om betaling af gebyr for

politimæssig assistance, der efter poli-

tiets skøn er påkrævet ved sådanne

transporters gennemførelse.

§ 85. ---

Stk. 1-2. ---

Stk. 3.

Justitsministeren kan fastsæt-

te bestemmelser om betaling for poli-

timæssig assistance, der efter politiets

skøn er påkrævet ved gennemførelse af

Side 29/36

2015-5349

transporter, der kræver tilladelse efter

stk. 2.

§ 118 c. ---

Stk. 1-8.

---

Stk. 9.

Justitsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om behandlingen af

sager omfattet af stk. 1, herunder om

brug af digitale kommunikationsmid-

ler.

§ 122.

Justitsministeren kan bestem-

me, at det inden for bestemte områder

overdrages særlige parkeringskontrol-

lører, der ansættes under politiet, helt

eller delvist at varetage kontrollen med

overholdelse af de bestemmelser, der

nævnes i § 121, stk. 1. Justitsministe-

ren fastsætter nærmere regler om par-

keringskontrollørernes virksomhed.

§ 123. ---

Stk. 1-4.

---

Stk. 5.

Justitsministeren kan fastsæt-

te nærmere regler om fremgangsmå-

den ved indbringelse af køretøjer, for-

kyndelse af den i stk. 3 nævnte medde-

lelse til ejeren, betaling for opbevaring

af køretøjer og om salg af disse.

§ 124.

Justitsministeren kan fastsætte

bestemmelser om, at køretøjer, der

uden at være omfattet af § 123, stk. 1,

er i politiets varetægt, kan sælges i

overensstemmelse med bestemmel-

serne i § 123, stk. 3 og 4.

§ 40.

Transportministeren kan efter

forhandling med justitsministeren og i

samråd med miljøministeren, efter

indstilling fra de kommunale myndig-

heder, fravige reglerne i kapitlerne 2, 3

§ 40,

ændres »Transportministe-

ren kan efter forhandling med

justitsministeren og« til: »Transport-

og bygningsministeren kan«

Side 30/36

2015-5349

og 4 i det omfang, det er nødvendigt

for i lokalområder at fremme en hen-

sigtsmæssig trafiksanering.

§ 43. ---

Stk. 1-8. ---

Stk. 9.

Uanset bestemmelserne i stk.

4 kan justitsministeren efter forhand-

ling med transportministeren træffe

bestemmelser om udførelse af forsøg

med højere hastigheder på motorveje

for de i stk. 2 og 3 nævnte køretøjer.

Stk. 10. ---

§ 43, stk. 10, § 47, stk. 3

§ 50,

stk. 2,

ændres »Transportministeren

kan efter forhandling med justitsmi-

nisteren« til: »Transport- og byg-

ningsministeren kan«

§ 43, stk. 9

ændres

»kan justits-

Side 31/36

2015-5349

ministeren efter forhandling med

transportministeren« til: » kan trans-

port- og bygningsministeren«.

§ 43. ---

Stk. 1-9.

---

Stk. 10.

Transportministeren kan

efter forhandling med transportmini-

steren fastsætte regler om, hvilke be-

tingelser der skal være opfyldt, for at

en bus må køre med op til 100 km i

timen, jf. stk. 1, 2. pkt.

§ 47. ---

Stk. 1-2.

---

Stk. 3.

Transportministeren kan efter

forhandling med justitsministeren

fastsætte regler om brug af tavlevogn

og anden afmærkning ved fjernelse af

et køretøj og ved udførelse af reparati-

on på stedet.

§ 50. ---

Stk. 2.

På en cykel må ikke befordres

flere personer, end den er beregnet til.

Transportministeren kan efter for-

handling med justitsministeren fast-

sætte regler om transport af børn på

cykel og personer i påhængsvogn (cy-

kelanhænger) eller sidevogn, herunder

regler om indretning af passagerers

siddeplads og om cyklistens alder.

Stk. 3.

---

Efter § 68 indsættes:

»Produkttilsyn

§ 68 a.

Transport- og bygningsmini-

steren fastsætter bestemmelser om

gennemførelsen og anvendelsen af

Den Europæiske Unions forordninger

og direktiver om produkttilsyn med

produktkrav, herunder mærknings-

krav, på det køretøjstekniske område

samt på området for personligt sik-

kerhedsudstyr til trafikanter.

Stk. 2.

Transport- og bygningsmini-

steren fører tilsyn med overholdelse

af produktkrav på det køretøjstekni-

ske område, samt på området for per-

sonligt sikkerhedsudstyr til trafikan-

ter.

Stk. 3.

Transport- og bygningsmini-

steren fastsætter bestemmelser om

tilsynet med overholdelsen af de pro-

duktkrav, herunder mærkningskrav, i

bestemmelser, der er fastsat i medfør

af § 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1,

§ 68 a, stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den

Europæiske Unions forordninger på

det køretøjstekniske område samt på

området for personligt sikkerhedsud-

styr til trafikanter. Bestemmelserne

kan indeholde regler om udførelse af

tilsynet, udtagning af prøveeksempla-

rer og undersøgelser som led i tilsy-

net.

Stk. 4.

Transport- og bygningsmini-

steren kan fastsætte bestemmelser,

der pålægger en erhvervsdrivende at

afholde samtlige udgifter i forbindelse

Side 32/36

2015-5349

med stikprøvekontrol omfattet af

bestemmelser udstedt i medfør af stk.

1. Transport- og bygningsministeren

kan endvidere fastsætte bestemmel-

ser, der pålægger en erhvervsdrivende

at refundere myndighedens udgifter

til produkter, der er indkøbt i detail-

handlen som led i tilsynet efter be-

stemmelser udstedt i medfør af stk. 1.

Som erhvervsdrivende anses fabri-

kanten og dennes repræsentant. Som

erhvervsdrivende anses også importø-

ren eller distributøren af et køretøj, af

udstyr eller tilbehør hertil samt im-

portøren eller distributøren af per-

sonligt sikkerhedsudstyr for trafikan-

ter, der som led i en handelsvirksom-

hed ved levering med henblik på di-

stribution, forbrug eller anvendelse

mod eller uden vederlag har gjort

køretøjer, udstyrsdele eller tilbehør til

køretøjer samt personligt sikkerheds-

udstyr til trafikanter tilgængeligt på

markedet.

§ 68 b.

Transport- og bygningsmini-

steren kan pålægge den erhvervsdri-

vende vederlagsfrit at udlevere oplys-

ninger og dokumenter, uanset om de

foreligger på papir eller i elektronisk

form, der er nødvendige for en vurde-

ring af, om et produkt lever op til de

produktkrav, herunder mærknings-

krav, der er fastsat i medfør af § 31,

stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 a,

stk. 1, § 81 a, nr. 1, og i Den Europæi-

ske Unions forordninger om køretøjer

og udstyr hertil samt om personligt

sikkerhedsudstyr til trafikanter.

Transport- og bygningsministeren

kan pålægge den erhvervsdrivende at

udlevere de nødvendige oplysninger

inden for en nærmere angiven frist.

Stk. 2.

Transport- og bygningsmini-

steren kan pålægge den erhvervsdri-

vende at bringe et forhold, der ikke

Side 33/36

2015-5349

opfylder de produktkrav, herunder

mærkningskrav, der er fastsat i regler

udstedt i medfør af § 31, stk. 2, § 50,

stk. 2, § 68, stk. 1, § 68 c, § 81 a, nr. 1,

og i Den Europæiske Unions forord-

ninger om køretøjer og udstyr hertil

samt om personligt sikkerhedsudstyr

til trafikanter, i orden inden for en

given frist.

Stk. 3.

Transport- og bygningsmini-

steren kan pålægge en erhvervsdri-

vende, der har gjort et køretøjsteknisk

produkt eller personligt sikkerheds-

udstyr til trafikanter, der ikke opfyl-

der gældende mærkningskrav, til-

gængeligt på markedet, straks og ef-

fektivt at trække produktet tilbage fra

markedet. Transport- og bygningsmi-

nisteren kan endvidere, hvis det

skønnes nødvendigt, pålægge den

erhvervsdrivende, der har gjort et

ulovligt køretøjsteknisk produkt eller

personligt sikkerhedsudstyr til trafi-

kanter tilgængeligt på markedet at

tilbagekalde det fra erhververen, ind-

til det ulovlige forhold er bragt til

ophør.

Stk. 4.

Den erhvervsdrivende må

ikke anvende vildledende eller urigti-

ge angivelser eller udelade væsentlige

informationer om den lovlige erhver-

velse eller anvendelse af køretøjstek-

niske produkter, og personligt sikker-

hedsudstyr til trafikanter, såfremt

dette er egnet til mærkbart at forvride

forbrugernes eller andre erhvervs-

drivendes økonomiske adfærd.

Transport- og bygningsministeren

kan pålægge den erhvervsdrivende at

oplyse om væsentlige informationer i

forbindelse med salg og markedsfø-

ring af produktet i såvel et fysisk som

virtuelt forretningslokale indenfor en

given frist.

Stk. 5.

Transport- og bygningsmini-

Side 34/36

2015-5349

steren kan kræve, at den erhvervsdri-

vende, der har fået et påbud i medfør

af § 68 b, stk. 3 eller 4, 2. pkt, eller §

68 g, stk. 2, oplyser transport- og

bygningsministeren om, på hvilken

måde påbuddet er efterkommet og

effekten heraf.

§ 68 c.

Transport- og bygningsmini-

steren eller den offentlige myndighed,

der bemyndiges hertil har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation og uden

retskendelse adgang til en virksom-

heds forretningslokaler, herunder

lagerlokaler og transportmidler, for-

retningsbøger samt dokumenter, der

vedrører de produkter, der føres til-

syn med, herunder dokumenter om

typegodkendelse, CE-mærkning og

lignende i såvel papirform m.v. samt

materiale som, der opbevares i elek-

tronisk form, med henblik på at føre

tilsyn med overholdelsen af produkt-

krav i regler, der er fastsat i medfør af

§ 31, stk. 2, § 50, stk. 2, § 68, stk. 1, §

68 a, stk. 1, § 81 a, nr. 1, om køretøjer,

udstyrsdele og tilbehør til køretøjer

samt personligt sikkerhedsudstyr til

trafikanter og i Den Europæiske Uni-

ons forordninger om køretøjer, ud-

styrsdele og tilbehør til køretøjer samt

personligt sikkerhedsudstyr til trafi-

kanter.

Prøvningsinstanser

§ 68 d.

Transport- og bygningsmini-

steren kan fastsætte bestemmelser

om prøvningsinstanser inden for det

køretøjstekniske område, herunder

om brug af prøvningsinstanserne.

Bestemmelserne kan blandt andet

indeholde krav til ansøgningsproces-

sen, ansøgningsmaterialet og ansø-

gers kompetence, økonomi samt virk-

Side 35/36

2015-5349

somhedens vilje og evne til at drive

virksomheden i overensstemmelse

med godkendelsen. Der kan i be-

stemmelserne stilles krav om, at en

prøvningsinstans skal have et kvali-

tetsstyringssystem samt kvalitetssty-

ringssystemets beskaffenhed. Der kan

endvidere fastsættes bestemmelser

om bortfald, suspension og tilbage-

kaldelse af en godkendelse, hvis be-

tingelserne for at opretholde godken-

delsen ikke længere er til stede.

Stk. 2. Transport- og bygningsmini-

steren kan fastsætte bestemmelser

om tilsynet med prøvningsinstanser-

ne. Transport- og bygningsministeren

kan henlægge tilsynet med prøvnings-

instanserne til en privat virksomhed.

Henlægges tilsynet til en privat virk-

somhed, fastsætter ministeren i over-

ensstemmelse med stk. 1 de nærmere

bestemmelser herom.«.

§ 68 a

bliver herefter § 68 e

§2

Stk. 1.

§ 1, nr. 1-7 træder i kraft da-

gen efter bekendtgørelsen i Lovtiden-

de.

Stk. 2.

§ 1, nr. 8-9 træder i kraft den

1. juli 2016

Side 36/36

2015-5349