Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 40
Offentligt
Foretræde, d. 29/10-15 i Transportudvalget - Problemer med støj fra motorvejen ved Bramdrupdam, Kolding
Ca. 500 husstande i Bramdrupdam ved Kolding er dagligt berørt at voldstom støj fra motorvejen, dvs. 24 timer i
døgnet, 365 dage om året, da vi ligger så tæt på. I fugleflugtslinje er der ca. 60-70 meter fra motorvejen til de,
der bor tættest på. De 500 husstande ligger i et område der er blandt Danmarks
8 mest støjplagede områder
pga. voldsom støj fra motorvejen E45 (VVM 2011)
Ingen
af disse husstande forventer at bo støjfrit. Vi er alle bevidste om, at når man ønsker at bo både i byen og
centralt, så vil der være støj. Og ja, os der er flyttet ind i nyere tid vidste godt, at der ville være støj men:
1. For 15 år siden var støjen ikke i nærheden af hvad der er i dag, da mængden af trafik er steget
væsentligt, se tabel
2. For 15 år siden var man allerede i gang med at undersøge en løsning med en støjafskærming
3. Ingen havde forventet, at man lavede en udvidelse som blot rykkede trafikken tættere på
bebyggelsen UDEN at lave en støjafskærmning
4. Mange har boet der siden husenes opførelse i slut 60’erne/start 70’erne. I den årrække blev
motorvejen opført, og der kørte ca. 5000 biler
Ifl. analysen ”Udbygning
af den østjyske motorvej (E45) - strategisk analyse, jvf TRMs egen hjemmeside pr.
18/2-14 står der bl.a. under ”Kørsel
i nødspor", det sidste afsnit på side 27:
"Sammenfattende må kørsel i nødspor anses for at være et relevant tiltag til at løse akutte trængselsproblemer
på E45. Man ser således også i udlandet, at nødspor i konkrete situationer anvendes som kørespor bl.a. i
myldretiden. Men som oftest anses det for at være en midlertidig løsning, indtil der foreligger de nødvendige
økonomiske midler til at gennemføre en traditionel udbygning af motorvejen."
Ifm. udbygningen af motorvejen i 2014 ved afkørsel 62-63 Bramdrupdam var der en forventning om en
støjvæg, hvilket er blevet afvist af Trafikstyrelsen, da udvidelsen er ”midlertidig” pga. at nødsporet er
inddraget, og forholdene er dermed ændret. Men hvad dækker midlertidig over? Vi kan ingen steder
læse os til eller få oplyst, at der er tilsidesat økonomiske midler til en permanent udvidelse.
o
Skal det betyde at man kan undlade at lave en støjvæg i det uendelige?
Der er opført en støjvæg ved Randers. Så vidt vi har kunnet få oplyst er der ikke sket væsentlige
permanente ændringer/udvidelser i vejforholdene, som er forklaringen på, hvor der ikke blev opsat i
støjvæg ifm. udvidelsen i 2014.
o
Hvorledes kan det ske i Randers og ikke i Kolding
Der er opført en støjvæg inden for ca. 2-3 år i Frederikshavn (når man kommer sydfra). Så vidt vi har
kunnet få oplyst, er der ikke sket væsentlige permanente ændringer/udvidelser i vejforholdene, som er
forklaringen på, hvor der ikke blev opsat i støjvæg ifm udvidelsen i 2014.
o
Hvorledes kan det ske i Frederikshavn
Vi håber, at det lykkes at finde midler og en løsning
På vegne af 500 husstande i Bramdrupdam, Kolding
Karina Østergaard Svendsen
Poppelallé 18
6000 Kolding
Mobil 20 77 89 84
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 40: Opfølgning på foretræde d. 29/10 vedrørende motorvejsstøj ved Kolding, fra Karina Østergaard Svendsen, Kolding
Foretræde, d. 29/10-15 i Transportudvalget - Problemer med støj fra motorvejen ved Bramdrupdam, Kolding