Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 54
Offentligt
1565846_0001.png
Business Lolland-Falster
31. oktober 2015
1
1.1
Analyse af en dobbeltsporet jernbane til Lolland-Falster
Pendlingsstrømme
Pendling er en af løsningerne ift. at fremtidssikre de danske yderområderne. Beskæftigelsesmulighederne
i yderområderne er begrænsede, og det er derfor vigtigt, at indbyggerne har gode muligheder for at pendle
til større byer med flere arbejdspladser. I dag er ca. 80 pct. af de beskæftigede borgere i Lolland Kommune
og 73 pct. i Guldborgsund Kommune ansat på en arbejdsplads i kommunen. I alt arbejder kun 15 pct. af
de beskæftigede fra Lolland-Falster uden for Lolland-Falster, og kun 2,3 pct.
1
pendler til København.
2
I dag tager det ca. 1�½ time med toget fra Nykøbing Falster til København, hvilket betyder at pendlerne
dagligt bruger mere end 3 timer på transport. Et nyt hurtigtog vil derfor potentielt få stor betydning for pend-
lingsstrømmende til og fra Lolland-Falster, og være med til at øge andelen af beskæftigede i området. For
at beregne et pendlingsscenarie med et nyt hurtigtog anvender vi Slagelse som case. Det tager ca. 54 min.
fra Slagelse at komme ind til Københavns Hovedbanegård, hvor en ny forbindelse fra Nykøbing Falster vil
tage ca. 57 min. De to områder minder om hinanden ift. antallet af indbyggere, uddannelsesniveau mm.
Det kan derfor antages, at antallet af pendlere vil komme op på niveau med Slagelse, hvor 4,5 pct. pendler
FIGUR 1
Hvor langt man nå inden for en time med offentlig transport
Kilde: Route360
1
2
Guldborgsund Kommune er det 2,7 pct. og 1,5 pct. fra Lollands Kommune
Frederiksberg indregnes her i København
ANALYSE AF EN DOBBELTSPORET JERNBANE TIL LOLLAND-FALSTER | DAMVAD.COM
1
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 3/11-15 vedrørende tidsplaner for modernisering af infrastrukturen i Østdanmark, fra Business Lolland-Falster
1565846_0002.png
til København. Ligeledes må det forventes at antallet af personer, der finder beskæftigelse andre steder
uden for Lolland-Falster vil stige betragteligt som følge af en ny jernbane.
Kun 65 pct. af beboerne i Slagelse arbejder til dagligt i Slagelse. Befolkningen i Slagelse finder således i
langt højere grad beskæftigelse uden for lokalområdet. En del af den større mobilitet skyldes formentligt de
bedre forbindelser til resten af landet, herunder København. Lolland-Falster er, sammenlignet med Sla-
gelse, forholdsvist isoleret ift. hvor langt man kan nå inden for én time med offentlig transport, jf. figur 1.
Hvor beboerne i Slagelse kan nå store dele af Sjælland inden for én time kan beboerne i Nykøbing Falster
ikke nå langt op i Sjælland på én time. Nykøbing Falster er den by med bedst forbindelser, tages der i
stedet udgangspunkt i Rødbyhavn, er Vordingborg den eneste by på Sjælland, der inden for én time kan
nås med offentlig transport. Bedre offentlig infrastruktur er derfor essentielt for at forbedre beskæftigelses-
mulighederne i regionen. Dette underbygges også af beskæftigelsesfrekvensen, som er noget højere i Sla-
gelse (68,4 pct.) ift. både Guldborgsund (66,1 pct.) og især Lolland Kommune (61 pct.). Her er det tydeligt,
at Lolland Kommune har en meget lav beskæftigelsesfrekvens, og det er også her pendlingsmulighederne
er dårligst.
FIGUR 2
Kommuner der kan nås inden for én time med ny bane
Kilde: Route360 og DAMVAD Analytics
Note: Kortet indikerer hvilke kommuner, der vil kunne nås. Der er ikke restrikteret på, at man skal kunne nå hele kommunen
ANALYSE AF EN DOBBELTSPORET JERNBANE TIL LOLLAND-FALSTER | DAMVAD.COM
2
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 3/11-15 vedrørende tidsplaner for modernisering af infrastrukturen i Østdanmark, fra Business Lolland-Falster
1565846_0003.png
1.2
Virksomheder indenfor én time
En ny jernbane vil betyde, at mulighederne for at pendle til og fra forskellige steder på Sjælland bliver
betydeligt bedre, jf. figur 2. Antallet af arbejdssteder, der kan nås inden for en time med offentlig transport
stiger kraftigt. Man vil fx fra Nykøbing-Falster kunne nå Sorø, Roskilde, København V og K og antallet af
arbejdssteder, med min. én ansat, vil stige fra ca. 3.000 til ca. 14.000 efter jernbanen er bygget, jf. figur 3.
Antallet af mulige arbejdspladser vil således stige betragteligt for indbyggerne på Lolland-Falster. Derved
vil hele området potentielt kunne få en forbedret socioøkonomisk udvikling. Jernbanen er planlagt og en
del af strækningen er ved at blive bygget, denne analyse viser, at der er stort potentiale for regionen, hvis
det besluttes at fortsætte banen helt til Lolland-Falster og derved binde denne region bedre sammen med
Sjælland.
FIGUR 3
Antal arbejdssteder der kan nås inden for én time med offentlig transport før og efter ny bane
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
-
Før
Efter
Kilde: DAMVAD Analytics 2015 på baggrund af data fra Route360, Rejseplanen, Trafikstyrelsen og Statistikbanken
Note: Kun virksomheder med over én ansat ekskl. ejer.
ANALYSE AF EN DOBBELTSPORET JERNBANE TIL LOLLAND-FALSTER | DAMVAD.COM
3
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 3/11-15 vedrørende tidsplaner for modernisering af infrastrukturen i Østdanmark, fra Business Lolland-Falster
1565846_0004.png
1.3
Argumenter
De danske yderområder er afhængige af gode infrastrukturforbindelser for at bremse fraflytningen
og øge tilskyndelsen til bosættelse. Bedre pendlingsforhold gør det mere attraktivt at bosætte sig,
da udbuddet af potentielle arbejdspladser stiger.
Nykøbing-Falster og omegn ligger forholdsvist tæt på mange arbejdspladscentre, men grundet de
dårlige togforbindelser tager det for lang tid at komme til dem. Kun 3.000 arbejdssteder kan på
nuværende tidpunkt nås inden for én times offentlig transport fra Nykøbing-Falster.
Når den nye jernbane til Ringsted, og videre til Købenavn er færdig vil 14.000 arbejdssteder kunne
nås inden for én time. Byggeriet er allerede i gang på første del af ruten fra København til Ringsted,
men den sidste del af strækningen mangler endeligt at blive igangsat.
Der er tale om et planlagt byggeri, hvor halvdelen af projektet er i gang med at blive bygget, men
hvor resten risikerer at blive udsat på ubestemt tid. Ved at stoppe halvvejs risikerer man at gå glip
af de fulde effekter af byggeriet, fordi arbejdsmarkederne på Lolland/Falster og Sydsjælland ikke
bindes sammen med Hovedstadsområdet.
En eventuel udsættelse af byggeriet kan have langsigtede konsekvenser for Lolland-Falster og
Sydsjælland og vil kun udsætte omkostningen for staten. Fraflytningen fra Lolland-Falster er alle-
rede i fuld gang, således er antallet af borgere i Guldborgsund og Lolland kommune faldet med 7
pct.
3
siden 2008. Når først personer er flyttet fra området reduceres sandsynligheden for, at de
flytter tilbage betragteligt.
En vigtigt faktor til at begrænse fraflytning er god infrastruktur, der giver let og hurtig adgang til de
mange arbejdspladser, der er i og omkring især København. Her vil den nye jernbane spille en
essentiel rolle, da rejsetiden til København vil blive reduceret til under én time. Erfaringsmæssigt
er det relativt få, der er villige til at pendle mere end en time. Forbedres infrastrukturen ikke og
fraflytning fortsætter, vil det være svært at tiltrække de fraflyttede igen.
En dobbeltsporet jernbane vil også styrke dynamikken i erhvervslivet, og have en positiv effekt på
produktiviteten. Når to geografiske områder bindes bedre sammen opnår virksomheder fordele af
den øgede nærhed til underleverandører og konkurrenter såkaldte agglomerationseffekter. Et ek-
sempel er fx bedre muligheder for videndeling og specialisering.
3
Danmarks Statistik, Statistikbanken
ANALYSE AF EN DOBBELTSPORET JERNBANE TIL LOLLAND-FALSTER | DAMVAD.COM
4
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 54: Henvendelse af 3/11-15 vedrørende tidsplaner for modernisering af infrastrukturen i Østdanmark, fra Business Lolland-Falster
1565846_0005.png
Storstrømsbroen
Et stort anlægsprojekt som Femernbælt kræver ansatte med erfaring fra lignende arbejde. Det må
derfor forventes, at en stor del af de ansatte til Femernbælt byggeriet vil blive hentet fra udlandet.
En ny Storstrømsbro vil give mulighed for at uddanne arbejdskraft i lokalområdet inden det store
byggeri af Femernbælt igangsættes. Således kan der skabes synergier, som sikrer at byggeriet i
højere grad vil skabe beskæftigelse på Lolland-Falster og Sydsjælland - områder der har højere
ledighed end i resten af landet.
En række virksomheder i lokalområdet har investeret store beløb i kompetencer og materiel for
kunne være med til at bygge den nye Femernbælt forbindelse. Det at tidsplanen for byggeriet bliver
skubbet længere og længere har store konsekvenser for virksomhederne. Her vil en ny Storstrøms-
bro kunne realisere nogle af virksomhedernes investeringerne.
En ny Storstrømsbro skal under alle omstændigheder bygges, i forbindelse Femernbælt-Tunnelen,
og derfor giver det god samfundsøkonomisk mening at bygge den inden Femern projektet påbe-
gyndes. Påbegyndes begge byggerier samtidigt i et meget afgrænset geografisk område, vil der
være stor risiko for, at der opstår flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Det øger udgifterne til
byggeriet og giver en lavere langsigtet beskæftigelseseffekt i området. Påbegyndes Storstrøms-
broen allerede nu, vil det give en beskæftigelseseffekt over en længere årrække.
Bygges der ikke en ny bro vil det kræve store vedligeholdelsesudgifter at forlænge levetiden af den
gamle bro i få år- anslået til 3-400 mio. kr. Dette skal sættes i forhold til en estimeret udgift på 4,2
mia. kr. for en ny bro. En udsættelse vil således kunne få de samlede udgifter til broen til at stige,
da den gamle bro skal vedligeholdes i den periode byggeriet blive forsinket.
ANALYSE AF EN DOBBELTSPORET JERNBANE TIL LOLLAND-FALSTER | DAMVAD.COM
5