Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 399
Offentligt
1670205_0001.png
2016.09.19
Kaj A. Jørgensen
Lektor emeritus, Aalborg Universitet
[email protected]
Deleøkonomi må føre til friere taxamarked
Markedet for persontransport vil gennemgå store forandringer i de
kommende år. Eksempelvis bliver taxabranchen alvorligt udfordret for
tiden, og vognmændene bliver presset fra flere sider. Det viser sig bl.a. i
form af Uber-selskabet, der formidler privat taxalignende persontransport.
Men mange andre aktører vil komme på banen med et væld af tilbud.
Bl.a. derfor har transportministeren, sammen med folketingspartiernes
transportordførere, taget hul på en forhandling om ændring af
lovgivningen på området for at tage nogle af disse udfordringer op nu.
Med de nuværende bestemmelser er antallet af taxabiler reguleret og
balanceret af kommunerne for på den ene side at give en tilpas
kundedækning og på den anden side at give taxavognmændene et passende
forretningsgrundlag. Sådan har det fungeret hidtil, men det forventes, at
en hastigt voksende konkurrence som følge af bl.a. deleøkonomien i
kombination med nye teknologiske løsninger vil give helt nye muligheder
og radikalt ændre på mange forhold.
Vi ser allerede nu et voksende antal eksempler på, at man via
hjemmesider/webapplikationer eller smartphone apps kan få overblik over
muligheder for billeje og samkørsel. Mange, ikke mindst yngre mennesker,
ser hurtigt disse muligheder og føler sig tiltrukket af dem. Det er bl.a.
sådanne teknologiske muligheder, der åbner for nye former for bykørsel
ved f.eks. leje af bybiler, hvor man via internettet kan se, hvor den
nærmeste bil befinder sig, reservere den og elektronisk låse den op. Efter
gennemført kørsel sker der en automatisk afregning. I København
forventes antallet af bybiler fordoblet i løbet af dette efterår.
Dertil kommer, at større virksomheder, offentlige institutioner,
boligforeninger og lign. i stigende grad indgår konkurrencedygtige
 TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 399: Kopi til orientering af kronikken "Deleøkonomi må føre til friere taxamarked", fra Kaj A. Jørgensen, Vodskov
standardaftaler om leje af biler, hvor kunderne på meget enkel måde med
apps selv gennemfører lejemålet.
Når antallet af lettilgængelige leje-/delebiler vokser i bycentrene, vil
konkurrencen stige og flere vil med fordel kunne hyre en bil i nærheden til
en passende pris og til selvvalgt tid. Videre frem vil vi se, at biler vil kunne
fjernstyres og få selvstyrefunktioner, der vil kunne effektivisere
omfordeling af tomme biler.
Man kan f.eks. forestille sig, at tilstrækkelig sikker førerløs bilkørsel snart
vil kunne foregå decentralt om natten i lav fart eller at en bil med fører
kan trække en kæde af elektronisk tæt sammenkoblede tomme biler, der
selv parkerer efter ønske. (Lovgrundlaget skal først være til stede men der
bør åbnes op for specifikke forsøg.) Det vil betyde, at det vil være
fordelagtigt for firmaer med sådanne biler at lade brugere aflevere bilen
på vilkårlige steder efter endt brug, også uden for centrum, hvilket jo
dermed kan sammenlignes med taxakørsel.
Mon ikke det er tydeligt for enhver, at ovennævnte udvikling vil få
markante konsekvenser for persontransport i fremtiden, og der vil
utvivlsomt fremkomme mange flere forskellige aktører og forretnings-
metoder på området, ikke bare som med Uber. Selv om taxabranchens
aktører løbende har prøvet at følge med tiden, udviklet nye produkter og
dermed imødekommet flere behov fra kunderne, er der således mange
udfordringer i vente. Så det vil være bedre allerede nu at åbne for et friere
marked for taxadrift. En ting er sikkert, en branche eller organisation, der
ikke fornyer sig, vil gå døden i møde.
Det er et kendetegn ved deleøkonomien, at et stigende antal aftaler vil blive
indgået direkte mellem private personer via apps, med eller uden en
mellemformidler. Det giver særlige muligheder for dynamisk prissætning
i forhold til antal medpassagerer, tidlig reservation, opsamlingssted,
afleveringssted osv. og kunderne vil kunne få tilbud om en fordelagtig pris
og dermed få afgørende indflydelse på valget af transportløsning.
Aktuelt er apps typisk ejet af en virksomhed, som dermed kan og skal sikre,
at aftaler indgås på forsvarlig måde, herunder overholdelse af visse
forsikringskrav. Ligeledes kan det så reguleres, hvornår der er tale om
erhvervsmæssig kørsel.
Men hvordan forholder sig, hvis der ageres på helt privat basis, hvor
private personer via apps træffer aftaler indbyrdes og i privatejede biler?
Her må der jo være tale om et forhold, der kan ligestilles med al anden
form for privat handel. Det er svært at se, at der her kan komme krav om
en særlig lovgivning.
2