TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 42
Offentligt

VISIONÆR

OG BÆREDYGTIG

BESKATNING

Det Økologiske Råds anbefalinger

vedrørende skatter og afgifter

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

ISBN: 978-87-92-044-77-8

Tekst: Vibeke Andersen, Det Økologiske Råd.

Layout: Koch & Falk.

Tryk: Svanemærket, KLS.

Udgave: 1. udgave, 1. oplag, 2015.

Hæftet er gratis og kan downloades fra Det Økologiske

Råds hjemmeside:

www.ecocouncil.dk

under

Økonomi og

Bæredygtighed.

Hæftet kan også bestilles hos Det Økologi-

ske Råd mod betaling af porto og ekspedition.

Citering, kopiering og anden anvendelse af hæftet er ønske-

lig og kan frit foretages med angivelse af kilde.

Udgivet af

Blegdamsvej 4B,

2200 København N.

Tlf. 33 15 09 77

[email protected]

www.ecocouncil.dk

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

INDHOLD

1. GRØN AFGIFTSREFORM – GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER // 3

Indkomstskat ned og afgifter op // 5

Afgifter er effektiv regulering // 6

Grøn skattereform uden at skade konkurrenceevnen // 7

Afgiftsforhøjelser, der er socialt afbalancerede // 8

Internationalt koordinerede afgifter // 9

PSO – en afgiftslignende tarif // 10

Tolkning af statsstøtteregler // 10

Overdreven frygt for faldende afgiftsprovenu // 11

Indeksregulering af miljøafgifter // 12

2. GRØN JUSTERING AF DIVERSE AFGIFTER OG SKATTER // 13

Afgifter tilbage i Handel og Service // 14

Mere målrettede afgiftsnedsættelser i industrien // 14

Beskatning af almindelige personbiler // 15

Beskatning af elbiler // 16

Beskatning af firmabiler // 17

Højere dieselafgifter // 17

Varmeafgifter og energirenovering // 18

Ejendomsskatter efter energimærke // 19

Dynamiske elafgifter // 20

Lavere elafgifter på varmepumper // 21

Afgifter på brænde eller brændefyring // 22

Afgifter i tilknytning til vand og spildevand // 23

Afgiftsændringer på landbrugsområdet // 24

Fremme af sunde fødevarer via afgifter // 25

Afgifter på skadelige kemikalier // 26

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG

BESKATNING

Der er brug for, at Danmark får

en mere visionær og intelligent

beskatning, der understøtter

både velfærdsstat, beskæftigel-

se, klima og miljø. I dette hæfte

giver Det Økologiske Råd nogle

bud på en visionær beskatning,

hvor indkomstskatten sættes

ned, mens energi- og miljøskat-

terne sættes op på udvalgte

område. En sådan skattereform

fremmer det, vi vil have mere af,

nemlig udbud af arbejde og ar-

bejdskraft, og giver øget incita-

ment til at bruge energi effektivt

og vælge bæredygtige alterna-

tiver. Hvis man indretter skatte-

reformen på den rigtige måde,

kan det ske socialt afbalanceret

og uden at skade konkurrence-

evnen. I det følgende giver vi

nogle konkrete idéer til, hvordan

man kan arbejde yderligere med

en grøn skattereform og grønne

afgifter i Danmark.

4 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

1. GRØN AFGIFTSREFORM

– GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER

INDKOMSTSKAT NED OG AFGIFTER OP

Skatten skal ned på det, vi vil

have mere af, og skatten skal

op på det, vi vil undgå. ”Skat på

skidt – det gode går frit”.

I en situation med behov for

flere arbejdspladser skal skat på

arbejde sættes ned, fordi det

øger tilskyndelsen til at ansætte

og arbejde. I en situation, hvor

der er store klima- og miljøud-

fordringer samt overforbrug af

verdens ressourcer, skal energi-

og miljøafgifter sættes op, fordi

det giver en tilskyndelse til at

bruge energien mere effektivt og

til at skrue ned for miljøskade-

lige udledninger og adfærd. På

næste side gives der nogle kon-

krete idéer til, hvordan man kan

arbejde yderligere med grønne

afgifter i Danmark.

SKAT PÅ SKIDT

– DET GODE GÅR FRIT

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 5

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

AFGIFTER ER EFFEKTIV

REGULERING

Grønne afgifter giver et økono-

misk signal om, at det ikke er

uden omkostninger at belaste

miljø og klima samt at vælge

løsninger, der ikke er bæredygti-

ge. Grønne afgifter er et ganske

effektivt virkemiddel, fordi de

giver et direkte økonomisk inci-

tament til at reducere udslip og

belastning på tværs af sektorer.

Samtidig undgår man en tung

og uhensigtsmæssig detailre-

gulering. Det er en enkel måde

at realisere

Forureneren-beta-

ler-princippet,

som i princippet

ligger til grund for både dansk

og europæisk klima- og miljøpo-

litik.

Afgifter kan også bidrage til

at gøre bæredygtige alternati-

ver økonomisk mere attraktive.

Det har også vist sig, at grønne

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At grønne afgifter fortsat spiller en nøglerolle i

forbindelse med en bæredygtig omstilling i

Danmark.

2. At Danmark presser på for at øge brugen af

grønne afgifter i det øvrige Europa.

afgifter får borgere og virksom-

heder til at tænke innovativt for

at nedbringe energiforbrug og

udledninger af hensyn til kon-

kurrenceevnen. To årtier med

grønne afgifter har således gjort

Danmark til førende i energief-

fektivitet, og det gælder både

private borgere og virksomhe-

der. Hvis afgifterne indføres i et

stort geografisk område som

f.eks. hele Europa vil de yderli-

gere have den fordel, at de kan

accelerere en teknologiudvikling.

Selvom afgifter generelt er et

effektivt virkemiddel, vil der dog

være områder, hvor miljømålene

bedre nås via forbud, bindende

målsætninger og anden regule-

ring.

6 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

GRØN SKATTEREFORM UDEN AT SKADE KONKURRENCEEVNEN

En grøn skattereform med

højere grønne afgifter og lave-

re indkomstskatter forbedrer

konkurrenceevnen for de fleste

virksomheder, fordi lønomkost-

ningerne udgør en større del

af omkostningerne i de fleste

virksomheder. I en sådan skatte-

politik er der en win-win-løsning

for både beskæftigelse, klima og

miljø.

Helt generelt er det en fordel for

konkurrenceevnen, at hele eller

dele af det afgiftsprovenu, som

kommer via opkrævning af grøn-

ne afgifter i erhvervslivet, bruges

til kompenserende skattelettelser

eller lignende for erhvervene.

Metoden er gennemprøvet –

bl.a. i Danmark – og den virker.

Rapporter fra Nationalbanken og

de økonomiske vismænd peger

således heller ikke i retning af, at

det er de relativt høje danske af-

gifter, der er årsagen til, at dansk

konkurrenceevne er blevet svæk-

ket i de sidste årtier. Årsagerne

er derimod større lønstigninger

og lavere produktivitetsudvikling

end i andre europæiske lande.

Erhvervslivet i Danmark har

imidlertid lobbyet intensivt for at

få nedsat erhvervenes betaling af

afgifter. Erhvervslivet har typisk

fået kompenserende skattelettel-

ser i forbindelse med, at regerin-

gen har øget de grønne afgif-

ter. Når man de seneste år har

fjernet eller sænket de grønne

afgifter samtidigt med, at erhver-

vene har fået lov at beholde de

kompenserende skattelettelser,

vil det selvsagt gavne konkurren-

ceevnen. Men lavere eller ingen

afgifter giver et mindre incita-

ment til energibesparelser og

mindre forurening – til skade for

miljø og klima.

Der har været tradition for, at

provenuet fra de grønne afgifter

føres tilbage til erhvervene, f.eks.

i form af kompenserende skat-

telettelser eller diverse tilskuds-

ordninger. På trods af dette vil

der imidlertid være nogle få,

energiintensive produktionsvirk-

somheder, der reelt har sværere

ved at vinde markedsandele, når

internationale konkurrenter ikke

har samme udgifter til grønne

afgifter. Men sådanne problemer

skal løses målrettet og ikke ved

helt generelt at reducere er-

hvervslivets betaling af afgifter

på energi til EU’s minimumsni-

veau, sådan som det er sket i

Danmark. EU’s statsstøtteregler

åbner mulighed for særbehand-

ling af særligt konkurrenceudsat-

te inden for visse rammer.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At der findes målrettede løsninger for de relativt få virksom-

heder, der oplever dokumenterede, betydelige problemer

med konkurrenceevnen.

2. At Danmark laver målrettede løsninger inden for rammerne

af EU’s statsstøtteregler – samt at regeringen, i det omfang

disse regler udgør en barriere for målrettede løsninger, arbej-

der intensivt for at få fjernet disse barrierer.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 7

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

AFGIFTSFORHØJELSER, DER ER SOCIALT AFBALANCEREDE

Afgiftssystemet som helhed har

ikke en social slagside i Dan-

mark. Afgiftsbetalingen udgør

samlet set ikke en større del

af den samlede indkomst for

lavtlønnede end for højtlønne-

de. Men energi- og CO

-afgifter

har isoleret set en tendens til at

ramme de økonomisk svageste

relativt hårdere. For lavtlønnede

med børn og for pensionister,

der er meget hjemme, tegner

energiregningen sig for en stor

del af de samlede omkostninger,

hvorfor de rammes hårdere af

stigende afgifter end højind-

komst familier. Men konsekven-

serne af stigende afgifter på

energi kan afbødes ved, at der

samtidig gives kompenserende

skattelettelser eller højere ind-

komst på andre områder til de

mest berørte målgrupper, f.eks.

ved en regulering i overførsels-

indkomster. Det har været brugt

før, bl.a. ved de danske grønne

skatteomlægninger i 1990’erne

og i nullerne. Den grønne check

er også et eksempel på en sådan

kompensation.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At stigende afgifter på energi altid går hånd i hånd med kompensationer til

de lavest lønnede for at undgå social slagside.

8 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

INTERNATIONALT KOORDINEREDE AFGIFTER

Internationalt koordinerede

energi- og CO

-afgifter vil være

den ideelle løsning, fordi klima-

forandringerne er en fælles ud-

fordring, og fordi internationalt

koordinerede afgifter således

vil påvirke konkurrenceevnen i

mindre omfang end f.eks. ensidi-

ge, danske afgifter. Samtidig vil

afgiftsstigninger i hele eller stør-

re dele af Europa klart påvirke

den teknologiske udvikling. Flere

undersøgelser viser, at internati-

onalt koordinerede afgifter klart

er den billigste måde at nå 2050

målene på både i Danmark og i

Europa. Men EU’s traktat kræ-

ver enstemmighed om afgifter

– modsat de fleste andre beslut-

ninger, som tages af et flertal.

Derfor er det en løsning, som er

næsten umulig at gennemføre

på EU-plan. Men traktaten åbner

mulighed for såkaldt forstær-

ket samarbejde, hvor mindst ni

medlemslande bliver enige om at

tage et fælles initiativ. Dette kun-

ne åbne mulighed for, at de mest

progressive lande kunne vise

vejen, før et højere afgiftsniveau

kan gennemføres i hele EU.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At regeringen arbejder intensivt på at hæve EU’s minimums-

afgifter, selvom det er tungt i praksis.

2. At regeringen afsøger muligheden for alliancer, der kan føre

til et mere ensartet og højere afgiftsniveau end minimums-

afgifterne i en kreds af EU-lande ved at bruge reglerne for

forstærket samarbejde.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 9

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

PSO – EN AFGIFTSLIGNENDE TARIF

PUBLIC SERVICE

OBLIGATION

TARIF

I Danmark lægges der en

PSO-tarif (Public Service Obli-

gation tarif) oven i prisen på el.

PSO-tariffen har mange træk

til fælles med grønne afgifter.

Provenuet fra denne tarif bruges

til at støtte udbygningen med

vedvarende energi og andre

indsatsområder i den grønne

omstilling. Kommissionen har

imidlertid for nyligt hævdet, at

PSO-afgiften i sin nuværende

form strider mod EU-traktaten,

fordi PSO-tariffen pålægges alt

el, både el produceret i Danmark

og importeret el, mens det kun

er danske producenter, der kan

få støtte fra PSO-systemet.

TOLKNING AF STATSSTØTTEREGLER

Det virker, som om EU-Kom-

missionen har skærpet synet

på, hvad der karakteriseres

som statsstøtte. F.eks. reagerer

kommissionen pludselig på det

danske PSO-system, som har ek-

sisteret i over 10 år. Der hersker

også usikkerhed om Kommis-

sionens syn på tilbageførsel af

skatteprovenu i forbindelse med

diverse grønne afgifter. Tilsyne-

ladende går udviklingen i retning

af, at enhver undtagelse fra de

generelle regler karakteriseres

som statsstøtte, og det gør det

sværere at opretholde et højt

afgiftsniveau i erhvervslivet i

enkelte lande og løse de konkur-

rencemæssige udfordringer ved

at designe målrettede undtagel-

sesbestemmelser. Resultatet er,

at afgiftsniveauerne i erhvervs-

livet bringes ned på den laveste

fællesnævner i Danmark og i

Europa til stor skade for klima

og miljø. Incitamentet til ener-

gieffektive løsninger svækkes

betydeligt.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At den danske regering gør alt for at sikre en fleksibel fortolk-

ning af statsstøttereglerne, og at de eksisterende løsningsmu-

ligheder udnyttes optimalt i arbejdet med mere målrettede

løsningsmodeller.

10 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

Provenu fra afgifter,

skøn for 2014 i mia. kr.

Kilde: Skatteministeriet

944

Skatteprovenu i alt

276

Afgifter i alt

175

Moms

Energi

Miljøafgifter

inkl. CO

Motor-

køretøjer

Øvrige

punktafgifter

Tinglysningsspil- og

lønsumsafgifter

OVERDREVEN FRYGT FOR FALDENDE AFGIFTSPROVENU

Nogle er bekymrede for, om

velfærdssamfundet hviler på et

for usikkert finansielt grundlag,

hvis det i høj grad finansieres

af grønne afgifter. Der henvises

til, at provenuet reduceres, hvis

afgifterne virker, og udlednin-

ger og andre miljøpåvirkninger

reduceres. Denne frygt er imid-

lertid ude af trit med de faktiske

forhold. Det samlede provenu

fra energi- og miljøafgifterne

samt beskatning af personbiler

udgør kun 8 % af det samlede

skatteprovenu i Danmark, og i de

sidste mange år har det samle-

de provenu ligget ret stabilt på

trods af, at flere afgifter har haft

stor virkning. Provenuet kan op-

retholdes ved løbende at indføre

nye grønne afgifter eller hæve

satserne på de eksisterende i det

omfang, det er nødvendigt for at

opnå den ønskede effekt.

Ser vi helt frem til 2050, hvor

Danmark ikke længere bruger

fossile brændsler, vil et totalt

bortfald af energiafgifter på kul,

olie, naturgas, benzin, diesel

samt et totalt bortfald af CO

og NOx-afgift samt bortfald af

halvdelen af afgifterne på el kun

reducere det samlet skattepro-

venu med skønsmæssigt 4 %.

(beregnet ud fra dagens skat-

teprovenu). I 2050 vil alle biler

køre på vedvarende energi, men

de vil fortsat belaste veje og

sundhedsvæsen. Hvis vi imidler-

tid antager, at også halvdelen af

provenuet på registreringsafgift

og grøn ejerafgift falder bort, vil

det samlede skatte provenu blive

reduceret med 5 %. En markant

bevægelse i retning af højere af-

gifter og lavere indkomstbeskat-

ning i Danmark kan gøre pro-

blemet lidt større. Det kan der

imidlertid kompenseres for ved

at hæve eksisterende afgifter

eller introducere nye tiltrængte

afgifter på andre områder. Der-

udover er det langt fra sikkert,

at afgifterne på el og biler er

halveret i 2050, sådan som det

er forudsat i beregningerne, fordi

der fortsat vil være behov for in-

citamenter til at bruge energien

effektivt. Det er således stærkt

overdrevet at frygte, at øget

brug af grønne afgifter vil true

finansieringen af velfærdsstaten,

især når der er flere årtier til at

gennemføre kompenserende

justeringer af afgiftsstrukturen.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At man øger de grønne afgifter og dermed tilskyndelsen til at bor-

gere og virksomheder sparer på ressourcer og sænker forurening

og anden negativ miljøpåvirkning.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 11

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

INDEKSREGULERING AF MILJØAFGIFTER

Det er vigtigt, at afgifter indeks-

reguleres for at sikre, at de følger

med prisudviklingen. Danmark

har været et foregangsland i

forhold til at skabe miljømæssige

resultater gennem grønne afgif-

ter. Vi har haft tradition for, at en

relativt stor del af afgifterne blev

opkrævet via miljøafgifter. I 2001

stoppede man imidlertid indeks-

reguleringen af alle energi- og

miljøafgifter. Det betød, at deres

effekt langsomt blev udhulet,

fordi afgifterne ikke fulgte med

prisudviklingen i samfundet. I

2009 genindførte man indeks-

regulering af energiafgifterne,

mens indeksregulering af miljøaf-

gifterne aldrig blev genindført.

Dette bør ske, så deres effekt

kan fastholdes.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At miljøafgifterne indeksreguleres.

12 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

2. GRØN JUSTERING AF

DIVERSE AFGIFTER OG

SKATTER

Det Økologiske Råd har en

række forslag til, hvordan afgifts-

instrumentet kan bruges til at

skabe yderligere grøn omstilling.

Her vil det være en gennem-

gående forudsætning, at man

samtidig nedsætter indkomst-

beskatningen eller lemper andre

skatter og afgifter – eller som

tidligere også andre statslige ge-

byrer. Det er en forudsætning, at

Folketinget i alle tilfælde sikrer,

at det foreslåede lovkompleks

ikke skader den samlede konkur-

renceevne, og at det gennem-

føres på en måde, som er social

afbalanceret.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 13

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

AFGIFTER TILBAGE I HANDEL OG SERVICE

Som nævnt er det ikke holdbart

at nedbryde et velfungerende

afgiftssystem, fordi nogle få virk-

somheder kommer i klemme. Det

gælder i industrien, og det gæl-

der ikke mindst inden for handel

og service, som i meget høj grad

er rettet mod det danske mar-

ked, og hvor de grønne afgifter

generelt er uden nævneværdig

betydning for konkurrenceev-

nen. Der er således ingen saglig

begrundelse for at nedbringe

afgiftsniveauet på deres ”proces-

ser” til EU’s minimumsafgifter,

men der er i høj grad brug for

grønne afgifter for at øge tilskyn-

delsen til en mere bæredygtig

prioritering. Mange, helt oplagte,

energibesparende projekter gen-

nemføres ikke i dag.

Når vi taler om processer inden

for handel og service, skal man

være opmærksom på, at det dre-

jer sig om el til lys, kontorauto-

matik, køle- og frysebokse, hvor

der er let adgang til energieffek-

tive løsninger.

I virkemiddelkataloget i tilknyt-

ning til regeringens klimaplan

er det beregnet, at indførelse af

almindelig elafgift i handel og

service ville føre til energibespa-

relser til en værdi af 11 mia. kr.,

svarende til 20 % af energifor-

bruget.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At handel- og serviceerhverv så hurtigt som muligt bringes

til at betale samme el-afgifter som husholdninger på el til lys,

kontorautomatik mv. for at øge motivationen til energibespa-

relser.

MERE MÅLRETTEDE AFGIFTSNEDSÆTTELSER I INDUSTRIEN

Industrien afsætter i højere grad

deres produkter i udlandet, og

varerne afsættes derfor i høje-

re grad i en hård international

konkurrence, ligesom energiin-

tensiteten i industrien er større

end i handel og service. Men selv

inden for industrien, er det kun

en mindre del af virksomheder-

ne, der hæmmes i nævneværdig

grad af høje danske afgifter. Det

skyldes bl.a. de kompenserende

skattelettelser, der fulgte med

afgiftsforhøjelserne. At kun en

mindre del rammes gælder både

i relation til energiafgifter, afgif-

ten på kvælstofoxider (NOx) og

til PSO-tariffen.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At konkurrencemæssige udfordringer i forbindelse med

afgifter på industrielle processer løses mere målrettet og

snævert uden at mindske incitamentet til energieffektive

løsninger i hele sektoren.

14 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

BESKATNING AF ALMINDELIGE PERSONBILER

Siden 2008 har brændstoffor-

bruget indgået i udmålingen

af både registreringsafgift og

den halvårlige grønne ejerafgift.

Registreringsafgiften og den

grønne ejerafgift bliver lille, hvis

man køber en energieffektiv bil,

og stor, hvis det drejer sig om

en brændstof-slugende bil. For

personbiler gives der et nedslag i

registreringsafgiften på 4.000 kr.

for hver km, bilen kører længere

end 16 km pr. liter benzin og 18

km pr. liter diesel, og et tillæg på

1.000 kr. for hver km, bilen kører

under disse grænser. Reglerne

har ført til en mærkbar forskyd-

ning i bilsalget i retning af små,

mere energiøkonomiske biler,

hvilket er en succes. Men reg-

lerne er for statiske. Det er ikke

hensigtsmæssigt at fastholde 16

km/l for benzinbiler og 18 km/l

for dieselbiler som omdrejnings-

punktet for registreringsafgiften,

fordi de mest energiøkonomiske

biler i dag kører meget længere

på literen, bl.a. pga. skærpede

EU-krav vedrørende CO

-udled-

ningerne fra nye biler. Pga. denne

designfejl sælges de fleste biler

i dag med et betydeligt nedslag

i registreringsafgiften, og den

laveste halvårlige ejer afgift er

ikke længere forbeholdt de mest

energieffektive biler. Den lave-

re bilbeskatning har samtidigt

boostet bilsalget, og bilparken

er vokset ca. 20 % siden 2003

til skade for klimaet. Alligevel er

provenuet fra registreringsafgif-

ten faldet med ca. en tredjedel fra

2007 til 2014.

Endelig er det uhensigtsmæs-

sigt, at de danske afgifter be-

regnes efter km/l. Vi bør som i

det øvrige Europa lægge antal

gram CO

pr. km til grund. Det vil

fjerne nogle skævheder, når man

sammenholder reduktioner hos

de mindst og de mest energi-

økonomiske biler.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At loven revideres, så nedslaget i registreringsafgiften kun gives til

de mest energieffektive biler - som bruger energien mere effektivt

end det til enhver tid gældende gennemsnit.

2. At tillægget på de mindst energiøkonomiske biler hæves, så det

har samme størrelse som fradraget for de mest energiøkonomiske.

3. At Danmark fremover lægger gram udledt CO

/km til grund for

afgiftsberegning frem for km/liter.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 15

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

BESKATNING AF ELBILER

Elbiler spiller en central rolle i et

fossilfrit samfund med megen

vindenergi, og de nedbringer

samtidigt luftforurening og støj.

Det er vigtigt at skabe forudsi-

gelige skattemæssige rammer

for at fremme salget. I dag er

elbilerne midlertidigt fritaget for

registreringsafgift, hvilket holder

prisen nede. Men salget af elbiler

ligger fortsat på et forholdsvist

lavt niveau i Danmark sammen-

lignet med nogle af vores nabo-

lande. Derfor er det på tide, at

elbilerne indplaceres permanent

i afgiftssystemet på en måde,

der tager højde for deres lave

-aftryk. Rene elbiler skal

naturligt indplaceres på et lavere

afgiftsniveau end plug-in hybrid

biler med delvis kørsel på el.

Samtidigt må det anerkendes,

at der i mange år er brug for en

afgiftsfritagelse for registrerings-

afgift og grøn ejer afgift, indtil

den teknologiske udvikling gør

elbilerne konkurrencedygtige.

Frem for som hidtil at lade en

afgiftsfritagelse løbe indtil et

bestemt årstal, kunne den løbe

indtil elbilerne udgør en vis andel

af den samlede bilpark.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At elbilerne permanent indplaceres i skattesystemet med en registreringsafgift og en grøn ejer

afgift, der lavere end de plug-in hybrid biler, der har omfattende, men ikke ren kørsel, på el.

2. At elbilerne midlertidigt fritages for at betale både registreringsafgift og grøn ejerafgift, indtil

deres markedsandel kommer over et vist niveau.

16 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

BESKATNING AF FIRMABILER

Firmabilerne udgør kun en

mindre del af den danske bil-

park, fordi de overgår til privat

eje efter få år. Men firmabilerne

udgør over en tredjedel af de

ny-indkøbte biler. Derfor påvirker

firmabilerne i høj grad sammen-

sætningen af bilparken. Det er i

den forbindelse et problem, at

beskatningen af firmabiler favori-

serer store biler, idet der gives en

skatterabat på den del af bilens

pris, der ligger over 300.000 kr.

Det betyder, at medarbejderen

får mest ud af ordningen, hvis

vedkommende vælger en stor,

dyr bil. Samtidig betaler bruge-

ren et fast beløb for retten til at

køre i firmabilen i fritiden, uanset

hvor langt han eller hun kører,

og typisk indgår der fri benzin i

ordningen, hvilket giver et inci-

tament til at køre meget i bilen.

Den udvikling skal vi væk fra,

f.eks. ved at indføre en registre-

ring af kørsel for firmaet, ligesom

man gør, når man bruger egen

bil til firmakørsel. Den øvrige

kørsel i bilen kan så henregnes til

privat kørsel.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At man fjerner den skattemæssige rabat på store og dyre

firmabiler.

2. At retten til fri benzin til privat kørsel fjernes, og at der for den

arbejdsmæssige kørsel indføres en elektronisk kørebog, der er

let at have med at gøre for brugerne.

HØJERE DIESELAFGIFTER

De danske miljø- og energiafgif-

ter ligger ofte højere end niveau-

et i det øvrige Europa. Det gæl-

der dog ikke for dieselafgiften,

hvor de danske afgifter ligger

under niveauet i f.eks. nabolan-

dene Tyskland og Sverige, også

selvom man tager højde for, at

momsen er højere i Danmark,

sammenlignet med Tyskland.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At dieselafgifter i Danmark øges, så dieselafgiften eller som

minimum summen af moms og dieselafgiften bringes op på

samme niveau som i nabolandene Tyskland og Sverige.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 17

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

VARMEAFGIFTER OG ENERGIRENOVERING

Højere afgifter på energi til

opvarmning eller køling af bo-

liger og erhvervslokaler giver

boligejere og erhverv en øget

tilskyndelse til at isolere deres

huse og bygninger bedre. Det er

en fordel for forsyningssikker-

heden, ligesom det er med til at

gøre den grønne omstilling af

energiforsyningen billigere. De

eksisterende afgifter på varme,

som både virksomheder og boli-

ger betaler, giver allerede et vist

incitament til at energirenovere.

Men dette incitament vil blive

endnu stærkere, hvis afgifterne

på varme sættes yderligere op.

Forøgelsen af beskatningen skal

ske gradvist, så der er mulig-

hed for at forebygge en højere

energiafgift med bedre isolering

af bygninger og boliger. Bio-

masse – herunder brænde – bør

inkluderes i energibeskatningen,

se afsnittet herom. For at undgå

social slagside, anbefales det,

at der samtidig gives kompen-

serende skattelettelser og/eller

tilskud til energirenovering.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At afgifter på energi til rumvarme forhøjes, så boligejere og

virksomheder får et øget incitament til energirenoveringer,

ligesom der sikres en effektiv beskatning af biomasse. Afgiften

øges gradvist, så der er mulighed for at forebygge via energi-

renovering.

2. At der samtidigt gennemføres kompenserende skattelettelser

af hensyn til den sociale balance, eventuelt suppleret med

tilskud til energirenoveringer.

18 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

EJENDOMSSKATTER EFTER ENERGIMÆRKE

Ejendomsbeskatningen afhæn-

ger primært af grunden og byg-

ningens værdi, som beregnes ud

fra husets og grundens størrelse

og beliggenhed. Men husets

isoleringsmæssige standard har

også en betydning for husets

værdi. Derfor vil det være for-

nuftigt både af den grund, og for

at skabe et øget incitament til

energirenoveringer, at ejendoms-

beskatningen på boligområdet

også gøres afhængig af boligens

energimærke. Det er ikke alle

boliger, der i dag er energimær-

ket. For at komme i gang trods

denne barriere, kan ejendomsbe-

skatningen indrettes inden for et

uændret provenu, således at bo-

liger med et godt energimærke

kan få et fradrag i beregningen

af ejendomsbeskatningen, mens

boliger med dårligere energi-

mærke øges i beskatning. Dette

fradrag kan gradueres efter det

konkrete energimærke. En sådan

ordning vil samtidig øge incita-

mentet til at få energimærket

boligerne, hvilket også i anden

sammenhæng vil være en fordel.

Hvis man ønsker et uændret

provenu fra ejendomsskatterne

kan beskatningsniveauet hæves

gradvist og langsomt.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At ejendomsbeskatningen ændres provenuneutralt, så skatten

afhænger af boligens energimærke.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 19

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

DYNAMISKE ELAFGIFTER

Den grønne omstilling af energi-

systemerne bliver billigere, hvis

en mindre del af elforbruget

kan placeres mere fleksibelt.

Derfor vil det være en styrke,

hvis afgiftssystemet bliver mere

dynamisk, så afgifterne også

bidrager til at give et incitament

til at flytte forbrug til perioder

med CO

fri el i store mængder.

Det kunne f.eks. være en elafgift

med tre trin, så elafgiften bliver

høj – højere end i dag – i perio-

der, hvor der er stor efterspørg-

sel efter el eller af andre grunde

anvendes megen fossil brændsel

i elproduktionen, og lavest når

elproduktionen overvejende er

vind- og vandbaseret.

Det skal undersøges nærmere,

om det giver mening at beregne

afgiften ud fra sidste års produk-

tionsmønster på Nordpool, så

afgiftssatser og perioder bliver

forudsigelige for alle, og så sta-

ten sikres et forudsigeligt pro-

venu. Dynamiske elafgifter kan

også bidrage til at gøre brug af

varmepumper i fjernvarmesyste-

met mere rentable, idet en dyna-

misk elafgift som udgangspunkt

vil være lavest i de perioder,

hvor varmepumperne i varme-

systemet især bruges, f.eks. om

natten. Her er det også muligt,

at man kan tage skridtet fuldt ud

og lade afgifterne afspejle det

faktiske produktionsmønster på

Nordpool time for time.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At der arbejdes videre med et forslag om dynamiske elafgifter.

20 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

LAVERE ELAFGIFTER PÅ VARMEPUMPER

Varmepumper er en del af frem-

tidens energiløsninger, både i

boliger, erhvervsbygninger og

i forsyningssystemet. Derfor

er fornuftigt, at varmepumper

beskattes mere lempeligt end

almindelig el til opvarmning,

ikke mindst når varmepumperne

bruges i perioder med overskud

af vindbaseret el. Der er derimod

ikke grund til at sænke elafgiften

generelt, da det er vigtigt at op-

retholde et klart incitament til at

vælge energieffektive apparater

og prioritere andre elbesparelser.

Det er heller ikke hensigtsmæs-

sigt at sænke elafgiften på elvar-

me i bred forstand, fordi gam-

meldags elvarme er en ineffektiv

måde at bruge el på, uanset

om elektriciteten er fremstillet

konventionelt eller vindbaseret.

Det koster lidt penge at få tilpas-

set afregningssystemerne til at

kunne skelne mellem almindelig

elvarme og elvarmepumper.

Men det er ikke en uoverskuelig

udfordring. Alternativt kan man

fastholde afgiften og øge til-

skuddet til varmepumper.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At afgifter på el til varmepumper nedsættes, uden at man

generelt rører ved elafgiften, herunder elafgiften for almindelig

elvarme.

2. At det undersøges, i hvor høj grad en dynamisk elafgift kan

gøre varmepumper økonomisk mere attraktive, jf. afsnittet

herom.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

AFGIFTER PÅ BRÆNDE ELLER

BRÆNDEFYRING

Flere og flere boligejere vælger

at opvarme deres boliger med

brændeovne, hvilket også ses i

statistikken over brug af brænde.

Brændefyring er årsagen til stør-

stedelen af partikelforureningen

fra danske kilder, og i mange vil-

lakvarterer oplever man proble-

mer med en dårligere luftkvalitet

pga. øget brug af brændeovne

til opvarmning. Brændefyring i

byerne underminerer endvidere

økonomien i den energieffek-

tive og miljøvenlige kollektive

varmeforsyning. Det Økologiske

Råd har udarbejdet et forslag til,

hvordan man kan beskatte bræn-

defyring ved at opsætte simple,

fjernaflæste temperaturmålere

i skorstenen, så man betaler pr.

time man har ild i ovnen. Afgif-

ten skal være højest på ældre og

mest forurenende ovne samt i

områder med kollektiv forsyning.

Det kan på boligområdet erstat-

te det tidligere forslag om en

afgift på brænde, som blev op-

givet efter pres fra bl.a. industri

og brændeovnsfolket og pga.

risiko for ulovlig grænsehandel

og afgrænsningsproblemer i

forhold til anden anvendelse af

træ. Alternativt skal der findes

en måde at få brænde til indivi-

duel afbrænding indarbejdet på

en effektiv måde i en bredere

beskatning af biomasse.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. Afgift på brændefyring, baseret på fjernaflæste målere i skor-

stenen med et tilhørende aflæsningssystem.

2. Alternativt kan der indføres en mere effektiv brændeafgift end

tidligere foreslået.

22 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

AFGIFTER I TILKNYTNING TIL VAND

OG SPILDEVAND

Der er dag flere afgifter på vand

(almindelig vandafgift, drikke-

vandsbidraget og vandafled-

ningsbidrag), men der stadigt

muligheder for videreudvikling.

Vandværkerne har i dag en frita-

gelse for at betale vandafgifter

op til 10 % spild. Denne fritagelse

bør sænkes til f.eks. 5 % for at

give et incitament til at foretage

yderligere tætning.

Som supplement hertil kan der

overvejes en øremærket vand-

spare afgift pr. kubikmeter vand,

leveret fra vandværker, som kan

give et stærkere incitament til

vandbesparelser ved at prove-

nuet øremærkes til at finansie-

re tilskud til rådgivning om og

investeringer i vandbesparelser

blandt forbrugere, der får vand

fra vandværker. Alternativt

kan samme resultat nås ved

at etablere en afgiftslignende

tarif, inspireret af PSO-tarif med

en fond til vandbesparelser i

vandværkernes regi, se afsnittet

PSO-tariffen.

Håndteringen af de store regn-

vandsmængder ved kraftig ned-

bør er et fælles ansvar, som ikke

alene skal betales af de mest

berørte kommuner og parcel-

ler. Derfor bør man overveje en

regnvandsafledningsafgift, der

beregnes med udgangspunkt i

boligens tagareal (trækkes fra

BBR-registeret). Der skal være

mulighed for at blive fritaget for

afgiften, hvis man sikrer en bedre

regnvandsnedsivning gennem

regnvandsfaskiner og lignende

tiltag, ligesom der skal indar-

bejdes særlige undtagelsesbe-

stemmelser for boliger i zoner,

hvor det pga. jordbundsforhold

og andet er svært at sikre bedre

nedsivning af regnvandet.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At man overvejer en vandspare afgift eller en tilsvarende

PSO-lignende ordning, hvor provenuet bruges til at fremme

investeringer i vandbesparelser.

2. At en regnvands afledningsafgift overvejes med visse undta-

gelsesbestemmelser.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 23

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

AFGIFTSÆNDRINGER PÅ LANDBRUGSOMRÅDET

Udbygning med biogasanlæg

har en tredobbelt positiv effekt:

De producerer vedvarende ener-

gi, reducerer afdampning af me-

tan og lattergas fra gylle og gør

kvælstof i det afgassede gød-

ningsprodukt mere tilgængeligt

for planterne, også til gavn for

vandmiljøet. Der er derfor brug

for at biogas gøres økonomisk

attraktivt for landbruget, bl.a.

ved at lægge en afgift på den

del af gyllen, der ikke anvendes

til biogasproduktion. Små brug

samt brug med fritgående dyr

bør dog fritages.

Det er vigtigt med afgifter på

pesticider, så andre løsninger

bliver mere attraktive til gavn

for sundhed, vand og miljø. Det

Økologiske Råd støtter de eksi-

sterende pesticid-afgifter, med

de stigninger og omlægninger,

der blev indført 2013. Afgifterne

bør evalueres – om de fører til

opnåelse af regeringens mål om

40 % reduktion i pesticidbelast-

ningen inden udgangen af 2015.

Der er ringe tilskyndelse til

energibesparelser i landbruget

pga. lave afgifter, bl.a. på brænd-

stoffer til traktorer og maskiner.

Afgiften ligger langt under ni-

veauet i andre sektorer og langt

under niveauet i de fleste andre

europæiske landes. Der er behov

for en afgiftsmæssig ligestilling,

eventuelt kombineret med en

tilbageførsel af provenuet til

landbruget, f.eks. i form af tilskud

til energibesparende foranstalt-

ninger.

Metan udslippet fra husdyr-

hold er et alvorligt problem for

klimaet. Men en metan-afgift vil

kun ramme dansk produktion og

friholde importerede animalske

produkter. I stedet kan man over-

veje en afgift på kød, se næste

afsnit.

Landbrugets ammoniakudslip

fra stalde er ligeledes et stort

miljøproblem, herunder for biodi-

versitet. For at give et incitament

til en reduktion i udslippene er

der behov for at yde støtte til

renere teknologi. Midlerne hertil

kan finansieres via et gebyr på

ammoniakudslip. Hermed ska-

bes en dobbelt tilskyndelse til at

sænke forureningen, idet gebyret

i denne sammenhæng vil have

effekt som en afgift.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At der lægges en afgift på den del af gyllen, som ikke anvendes til biogasproduktion. Små brug

samt brug med fritgående dyr bør fritages for en eventuel afgift. Provenuet kan anvendes til støt-

te til renere teknologi.

2. At der lægges afgift på transport-brændstoffer i landbruget, der svarer til det tilsvarende afgifts-

niveau i andre sektorer, eventuelt kombineret med en tilbageførsel af provenuet til erhvervet.

3. At der indføres støtte til ammoniakreduktion, finansieret via et gebyr på ammoniakudslip, som –

på samme måde som en afgift – vil gøre renere teknologi mere konkurrencedygtig.

24 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

FREMME AF SUNDE FØDEVARER VIA AFGIFTER

En ændring af kosten er nød-

vendig både på kort og langt

sigt af hensyn til folkesundhed,

samfundsøkonomi og klima. Der

bør bygges videre på gode og

dårlige erfaringer med afgifter

på alkohol og sukker, så forbru-

gerpriserne på skadelige pro-

dukter stiger, mens sunde varer

gøres relativt billigere.

Vi spiser for meget kød i forhold

til grøntsager. Den rigtige løs-

ning både for sundhed og klima

vil være en udvikling i retning af

mindre kød og mere vegetabilsk

kost. Især rødt kød skal begræn-

ses, da det giver det største

udslip af klimagasser. En sådan

udvikling kan understøttes med

en afgift på kød, der differentie-

res efter dyreart, idet okse- og

lammekød giver det højeste

-udslip.

Ikke mindst er det væsentligt, at

de mest bæredygtige produkter,

nemlig de økologiske produkter,

gøres mere attraktive for forbru-

gerne. Det kan f.eks. ske ved at

reducere momsen på økologisk

frugt og grønt. En mere målret-

tet effekt kan opnås via tilskuds-

ordninger til økologiske varer.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At der indføres en kødafgift, med højest afgift på rødt kød

(okse og lam) med det højeste CO

-aftryk.

2. At der ses nærmere på muligheden for at sænke prisen på

frugt og grønt, ikke mindst på økologisk frugt og grønt, og

dermed gøre det til et mere attraktivt valg for forbrugerne –

enten ved at reducere momsen, eller at der alternativt overve-

jes tilskudsordninger.

VISIONÆR OG BÆREDYGTIG BESKATNING // 25

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

AFGIFTER PÅ SKADELIGE KEMIKALIER

Skadelige kemikalier skal udfases

til fordel for bedre alternativer,

og her kan en øget afgift også

være et effektivt virkemiddel –

som en forløber for et senere

forbud.

I år 2000 blev der indført en

afgift på de hormonforstyrrende

ftalat-blødgørere. Afgiften virke-

de godt ved at fremme en række

ftalatfri produkter, herunder

kabler. Men det har vist sig, at

den ikke er høj nok til gøre f.eks.

ftalatfrit medicinsk udstyr kon-

kurrencedygtigt. Det er uheldigt,

fordi det især er et problem, når

ftalater overføres direkte til men-

neskers blodkredsløb og hermed

via moder til foster, hvor ufor-

styrret hormonbalance er uhyre

vigtigt for en sund udvikling. Der

er brug for en væsentlig forhø-

jelse af afgiften – som også er

udhulet pga. manglende indek-

sering siden år 2000.

Imprægneringsmidler og tryk-

imprægneret træ er også et

væsentligt miljøproblem, fordi

beskyttelsesmidlerne udvaskes

og trænger ned i jorden. Træim-

prægneringsmidler er omfattet

af afgiften på bekæmpelsesmid-

ler, men med en særlig lav sats.

En forhøjelse ville gøre alterna-

tive metoder mere konkurrence-

dygtige.

DET ØKOLOGISKE RÅD

ANBEFALER

1. At ftalat-afgiften fordobles for at give øget incitament til ud-

fasning, bl.a. i medicinsk udstyr.

2. At afgift på imprægneringsmidler forøges betydeligt, gradue-

ret efter farlighed.

26 // DET ØKOLOGISKE RÅD

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 42: Publikationen "Visionær og intelligent beskatning" fra Det Økologiske Råd

VISIONÆR

OG BÆREDYGTIG

BESKATNING

Dette hæfte handler om skatter og grønne afgifter. Hvorfor det er

en fordel – ikke bare for miljø og klima, men også for beskæftigel-

sen – hvis en større del af vores skatter kommer fra energi-, miljø- og

bilafgifter? Hæftet har også fokus på, hvordan højere energi- og

miljøafgifter kan indføres uden at skade konkurrenceevnen og den

sociale balance. Og endelig rummer hæftet en række forslag til, hvil-

ke områder man med fordel kan indføre højere afgifter på, hvis vi vil

nå de klima- og miljømæssige mål, vi i Danmark har sat os.

Du kan læse mere om Det Økologiske Råds arbejde med afgifter på

www.ecocouncil.dk

under Økonomi og Bæredygtighed.

Det Økologiske Råd er en miljøorganisation, som arbejder for at

fremme en bæredygtig omstilling af samfundet, så klima, miljø og

bæredygtighed tænkes ind i beslutningsprocessen hos virksomhe-

der, politikere og borgere.

Blegdamsvej 4B,

2200 København N.

Tlf. 33 15 09 77

[email protected]