UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S
(Oprettelse af nyt selskab til varetagelse af betalingsanlæg på brugerfinansieret infrastruktur,
vilkår for A/S Femern Landanlæg, adgang til anvendelse af finansielle transaktioner m.v.)
§ 1.
Lov nr. 588 af 24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S, som ændret ved § 1 i lov nr. 581 af 4.
maj 2015 og § 126 i lov nr. 686 af 27. maj 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Holdingselskabet« og »holdingselskabet« til »Sund og Bælt Holding
A/S« og »holdingselskabets« til »Sund og Bælt Holding A/S’«.
2. I
§ 1, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
1.
Holdingselskabet Sund og Bælt Holding A/S ejer aktierne i A/S Storebæltsforbindelsen,
A/S Øresundsforbindelsen, Sund og Bælt Partner A/S, BroBizz A/S, A/S Femern Landanlæg
samt datterselskabet oprettet i henhold til § 6. Sund og Bælt Holding A/S kan for selskaber,
som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvist, direkte eller indirekte, varetage opgaver
med hensyn til styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Sund og Bælt Holding A/S kan
overlade disse opgaver til selskaber, som Sund og Bælt A/S ejer helt eller delvist, direkte eller
indirekte.«
3. I
§ 3
indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af den
faste vejforbindelse over Storebælt samt tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste
forbindelse over Øresund, herunder regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er
truffet som led i administrationen af de pågældende vejanlæg.«
4. I
§ 4, stk. 1,
indsættes efter sidste pkt.:
»Banedanmark forestår vedligeholdelse og reinvesteringer i relation til den del af de danske
jernbanelandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt, der ejes af
Banedanmark, og afholder udgifterne hertil. A/S Femern Landanlæg forestår vedligeholdelse
og reinvesteringer i relation til de danske jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over
Femern Bælt, der ejes af A/S Femern Landanlæg, jf. dog stk. 5, og afholder udgifterne hertil.«
1