Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 396
Offentligt
1669966_0001.png
Borgmester
Transport – og bygningsminister
Hans Christian Schmidt
Transport- og Bygningsministeriet
[email protected]
Torvegade 74, 6700 Esbjerg
Dato
Sagsbehandler
Telefon direkte
E-mail
30. september 2016
Johnny Søtrup
76 16 10 00
[email protected]
Kære Hans Christian
Idet der har været en del debat i pressen vedrørende Esbjerg Byråds
holdning til løsning C finder jeg anledning til at meddele dig og partierne
bag Trafikaftalen, at Esbjerg Byråd absolut kan bifalde, at der etableres
en ny bro i forbindelse med den C-løsning, som det nu er besluttet at
gennemføre. Den eksisterende bro kan jo ikke holde til belastningen af
særtransporter, herunder vindmølletransporter som er så vigtige for
Esbjergs mange industrivirksomheder og ikke mindst for Esbjerg Havn.
I projektet er der også imødekommet de lokale ønsker om en klapbro.
Som jeg har forstået intentionen med en ny klapbro, skal den
understøtte, at højere og dermed også større skibe skal kunne sejle hele
vejen til Ribe. Dette kunne være et fint tiltag for Ribe by og dermed også
Esbjerg Kommune.
Dette er dog ikke et tiltag uden store udfordringer. Ribe Vesterå er en del
af et habitatområde, hvor en uddybning alt andet lige vil få konsekvenser
for området og dermed formentlig ikke kan realiseres. Det vil også have
store konsekvenser for landmændene omkring åen, hvis vandstanden
skulle hæves på anden vis, og dermed vil sejlads formentlig heller ikke
kunne realiseres på denne måde. For nogle uddybende betragtninger har
jeg bilagt mit brev med et notat herom.
Med hensyn til driftsudgifterne forstår vi det sådan, at der lægges op til
en samarbejdsaftale så Esbjerg Kommune står for den løbende drift og
udgifterne hertil afholdes af statsvejen. Dette finder vi vil være en
fornuftig løsning også set ud fra, at vi i forvejen drifter Ribe
Kammersluse.
Esbjerg Kommune vil naturligvis gerne bidrage med en positiv og faglig
tilgang til belysningen af de udfordringer, som der givetvis vil være med
hensyn til at skabe større vanddybde i Ribe Å, men set herfra er der store
uafklarede udfordringer i forhold til at skabe en større vanddybde i Ribe
Vesterå.
Telefon
76 16 16 16
www.esbjergkommune.dk
TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 396: Kopi til orientering af henvendelse af 30/9-16 til transport- og bygningsministeren om udgravning af Ribe Å samt en ny klapbro i Ribe, fra Esbjerg Kommune
1669966_0002.png
Esbjerg Kommune vil naturligvis fortsat bidrage til, at vi får et godt og
konstruktivt samarbejde omkring projektet og ønsker på den baggrund
en dialog med staten om den videre proces.
Med venlig hilsen
Johnny Søtrup
Borgmester
Bilag: Esbjerg Kommunes notat af 7. september 2016 om muligheder for
sejlads med større skibe på Ribe Vesterå end i dag.
Kopi til Trafikaftalens forligskreds.
Kopi til Esbjerg Byråd.
-2-