Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 53
Offentligt
1565832_0001.png
Transport- og Bygningsminister Hans Chr. Schmidt
Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K.
30. oktober 2015
Revision af taxiloven - brancheopfordring
Kære Hans Christian
Udvalget om erhvervsmæssig befordring i personbiler fremlagde betænkning 1542 i
oktober 2013. Betænkningen indeholdt en række moderniseringsforslag til den
gældende taxilov.
På baggrund af udvalgets betænkning blev der i foråret 2014 udarbejdet et udkast til
ændring af loven. Det blev foreslået, at de nuværende 4 tilladelsestyper erstattes af en
universaltilladelse, at antalsbegrænsningen ophæves samt at der åbnes for, at taxikørsel
kan organiseres i selskabsform. Der blev samtidig lagt op til at en revision som foreslået,
ville forudsætte en afgiftsharmonisering mellem de forskellige kørselstyper.
Den tidligere regering opgav at arbejde videre med lovrevisionen. Dog gennemførtes
ændringer i skattelovgivningen med henblik på harmonisering af skatte- og
afgiftsstrukturen for de 4 kørselstyper med effekt fra januar 2015.
Selve taxiloven har således i dag samme detaljerede regulering og komplekse indhold,
som før taxilovsudvalget blev nedsat. Det bliver stadigt tydeligere, at reguleringen ikke
giver passende løsninger på de krav, som samfunds- og teknologiudviklingen stiller. Det
giver stigende problemer med at sikre betjening uden for de større byer, manglende evne
til at finansiere ny teknologi og møde omverdenens forventninger til innovation og nye
forretningsmodeller.
Nedenstående parter er af den opfattelse, at der er stort behov for at gennemføre en
gennemgribende modernisering af taxiloven. Der er behov for at skabe grobund for ny
udvikling og mere effektive forretningsmodeller.
Vi skal derfor opfordre regeringen til at iværksætte udarbejdelsen af et forslag til ny
regulering af området erhvervsmæssig personbefordring i personbiler. Vi peger nedenfor
på de mål, som en lovrevision bør opfylde, og på den baggrund – de helt centrale
elementer i en moderniseret lovgivning. Derudover vil en ændring af lovgivningen også
have positiv effekt for miljø- og trængselsudfordringerne.
*SAGDI-2015-10751*
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Henvendelse af 30/10-15 vedrørende revision af taxiloven, fra DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd
1565832_0002.png
Målsætninger for lovrevisionen
Målsætningerne for en lovrevision er helt afgørende. En revision skal lede til nye
vækstmuligheder for branchen og fjerne unødvendige barrierer for udvikling og vækst.
Den skal også sikre ordnede forhold og et godt og relevant serviceniveau for brugere og
købere. En lovrevision skal også give politiske tilvalgsmuligheder for dækning af
kørselsbehov i yderområderne.
Centrale elementer i en kommende lovmodernisering
Med ovenstående udgangspunkt anbefaler parterne, at lovrevisionen som minimum skal
indeholde følgende elementer:
Tilladelsessystemet:
Tilladelsessystemet bør harmoniseres med det øvrige transportområde, herunder
gennem indførelse af centralt udstedte universaltilladelser, der skal erstatte det
nuværende komplicerede system, og som kan dække over samtlige kørselstyper.
Universaltilladelsen skal give adgang til erhvervsmæssig personbefordring i
personvogne, herunder adgang til at indgå kontrakter med trafikselskaber, kommuner
og regioner om offentlig servicetrafik og adgang til at udføre taxikørsel, hvis de specielle
betingelser herfor er opfyldt.
Ansøger skal opfylde en række nærmere fastlagte kriterier vedrørende uddannelse,
vandel, økonomi og arbejdsmarkedsforhold mv. Tilladelsen bør være tidsbegrænset,
f.eks. for en periode på 10 år. Kriterierne skal være opfyldt til stadighed.
Virksomhedsformen:
Der bør indføres mulighed for fleksible virksomhedsformer (f.eks. aktieselskab) på
taxiområdet i stedet for den nuværende begrænsning til personligt ejede virksomheder.
Dermed gøres virksomhedsformen fleksibel for alle kørselstyper.
Adgang til markedet for almindelig taxikørsel
De nuværende bestillingskontorers rolle skal ændres. De skal fremover varetage en
central rolle i udviklingen, og herunder varetage adgangen til almindelig taxikørsel. I
ovennævnte betænkning blev den nye rolle benævnt ”kørselskontorer”, en benævnelse
som vi også anvender i det følgende.
Formidling af almindelige taxiture skal kun kunne finde sted på baggrund af en tilladelse
til at drive kørselskontor. Det følger heraf, at indehavere af en universaltilladelse skal
tilsluttes et kørselskontor for at få adgang til at udføre almindelig taxikørsel og
limousinekørsel. Det skal tilsvarende overvejes, hvorledes adgangen til markedet for
limousinekørsel indplaceres.
Kørselskontorer
Adgangen til at drive kørselskontor skal hvile på et veldefineret tilladelsesgrundlag. Det
vil være naturligt, at grundkriterierne herfor læner sig op ad de tilsvarende kriterier i
Buslovens kapitel 4. Grundtilladelsen udstedes centralt (Trafik- og Byggestyrelsen), men
kan suppleres med lokalt/kommunalt bestemte servicekrav. Det bør i den forbindelse
Side 2 af 4
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Henvendelse af 30/10-15 vedrørende revision af taxiloven, fra DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd
overvejes, at kommuner eller et fællesskab af kommuner får mulighed for at
administrere adgangen til taximarkedet i et specielt område, som det for eksempel
kendes fra Holland.
Dækning af kørselsbehov i tyndt befolkede områder
Der er stor forskel på erhvervets vilkår og dets muligheder mellem by og land for at
tilbyde almindelig taxikørsel i alle døgnets timer. Vi anbefaler derfor, at det vurderes, om
der skal indarbejdes mulighed for at indføre særskilte koncepter i de tyndere befolkede
områder.
Det kunne eksempelvis være i form af konkrete eneretsaftaler for almindelig taxikørsel
eller i form af en udvidet model, hvor samtlige af en kommunes opgaver og servicebehov
for personbefordring i personbiler (taxi, OST, sygetransport) integreres i et (eller flere)
udbud under et.
Definitionsapparat
Det bør overvejes at tydeliggøre det centrale definitionsapparat i forbindelse med
revisionen. Herunder tydeliggørelse af begrebet ”almindelig taxikørsel” og entydig
grænsedragning mellem almindelig taxikørsel og samkørsel mv.
Klageadgang
Det er et centralt ønske fra forbrugerside, at forbrugernes klageadgang i relation til
almindelig taxikørsel forbedres. Vi anbefaler, at der i ny lovgivning indbygges en
forventning til erhvervet om, at kørselskontorer etablerer en central klageadgang.
”Fleksible” maksimaltakster
Den kommunalt fastsatte prisregulering kan med fordel erstattes af en mere
differentieret takstfastsættelse, som vil give de enkelte kørselskontorer mulighed for at
føre en ”selvstændig” takstpolitik, der giver dem mulighed for at etablere en synlig
virksomheds- og konkurrenceprofil i forhold til andre konkurrerende kørselskontorer.
Kompetencen bør således henlægges til det enkelte kørselskontor, der kan fastsætte
selvstændig prisdannelse på taxikørsel i et geografisk område. Effekten af en ny
takstmodel bør evalueres senest 5 år efter en ny lovs ikrafttræden.
Kontrol og tilsyn
Kontrol- og tilsynssystemet skal indrettes, så det dels kan rumme hensynet til øget
kommercialisering, men også kan varetage hensynet til brugerne i en sund balance med
erhvervets muligheder for at imødekomme markedets behov.
Det forudsættes, at Trafikstyrelsen udsteder universaltilladelserne og fører tilsyn med, at
betingelserne til enhver tid er opfyldt. På samme måde forudsættes det også, at
Trafikstyrelsen udsteder tilladelse til at drive kørselskontor. Det forudsættes også, at
Trafikstyrelsen har ansvaret for tilsynet med, at kørselskontorer opfylder de
grundlæggende krav i tilladelsen. Dette kan evt. suppleres med, at den enkelte kommune
fører tilsyn med lokale servicekrav til operatøren.
Side 3 af 4
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 53: Henvendelse af 30/10-15 vedrørende revision af taxiloven, fra DI Transport, Dansk Erhverv, Danske Busvognmænd og Dansk Taxi Råd
1565832_0004.png
Det forudsættes, at der fortsat skal være krav om kontrolapparat ved almindelig
taxikørsel. Af hensyn til at minimere risikoen for omgåelser, herunder vedrørende
skatter og afgifter, bør der også fastlægges krav til relevant og omkostningseffektivt
kontrolapparat for de øvrige delmarkeder under en revideret taxilov.
Overgangsordning
De ovenfor foreslåede ændringer vil betyde markante forandringer for det etablerede
erhverv. Med en så gennemgribende reform anbefales det, at der ved implementeringen
af ny regulering indarbejdes en rimelig overgangsordning, således at erhvervets aktører
kan omstille sig.
Fremtidens personbefordring, ny teknologi og adfærdsmæssige mønstre
Udviklingen går hurtigt. Ny teknologi skaber nye muligheder, men også nye
udfordringer. Adfærdsmønstrene forandrer sig. For eksempel vinder deleøkonomi-
koncepter frem, og ændrer vores opfattelse af personbefordring, og udfordrer den
traditionelle grænsedragning til erhvervsmæssig aktivitet. Vi opfordrer derfor regeringen
til at inddrage spørgsmål af ovennævnte karakter i den videre proces.
Vi håber, du vil se positivt på vores henvendelse og ser frem til at indgå i en nærmere
dialog. Vi står naturligvis til rådighed for et snarligt møde.
Nærværende skrivelse fremsendes også til Folketingets Transportudvalg.
Med venlig hilsen
DI Transport
Dansk Erhverv (på vegne af CAT og BTI)
Danske Busvognmænd
Dansk Taxi Råd
Side 4 af 4