TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 380: Orientering om kommissorium for analyse af privatbanernes infrastruktur

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 380
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

12. september 2016

2016-1955

Kommissorium for en analyse af privatbanernes infrastruktur

Baggrund

Med baggrund i Transport- og Bygningsudvalgets Beretning af 26. maj 2016

over Forslag til folketingsbeslutning om overdragelse af den regionale jernba-

neinfrastruktur og ansvaret for den regionale jernbanedrift til staten (B 90) er

det besluttet, at der skal gennemføres en analyse af privatbanernes drift og

vedligehold af infrastrukturen.

Af beretningen fremgår:

”S, DF, V, EL, LA, SF og KF opfordrer ministeren til at gennemføre en analyse,

som kan bidrage med at skabe klarhed over konsekvenserne for staten ved en

overdragelse af ansvaret for drift og vedligeholdelse af privatbaneinfrastruk-

turen.

Analysen skal som noget centralt indeholde en nærmere kortlægning af pri-

vatbanernes tilstand og en kvalificeret sammenligning mellem privatbaner-

nes og Banedanmarks investeringsniveau.

S, DF, V, EL, LA, SF og KF konstaterer, at hovedparten af finansieringen af

regionernes nettoudgifter til privatbaneopgaven i dag ligger i bloktilskuddet.

De officielle opgørelser viser, at regionerne har gode økonomiske rammer for

at løse privatbaneopgaven. S, DF, V, EL, LA, SF og KF finder i lyset heraf, at

det bør være en forudsætning for analysen, at en eventuel overdragelse af

infrastrukturen i udgangspunktet skal kunne gennemføres udgiftsneutralt for

staten.”

Indhold

Analysen skal omfatte en kortlægning af dels privatbanernes vedligeholdelses-

mæssige tilstand og økonomi, dels tilrettelæggelsen af vedligehold på privatba-

nerne. Analysen skal endvidere identificere forskelle og ligheder i forvaltningen

af hhv. privatbanernes og statens jernbaneinfrastruktur. Analysen skal udgøre

grundlaget for en politisk drøftelse vedr. varetagelsen af privatbanernes infra-

struktur.

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 380: Orientering om kommissorium for analyse af privatbanernes infrastruktur

1. Privatbanernes tilstand og strategier for vedligeholdelse

Det skal kortlægges, hvordan privatbanernes fysiske vedligeholdelsesmæssige

tilstand er. Den overordnede målestok er hvilken tilstand, der skal til for at

opretholde de nuværende køreplaner baseret på hhv. privatbanernes og Ba-

nedanmarks normer.

For at opnå et overblik over udgiften til at håndtere et evt. efterslæb baseret på

de to sæt normer sættes resultatet af kortlægningen i forhold til hhv. Banedan-

marks og privatbanernes realiserede priser for tilsvarende vedligehold samt

overhead. Tilgangen for Banedanmark baseres på Banedanmarks nuværende

regionalbaner.

Hertil skal opnås et overblik over yderligere tilgående efterslæb de næste 10 år

baseret på de to sæt normer.

Spørgsmål, som skal besvares, er eksempelvis:

a. Med udgangspunkt i privatbanernes aktuelle tilstand samt privatba-

nernes normer og priser, hvilken indsats skal der så til for at indhen-

te evt. efterslæb på privatbanernes infrastruktur?

b. Hvad ville være tilfældet, hvis det var den statslige infrastrukturfor-

valters (Banedanmarks) normer og priser, som blev anvendt?

c. Hvilke vedligeholdelsesopgaver står de forskellige privatbaneselska-

ber overfor i de kommende 10 år baseret på de to sæt normer?

For at kortlægge ovenstående skal det indledningsvist afklares hvilke data, pri-

vatbanerne har om tilstanden af privatbanernes infrastruktur, og hvilke, der

skal indsamles forud for analysen. Herudover kan der i fornødent omfang blive

tale om fysiske inspektioner af infrastrukturen. Det er forventningen, at den

tekniske gennemgang af privatbanernes infrastruktur i sig selv vil udgøre et

omfattende analysearbejde.

Mens ovenstående tager udgangspunkt i den nuværende opgavevaretagelse,

skal det herefter belyses, hvordan vedligeholdelsesarbejdet vil kunne tilrette-

lægges mest optimalt:

Spørgsmål, som skal besvares, er eksempelvis:

a. Hvilke strategier har privatbanerne lagt for vedligeholdelsesopgaven i

de kommende år?

b. Med udgangspunkt i de givne økonomiske rammer i de enkelte regi-

oner, hvad vil den økonomisk mest optimale vedligeholdelsesstrategi

være for de næste 10 år baseret på privatbanernes nor-

mer/retningslinjer samt priser?

Side 2/4

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 380: Orientering om kommissorium for analyse af privatbanernes infrastruktur

c. Hvad vil ekstraomkostningen være, hvis man skulle bringe privatba-

nerne på samme niveau som Banedanmarks tilsvarende regionale

baner over de næste 10 år baseret på Banedanmarks normer og pri-

ser?

2. Organisatoriske spørgsmål

Udover gennemgangen af privatbanernes infrastruktur og vedligeholdelses-

økonomi skal analysen også svare på en række spørgsmål af organisatorisk

karakter.

I dag er privatbanerne organiseret således, at infrastruktur og drift er samlet i

samme selskab. På Sjælland er privatbanerne samlet under et privatbanesel-

skab (Lokaltog A/S), mens der i Vestdanmark findes separate privatbanesel-

skaber for hver region.

I staten er infrastruktur og drift adskilt i hhv. Banedanmark, som står for infra-

strukturen, og DSB/Arriva, som står for togdriften. Undtagelsen er Metroen i

København, som staten er medejer af, hvor vedligeholdelse og drift ligger i ét

selskab.

Analysen skal belyse fordele og ulemper ved de konkrete organiseringer i rela-

tion til privatbanernes infrastruktur, som yderligere kan indebære en selvstæn-

dig økonomisk konsekvens.

Spørgsmål, som skal besvares, er eksempelvis:

a. Hvad er fordele og ulemper ved, at man overfører privatbanernes nu-

værende vedligeholdelsesnormer til Banedanmarks regionale baner

eller som en ”ny” banekategori?

b. Er der fordele og/eller ulemper forbundet med at adskille privatba-

nernes drift og vedligeholdelse?

c. Vil der være synergieffekter og stordriftsfordele ved at samle infra-

strukturansvaret ét sted – hos Banedanmark? Har Banedanmark

herunder de nødvendige kompetencer ift. privatbanernes sikringsan-

læg efter Banedanmarks udrulning af ERTMS?

d. Kan infrastrukturhåndteringen organiseres mere hensigtsmæssigt af

privatbanerne selv, end det sker i dag?

e. På baggrund af analysens resultater, hvilken økonomisk kompensati-

on mellem region og stat vil der være baggrund for at overføre, jf. de

økonomiske principper vedr. DUT?

Det er, jf. udvalgets betænkning, en forudsætning, at en eventuel omorganise-

ring af privatbanernes infrastruktur skal være udgiftsneutral for staten.

Side 3/4

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 380: Orientering om kommissorium for analyse af privatbanernes infrastruktur

3. Samlet konklusion

Der skal med inddragelse af ovenstående aspekter svares på spørgsmålet om

konsekvenserne for staten ved en overdragelse af ansvaret for drift og vedlige-

holdelse af privatbaneinfrastrukturen.

Organisering

Analysen vil være forankret i Transport- og Bygningsministeriet. Der vil blive

nedsat en statslig styregruppe, en følgegruppe og en sektorgruppe.

Den statslige styregruppe vil bestå af Transport- og Bygningsministeriet (for-

mand), Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet. Styregruppen vil

sætte retning for projektet og forberede følgegruppemøder.

Følgegruppen vil bestå af Transport- og Bygningsministeriet (formand), Fi-

nansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, Danske Regioner, Trafik- og

Byggestyrelsen samt Banedanmark. I denne gruppe vil analysens resultater

blive drøftet med nærmere fastsatte intervaller.

Der engageres et konsulenthold med jernbaneteknisk og organisatori-

ske/økonomiske kompetence til at bistå med at udføre analysen.

Til hjælp for konsulenterne vil der blive nedsat en sektorgruppe, som står til

rådighed med relevante oplysninger og data. Sektorgruppen vil have formand-

skab af Transport- og Bygningsministeriet og yderligere have Trafik- og Bygge-

styrelsen, Banedanmark og privatbaneselskaberne som medlemmer.

Det er en præmis for gennemførelse af analysen, at de regionale privatbanesel-

skaber indgår og deltager aktivt i analysearbejdet.

Tid

Opgaven udbydes efter oversendelse af kommissorium til Transport- og Byg-

ningsudvalget.

Analysen skal senest være færdig d. 1. juni 2017.

Økonomi

Transport- Bygningsministeriet vil finde den nødvendige finansiering.

Side 4/4