09-09-2016
Til Folketingets Transport- og bygningsudvalg.
Etablering af Ring-5-syd fra Køge til Frederikssundsmotorvejen.
Vi vil indledningsvis kvittere for den af Transport- og bygningsministeren afholdte høring på
Christiansborg d. 9. juni 2016
om perspektiverne i en Ring 5-motorvej og en evt. ophævelse af
transportkorridoren
. Det er vores opfattelse, at såvel faglige oplæg, som den efterfølgende
debat, på fin vis fik belyst potientialer og udfordringer ved etablering af en Ring-5 - eller Ring-
5-syd-forbindelse.
Af den politiske aftale fra 26. august 2016 vedr.
”Udmøntning af midler til vejprojekter ved
Haderup og Ribe mv.”
fremgår, at forligskredsen atter har haft behandlet spørgsmålet om
Ring-5-transportkorridoren. I forligsteksten fremgår det, at
”Parterne er enige om at drøfte
tilrettelæggelsen af en planlægningsundersøgelse af Ring-5-korridoren..”
samt at et
”beløb på
18,1 mio kr. reserveres til undersøgelser af motorvejsprojekter”.
Vi skal på denne baggrund stærkt opfordre Transport- og bygningsudvalget til at fremme
analysearbejdet for etablering af en Ring-5-syd-løsning fra Køge til Frederikssundsmotorvejen.
De tiltagende trængselsudfordringer for den tværgående trafik i Hovedstadsområdet samt
Vejdirektoratets seneste analyser af samfundsmæssigt afkast af en Ring-5-syd-løsning tilsiger,
efter vores opfattelse, at en analyse eller VVM-redegørelse bør være nært forestående – evt. i
en form, hvor analysearbejdet opdeles i to adskilte initiativer for hhv. Ring-5-syd og
spørgsmålet om arealreservationer i den nordlige del af transportkorridoren.
Vi deltager naturligvis gerne i et møde med Transport- og bygningsudvalget om sagen.
Med venlig hilsen
…………………………
Michael Ziegler
Borgmester Høje-Taastrup Kommune
…………………………
Jesper Würtzens
Borgmester Ballerup Kommune
…………………………
Ole Bjørstorp
Borgmester Ishøj Kommune
…………………………
Flemming Christensens
Borgmester Køge Kommune
…………………………
Henrik Rasmussen
Borgmester Vallensbæk Kommune