Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 46
Offentligt
1564301_0001.png
5. november 2015
Transport- og Bygningsudvalget
Alkolåsordningen i forbindelse med Kørekort med vilkår om alkolås
Konklusion
På trods af stor interesse for ordningen og på trods af succes med alkolåsordningen i andre lan-
de, har ordningen i Danmark ikke været en succes. Det skyldes, at lov om alkolåse er uhensigts-
mæssigt udformet. Derfor foreslår Alkolåsbranchen bl.a. at loven ændres så førstegangsdømte
med lav promille kan træde ind i ordningen med det samme lige som i Sverige. Det vil give langt
flere brugere og gavne færdselssikkerheden.
Alkolåsbranchen vil derfor gerne have foretræde for Transport- og Bygningsudvalget for at frem
lægge sagen og foreslå forbedringer til ordningen.
Baggrund
Lovgivningen om Alkolåsordningen trådte i kraft 1. april i år. Ordningen er god, fordi den kan
hjælpe ”synderne” på rette vej og mindske antallet af alkoholrelaterede færdselsuheld, som
ofte medfører store menneskelige omkostninger for uskyldige ofre – og dernæst store omkostnin-
ger for samfundet i form af sygehusophold, lægemidler, pleje/ plejeophold, førtidspension etc.
Og der skal ikke herske nogen tvivl om at vi absolut mener det er uacceptabelt at bilister over-
skrider promillegrænsen.
Det er Alkolåsbranchens opfattelse, at Alkolåsordningen ikke har været en succes og det kan
gøres bedre. Dette understreges af, at der kun er kommet 7 brugere ind i ordningen på 6 måne-
der.
Erfaringerne fra det firma, som er godkendt leverandør til ordningen, er positive, for de der er i
ordningen nu. Og flere har meddelt de at de har fået arbejde fordi de kan køre bil igen. Alko-
låsbranchen har investeret en hel del penge i godkendelsesprocessen og har vist viljen til at få
denne ordning i gang. Men de bliver ringet op af en del potentielle brugere, som giver udtryk
for, at loven indeholder for meget pisk og for lidt gulerod. Fx føler de sig dobbelt straffet, når
de skal køre med alkolås ud over frakendelsesperioden. For nogle, fx automekanikere, er straf-
fen ekstra hård, når de ikke må prøvekøre en bil, de har repareret, selv om de er med i ordnin-
gen, hvor de kun må køre i de/de biler de har installeret en til dem godkendt alkolås. Derfor
fravælger de ordningen, og det giver så ikke muligheden for at screene for om de er alkoholiker
og behøver ekstra hjælp før de skal have kørekort igen.
Alkolåsbranchen har forslag til forbedring af alkolåsordningen:
Med det formål at ramme dem, der kører trods et alkoholproblem, hårdere end nu, og at give
dem, der har dummet sig en enkelt gang, mulighed for at vise, at de kan tilgår bilen uden alko-
hol i blodet, vil Alkolåsbranchen foreslå følgende:
1. Førstegangsdømte med en lav promille bør kunne indtræde i ordningen med det samme, som
det fx sker i Sverige. Mange mister job og må derfor gå fra hus og hjem, hvis de fratages kø-
rekortet. Det er en utilsigtet tillægsstraf, som har store personlige omkostninger, og som kan
medføre store omkostninger for samfundet i form af fx kontanthjælp. Mange i denne gruppe
har utilsigtet overskredet promillegrænsen. De har ”dummet sig”. Hvis de overskrider græn-
Brancheforeningen SIKRE VEJE
|
Lautrupvang 2, 2750 Ballerup
|
36 78 08 22
|
[email protected]
|
www.sikreveje.dk
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Henvendelse af 5/11-15 vedrørende alkolåsordningen, fra Alkolåsbranchen
1564301_0002.png
sen igen, vil alkolåsen hurtigt afsløre dem, og de kan tages ud af ordningen.
2. Den del af ordningen, der kaldes obligatorisk, bør også være obligatorisk. De, der er fradømt
kørekortet flere gange og har haft høje promiller,
skal
køre med alkolås i 2 år. En konkret
vurdering af deres synderegister kan vise, om de kan komme hurtigt ind i ordningen, eller om
de skal vente til slutningen af frakendelsesperioden, som ord ningen tilsiger det nu.
På denne måde kan alkolåsene vise, hvem der har lært af sine fejl, og hvem der ikke har lært og
derfor skal tages ud af ordningen. Sidstnævnte skal så pålægges yderligere hjælp, hvis de vil
opnå førerretten igen.
Her kan man evt. se på erfaringerne fra USA og Canada, hvor dømte har lov til at køre - med
alkolås naturligvis - til og fra arbejde inden for to nærmere fastsatte tidsrammer. I begge lande
ser man en klar tendens: De, der har dummet sig en enkelt gang, lærer at holde bilkørsel og al-
kohol hver for sig, og de, der ikke lærer det, kan tages ud af ordningen og helt miste førerretten
i frakendelsesperioden. Samtidig kan sidstnævnte tilbydes/pålægges yderligere hjælp.
Større trafiksikkerhed
Det er Alkolåsbranchens opfattelse, at disse ændringer ud over at afhjælpe de utilsigtede til-
lægsstraffe også kan medvirke til at øge trafiksikkerheden. Alkolåsene screener alle i ordningen,
og man kan hurtigt udpege dem, der ikke overholder reglerne i ordningen.
Derved fjerner vi de bilister, som er skyld i mange ulykker, der rammer uskyldige ofre med døds-
fald, varige mén etc, som følgevirkninger. Følgevirkninger, som koster dyrt både for det enkelte
offer og for samfundet.
Det skal tilføjes, at de godkendte alkolåse ikke kan snydes og de registrerer i en log fil, hvornår
bilisten har kørt, og om der var alkohol i blodet. Derfor er en alkolås det bedste redskab til at
kontrollere, om bilisten overholder regelen om ikke at tilgå bil i beruset tilstand.
Idet vi ser frem til en god dialog med udvalget vedlægger vi et faktaark om alkolåse.
Med venlig hilsen
Alkolåsbranchen
Jan Winum Povlsen
Formand
SIKRE VEJE
2 af 3
5. november 2015
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 46: Henvendelse af 5/11-15 vedrørende alkolåsordningen, fra Alkolåsbranchen
1564301_0003.png
Fakta om alkolåse og spritkørsel:
Alkohol er involveret i to ud af tre alvorlige trafikulykker i nattetimerne, viser en ny rapport
fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykke. - I en stor del af de ulykker, der er undersøgt,
har det vist sig, at føreren havde en promille på mellem 1 og 2 - og nogle endda over 2,0.
Hver 5. trafikdræbte mistet livet i en spritulykke, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik. Der-
med er alkohol en af de største dræbere i trafikken. I 2012 blev 21 personer dræbt i sprit-
ulykker og 221 personer kom alvorligt til skade.
En alvorlig trafikulykke koster i gennemsnit det offentlige 600.000 kr. viser tal fra SIKRE VE-
JE.
En alkolås koster ca. 10.000 kr. at installere og den årlige drift for en spritdømt person med
alkolås i bilen er 5.000 – 10.000 kr. om året. Er der tale om en alkolås, der blot skal vedlige
holdes, f.eks. i en skolebus eller i en taxa, er den årlige omkostning 500 kr.
USA, Sverige, Finland, Holland og Belgien har brug af alkolåse.
Erfaringer fra USA viser, at trafikdræbte i.f.m. spirituskørsel reduceres med 30 % fordi der
med alkolåse er et mindre tilbagefald til spritkørsel blandt spritbilister. Alkolåse har været i
brug i USA siden 1985 og en række stater har siden 2006 indførte love for brug
I Sverige har man haft et alkolåsprogram siden 1999, og det har resulteret i, at kun hver ti-
ende spritdømte i dag er genganger. Tidligere var det 60 %. Der er 90.000 alkolåse i brug i
Sverige. Den seneste, autoritative evaluering af brug af alkolåse i Sverige fastslår, at alkolåse
har ”langvarig effekt på andelen af promillkørsel og andelen af ulykker med personskade”.
Alkolåsbranchen i Danmark er organiseret i Netværket Alkolåse under SIKRE VEJE. Den re-
præsenterer virksomheder, der producerer alkolåse til biler.
Alkolåsbranchen har gennemført en spørgeundersøgelse vedr. ordningen der bekræfter vores
konklusioner – nemlig at der er stor interesse for ordningen, men at loven er uhensigtsmæs-
sig.
SIKRE VEJE
3 af 3
5. november 2015