Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
23. august 2016
Jens Pedersen
+45 7244 3487
15/17393
1/3
Status: Renere toiletter på bemandede
rastepladser
Baggrund
Vejdirektoratet har ultimo 2015 udarbejdet en handlingsplan for at sikre en forbedring af toiletforholde-
ne, herunder rengøringsstandarden, på de bemandede rastepladser. Handlingsplanen indeholder
følgende indsatsområder:
Rutinemæssige kontrolbesøg udført af faglig kompetent privat virksomhed
Smiley-ordning (kendes fra blandt andet Ikea og Elgiganten), hvor der monteres enheder, hvor de
besøgende ved tryk på en knap (fire niveauer af smileys fra glad til sur) kan tilkendegive tilfreds-
hed/utilfredshed med toiletforholdene og rengøringsstandarden
De halvårlige brugertilfredshedsundersøgelser, hvor der bl.a. spørges ind til tilfredsheden med
toiletforholdene på rastepladserne, offentliggøres på Vejdirektoratets hjemmeside
Herudover er der i foråret 2016 åbnet mulighed for, at der kan indføres betalingstoiletter på bemande-
de rastepladser, dvs. infoterier og serviceanlæg.
Status på handlingsplanens indsatsområder
Rutinemæssige kontrolbesøg
Der er fra januar 2016 igangsat tilbagevendende kontrolbesøg af toiletstandarden på de bemandede
rastepladser. Kontrolbesøgene gennemføres af en privat konsulentvirksomhed, som i samråd med
Vejdirektoratet har udarbejdet et koncept for kontrolbesøgene.
Der måles på ren- og vedligehold af syv elementer (store flader, herunder gulv, loft og vægge samt
udvalgte udstyrsdele, herunder sæbedispenser og håndvaske m.m.). For hvert element tildeles karak-
terer på en skala fra 1 til 6, hvor 6 er bedst jævnfør karakterskalaen nedenfor:
6. Ingen mangler (meget tilfredsstillende)
5. Enkelte mangler (tilfredsstillende)
4. Flere mangler (mindre tilfredsstillende)
3. En del mangler (ikke tilfredsstillende)
2. Meget mangelfuld (uacceptabelt)
1. Helt uacceptabelt
På baggrund af ovennævnte vurdering af hvert enkelt element er der defineret minimums-
krav/karakterer for det samlede ren- og vedligeholdelsesniveau som
”tilfredsstillende”
henholdsvis
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon +45 7244 3333
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450